*Det nationale naturfagscenter

Transkript

1

2 Velkommen til det regionale naturfagskoordinatormøde i Hovedstaden Hvidovre 23. januar 2019

3 Hvorfor er vi her?

4 Naturfagskoordinatoreren er den eller de personer i en kommune, som har til opgave og ansvaret for at udvikle og styrke kommunens naturfaglige kultur.

5 Naturfagskompasset

6 Formål Formål De regionale koordinatormøder har til formål at styrke den enkelte naturfagskoordinator og det lærende netværk mellem naturfagskoordinatorer fra kommuner i regionen Fokus og mål med mødet Kompetenceløft af lærere og pædagogisk personale Drøftelse af kvalitetskriterier for arbejdet med kompetenceløft Videndeling om erfaringer, udfordringer og mål med kompetenceløft Videndeling blandt naturfagskoordinatorer om arbejdsopgaver, indsatsområder og problemstillinger i arbejdet med at understøtte og udvikle en kommunal naturfaglig kultur

7 Program Drop ind frokost og uformelt netværk Pause med forplejning Velkomst og program for dagen Oplæg og dialog om kompetenceudvikling og evaluering v. NEUC Input til Ledelse, der løfter naturfagsundervisningen Videndeling blandt naturfagskoordinatorerne om arbejdet med at understøtte og udvikle kommunens naturfaglige kultur Naturfagskoordinatorens arbejde med kompetenceudvikling Opsamling og tak for i dag

8 Kort nyt fra Astra Kompassamtaler Nye netværksopgaver Materiale til Vurdering af naturfaglig kompetence Temadagene Ledelse, der løfter naturfagsundervisningen Engineering-temadag i egen kommuner Programmer: Unge Forskere kurser Naturvidenskabsfestivalpulje Big Bang - naturfagskoordinatorarrangement ScienceTalenter - mobilt sciencecenter

9 Vi s og es i ge til Big n ti Ba l reg ng io 2. nal -3 t. a koo pr il 2 rdin 01 ato rm 9 Nationalt koordinatormøde 2019 ød e2 3. ma ji Ish Tema Naturfagskoordinatorernes arbejde med FNs 17 Verdensmål som ramme, inspirationskilde og politisk fokuspunkt. Inspiration og videndeling. Dato 2. okt kl okt kl Sted København (-sområdet). Forslag? øj

10 Ledelse, der løfter naturfagsundervisningen

11 23. januar maj 2019 Ledelse, der løfter naturfagsundervisningen 30. april 2019 (Kbh)

12 Udvikling af skolens naturfagsundervisning Niveauer der bidrager Forvaltning (inkl. naturfagskoordinatorer) Skoleledelse (inkl. skolens naturfagsvejleder/ressourceperson) Perspektiver i et løft af naturfagsundervisningen A. Ledelse (vision, kultur og faglighed) B. Organisering (tid, rammer og fælles forståelse) C. Kompetenceudvikling (formel og uformel/i teams og for den enkelte)

13 Skoleledelse Naturfagskoordinator Naturfagsvejleder eller tilsvarende ressourceperson

14 Input til vores forberedelse af arrangementerne Hvordan støtter du som naturfagskoordinator den lokale skoleudvikling? Hvad har du som naturfagskoordinator brug for, for at støtte udviklingen af den lokale skolekultur? 15 min - skriv input på dækkeservietterne

15 Naturfagskoordinatorens arbejde med kompetenceløft af lærere og pædagogisk personale

16 Naturfagskompasset

17 Naturfagskoordinatorens blik på kompetenceudvikling (et bud ) Tre dimensioner (Sølberg) Den eksisterende naturfaglige praksis De sociale og organisatoriske forhold på skolen De praktiske rammer på skolen

18 Indhold i punktet Kompasaksen Kompetenceløft af lærere og pædagogisk personale Litteraturstudiet i forbindelse med Sammen om Naturvidenskab Kompetenceløft i Naturvidenskabsstrategien QUEST, praksisfællesskaber og lokale naturfaglige kulturer Hvad gør I i kommunerne? speeddating

19 Kap. 2 Fire hovedområder i litteraturstudiet: Undervisning og læring i STEM Kompetenceudvikling for undervisere/pædagogisk personale Elevers motivation og interesse for STEM Personalisering i STEM

20 Konklusioner fra litteraturstudiet Reviewspørgsmål 2: Hvilke indsatser, metoder og strategier kan ifølge eksisterende forskning udvikle de pædagogiske/didaktiske kompetencer hos pædagogisk personale og undervisere, herunder især kompetencer til at gennemføre anvendelsesorienteret og/eller undersøgende naturvidenskabelig undervisning, i forhold til de naturfaglige/-videnskabelige fagområder i dagtilbud og uddannelsessystemet?

21 Litteraturstudiet viser, at... Veluddannede lærere er den afgørende faktor for udvikling og nytænkning af undervisning. PCK (Pedagogical Content Knowledge) er en toneangivende og konstruktiv begrebsramme til at forstå læreres pædagogiske/fagdidaktiske kompetencer (...)

22 Litteraturstudiet viser, at... Læreres fortsatte professionelle udvikling (CPD) kan føre til ændret undervisningspraksis, hvis følgende faktorer tilgodeses i CPD: - fokus på det konkrete faglige indhold og fagdidaktik relevant for dette - lærernes aktive læring - lærernes samarbejde i kooperative læreprocesser - deltagelse af flere kolleger fra samme skole - længerevarende forløb med tid til iværksættelse af nye tiltag lokalt og til refleksion og sammenhæng mellem det, der arbejdes med på kursus, og det, der afprøves lokalt

23 Litteraturstudiet viser, at... At læreres fortsatte professionelle udvikling (CPD) er udfordret af, at der - ofte er manglende institutionel støtte og forankring - at lærere mangler tid og ressourcer til at udføre opgaver i forbindelse med programsat CPD.

24 Litteraturstudiet viser, at... At det er givtigt at understøtte udviklingen af professionelle læringsfællesskaber (PLF), da disse har kapacitet til at fremme og understøtte læring hos alle professionelle på skolen med det formål at fremme elevernes læring. Udvikling af PLF understøttes bedst gennem en overordnet organisatorisk og politisk forankring og koordinering (fx i kommunalt regi) (...)

25 Litteraturstudiet viser, at... Naturfagslærere generelt er positive over for undersøgelsesbaseret undervisning (UBNU), men at læreres arbejde med UBNU ofte er udfordret. UBNU bliver ofte et add-on til den øvrige undervisning og kobles ikke altid godt nok til elevernes begrebsforståelse (...) I forbindelse med ønsket om at sikre elevers tilegnelse af scientific literacy og naturvidenskabelig almendannelse er der et generelt behov for udvikling af læreres kompetencer til at stilladsere elevers faglige diskussioner af samfundsmæssige problemstillinger (socioscientific issues, SSI).

26 Litteraturstudiet viser, at... At der mangler en didaktik for faglig integration mellem STEM. Det er en stor udfordring, at lærere mangler faglig viden (PCK) i relation til fagintegration, og at lærerne mangler erfaringer på området, bl.a. fordi læreruddannelsen ikke ruster lærerne til denne form for undervisning (...) Der er behov for mere viden om sammenhængen mellem STEM-læreres beliefs og deres praksis i klasserummet (...)

27 Litteraturstudiet viser, at... Det er et væsentligt problem, at danske udviklingsprojekter meget sjældent sigter på varige effekter, går i stå undervejs og/eller ofte løber ud i sandet, og at de ikke evalueres i passende grad. Der mangler substantiel viden om, hvordan udviklingsprojekter kan sikres en varig effekt med henblik på en blivende og fortsat kapacitetsopbygning.

28 Den nationale naturvidenskabsstrategi + Indsatsområde 5

29 Indsatsområde 2: Fagligt og didaktisk endnu dygtigere lærere Målrettet og løbende fagligt løft af grundskolelærere Styrket naturfaglig faglighed i uddannelse for grundskolelærere Undersøgelse af behov for STEM-rettede moduler i den pædagogiske diplomuddannelse Kompetenceudvikling af lærere på ungdomsuddannelserne Det er i gang: Stor fondsinteresse for kompetenceudvikling UVM kortlægning af kompetenceudviklingsmodeller og -effekter Beskrivelse af kandidatuddannelse Nye moduler og profiler på professionshøjskoler Nye netværk for naturfagsvejledere og ungdomsuddannelsesområdet

30 Indsatsområde 5: Lokal prioritering, faglige netværk og samarbejde Det er i gang: Naturfagskoordinatornetværk Netværk for naturfagsvejledere Netværk på ungdomsuddannelsesområdet Lokalt ejerskab, faglige netværk og ressourcepersoner Gennemgang og målretning af Astra Skoleledelses- og forvaltningsindsats Bedre samarbejde mellem skoler og virksomheder Ny lov om Astra

31 Erfaringer

32 Quest (Qualifying In-service Education of Science Teachers) Kompetenceløftet i Quest-modellen er designet efter disse principper: 1. Det lang seje træk 2. Læring i fællesskab 3. Fokus på fagligt indhold og elevernes læring 4. Tæt kobling til praksis 5. Målsat, evalueret og justeret 6. Ekstern vejledning/støtte (også bagefter -> NFK!!!)

33

34 Netværkskoordinatoren I Q-modellen har netværkskoordinatoren (NFK) flere opgaver: 1. Holde kvalitet og fokus i arbejdet i det faglige netværk 2. Støtte de deltagende fagteam 3. Kontakt til eksterne eksperter og oplægsholdere, der kan støtte arbejdet i netværket 4. Informere og påvirke den kommunale forvaltning 5. Samarbejde og udveksle erfaringer med koordinatorer fra andre kommuner

35 Quest (Qualifying In-service Education of Science Teachers)

36 Fokus på elevernes læring Reflekterende dialoger Samarbejde og samskabelse Deprivatisering af praksis Fælles værdier og visioner Professionelle læringsfællesskaber Tid, struktur, rammer, menneskelige ressourcer og delt ledelse Baseret på Thomas Albrectsens fem søjler edagogik-laering/profes sionelle-laeringsfaelless kaber/de-fem-soejler

37 Speeddating To og to Giv et eksempel - få et eksempel på kompetenceløft Brug evt. disse spørgsmål som støtte Hvem løftes? Hvordan løftes de? Hvordan sikres det, at de nye kompetencer forankres og deles på den enkelte skole? Hvordan passer det med jeres kommunes indsats for kompetenceløft?

38 Kommunal/regional/national Fælles Individuel Lokal

39 PAUSE

40 Oplæg og dialog om kompetenceudvikling og evaluering v. NEUC

41 Videndeling om arbejdet med at understøtte og udvikle kommunernes naturfaglige kultur

42 Naturfagskoordinatorsparring 1. Reflekter individuelt Notér på 1-2 post it sedler, hvad I er særligt optagede af i naturfagskoordinator-arbejdet for tiden og hvad der er en særlig udfordring 2. Videndeling i tre grupper 3. Kort fælles opsamling

43 PIP

44 Evaluering og tak for i dag 1. Hvad er dit vigtigste udbytte fra mødet i dag? 2. Hvad kunne have forbedret dit udbytte? 3. Hvilke temaer kunne være interessante at arbejde med på fremtidige koordinatormøder? Menti.com Kode:

45 Tak for i dag