18.s.e.Trin. Søndag d.19.okt.2014. Vinderslev kirke kl.9. Vium kirke kl.10.30. Hinge kirke kl.14.00 (nadver) Salmer: Vinderslev kl.9: 31-47/ 368-610 Vium kl.10.30: 743-31- 47/ 368-477- 610 Hinge kl.14: 31-47/ 368-477- 610 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Jesus sagde:»jeg er det sande vintræ, og min fader er vingårdsmanden. Hver gren på mig, som ikke bærer frugt, den fjerner han, og hver gren, som bærer frugt, den renser han, for at den skal bære mere frugt. I er allerede rene på grund af det ord, jeg har talt til jer. Bliv i mig, og jeg bliver i jer. Ligesom en gren ikke kan bære frugt af sig selv, men kun når den bliver på vintræet, sådan kan I det heller ikke, hvis I ikke bliver i mig. Jeg er vintræet, I er grenene. Den, der bliver i mig, og jeg i ham, han bærer megen frugt; for skilt fra mig kan I slet intet gøre. Den, der ikke bliver i mig, kastes væk som en gren og visner; man samler dem sammen og kaster dem i ilden, og de bliver brændt. Hvis I bliver i mig, og mine ord bliver i jer, så bed om, hvad I vil, og I skal få det. Derved herliggøres min fader, at I bærer megen frugt og bliver mine disciple. Som Faderen har elsket mig, har også jeg elsket jer; bliv i min kærlighed. Hvis I holder mine bud, vil I blive i min kærlighed, ligesom jeg har holdt min faders bud og bliver i hans kærlighed. Sådan har jeg talt til jer, for at min glæde kan være i jer og jeres glæde blive fuldkommen.«joh 15,1-11 19/10-2014 Prædiken v/ Frede Møller 1
Kære Gud, vi beder dig om at tale dit ord til os nu. Lad din hellige Ånd virke, så vi må se, hvor afgørende det er, at vi står i livsforbindelse med dig. Amen. Da jeg for nogen tid siden skulle klippe hæk ved vores nye hus i Ans, skete det, som absolut ikke må ske ved sådan en lejlighed: Jeg kom til at klippe ledningen over. Og så er der bare ikke noget at gøre. Man kan ærgre sig gul og grøn over det, som er sket, men det er altså en kendsgerning: Forbindelsen, som giver strøm til maskinen, er afbrudt. Dér ligger ledningen til hækklipperen på jorden, men der er ikke længere nogen forbindelse til maskinen. Det er sådan set det samme, vi får at vide i dag, når vi hører Jesus tale om vinstokken. En af verdens ældste vinstokke findes i byen Maribor i Slovenien. Vi standsede for at se den i sommer. Den er faktisk 400 år gammel, og de gør, hvad de kan for at passe på den. For igen er det jo helt afgørende dette med livsforbindelsen. Kommer der en dag én med en økse eller en sav, ja, så er vinstokken ødelagt. Om der så er nok så mange grene og nok så mange vindruer på den, ja, så kan produktionen kun fortsætte, hvis forbindelsen mellem grene og stamme er en virkelighed. Jeg er det sande vintræ, siger Jesus. Jeg er vintræet, I er grenene. Den, der bliver i mig, og jeg i ham, han bærer megen frugt Og det er jo ikke tilfældigt, at Jesus netop sammenligner sig selv med et vintræ. Nok er det livsforbindelsen, som er det afgørende, men selve det med vintræet er bestemt heller ikke ligegyldigt. Læser vi Det gamle Testamente, vil vi gang på gang erfare, at vintræet er et billede på det udvalgte folk. Hos profeten Esajas 19/10-2014 Prædiken v/ Frede Møller 2
finder vi sangen om vingården, hvor det hedder sådan: Min ven havde en vingård på en frugtbar skråning. Han gravede den, rensede den for sten og plantede den til med vinstokke. Og Esajas fortæller videre, hvordan vingården bliver passet og plejet, og alligevel må vennen konstatere, at den bærer vilde druer i stedet for ægte druer. Hærskarers Herres vingård er Israels hus, hedder det så, og hvor han ventede ret, kom der retsløshed, og nødskrig i stedet for retfærdighed. Se, det er vigtigt at have det som udgangspunkt, hvis vi skal forstå, hvad det er, Jesus sigter til. Det, profeten Esajas her beskriver, er nok en vingård, men ikke den sande vingård. Det er ikke en vingård, sådan som den bør være, og det er det, der ligger i ordet sand. Dermed bliver det en anklage mod det udvalgte folk, som gang på gang faldt for fristelsen til at gå andre veje end dem, der var Guds. Det er derfor, Jesus nu peger på sig selv og siger: Det er mig, der er det sande vintræ På samme måde som han ved andre lejligheder siger: Det er mig, der er den gode hyrde. Det er mig, der er vejen og sandheden og livet. Det er mig, der er døren. Det er også derfor, han ved et bryllup forvandler vand til vin, ligesom han bruger vin ved nadveren og siger: Fra nu af skal jeg ikke drikke af vintræets frugt, før den dag jeg drikker den som ny vin sammen med jer i min faders rige. (Matt 25,29) Netop ansigt til ansigt med det folk, som egentlig var Guds udvalgte, peger Jesus altså på det, som er det helt afgørende, og som han er kommet for at bringe, og som han er den eneste, der kan give. Skilt fra mig kan I slet intet gøre, siger han. Han er den, som er sendt til dem fra Gud selv, for at de skal tage imod ham og tro på ham. Og hvorfor er der så noget særligt ved ham? spørger vi så måske. 19/10-2014 Prædiken v/ Frede Møller 3
Det var der jo også mange, der gjorde krav på dengang. Hvorfor i alverden skulle der dog netop være noget særligt ved denne Jesus? Hvorfor i alverden skal vi dog tro på ham og følge ham for at nå målet? Se, da er det igen værd at standse ved dette med vintræet. Når Jesus siger om sig selv, at det er ham, der er det sande vintræ, så er det jo, fordi han er den, der gør det, som det udvalgte folk ikke gjorde. Allerede da han blev døbt af Johannes Døberen, lød det sådan fra Gud selv: I ham har jeg fundet velbehag. Det handler om at være god frugt, får vi at vide ved en anden lejlighed, hvor det er Johannes Døberen, der advarer og siger: Øksen ligger allerede ved træernes rod, og hvert træ, som ikke bærer god frugt, hugges om og kastes i ilden. Det var ord, som var møntet på farisæerne og saddukæerne, som kom til Johannes for at blive døbt. Øgleyngel, hvem har bildt jer ind, at I kan flygte fra den kommende vrede? lød det til dem, og det er jo netop, fordi de på en særlig måde markerer den vinstok, som ikke bærer god frugt. Vist lagde de uhyre megen vægt på at kende loven og leve efter loven, men de havde ikke forståelse for, at de dybest set kom til kort over for Guds hellige lov. Apostlen Paulus, som oprindelig selv var en af dem, siger om sig selv, at dengang betragtede han sig selv om uangribelig, når det gælder lovretfærdighed. Uangribelig! Det er nemlig det, som i den grad karakteriserer en farisæer. Troen på, at det gode er en plante, som er sået i mit indre, og bare den får de rette vækstbetingelser, skal den nok vokse sig stor og prægtig. Derfor kunne farisæerne heller ikke på nogen måde se, hvad de skulle med Jesus. Han var kommet for at opsøge og frelse det fortabte, sagde han, men det var jo slet ikke sådan, de så på sig selv. Vist var de da klar over, at de havde fejl og mangler, men med 19/10-2014 Prædiken v/ Frede Møller 4
lidt hjælp og bistand og lidt overbærenhed fra højeste sted skulle det vel nok gå alligevel, mente de, og farisæeren Saulus på samme måde, indtil han en dag fik øjnene op for sandheden. Hvad jeg havde af fortjeneste, det regner jeg nu på grund af Kristus for tab. Ja, jeg regner så vist alt for tab på grund af det langt større at kende Kristus Jesus, min Herre. På grund af ham har jeg tabt det alt sammen, og jeg regner det for skarn, for at jeg kan vinde Kristus og findes i ham, ikke med min egen retfærdighed, den fra loven, men med den, der fås ved troen på Kristus. Se, det er her, vi skal hen, hvis vi skal forstå dette med det sande vintræ. Det er ikke kun farisæerne på Jesu tid, som har brug for at få øjnene åbnet her. Det gælder også dig og mig, hvis vi på nogen måde bygger på vort eget. Det nytter ikke med noget som helst af det, jeg selv kan stable på benene. Det eneste, der tæller, det er det, som kommer udefra fra Jesus Kristus. Det er ham, der har levet livet, sådan som et liv skal leves, og det er ham, der har fuldbragt alt, hvad der skal til, når det gælder frelse og evigt liv. Da han blev naglet til korset, da var det mine synder og overtrædelser, som døde med ham. Som apostlen Paulus siger det: Han slettede vort gældsbevis med alle dets bestemmelser imod os; han fjernede det ved at nagle det til korset. I ham har jeg fundet velbehag, siger Gud. Det er derfor, det nu handler om at være i ham. Det udtryk vil vi støde på den ene gang efter den anden i Det ny Testamente. At være i Kristus, at være iført Kristus, at være som en gren, der er podet ind på den stamme, som er det sande vintræ. Er jeg det, ja, så kan jeg trygt stole på, at så sørger han for resten. En gren skal jo ikke tage sig sammen for at bære frugt. Den kan simpelt hen ikke andet, hvis den vel at mærke bliver på vinstokken. 19/10-2014 Prædiken v/ Frede Møller 5
Som vingårdsmanden renser grenen for at få den til at bære frugt, sådan gælder det også her. Hver gren, som bærer frugt, den renser han, for at den skal bære mere frugt, siger Jesus om vingårdsmanden, som altså er Gud. Hvis I bliver i mig, og mine ord bliver i jer, så bed om, hvad I vil, og I skal få det, siger han videre, og det er store ord. Af og til synes vi måske nok, at de er lige lovlig store. Vi synes somme tider, erfaringen lærer os noget andet. På den anden side: Når det er ham, der har sagt det, så må vi stole på, at det er rigtigt, og gå ind i denne verden og prøve kræfter med de løfter, han giver Livsforbindelsen det er og bliver det, som er det afgørende. Livsforbindelsen, hvor stammer den fra? spørger vi så. Hvornår kom jeg i livsforbindelse med Jesus? Hvornår blev jeg indpodet på den stamme, som er det sande vintræ? Jo, livsforbindelsen blev jo dybest set blev skabt, da vi blev båret til døbefonten, hvor vi blev mærket med korsets tegn for vort ansigt og vort bryst, for at vi skulle tilhøre ham i liv og i død. Det var her, kontakten blev skabt, og derfor er det så afgørende, at denne kontakt bliver holdt ved lige, så der hele tiden er strøm på Desværre er det jo ikke altid sådan, det går. Men dåb og tro hører nu engang uløseligt sammen. Ligesom fødsel og næring gør det. Et nyfødt barn må have noget at leve af, for at det kan vokse sig stort. Det er fuldstændig meningsløst at forestille sig den situation, at barnet bliver lagt ned i en kommodeskuffe, og så må det ellers selv finde ud af at vokse og udvikle sig. Enhver ved, hvor utænkeligt det er at bære sig sådan ad, og derfor er der ingen, der drømmer om at gøre sådan. Men det er jo det, der ofte sker med dåben. Vist er det i dåben, at livsforbindelsen bliver skabt, men hvad nytter det, hvis den ikke opretholdes? Det er derfor, Jesus gang på gang understreger, at det handler om at blive. Bliv i mig, og jeg bliver i 19/10-2014 Prædiken v/ Frede Møller 6
jer, siger han. Den, der bliver i mig, og jeg i ham, han bærer megen frugt. Hvis I bliver i mig, og mine ord bliver i jer, så bed om, hvad I vil, og I skal få det. Bliv i min kærlighed Og så er det, han føjer til: for at min glæde kan være i jer og jeres glæde blive fuldkommen. Glæde det er det, det handler om! Mange tror jo, at glæden er det så som så med, når det handler om kristendom og kristentro. Her får vi at vide, at det faktisk er stik modsat. Bliver vi i Kristus i troen på ham, i kærligheden, som er hans, sådan som Jesus selv bliver i sin faders kærlighed, ja, så er vejen åben til den fuldkomne glæde. Glæden over at vide, at jeg er et Guds barn, og at mit navn er indskrevet i livets bog. Glæden over at vide, at døden ikke får det sidste ord, når et menneske tilhører Jesus Kristus. Glæden over at vide, at jeg er på vej til den nye verden, som er Guds, og hvor alt, hvad der hedder synd og sygdom, lidelse og død for bestandig er udelukket. Den glæde vil han give mig del i. Den fuldkomne glæde. Min sag er i de bedste hænder. Amen. 19/10-2014 Prædiken v/ Frede Møller 7