Status på flygtningeindsatsen, oktober 2015 I dette notat gives en status for Beskæftigelses flygtningeindsats pr. 1. oktober 2015. 1. oktober 2015 1. Flygtningekvoten Kvoten for Rudersdal Kommune i 2015 er på 126 flygtninge. Der er inden for kvoten modtaget i alt 68 flygtninge siden 1. marts 2015. Kvoten gælder fra marts 2015 til og med februar 2016. Der er for Rudersdal Kommune udmeldt en foreløbig kvote for 2016 på 124 flygtninge. Birger Mac Tlf. 7268 3111 Sagsnr.: 14/25594 Flygtningene fra kvoten i 2015 er alle placeret i midlertidige eller permanente boliger, og der forventes ikke umiddelbart problemer med at finde midlertidige boliger i de kommende måneder. Nedenfor fremgår kapacitet og belægning i midlertidige boliger pr. 1. oktober 2015. Tabel 1. Kapacitet og belægning i midlertidige boliger. Indkvartering Antal værelser i alt Antal værelser i brug Antal flygtninge Søengen 19, 2840 Holte 5 3 7 Havartivej 3, 2840 Holte 4 3 4 Ravnsnæsvej 22, 3460 Birkerød 7 7 9 Biskopsvanes vej 81, 3460 Birkerød 3 1 1 Kongevejen 421-425, 2840 Holte 7 7 14 Alleen 1, 2850 Nærum 2 2 2 Langhaven 18, 2950 Vedbæk 41 25 44 Rundforbivej 199, 2850 Nærum 21 8 13 Dronninggårds Alle 82, 2840 Holte 13 9 16 Nordvanggaard, Bistrup Byvej 4, 3460 Birkerød 50 13 13 I alt 153 78 123 Af tabel 2 og tabel 3 fremgår oprindelseslandet og aldersfordelingen for de flygtninge, der kom til Rudersdal Kommune fra 1.3.2015-1.10.2015. Tabel 2. Modtagne flygtninge, kvoteår 2015, fordelt på oprindelsesland Alder Antal Afghanistan 1
Irak 2 Iran 5 Somalia 4 Statsløs palæstinenser 11 Syrien 42 Tjetjenien 3 I alt 68 Tabel 3. Modtagne flygtninge, kvoteår 2015, fordelt på alder Alder Antal Under 18 10 Mellem 18 og 30 30 Mellem 30 og 40 17 Over 40 11 I alt 68 Der er desuden i kvoteår 2015 modtaget 3 uledsagede unge, udover hvad der er angivet i tabel 2 og tabel 3. Af tabel 4 fremgår en oversigt over nationalitet af gennemførte og skønnede familiesammenføringer for 2014-kvoten og 2015-kvoten i Rudersdal Kommune til og med september 2015. Tabel 4. Familiesammenføringer fordelt på kvoteår og land Kvoteår 2014 Kvoteår 2015 Ankommet Skønnet Ankommet Skønnet Syrien 25 19 14 33 Statsløs palæstinenser 7 5 24 Irak 7 4 Kuwait-statsløs 2 Somalia 3 15 Afghanistan 1 I alt 41 27 19 72 Som udgangspunkt er det kun børn under 18 år og ægtefæller, der kan søges om familiesammenføring med. Af tabel 5 fremgår aldersfordelingen for familiesammenførte. Tabel 5. Familiesammenføringer fordelt på kvoteår og alder. kvote 2014 og kvote 2015, til og med 1.10.2015 0-6 år 7-18 år 18-25 år 25-30 år 30-40 år +40 år I alt 2014 12 16 3 4 4 2 41 2015 7 6 0 2 3 1 19 2
2. Regler om boligplacering Kommunens ansvar overfor flygtninge på boligområdet er beskrevet i integrationslovens kapitel 3. Her beskrives det at kommunerne snarest muligt, efter at ansvaret for en flygtning er overgået til kommunalbestyrelsen, skal anvise boliger til flygtningene. Midlertidig indkvartering Indtil det er muligt at anvise en permanent bolig, skal kommunen anvise flygtningen et midlertidigt opholdssted. Der er ikke fastsat krav til, hvor længe en flygtning kan være midlertidigt indkvarteret. Det vil derfor bero på en konkret vurdering, hvorvidt kommunalbestyrelsen har levet op til sin forpligtelse i forhold til boligplacering af den enkelte flygtning. Kommunernes boliganvisningsforpligtelse efter integrationsloven omfatter ikke familiesammenførte, som forventes at tage ophold hos den, de er familiesammenført til. I integrationsloven præciseres det, at kommuner kan erhverve, indrette eller leje ejendomme i kommunen med henblik på udlejning til beboelse for flygtninge. Der kan fx være tale om indkvarteringssteder, der oprettes særligt med henblik på at kunne fungere som midlertidigt opholdssted, som det er praksis i dag. Der er ikke fastsat krav til standarden eller karakteren af et midlertidigt opholdssted. Indkvarteringen skal dog være lovlig. Det betyder, at bygge- og planlovgivningen skal være overholdt, og at stedet skal være godkendt til beboelse, herunder i forhold til sikkerhed, brandforskrifter, sanitære forhold m.v. Betaling af leje- og forbrugsafgifter for midlertidige indkvarteringer Der er loft over, hvor meget en kommune kan kræve i egenbetaling fra en flygtning, jf. Bekendtgørelse om betaling for ophold i midlertidige indkvarteringer og opholdssteder. Pr. 1. januar 2015 udgør betalingen for flygtninge og andre, der har ophold i kommunernes midlertidige indkvarteringer, 2.122 kr. for enlige med og uden børn, 3.885 kr. for par uden børn, 4.239 kr. for par med et, to eller tre børn og 4.592 kr. for par med fire eller flere børn. Bekendtgørelsen kan ikke fraviges. Kommunen har således ikke mulighed for at opkræve fuld husleje for midlertidig indkvartering i en bolig, der er dyrere, eller at opkræve yderligere betaling for varme og el. Anvisning af permanent bolig Kommunen har alene pligt til at anvise den første permanente bolig. Ændrer flygtningens boligbehov sig efterfølgende, er kommunen ikke efter integrationsloven forpligtet til at anvise en ny bolig. Får flygtningen senere behov for en anden bolig, fx som følge af familiesammenføring eller flytning til en anden kommune, har kommunen ikke efter reglerne i integrationsloven pligt til at anvise en ny bolig. Kommunen kan ikke opfylde sin pligt til at anvise en permanent bolig til nyankomne flygtninge ved at anvise et tidsbegrænset lejemål. 3
Kommunen kan dog anvise en flygtning til fx et kollegieværelse, hvis lejeforholdet ikke er tidsbegrænset. Kommunen kan heller ikke opfylde sin pligt efter integrationsloven til at anvise en flygtning en permanent bolig ved at anvise en bolig, som ligger i et ghettoområde (ghettoreglen). Der er tale om et ubetinget forbud mod anvisning af bolig til en flygtning i sådanne områder. Retten til at få anvist den første permanente bolig efter integrationsloven bortfalder ikke, selv hvis kommunen ikke har haft mulighed for at anvise en permanent bolig inden for den 3-årige introduktionsperiode. Flygtningene kan klage over anvisninger til boliger (eller manglende anvisning) til Ankestyrelsen. 3. Integrationskontrakt og -plan Flygtninge skal senest en måned efter at være flyttet til Rudersdal Kommune indgå en integrationskontrakt med kommunen. I kontrakten fastlægges indholdet af et integrationsprogram, herunder beskæftigelses- eller uddannelsesmål og indholdet af de aktiviteter, der skal sikre, at målene i kontrakten opfyldes. Integrationskontrakten gælder, indtil flygtningen får tidsubegrænset opholdstilladelse. Formålet med integrationskontrakten er at fastlægge et konkret og individuelt forløb for introduktionen til det danske samfund. Samtidig med kontraktindgåelsen underskrives en erklæring om aktivt medborgerskab i det danske samfund. Hurtigst muligt og senest efter tre måneder får alle nyankomne udlændinge tilbudt en integrationsplan af kommunen. Integrationsplanen skal støtte dem i at tilegne sig de nødvendige forudsætninger for at begå sig i Danmark generelt og på arbejdsmarkedet. Integrationsplanen består af en udredningsdel og en indsatsdel. Udredningsdelen består af en afdækning af forudsætninger og ressourcer, mens indsatsdelen omfatter en plan, mål og delmål for integrationen. I planen indgår danskuddannelse og beskæftigelsesrettede tilbud i form af vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud. I forbindelse med indgåelse af integrationskontrakten får flygtningene tilbud om at få knyttet en kontakt til en af de mange frivillige organisationer, med henblik på at styrke integrationen. 3.1. Sprogundervisning Der er pr. 1.10.2015 i alt 120 flygtninge, der deltager i sprogundervisning. De fordeler sig således: Danskuddannelse 1: 38 Danskuddannelse 2: 71 Danskuddannelse 3: 11 4
Danskuddannelse 1 er for kursister med ingen eller kort skolegang. Mange skal desuden lære at læse og skrive det latinske alfabet. Danskuddannelse 2 er for kursister med mellem 8 og 10 års skolebaggrund. Danskuddannelse 3 er for kursister med minimum 12 års skolebaggrund og godt kendskab til engelsk. Hver af de tre danskuddannelser består af seks moduler. Hvert modul afsluttes med en test, som man skal bestå for at komme videre på næste modul. Pr. 1. august 2015 kræves en bestået Danskuddannelse 3 for at kunne blive optaget på en erhvervsuddannelse og på social- og sundhedsuddannelserne, hvor der tidligere kun var krav om en bestået Danskuddannelse 2. Det vil vanskeliggøre flygtningens muligheder for at opnå en erhvervsuddannelse og de vil derfor i højere grad være henvist til det ufaglærte arbejdsmarked. Personer, der modtager integrationsydelse, kan modtage et dansktillæg på 1.500 kroner om måneden. Dansktillægget gives ved bestået prøve i Danskuddannelse 2. 3.2. Mentorordning Pr. 1. oktober har 80 flygtninge en tilknyttet mentor. Der kan bevilliges max 3 timer ugentlig mentorstøtte pr. borger i en periode på 6 mdr. af gangen. Formålet med mentorstøtten er at understøtte flygtningenes integration i Rudersdal Kommune ved at hjælpe dem i job eller uddannelse. Mentorerne hjælper de nye flygtninge med at integrere sig i kommunen både den første kontakt i form af bolig, kontanthjælp, finde rundt, visitation til danskundervisning, m.v. samt den efterfølgende støtte til at få et forløb mod job og blive selvhjulpen i øvrigt. Mentorerne er ikke ansat i kommunen, men de er ansat til opgaven via et firma. Forvaltningen har netop indgået nye kontrakter med de tilknyttede mentorer. Her målrettes indsatsen i højere grad mod at få flygtningene i beskæftigelse. Forvaltningen indgår også aftaler mellem forvaltningen, den enkelte mentor og borgeren, så forløbet bliver mere bindende for alle parter. Desuden afholder forvaltningen løbende mentormøder, hvor mentorerne bliver informeret om deres rolle og tager eventuelle problemstillinger i samspillet mellem borger, mentor og forvaltning op til drøftelse. Mentoren udarbejder kortfattede statusrapporter til sagsbehandlere. Mentoren taler dansk og borgerens modersmål og har ofte samme kulturelle baggrund som flygtningene. Aftale om en mentor for udlændige er vedlagt. 5
3.3. Praktik og løntilskud Den 1. oktober var 38 flygtninge i praktik. Heraf var 22 i praktik på en kommunal arbejdsplads, mens 16 var i praktik i en privat virksomhed. Formålet med praktikforløb er, at flygtningene får konkrete erfaringer med det danske arbejdsmarked, udvikler kundskaber, styrker sprogforståelsen og skaber større netværk. Forvaltningen bestræber sig på at matche flygtningenes kvalifikationer med de enkelte praktikpladser i videst muligt omfang. Forvaltningen indgår aftaler med de nytilkomne flygtninge om praktikker i kommunale institutioner som for eksempel plejehjem, kantiner, biblioteker, biografer, aktivitetscentre, skoler og børnehaver. Forvaltningen har desuden formidlet praktikker for flygtninge hos boligselskaber. De flygtninge, som taler dansk eller engelsk på et rimeligt niveau, kan i højere grad komme i praktikker i private virksomheder. Forvaltningen får løbende henvendelser fra virksomheder og frivillige med kontakter til virksomheder, der gerne vil have flygtninge i praktik. Mentorer formidler også praktikpladser og flygtningene går også selv ud og tager kontakt til virksomheder. På nuværende tidspunkt er flygtninge i praktik i private virksomheder som for eksempel McDonalds, IT-virksomheder, internet-tøjforretning og i rengøringsselskaber. Den 1. oktober 2015 er to flygtninge ansat med løntilskud. Den ene er ansat i McDonalds efter et praktikforløb og den anden er ansat i en privat it-virksomhed. 3.4. Aktuelle projekter kombination af dansk og praktik Forvaltningen har p.t. to projekter rettet mod at få flygtninge i arbejde, der begge kombinerer danskundervisning og praktik. Københavns Hotel- og Restaurationsservice Det ene projekt retter sig mod hotel- og restaurationsbranchen i et samarbejde mellem forvaltningen og Københavns Hotel- og Restaurationsservice ApS (KHRS) og sigter mod ordinært arbejde. Forvaltningen har den 18.9.2015 afholdt et informationsmøde for 18 flygtninge, der kan gøre sig forståelige på dansk eller engelsk og har motivation til at få et arbejde med rengøring, køkken, som stuepige eller reception i hotel- og restaurationsbranchen. Her udvalgte KHRS 11 flygtninge, og efter en screeningsamtale, er tre flygtninge i slutningen af september påbegyndt et forløb, hvor de efter en introduktionsuge får et 11-ugers praktikforløb på hoteller og restauranter, som fx SAS Radisson i Københavnsområdet. I starten af oktober påbegynder yderligere seks flygtninge samme forløb. 6
Hvis deltagerne gennemfører forløbet tilfredsstillende, vil de enten blive tilbud job eller job med løntilskud, alt efter om der er brug for en yderligere opkvalificering af deres kompetencer. Flygtningene vil løbende skulle følge danskundervisningen på sprogcentret, der tilrettelægges efter praktikken. Dansk- og Chaufføruddannelse Det andet projekt retter sig mod at opkvalificere flygtninge til buschaufførbranchen. Forvaltningen har indgået en aftale med Danskog Chaufføruddannelsen UCplus A/S om at opkvalificere flygtninge, så de kan få job som buschauffører. Kandidaterne skal have kørekort, ren straffeattest, ingen alvorlige helbredsmæssige problemer og et rimeligt danskniveau. Forløbet er sammensat af danskuddannelse, undervisning i fagsprog samt praktik og teori til erhvervskørekort. Varighed af forløbet varierer fra 3 til 24 måneder afhængigt af flygtningens kompetencer. Forløbet skal ende med, at flygtningen tager erhvervskørekort og UCplus garanterer job som rutebuschauffør, hvis flygtningen gennemfører forløbet tilfredsstillende. 3.5 Forløb på Initiateket Siden januar 2015 har Rudersdal Initiatek også været et tilbud til flygtninge. Der er etableret forløb, der er tilpasset flygtningenes forudsætninger, og omfatter færre ugentlige timer, da en del af ugen går med sprogundervisning. Der indgår information om den danske model, dansk arbejdspladskultur, ansvar og pligter. Den 1. oktober var 7 flygtninge i gang med et forløb på Initiateket. De deltager to dage om ugen, hvor de arbejder med deres cv og jobansøgninger. Derudover følger de sprogundervisning tre dage om ugen. Forløbet startede den 21.9.2015 og varer i 13 uger. 4. Boligmedarbejder ansat Forvaltningen har pr. 14.9.2015 ansat en boligmedarbejder til at varetage de mange blandede opgaver, der er forbundet med boligplacering af flygtninge. Opgaverne spænder bredt fra selve modtagelsen af nye flygtninge, etablering i midlertidig bolig, gennemgang af husorden, at være bindeled til lokalsamfundet, løsning af småproblemer og hjælp til flytning til permanent bolig. Boligmedarbejderen har kontorplads i administrationscenteret sammen med integrationsteamet, men vil for det meste være ude på de forskellige midlertidige indkvarteringssteder. Her vil han have faste træffetider, så flygtningene ved hvornår han kan kontaktes. 5. Status for projekt Lokalsamfundet bygger bro Rudersdal Kommune er en del af Lokalsamfundet bygger bro, som er et puljeprojekt, hvor Dansk Røde Kors og Dansk Flygtningehjælp sammen med Rudersdal samt fire andre udvalgte kommuner (Aalborg, Kolding, Lejre, Ringkøbing-Skjern) har etableret et strategisk samarbejde for at sikre en styrket indsats omkring den gode modtagelse af nyankommne. Initiativet har til formål at skabe merværdi for de nyankommne, for kommunerne og for civilsamfundet. 7
Projektet skal systematisk koble den kommunale indsats og de frivillige aktører i integrationsindsatsen og samtidig sikre koordinering af den kommunale myndighedsindsats. Samarbejdet skal således medvirke til at styrke flygtninges muligheder for selvforsørgelse, aktivt medborgerskab og integration, afprøve metoder, synliggøre den værdi, som civilsamfundet kan tilføre i modtagelsen af nyankommne flygtninge, samt styrke samarbejdet mellem de frivillige organisationer/civilsamfundet og kommunen. Projektet startede op i 2014 og kører over tre år. I Rudersdal er projektet forankret i en styregruppe, som består af chefer/ledere fra hhv. Beskæftigelse, Kultur, Ældre, Frivilligcenteret, Røde Kors, Birkerød Flygtningekontakt samt en repræsentant for ikke organiserede frivillige. Styregruppen fungerer som beslutnings- og koordineringsorgan mellem de kommunale indsatser og de private/frivillige aktører i integrationsindsatsen, herunder Taskforcegruppen og Arbejdsgruppe for frivilligindsatsen. Taskforcegruppen Taskforcegruppen består af repræsentanter på medarbejderniveau fra Beskæftigelse, Borgerservice og Digitalisering, Skoleområdet, Miljø og Teknik og Børneområdet. Herudover inddrages øvrige kommunale områder ad hoc efter behov. Gruppen fungerer som et vidensdelingsog koordineringsorgan, og har til opgave at sikre koordinering af myndighedsopgaverne på tværs af den kommunale indsats, samt at sikre kendskab og forankring på tværs af kommunen. Tværgående arbejdsgruppe Den tværgående arbejdsgruppe for frivilligindsatsen består af en repræsentant fra hhv. Kontaktgruppen for flygtninge i Nærum, Birkerød Flygtningekontakt og Menighedsrådet. Gruppen mødes hver anden måned og har til opgave at koordinere og samle syv indsatsgrupper. Indsatsgrupperne består af frivillige samt en eller flere repræsentanter fra forvaltningen. De syv indsatsgrupper er: Matchning med frivillige organisationer Organisering af donationer Overblik over frivillige aktiviteter Velkomstpakke ved permanent bolig Øge praktik/beskæftigelsesmuligheder Fra bruger til frivillig Kulturforståelse om kulturen i Danmark Indsatsgrupperne mødes cirka hver måned, og inviterer løbende bredt ind i grupperne, såsom lokale ressourcepersoner, hvor der her skal tænkes kreativt og bredt ud i lokalsamfundet. 8
6. Ny kommunikationsstrategi Forvaltningen har efter opdrag af styregruppen for frivillighedsindsatsen for flygtninge og familiesammenførte i Rudersdal Kommune udarbejdet en kommunikationsstrategi. Formålet med strategien er at skitsere rammerne for kommunes kommunikation om flygtningeindsatsen samt rammerne for det kommunikative samarbejde med civilsamfundet. Inden for rammerne vil Rudersdal Kommune støtte civilsamfundet i deres arbejde med flygtninge, tilbyde forskellige former for materialer til kommunens borgere, der signalerer frivillighed og understøtter positive værdier i forhold til flygtninge, sikre konsistens i Rudersdal Kommunes budskaber om flygtningeindsatsen, sikre sammenhæng mellem Rudersdal Kommunes kommunikation om flygtninge og frivilligindsats, og de aktiviteter, der gennemføres af civilsamfundet, med afsæt i Lokalsamfundet bygger Bro. Det overordnede mål er at skabe gode forudsætninger for både social og erhvervsmæssig integration af flygtninge i Rudersdal Kommune. 7. Deltagelse i arrangementer Integrationsteamet arrangerer og deltager løbende i arrangementer vedrørende flygtningeindsatsen i kommunen. Den 20. august var der informationsmøde for flygtninge på Rudersdal Initiatek, idet advokat Lise Holten frivilligt havde tilbudt at informere om, hvad man skal være særlig opmærksom på i forhold til dansk lovgivning. Den 27. august var der et Åbent hus arrangement på Dronninggaard, arrangeret i fællesskab af Flygtningekontaktgruppen Nærum og Venligboerne. Den 10. september var der et Åbent hus arrangement på Nordvanggard, arrangeret i fælleskab af Flygtningekontaktgruppen Birkerød og Bistrup Vennerne. Den 11. september deltog medarbejdere fra integrationsteamet i Kulturnatten i Birkerød ved Sognegården, sammen med Flygtningekontaktgruppen Birkerød. Den 24. september bidrog Beskæftigelse på årets Frivilligbørs med emner som IT-undervisning til flygtninge, Hjælp til at få flygtninge i job, Lokalsamfundet Bygger Bro og Samarbejdspartnere til integration i nærområderne. 9
Den 5. oktober afholdes der i Århus Træf for Lokalsamfundet bygger bro, hvor projektlederne deltager. Den 24. november er alle aktører i LBB inviteret til ERFA-dag i Vejle. 8. Samlet vurdering af indsatserne Forvaltningen har i løbet af det seneste år haft et massivt fokus på at beskrive og implementere nye arbejdsgange, skabe samarbejdsrelationer med frivillige aktører, udvikling af tilbud og meget mere, for at følge med omfanget samt kvalitetssikre løsningen af opgaven med at modtage, indkvartere, og integrere flygtninge i samfundet og på arbejdsmarkedet. Det er en rigtig stor og kompleks opgave, som er godt på vej omend den ikke er helt på plads. Forvaltningen vil derfor have et fortsat fokus fremadrettet. 10