Velkommen! 2. møde i Strategigruppen for en national naturvidenskabsstrategi, 16. december 2016

Relaterede dokumenter
*Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed

*Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed

Sammenfatning. udfordringer. til arbejdet med en national naturvidenskabsstrategi. stemstrategi.dk

Høringsnotat om Forslag til lov om et nationalt naturfagscenter

*Det nationale naturfagscenter

Rådgivningsgruppen har under sit arbejde særligt drøftet og prioriteret, at børn og unges naturvidenskabelige dannelse skal styrkes.

Hvordan kan særlige initiativer bidrage til at styrke kommunens naturfaglige kultur? *Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed

Naturfagslærerens håndbog

*Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed

Ledelse, der løfter naturfagsundervisningen

*Det nationale naturfagscenter

Nationalt netværksmøde for naturvidenskabskoordinatorer Tirsdag d. 2. april 2019

Velkommen til Regionalt koordinatormøde 30. januar 18 *Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed

*Det nationale naturfagscenter

Ledelse, der løfter naturfagsundervisningen

*Det nationale naturfagscenter

Naturvidenskab i gymnasiet - fagdidaktiske problematikker - nødvendige sammenhænge - koordinatorrollens muligheder

Velkommen til det regionale koordinatormøde i Midtjylland

Natur og naturfænomener i dagtilbud

*Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed

*Det nationale naturfagscenter

Hvad er realistiske mål for kommunal naturfagsudvikling- - og hvordan evalueres de?

Billund Builds på 3 minutter.

Indstilling. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Børn og Unge. Aarhus Kommune. Den 3. oktober 2013

Diskussionsoplæg til gruppearbejde

Skabelon for læreplan

Den pædagogiske læreplan

Sammen om naturvidenskab. Anbefalinger til en national strategi for de naturvidenskabelige fag. stemstrategi.dk

Opsamling Naturfagskoordinatormøde i Region Syddanmark d. 6. juni 2018

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Tillæg til Studieordning 2019

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Potentialer og udfordringer i naturfagsundervisningen. Jan Alexis Nielsen Lektor & Sektionsleder Institut for Naturfagenes Didaktik

*Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed

Et naturfagskompas til hele kommunen

ODDER GYMNASIUM. Fra selvledelse & medledelse til delt lederskab. - fra best practise - til next practice

Anvendelsesorientering i naturvidenskabelige fag

FPDG. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

Pædagogisk grundlag for 10.klasse og GFU Silkeborg Ungdomsskole

Hvordan kan vi forstå unges mo3va3on og arbejde med at skabe den? v. Me9e Pless og Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, AAU

den kommunale indsats

SAMLEDE RESULTATER FRA KL S FORVALTNINGSUNDERSØ- GELSE PÅ BØRN- OG UNGEOMRÅDET

Tilmelding og program til Konference om Videnstrategi for Esbjerg Kommune

Brande, 2012 november

Unge, motivation og læringsmiljø v. Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, AAU

*Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed

Naturvidenskabelig almendannelse oplæg på 2. strategigruppemøde for national naturvidenskabsstrategi, 16. december 2016.

Kommunernes naturfagsindsatser er forskellige og unikke

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025).

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring

Strategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området

Fælles Mål på tværs. Af Ingelise Moos og Karen Vilhelmsen

Kommission om fremtidens læreruddannelse. Kommissorium

Naturfag i spil Bliv opdateret og klar til den fælles naturfagsprøve 29. november 2017, Naturvidenskabernes Hus, Bjerringbro

Tværgående Enhed for Læring Sagsbehandler: Karsten Bjerg Düring og Marianne Hyltoft Sagsnr P Dato:

Introduktion til spørgeskema

Regionalt naturfagskoordinatormøde. Nordjylland

Anvendelsesorientering opsamling på den tværgående analyse

GILBJERGSKOLEN SCIENCE KROP & SUNDHED KULTUR & SAMFUND INTERNATIONAL DESIGN & PERFORMANCE. Linjer 2013/14

Strategi faglighed, fornyelse og fællesskab

Sprog- og læsepolitik

De fire kompetencer i oldtidskundskab

Alle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K

Faktaoplysninger. Navn Mie Rasmussen Kamma Jørgensen. Billede. Mailadresse Telefon nr.

Junior-Einstein-med spand vand & nedløbsrør. Lektor, Thorleif Frøkjær UCC, København

Fagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA

Velkommen til UdviklingsRum (UR)

Kompetencemål for Natur/teknologi

*Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed

Kommissorium for strategigruppe for en national naturvidenskabsstrategi. 26. september 2016 Sags nr.:

Evaluering af almen studieforberedelse. Tabelrapport

Motivation er ikke bare noget man har eller ikke har. Program for elevløft Viden og netværksdag November 2017

professionalisme positioner Lærerroller i de naturvidenskabelige fag

Nationalt koordinatormøde Talentcentret Sorø oktober 2017 *Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August Resultater, konklusioner og perspektiver

Et par håndbøger for naturfagslærere

Vi vil være bedre Skolepolitik

UU VEJLEDNING OM INDUSTRIENS UDDANNELSER

EVALUERING / FEEDBACK

NTS-CENTERETS STRATEGI

Unge, motivation og læringsmiljø i udskolingen v. Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, AAU

GILBJERG SKOLEN TEMALINJER KROP & SUNDHED INTERKULTUREL SCIENCE MEDIE & KOMMUNIKATION

TEKNOLOGIFORSTÅELSE EN NY FAGLIGHED I FOLKESKOLEN

Bioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen

Børnehuset Delfinen. Gentofte Kommune. Værdier, handleplaner og evaluering

Skal elever tilpasses skolen eller omvendt?

DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN NATUR, UDELIV OG SCIENCE

Mobilitet baseret på faglig, differentieret, fleksibel og effektiv undervisning. Videre med VUC - almen uddannelse med bredt perspektiv

Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer.

Vi vil være bedre. FORSLAG til Frederikshavn Kommunes skolepolitik, #

Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

5 veje til at understøtte fagligt udbytte af digital teknologi i undervisningen

*Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed

Skabelon til beskrivelse af undervisningsforløb GF1: Projekt 1. Titel Kort dækkende titel Arbejdsmarkedet og CSR - social ansvarlighed i virksomheder.

AU indsatsområde: Skabe uddannelser og studiemiljø af høj kvalitet baseret på innovative læringsmiljøer

Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune

Hvad er en organisation? Og hvorfor er det vigtigt at vide noget om opbygningen af en organisation for at kunne forebygge og håndtere mobning?

københavns universitet det juridiske fakultet JURA TIL FREMTIDEN STRATEGI

Transkript:

Velkommen! 2. møde i Strategigruppen for en national naturvidenskabsstrategi, 16. december 2016 Mikkel Bohm, direktør for Astra og formand for strategiarbejdet #stemstrategi

Overblik Siden sidst Syv emneområder Dagens program Næste skridt

Siden sidst Analyseret data Afholdt bilaterale møder Mikkel i Holland med ETN 7.11. Møder i formandskabet Stort fokus på teknologipagt

Data Input fra 1. strategigruppemøde 4.11. Input på stemstrategi.dk Input fra bilaterale møder og fokusgrupper TIMMS og PISA Astras tænketank Videnskortlægning - ikke i spil endnu

Det er en relationsmodel 7 temaer Børn og unge Mål Læreproces Indhold Lærere og pædagoger Evaluering Og udenom det hele: Rammer

Børn og Unge Med børn og unge forsta s børn og unge pa alle niveauer i uddannelseskæden med særligt fokus pa deres motivation og valg. For fa unge vælger nat/tek-uddannelser og erhverv. Mange unge har ikke de tilstrækkelige kompetencer og har desuden ikke tilstrækkeligt incitament til at vælge en nat/tek-vej, hvilket hænger sammen med motivation, kultur pa uddannelserne og frygt for lavere karakterer. Utilstrækkelig vejledning pa virker elevernes valg - det gælder ba de UU- og studievejledning samt forældrepa virkning. Udfordring 1: Vejledning Udfordring 2: Rekruttering Udfordring 3: Incitament Udfordring 4: Kvalifikationer

Mål Med ma l forsta r vi ba de læringsma l, fagenes ma l, uddannelsernes forma l og regeringens ma l for unges uddannelsesvalg. Ma let med naturfagsundervisningen er komplekst og mangeartet. Der mangler en fælles forsta else for naturvidenskabens bidrag til almendannelsen samt tydelighed omkring vægtningen af almendannende ma l og studie/erhvervsforberedende ma l i naturvidenskabelige fag. Fagene opleves som irrelevante af eleverne, fordi undervisningen mangler anvendelsesorientering, ligesom eleverne har vanskeligt ved at overføre viden fra e t fagomra de til et andet. Det er desuden vanskeligt for lærere at undervise med naturfaglig kompetence som ma l, fordi begrebet er svagt defineret. Udfordring 1: Relevans Udfordring 2: Naturfaglig kompetence Udfordring 3: Rekruttering som mål Udfordring 4: Ny forståelse af almen dannelse

Læreproces Med læreproces forsta s undervisningsformerne og tilrettelæggelsen af undervisningen, elevernes læreproces samt elevernes reaktioner pa undervisningen. Udfordring 1: Fastlåst praksis Udfordring 2: Uomsat ny viden Undervisningsformer i naturvidenskabelige fag tager ikke nok højde for elevernes diversitet og elevernes forskellige ma der at lære og blive motiveret pa, sa fx nysgerrighed underprioriteres. Opdateret viden om undervisningsmetoder og læreprocesser udmøntes ikke i høj nok grad i undervisning og pædagogisk praksis. Udfordring 3: Nysgerrighed Udfordring 4: Forskelle hos børn og unge

Indhold Med indhold forsta s naturfagenes genstandsfelt, altsa de emner, temaer og faglige perspektiver, der inddrages i undervisningen og den pædagogiske praksis. Indhold i naturfagsundervisningen og den pædagogiske praksis præges for lidt af nutid og samfund, sa nogle elever oplever gammeldags og kedelig undervisning. I dagtilbud er natur og naturfænomener nedprioriteret. Udfordring 1: Nedprioritering Udfordring 2: Gammeldags undervisning Udfordring 3: Kamp om indhold Udfordring 4: Omverdenen Forskelligrettede interesser gør krav pa undervisningens indhold, og der opleves manglende sammenhæng mellem skolen og omverdenen. Udfordring 5: Aftagerne

Lærere og pædagoger Med lærere og pædagoger forsta s pædagoger og andet pædagogisk personale samt lærere og andre undervisere pa alle niveauer i uddannelsessystemet. Kompetente naturfagslærere og pædagoger er en mangelvare. Lærer- og pædagoguddannelsen er ikke god nok til at uddanne naturfagligt. Der mangler sammenhæng i uddannelsen af pædagoger, pædagogisk personale, lærere og andre undervisere gennem hele uddannelseskæden. Udfordring 1: Naturfaglig pædagogisk uddannelse Udfordring 2: Sammenhæng Udfordring 3: For få Der er for fa undervisere og andet pædagogisk personale inden for det naturfaglige omra de, og nogle har utilstrækkelige kompetencer. Udfordring 4: For lidt kompetence

Evaluering Med evaluering forsta s ba de test, prøver, eksamen samt løbende evaluering og dokumentation i undervisning og pædagogisk praksis. Mangel pa sammenhæng mellem ma l og evaluering pa virker naturfagsundervisningen. Det viser sig ved, at lærerne orienterer undervisningen mod prøverne i stedet for mod ma lene - og det fa r igen eleverne til at orientere sig mod præstation frem for mestring. Udfordring 1: Sammenhæng mlm. mål og evaluering Udfordring 2: Elevadfærd Udfordring 3: Læreradfærd

Rammer Med rammer forsta s ba de rammer pa institutionelt niveau, pa kommunalt og regionalt niveau, pa nationalt niveau i form af love, regler og strukturer samt pa et overordnet samfundsniveau med strømninger og aktuelle dagsordener, der ogsa er under pa virkning fra international side. Pa nationalt plan har økonomiske og strukturelle rammer betydning for adgang til kvalificeret naturfagsundervisning, og samtidig mangler naturfagene en attraktiv image for at tiltrække unge. Der er mangel pa sammenhæng pa langs og tværs i uddannelseskæden, hvad anga r ma l, indhold, begrebsbrug og lærersamarbejde. Kommuner og regioner har svært ved at forankre naturfagsindsatsen, og der er mangel pa sammenhæng i styringskæden. Pa institutionsniveau mangler der fokus pa stærke naturfaglige miljøer og fagsamarbejdet er udfordret. Udfordring 1: Sammenhæng på langs og tværs Udfordring 2: Begrænsede valg Udfordring 3: Kvalificeret naturfagsundervisning Udfordring 4: Faglige miljøer Udfordring 5: Fagsamarbejde Udfordring 6: Begrænsninger på skolen Udfordring 7: Image i samfundet

Dagens program Dannelse - hvad er det egentlig? v. Jens Dolin Teknologi - ny dagsorden ift. 00 erne v. Alexander Avanth og Michael Caspersen, - minigruppeproces Frokost 5 udvalgte emner i grupper - blinde pletter, modstridende synspunkter, behov for spadestik Tak for i dag og julegave fra Astra

Næste skridt Videnskortlægning nytår Flere bilaterale møder Analyserapport 13.1, respons fra jer 17.1. Afleveres 20.1. Mødes igen 24.1.

Tak for i dag! Glædelig jul og godt nytår! Og husk nu: Tweet på #stemstrategi Check de nye spørgsmål på stemstrategi.dk Vær parat 13.1.-17.1