Læring og kognition embodied cognition

Relaterede dokumenter
Embodied cognition hvordan lærer, tænker og læser vi?

Læring uden for skolens og institutionens mure. Theresa S. S. Schilhab Forskningscenter GNOSIS Aarhus Universitet

ukropslig Findes der Viden Typisk adskillelse .To slags viden Kropslig Boglig Kropslig viden Færdighed Boglig viden Sætningsviden

Hvordan kan ipad en bruges konstruk3vt? Theresa S. S. Schilhab

Kropslig viden i udeskolen

Spejlneuroner, TOM og læsning

Indhold. Forfatterliste 9. Del 1 Biologisk læring

16/01/15. Forsøg med læring i bevægelse

Det erfaringsbaserede læringsperspektiv. Kurt Lewin's læringsmodel

Børn, bevægelse og udvikling (læring)

Natur og læring Bio-logisk læring om læringens fundament. Theresa S. S. Schilhab Forskningscenter GNOSIS Aarhus Universitet

Sanserne og autisme Torsdag d. 18.september Sanserne og autisme. Aspergers personaletræf. Kirsten Bundgaard

Hjerne-krop-natur og fællesskaber en helhed

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Farvel Fobi. En almindelig antagelse er, at når vi skal arbejde os ud af vores fobier, så skal vi konfrontere os med dem. Genopleve dem. Slås med dem.

Sprog, krop og hjerne

Alle børn bevæger sig i skolen

LÆRING MED EN HJERNE, DER FUNGERER ANDERLEDES

Robusthed og Sensitivitet. v/ Marianne Kirk Jepsen og Marianne Dalsgaard

Læring med kroppen forrest

Læsning i matematik. For dansk- og matematiklærere. Lektor, ph.d. Lisser Rye Ejersbo Århus Universitet

Robusthed og styrke i et neurokonstruktivistisk perspektiv

Mindfulness. Efteråret 2013 V/Maja Frahm Oue socialrådgiver / psykoterapeut.

Om naturlig, hjernevenlig læring. Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet 2014

Følelser og mentaliserende samspil

Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Sansepåvirkning, der kan stresse

Om de institutionaliserede grundvilkår for de mindste børns kommunikative kompetencer

DIKU-Konference om digital læring 2. oktober Hvilke digitale værktøjer og teknologier virker?

Måden du tænker på baner vejen for din personlige vækst

Sanselighed og glæde. Ved psykologerne Bente Torp og Anny Haldrup

Skovgården

Læring med kroppen forrest

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for

A Child Friendly Model of Tinnitus

NEUROPÆDAGOGISK KONFERENCE september 2019 NATURENS BETYDNING FOR KROP OG HJERNE

Kognitionspsykologi 2014 Forelæsning 1

SPROG OG ARBEJDSHUKOMMELSE

Mindfulness. Mindfulness Danske fysioterapeuter Juni

Audiologi - Neurologi

MIND THE COMPANY Udviklingskonsulent Lisbeth Brix Bøggild Mobil

Demens og træning af opmærksomhedsfunktion

Sproget set gennem hjernens krystalkugle

Pauline Voss Romme. Mindfulness Instruktør, Privat praktiserende fysioterapeut og konsulent

Autisme, motivation og skolevegring

Neuroaffektiv Udviklings- Psykologi - Betydningen af at høre sammen

GØR BADE-OPLEVELSEN TIL NOGET SÆRLIGT

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

SELVORGANISERING Awareness og kontakt

Læsningens fysiologi Hjernen tager skade af læsning

Natursociale indsatser: Hvad er særligt ved naturen, og hvorfor skal børn og unge derud?

HVORDAN SKAL MAN TILRETTELÆGGE LÆRING OG UNDERVISNING AF BØRN OG UNGE MED HJERNESKADER ELLER DYSFUNKTIONER?

Viden er et flertalsord Både vores dagligdags videner Og vores videnskabelige videner. v/ knud erik jørgensen studielektor

Rygning og alkohol. Sundhedsdansk. Sundhedsdansk Rygning og alkohol. ORDLISTE Hvad betyder ordet? NYE ORD Rygning. Oversæt til eget sprog - forklar

Rygning og alkohol. Sundhedsdansk. NYE ORD Rygning

Det er et åbent spørgsmål, om behovet for omsorg og spejling er underordnet kampen om overlevelse.

Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde

Underviser: Connie Nissen, Privat praktiserende børneergoterapeut aut.

FÅ ET BARN DER STRUTTER AF SELVVÆRD NYHED! KLIK HER OG LÆS MERE OM BOGEN

Neuropædagogik pædagogik med hjernen og med hjertet / af Anni Mortensen

0-3-åriges sproglige udvikling. Dorthe Bleses

Didaktik i børnehaven

Udvikling af barnets hjerne 0-8 år.

Michael Wahl Andersen, TEMA 3B kl

Eksistentielle overvejelser hos døende - et kvalitativt studie af døende kræftpatienter på danske hospices

Hvad sker der i hjernen når vi lærer at læse? Seniorforsker dr. pæd. Bo Steffensen Nationalt Videncenter for læsning

Er vi ikke alle som fluen i vinduet, det meste af vores liv. Vi bliver ved med at gøre de samme ting og forventer et andet resultat.

Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 John Marquardt Psykolog

SELVBIOGRAFISKE ERINDRINGER

Videnskonference om børn og unges kompetencer, udvikling og læring i Grønland

Lær om hjernen. Til patienter og pårørende på Neuroenhed Nord, Brønderslev

Talforståelse undersøgt fra et kognitivt perspektiv

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser

Hva var det jeg sku?

Positiv Psykologi. - om flow, læring og læringsmiljøer. - eller: passivitet er selvfølgelig dræbende

Neuro. pædagogik. Hjertet og hjernen. I et sundhedsfremmeperspektiv. Psykisk - socialt. Biologi

Mindfulness indre ro trods ydre travlhed

Den økologiske tilgang til perception

Onsdag den 5. oktober kl. 9:30 16:30 Odense Kommune

Læreplanstemaer. Page 1 of 10. Alsidig personlig udvikling. Kan med hjælp

Plejebørns sansemotoriske udvikling, set i relation til udvikling, indlæring og at indgå i sociale fællesskaber!

Torsdag d Diakonhøjskolen BØRN OG BEVÆGELSE

De forunderlige sanser

Mad og måltider - sundhedspædagogik i hverdagen

Barnets krop og bevægelse i vuggestuen

EFT. Emotions-fokuseret terapi-eft. Det eksistentielle tilværelsesperspektiv. Emotionsteori. Klientcentreret terapi. Kognitionsforskning

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Børn bør hverken over- eller understimuleres. Der skal være balance mellem krop og psyke.

Den Store Børnedyst i Sportstacking Et drømmeprojekt med kreativitet, leg og bevægelse

Danske børns tilegnelse af grammatik

Forstå hjernen. Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning. Konference Hotel Scandic Odense

Patientvejledning. Mindfulness kursus Session 3

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne

Didaktik i naturen. Katrine Jensen & Nicolai Skaarup

Coaching og beskrivende kommentarer

Spørgeskema: Autism-Good-Feeling (udkast)

Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige.

Børns udvikling og naturen

IT og Kommunikation. Workshop om planlægning af prototype forløb Rikke Okholm

MIND THE COMPANY Udviklingskonsulent Lisbeth Brix Bøggild Mobil

Transkript:

Læring og kognition embodied cognition Theresa S. S. Schilhab, dr. pæd., Cand scient, MA kontinetalfilosofi, Phd., lektor Center for Fremtidsteknologi, kultur & læreprocesser Institut for Pædagogik og Uddannelse Aarhus Universtitet Denmark tsc@edu.au.dk

Descartes opdeling i krop og psyke Res extensa og res cogitans Forholdet mellem to forskellige sfærer Res cogitans findes ikke i rummet Bevidsthed Sproglighed/tanker Rationalitet/fornuft Kroppen er et redskab og/eller den skal tæmmes. (Født 1596 - død 1650)

Hjernen er ikke noget i sig selv Terrence Deacon (2012). Incomplete Nature: How Mind Emerged from Matter. W. W. Norton. Hjerner er organer udviklet til at understøtte hel-organisme funktioner, der er kritiske for at holde sig i live og for reproduktion De er ikke vilkårlige, generelle, information-processerende enheder. Alt ved dem vokser ud af og er organiseret til at understøtte organismen (kapitel 15, afsnit 4, top)

Verden er mangeartet kompleks mønstergenkendelse

Forestil dig fx en regnorm, der presser kroppen mod jorden, mens den kravler. De umiddelbare omgivelser er konkret uforudsigelige; knolde her, glathed der, fugtighed her, hårdhed der osv. osv. (min oversættelse). Professor i filosofi, University of Oregon & professionel danser Maxine Sheets-Johnstone (Sheets-Johnstone 2011, p. 455)

Interaktion & nervecellers følsomhed Cashman, T. (2008). What connects the map to the territory. In J. Hoffmeyer (Ed.), A legacy for living systems. Gregory Bateson as precursor for biosemiotics (pp. 45-58). Copenhagen: Springer. Når jeg holder en kop varm kaffe i hånden, formes mine fingerspidser fysisk i forhold til kurven på koppen. Bestemte nerver i fingerspidserne aktiveres ved denne formændring i fingerspidserne. Samtidig opvarmes huden i spidserne på grund af overførsel af varme fra porcelænet til fingrene. Andre nerver, upåvirkede af form, er følsomme overfor varmeændringen i fingrene. De aktiveres af opvarmningen. Hvis jeg samtidig presser med hånden om koppen vil helt andre nerver i spidserne og i håndleddet fyre som respons på trykforøgelsen (Cashman, 2008, s. 51, min fremhævelse)

Menneskers læring - interaktioner Sansende krop Erfaringer ved oplevelser Andre mennesker Sprog Indre forestillinger Socialt Individuelt Forudsætter interaktioner

Min baggrund Jeg er neurobiolog. Nervecellers opgave er at kontrollere og erindre tidligere begivenheder. De reagerer afhængig af, hvad de bliver udsat for. Phd om udviklingen af bevidsthed hos fortidsmennesket. Forsker i forholdet mellem tavs og eksplicit viden og hvordan det bruges didaktisk. Doktorgraden er om på neuralt grundlag at beskrive de strukturer, der påvirkes af sprog og hvordan de gennem sproget kan styres af en andens intentioner. Leder for Naturlig Teknik, www.naturligteknik.dk, støttet af Nordeafonden, der handler om, hvordan smartteknologi påvirker os, når vi er i naturen. Nerveceller Bevidsthed Omgivelser Opmærksomhed Naturlig Teknik

Den kropslige drejning 4 E s Embodied Embeddedness Enactive Extended Konference i oktober 2007 Et stigende antal forskere er begyndt at hævde, at en organismes tænke-evner understøttes delvist af handlinger og håndtering af omgivelserne og komplicerede forbindelser, der strækker årsagen til tænkningen ud over organismer og strukturer i deres fysiske, sociale og teknologiske omgivelser. (min oversættelse) Shaun Gallagher - neurofænomenolog

Tænkningens maskinrum Barsalou, L. W. (2009). Simulation, situated Barsalou, conceptualization, L. W. (2009). and Simulation, prediction. situated Phil. Trans. conceptualization, R. Soc. B and 364, prediction. 1281-1289 Phil. Trans. R. Soc. B 364, 1281-1289 Når en genstand eller en begivenhed opleves, aktiveres detektorer i relevante neurale systemer Vi er konventionalister Nervecellerne fyrer automatisk uden vores bevidste kontrol. Kobler til hinanden uden vores bevidste kontrol.

Konkrete interaktioner kroppen i sproget Konkrete fænomener Word-object paradigme Sansning og kropslig aktivitet den voksne benævner objektet, mens barnet fokuserer og retter opmærksomheden mod det (min oversættelse) (Pulvermüller, 2011, s. 10, studie om danske børns første ord af Wehberg, et al., 2007). Pulvermüller, F. (2011). Meaning and the brain: The neurosemantics of referential, interactive and combinatorial knowledge. Journal of Neurolinguistics. doi: 10.1016/j.jneuroling.2011.03004 Wehberg, S., Vach, W., Bleses, D., Thomsen, P., Madsen, T. O. & Basbøll, H. (2007). Danish children's first words: Analysing longitudinal data based on monthly CDI parental reports. First Language 2007 27: 361

Schilhab, T. (2015). Doubletalk the biological and social acquisition of language. Biologically Inspired Cognitive Architectures, 13, 1-8.

(Hoffmeyer, 2012, Overfladens dyb, s. 107) Verden fremstår ikke for os som en hob af neutrale fakta, men som en fristende og skræmmende mangfoldighed af betydninger. Æblets røde farve betyder, at det er modent, barnets gråd, at det behøver omsorg. Kun lidt efter lidt kan vi på basis af denne verden af betydninger ordne begreberne intellektuelt og sprogligt, så de bliver til viden.

Skift fra ydre til indre repræsentation x Virkelig verden Fraværende Eksterne stimuli Smag, lugt, lyd udseende Indre repræsentation Tid Schilhab (2017). Derived embodiment in abstract language. Cham: Springer Fra ydreverden- til indreverden-styring bottom-up top-down

Simulation i kognition Begrebslig viden (fx i læsning) af kanel González, J., Barros-Loscertales, A., Pulvermüller, F., Meseguer, V., Sanjuán, A., Belloch, V. and Ávila, C. (2006), Reading cinnamon activates olfactory brain regions, NeuroImage, 32, 906-912. Vurdering af sætningers betydningsindhold Zwaan, R. A., Stanfield, R. A., & Yaxley, R. H. (2002). Language comprehenders mentally represent the shapes of objects. Psychological Science, 13(2), 168 171. Jægeren så ørnen i reden Repræsentationen af mening fra sprogligt input er en dynamisk proces, der involverer perceptuelle repræsentationer p. 170 Activation of primary olfactory areas by words with olfactory semantic associations supports the idea that perceptual information associated with the reference of a word is important for its neural representation, p. 908.

Kolde og varme drikke Stimulerer forsøgspersoners tilbøjelighed til at vurdere en ukendt person som mere eller mindre varm på en personlighedsskala Williams & Bargh, 2008, Science, 322, 606-607

Lugt koblet til moralsk afsky Schnall, S., Haidt,J., Clore, G. L. & Jordan, A. H. (2008). Disgust as Embodied Moral Judgment. Pers Soc Psychol Bull. 2008 34(8): 1096 1109. Moralske domme om: En mand der spiser sin døde hund Sultende i en flyulykke, der overvejer kannibalisme Advokat der fisker på hospitaler efter klienter Afsky for lugten øger graden af de moralske domme

Manipulation af ansigtsmuskulatur Strack, F., Martin, L. L., & Stepper, S. (1988). Inhibiting and facilitating conditions of the human smile: a nonobtrusive test of the facial feedback hypothesis. Journal of personality and social psychology, 54(5), 768. Resultat Når man smiler vurderer man vittighederne som sjovere, end når smilet er blokeret

Hvad ved vi fra embodied cognition? At vores sproglighed, bevidsthed, tanker er modtagelige for stimuli i nuet At det, vi ved, består af mange dele og at der derfor er mange veje ind til det, vi ved. At vores mentale bevidsthed, bla. består i og fastholdes af tidligere oplevelser

Det mentale nu "Hvert øjeblik af vores vågne liv, realiserer hjernen mentale tilstande og handlinger ved at kombinere stimuleringer fra tre kilder: sensorisk stimulation, der er opsnappet Nu fra og refererer til verden udenfor huden (den eksteroceptive sensoriske vifte af lys, vibrationer, kemiske signaler etc.), sansninger sensoriske signaler fra kroppen, der opretholder hjernen (somatovisceral stimulering, også kaldet oplevelser interoceptive sensoriske signaler eller det indre miljø ), og tidligere erfaring, som gøres tilgængelig ved reaktiveringer og reinhiberinger af sensoriske og motoriske neuroner (dvs. hukommelse). Ikke-nu Forestillinger Disse tre kilder - fornemmelser fra verden, fornemmelser fra kroppen, og tidligere erfaring - er hele tiden til rådighed, og de udgør tre af de grundlæggende aspekter af alt mentalt liv." Barrett (2009, s. 330, min oversættelse). Barrett, L. F. (2009). The future of psychology. Perspectives on Psychological Science.4(4): 326-339.

At forstå vejen til ishuset i sprog Gå ligeud Drej til venstre ved første lyskryds Gå til du ser et gult hus til højre Gå ned af trappen til venstre for huset Gå forbi den lille sø Så står du lige foran ishuset

Mentale On-line tilstand og off-line hvert øjeblik Hukommelse Fokus ikke-nu Ydre stimuli Fokus - nu oplevelse af banan Forestillinger Fantasi Tanker Duft Farve Tekstur Krumning Både bevidst og ubevidst Indre stimuli Fokus nu Oplevelse af kroppen Smerte Pulsslag Sindsstemning Emotioner

Filosoffen og ulven Rowlands, M. (2009). The philosopher and the wolf: Lessons from the wild on love, death and happiness. Granta Books. Gennem Brenin, king beskriver han forskellen på aben og ulven. Den der planlægger og den, der lever materielt.

Døden og tidens pil (time s arrow) tidens pil angiver at livets mening er noget, vi skal sigte mod eller en retning vi skal rejse hen i mod. (s. 205). Vi ser igennem øjeblikket og derfor forsvinder øjeblikket for os. En ulv ser øjeblikket, men kan ikke se gennem det. Tidens pil eksisterer ikke for ham. (min oversættelse s. 216). Pain de chocolat, dag ud og dag ind

Livslinie Fødsel Død

Spørgsmål? Tak for opmærksomheden!

Indhold Filosofisk forankring Embodied cognition Understøttende eksempler Hvordan skal embodied forstås? Indvirkning på praksis Flere adgange, holde det sproglige i skak?