2015 BUDGET 2015-2018
Forord... 3 1 Generelle bemærkninger... 5 2 Finansiering og balance... 10 3 Grundlaget for budgetlægningen... 13 4 Økonomistyring... 14 Budgetaftale 2015 (16-18)... 17 Hovedoversigt... 25 Bevillingsoversigt... 26 Budgetoversigt 2015 2018 DRIFT OG STATSREFUSION... 28 Budgetoversigt 2015 2018 RENTER OG FINANSERING... 33 Investeringsoversigt... 34 Takstoversigt... 35 Side 1 af 44
Side 2 af 44
Forord Den 8. oktober 2014 har det nye Byråd vedtaget sit første budget for Sorø Kommune. Budget 2015 er funderet i en budgetaftale mellem partierne C, V, O, B og Ø. Budgetaftalen lægger sig tæt op af byrådets vision for udvikling af Sorø Kommune og sætter handling bag ordene, så vi med budget 2015 og visionen nu har et samlet og solidt grundlag for at udvikle Sorø til en endnu mere attraktiv kommune for både borgere og erhvervsliv. Budgettet indeholder en række konkrete initiativer til at styrke vilkårene for især børn, familier og erhvervsliv. Der investeres i legepladser, multibaner, idrætsfaciliteter og naturvejledning. Der bygges en ny skole og etableres et nyt vuggestuetilbud. Desuden igangsættes forundersøgelser omkring etablering af svømmehal og udvidelse af eksisterende idrætsfaciliteter. Erhvervslivet kan glæde sig over, at dækningsafgiften fjernes, og at erhvervsindsatsen styrkes. Samtidig investeres i mobilitet og infrastruktur i form af styrket kollektiv trafik og etablering af en omfartsvej med tilhørende stiforbindelser. Endelig kan det nævnes, at der skal arbejdes med muligheder for mobil Borgerservice, at der etableres en funktion som borgerrådgiver, og at der skal gennemføres en fattigdomsanalyse med henblik på at afdække, om der kan gøres endnu mere for at hjælpe de borgere, som har allermest brug for det. Investeringerne finansieres af kommunekassen samt gennem lån. Tidligere års effektiviseringsindsats fortsættes. Med afsæt i analyser sættes flere områder under lup og forventes at give effektiviseringsgevinster i sidste halvdel af budgetperioden. Som ny borgmester for Sorø Kommune er jeg meget tilfreds med det budget, der nu er vedtaget. Det er positivt, at budget 2015 så klart og fokuseret sigter på at gøre Sorø Kommune til et endnu mere attraktivt sted både for børn og familier og for erhvervslivet. Borgmester Gert Jørgensen Side 3 af 44
Side 4 af 44
1 Generelle bemærkninger 1.1 Baggrund Grundlaget for dannelsen af budgettet i Sorø Kommune har de seneste år været under pres og dannelsen af budget 2015 er ingen undtagelse. Den økonomiske situation i Sorø er udfordret som resten af den offentlige økonomi. I aftalen mellem KL og Regeringen om kommunernes økonomi for 2015 er der således også enighed om, at det er et fælles anliggende for stat og kommuner at sikre den offentlige økonomi. Rammen for de kommunale serviceudgifter i 2015 tager udgangspunkt i denne aftale. Lokalt for Sorø indgår Byrådets Kodeks for det gode budgetarbejde samt konsolideringsstrategien anno 2014 som centrale elementer. 1.2 Aftale mellem KL og Regeringen om kommunernes økonomi i 2015 Aftalen blev indgået den 3. juni 2014. Hovedelementer i kommunernes økonomi for 2015 Kommunernes serviceudgifter udgør i 2015 234,6 mia.kr. Hertil kommer yderligere reguleringer i medfør af DUT-princippet. Der er i 2015 fastsat et balancetilskud med henblik på at sikre balance mellem de samlede udgifter og indtægter for kommunerne under ét. Derudover ydes der et ekstraordinært tilskud i 2015 på 3 mia. kr. Heraf fordeles 2 mia. kr. som grundtilskud til alle kommuner, og 1 mia. kr. på baggrund af kommunernes grundlæggende økonomiske vilkår. Der er i 2015 taget højde for det ekstraordinære løft på 600 mio. kr. med henblik på at imødekomme lokale omstillingsudfordringer, der følger af folkeskolereformen. Dermed udgør kommunernes bloktilskud mv. i 2015 72,9 mia. kr. Endvidere afsættes der en lånepulje på 500 mio. kr. med henblik på en styrkelse af likviditeten i vanskeligt stillede kommuner. Der fastsættes en særtilskudspulje på 300 mio. kr. i 2015. I 2015 er 3 mia. kr. af kommunernes bloktilskud betinget af kommunernes aftaleoverholdelse i budgetterne for 2015. Der er enighed om, at en eventuel regnskabssanktion vedrørende 2015 tager afsæt i det aftalte udgiftsniveau. Der er enighed om, at kommunernes investeringer i 2015 udgør 17,5 mia. kr. Regeringen og KL er enige om, at kommunerne foretager en gensidig koordinering af budgetterne med henblik på at sikre, at kommunernes budgetter er i overensstemmelse hermed. Regeringen og KL er enige om at udmønte 2 mia. kr. fra Kvalitetsfonden i 2015 til et løft af de fysiske rammer i folkeskolen, daginstitutioner og på ældreområdet. Der er samtidig enighed om, at kommunerne som led i tilpasningen af anlægsniveauet frisættes fra øvrige bindinger i forbindelse med udmøntningen af kvalitetsfondsmidlerne. Der er afsat en lånepulje på 400 mio. kr. målrettet investeringer på borgernære områder samt en lånepulje på 200 mio. kr. til investeringer med effektiviseringspotentiale. Det er forudsat i aftalen, at kommunernes overførselsudgifter vil udgøre 63,9 mia. kr. i 2015, og at kommunernes udgifter til forsørgelse og aktivering af forsikrede ledige mv. vil udgøre 11,9 mia. kr. i 2015. Regeringen og KL er enige om, at der foretages en midtvejsvurdering af skønnene for udgifterne Side 5 af 44
til indkomstoverførsler i 2015. I tilfælde af væsentlige ændringer i udgiftsskønnene for indkomstoverførsler sammenholdt med de øvrige forudsætninger for aftalen kan der være behov for at neutralisere dette i den indgåede aftale. Aftalen forudsætter uændret kommunal skattefastsættelse i 2015 for kommunerne under ét. Hvis der for 2015 sker en skatteforhøjelse for kommunerne under ét, vil der i medfør af gældende lov ske en modgående regulering af bloktilskuddet svarende til overskridelsen. Der er enighed om, at nogle kommuner skal have mulighed for at hæve skatten i 2015 inden for en ramme på 150 mio. kr. Forudsætningen herfor er, at andre kommuner sætter skatten tilsvarende ned. Med henblik på at understøtte dette etableres der en tilskudsordning til de kommuner, som for 2015 nedsætter skatten. Tilskudsordningen finansieres af staten. Sorø Kommunes andel af de nævnte beløb udgør 0,513 pct. 1.3 Kodeks for det gode budgetarbejde I foråret 2010 har Byrådet besluttet Kodeks for det gode budgetarbejde. Kodeks udgør den overordnede ramme for budget 2015. Byrådet har på et seminar i marts måned 2014 evalueret kodeks for det gode budgetarbejde. Det er en væsentlig opgave for Sorø Byråd at forholde sig til kommunens økonomiske udfordringer. Derfor vil vi i forberedelsen af budgettet for gøre os umage med 1. at skabe et økonomisk råderum for Byrådet og sikre bedst muligt økonomisk udgangspunkt for kommende Byråd. Vi vil opnå et overskud på den ordinære drift, som dækker afdrag på lån og herudover giver plads til investeringer på mindst 50,0 mio. kr. i 2015 og i overslagsårene. Vi vil have en gennemsnitlig kassebeholdning på 75 mio. kr. med udgangen af 2016 og efterfølgende år. 2. at Byrådet vil være sindet at prioritere en del af råderummet til indtægtsfremmende og udgiftsminimerende investeringer, 3. at Byrådet har et mål om at nedbringe den samlede gæld, dog således at der fortsat kan optages lån til strategiske investeringer og lån jfr. lånebekendtgørelsen eksempelvis til energibesparende foranstaltninger og ældre-/plejeboliger, 4. at sikre et realistisk basisbudget, så overskuddet ikke spises op af uundgåelige merudgifter, der burde være taget højde for fra starten. Administrationen beregner et teknisk basis-budget, hvor demografisk betingede ændringer, ny lovgivning osv. er indregnet på forhånd, så den politiske drøftelse alene drejer sig om serviceniveau og struktur og ikke om behovstilpasning, 5. at sørge for, at servicestandarder og økonomi hænger sammen, således at budgetter og politikker har troværdighed blandt borgere og ansatte, 6. at bede administrationen udarbejde et katalog over handlemuligheder, der giver budgetforbedringer på såvel kort som langt sigt, og 7. at alle partier bidrager konstruktivt i budgetprocessen med henblik på at opnå enighed om et fælles budget. Et budgetforlig kommunikeres ud i fællesskab, bl.a. i form af en fælles pressemeddelelse og pressemøde. Side 6 af 44
1.4 Konsolideringsstrategi anno 2014 Som et fortsat centralt element i budget 2015 indgår målsætningerne fra konsolideringsstrategien for Sorø Kommune, som dog er opdateret i forhold til centrale indsatsområder. Strategien omfatter følgende elementer: 1. IT paradigmeskift, digitalisering og effektivisering igennem digitalisering 2. Produktivitetsforbedringer herunder primært fokus på: a. Produktivitetsforbedringer på de store serviceområder b. Ejendomsstrategi Elementerne fra konsolideringsstrategien udgør sammen med Kodeks for det gode budgetarbejde de to grundelementer, der har været afsættet for dannelsen af budget 2015. Herudover hviler budget 2015 på allerede besluttede tilpasninger, som følge af effektiviseringer og strukturomlægninger, fra i 2007 på ca. 33 mio. kr. årligt stigende til ca. 236 mio. kr. i 2015, samlet set over hele perioden 2007 til 2015 ca.1,2 mia. kr. Befolkningsprognose 2014 2021 Udviklingen i kommunens udgifter er naturligvis påvirket af, hvorledes antallet af borgere og borgernes alderssammensætning udvikler sig. Som grundlag for en vurdering af hvor ressourcerne skal allokeres hen, foretages der hvert år en vurdering af befolkningsudviklingen som danner grundlaget for den kommende budgetlægning. Sorø Kommune har i foråret 2014 fået udarbejdet en ny befolkningsprognose dækkende perioden 2014-2021. Datagrundlaget til Befolkningsprognose 2014-2021 er udarbejdet i ProPlan GIS, som er et GIS-baseret befolkningsprognoseprogram (geografisk informationssystem). Befolkningsprognosen er baseret på en række forudsætninger om forskellige forhold i fremtiden. Disse forudsætninger kan ændre sig og modellen tager således ikke hensyn til pludselige og uforudsete demografisk betingede ændringer eller uforudsete udefrakommende påvirkninger. Dette betyder endvidere, at usikkerheden i prognosen vokser med længden af den betragtede tidshorisont. Hovedkonklusionerne fra befolkningsprognosen er følgende: Den samlede befolkning ventes at stige med 231 borgere frem til 2021, svarende til en stigning på 0,8 %. Der vil dog være en faldende tendens i årene 2015 og 2016, men fra 2017 og årene frem forventes der en konstant stigning Inden for de enkelte aldersgrupper vil udviklingen frem til 2021 variere meget, lige fra en stigning på 14,0 % for de 65-79 årige til et fald på 12,3 % for de 6-15 årige. Ligeledes vil det variere meget distrikt for distrikt (skoledistrikter) Ser man på de erhvervsaktive (17-65 årige), så forventes der en stigning fra 17.622 personer i 2014 til 17.705 personer i 2021, svarende til en stigning på 0,5 %. Forsørgerbyrden er i alle årene beregnet til omkring 0,67 personer, hvilket er definitionen på hvor meget en beskæftiget bidrager med rent skattemæssigt til en borger, der står udenfor arbejdsmarkedet, altså 1 beskæftiget forsørger 0,67 ikke beskæftigede. Udstykning af nye boliger i en 10 års periode er sat til 486 nye boliger, hvilket er en nedjustering på 34,9 % i forhold til det, der var indlagt i befolkningsprognosen fra sidste år dækkende perioden 2013-2020 Nedenstående grafiske oversigt viser den faktiske udvikling fra 2007 til 2014 samt en prognosedel for årene 2015-2021. Side 7 af 44
Oversigt 1: Udvikling i samlet befolkning Samlet Befolkning 29.600 29.500 29.400 29.300 29.200 29.100 29.000 28.900 28.800 28.700 28.600 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 Tabel 1: Nedenstående tabel viser udviklingen i aldersgrupperne fra 2014 til 2021 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 Ændring 2014-2021 Relativ aldersfordeling i % Ændringer i % 2014 2021 0-5 årige 1.743 1.670 1.629 1.606 1.595 1.600 1.650 1.663-80 -4,6 5,9 5,6 6-15 årige 3.877 3.874 3.809 3.750 3.679 3.618 3.478 3.399-478 -12,3 13,2 11,5 16-24 årige 2.892 2.832 2.811 2.820 2.783 2.741 2.743 2.728-164 -5,7 9,9 9,2 25-44 årige 6.402 6.288 6.163 6.045 5.973 5.952 5.964 5.976-426 -6,7 21,9 20,2 45-64 årige 8.737 8.786 8.861 8.960 9.094 9.225 9.313 9.408 671 7,7 29,8 31,9 65-79 årige 4.342 4.475 4.593 4.690 4.738 4.790 4.873 4.953 611 14,0 14,8 16,8 80+ årige 1.306 1.282 1.276 1.295 1.330 1.364 1.373 1.403 97 7,4 4,5 4,8 I alt 29.299 29.207 29.141 29.166 29.192 29.290 29.394 29.530 231 0,8 100,0 100,0 Tabellen viser følgende ændringer i de enkelte aldersgrupper: 0-5 årige Antallet af 0-5 årige vil være faldende frem til 2018, hvorefter det vender og der vil være en stigende tendens frem til 2021. Over hele perioden vil antallet falde fra 1.743 personer i 2014 til 1.663 personer i 2021, svarende til et fald på 80 personer eller et fald på 4,6 %. 6-15 årige Der forventes et kraftigt fald i antallet af 6-15 årige på 478 personer i perioden, hvor antallet falder fra 3.877 personer i 2014 til 3.399 personer i 2021, svarende til et fald på 12,3 % 16-24 årige Antallet af 16-24 årige vil være jævnt faldende i det meste af perioden hvor nedgangen er på 164 personer og hvor antallet i 2014 på 2.892 personer reduceres til 2.728 personer i 2021, svarende til et fald på 5,7 %. 25-44 årige Antallet af 25-44 årige vil falde med i alt 426 personer i perioden, fra 6.402 personer i 2014 til 5.976 personer i 2021, svarende til et fald på 6,7 % Side 8 af 44
45-64 årige Antallet af 45-64 årige vil være stigende i hele perioden. I 2021 forventes der at være 9.408 personer, hvilket er en stigning på 671 personer i forhold til niveauet pr. 1.1.2014 hvor der var 8.737. Stigningen vil udgøre 7,7 % 65-79 årige Antallet af 65-79 årige vil være kraftigt stigende i hele perioden hvor antallet 1.1.2014 var på 4.342 personer, hvilket forventes at være stigende til 4.953 personer i 2021. Stigningen er på 611 personer, svarende til en stigning på 14,0 % 80+ årige Antallet af 80+ årige vil faldende de første år og men fra 2017 og årene frem vil der være en jævn stigning, hvor antallet personer pr. 1.1.2014 på 1.306 personer forventes at stige til 1.403 personer i 2021, svarende til en stigning på 7,4 % 1.5 Demografitilpasning af budgettet Afledt af ovenstående vil den konkrete udmøntning af de viste tendenser fra befolkningsprognosen ske i overensstemmelse med den af Byrådet vedtagne Demografistrategi samt Kodeks for det gode budgetarbejde. I 2010 besluttede Byrådet, at der fremadrettet skal arbejdes med en demografistrategi, der beskriver en fast form for, hvordan der arbejdes med demografi i budgetlægning og styring i Sorø Kommune. Demografistrategien er i 2012 blevet revideret og omhandler nu områderne Undervisning, Dagpasning, Ældre, Sundhedscentret og Hjælpemidler. Demografitilpasninger er jf. Kodeks for det gode budgetarbejde indarbejdet som tekniske korrektioner. Det flerårige perspektiv for arbejdet med demografi sker i overensstemmelse med den vedtagne demografistrategi og vil således fortsat løbende tilpasses over de kommende år, herunder overvejelse om at inddrage yderligere områder i demografisk tilpasning. Til budget 2015-2018 er der konkret indarbejdet følgende demografipuljer. Tabel 2: Demografipuljer i budget (i 2015-priser) 2015 2016 2017 2018 Dagpasningsområdet -16.072.853-17.377.578-16.656.890-17.148.970 Skoleområdet -1.356.310-2.195.171-2.982.507-2.767.628 Ældreområdet 1.091.422 2.849.705 3.031.811 3.253.345 Sundhedscentret 281.082 369.210 419.155 509.873 Hjælpemiddelområdet 568.967 766.895 792.378 811.744 Demografi i alt -15.487.692-15.586.939-15.396.053-15.341.636 Demografipuljerne kan således både omfatte en faldende henholdsvis stigende aktivitet i løbet af årene. Bevilling på demografipuljerne i budgetåret sker efter indstilling fra fagudvalget og beslutning i Byrådet. Side 9 af 44
1.6 Pris- og lønudviklingen Udviklingen i priser og lønninger er en anden væsentlig faktor i budgetlægningen. Kommunernes Landsforening (KL) skønner hvert år, hvorledes denne udvikling vil blive. Der tages udgangspunkt i KL s pris- og lønskøn for juli måned 2014 ved udarbejdelsen af budget 2015 (2016-2018). I nedenstående tabel ses KL s nye skøn for udviklingen i priser og lønninger fra 2011/12-2016/17, som er indarbejdet i budgettet. Tabel 3: Den kommunale pris- og lønudvikling, 2013 2018 2012/2013 2013/2014 2014/2015 2015/2016 2016/2017 2017/2018 Løn (hovedart 1 og 5.1) 0,7 1,1 2,0 2,0 2,0 2,0 Brændsel (art 2.3) -0,4 0,4 3,0 1,6 1,6 1,6 Øvrige varer og anskaffelser (art 2.2, 2.6, 2.7 og 2.9) -0,1-0,1 1,2 1,6 1,6 1,6 Entreprenør- og håndværkerydelser (art 4.5) 1,4 0,5 0,9 0,9 0,9 0,9 Øvrige tjenesteydelser (art 4.0 og 4.9) 1,8 1,9 2,1 2,1 2,1 2,1 Tilskud til kollektiv trafik (konto 2.32.31 grp. 001) 0,6 1,0 2,0 2,0 2,0 2,0 Priser i alt 1,2 1,3 1,9 1,9 1,9 1,9 Løn og priser i alt, nye skøn 0,9 1,2 2,0 2,0 2,0 2,0 Kilde: KL s Generelle forudsætninger for budgetlægningen 2015-2018 af juli 2014. Eksklusiv kompensation for afskaffelse af 60-årsregel på skoleområdet, der er behandlet som en teknisk ændring. Budgetterne for tjenestemandsforsikringer er, efter anbefaling af Sampension, indarbejdet med en ny afregningsprocent på 47,94 %. 2 Finansiering og balance 2.1 Skatter og tilskud De kommunale indtægter består primært af skatter, statstilskud og mellemkommunal udligning af udskrivningsgrundlag. Grundlaget for budgetteringen af disse indtægter er de skattepligtige indkomster, kommunens borgere har og forventes at få i fremtiden. Staten giver hvert år kommunerne mulighed for at få indtægter på baggrund af et statsgaranteret udskrivningsgrundlag. Ved at vælge statsgarantien er kommunen sikker på sine indtægter i budgetåret. Når der 3 år senere sker en endelig opgørelse af indkomstudviklingen, vil der ikke blive foretaget reguleringer. Som alternativ til det statsgaranterede udskrivningsgrundlag, har kommunerne også mulighed for at vælge en selvbudgetteringsmodel. Hvis den enkelte kommune skønner, at indkomstgrundlaget i det pågældende år vil overstige det statsgaranterede grundlag, kan kommunen vælge at selvbudgettere udskrivningsgrundlaget. For Sorø kommune udgør det statsgaranterede udskrivningsgrundlag i 2015 i alt 4,509 mia. kr. Ved beregningen af det statsgaranterede udskrivningsgrundlag tages udgangspunkt i årsopgørelserne for 2012 korrigeret for ændret lovgivning tillagt 10 pct. I budgettet er det blevet besluttet at anvende det statsgaranterede udskrivningsgrundlag, som oplyst af Økonomi og Indenrigsministeriet. I nedenstående tabel er vist virkningen af en fremskrivning med de af KL anbefalede skøn for væksten. Side 10 af 44
Tabel 4: Virkning af fremskrivning med KL s skøn for væksten 1000 kr. 2015 2016 2017 2018 Udskrivningsgrundlaget for personskat ifølge budget 2015-2018 med den anførte demografi 4.508.712 4.570.596 4.655.867 4.719.796 Statsgaranti vedrørende 2015 4.508.712 Vækstskøn juli 2014 2,6 2,2 1,8 Vækstskøn september 2014 justeret til 2,0 2,3 2,0 Skatteprocent 26,4 26,4 26,4 26,4 Provenu (statsgaranti) 1.190.300 1.206.637 1.229.149 1.246.026 Grundværdier 4.158.332 4.386.788 4.619.288 4.850.253 Grundskyldspromille 25,74 25,74 25,74 25,74 Provenu af selskabsskat 7.772 8.067 8.551 8.859 Indbyggertal (folketal befolkningsprognose) 29.207 29.141 29.166 29.192 Indbyggertal (folketal faktisk pr. 05-09-2014) 29.182 Indbyggertal (betalingskommune - statsgaranti) Inkl. 41 nye indbyggere i overslagsår. 28.986 28.961 28.986 29.012 Beregningen af udviklingen på skatterne er særlig vanskelig i disse tider. Eftervirkningerne fra finanskrisen i kombination ændringer i fradrag for pensionsindbetalinger mv. har også for Sorø Kommune konsekvenser for Sorø Kommunes udskrivningsgrundlag som derfor er svære at forudsige. Da der er valgt statsgaranti for årene 2012, 2013 og 2014 vil der ikke komme efterreguleringer fra disse år i henholdsvis 2015, 2016 og 2017. Ved valget af statsgaranti også for 2015 vil der ligeledes ikke komme efterregulering i 2018. Befolkningsgrundlaget for skatter og tilskud tager udgangspunkt i Økonomi og Indenrigsministeriets statsgarantitilbud med et betalingskommunefolketal på 28.986. Sidstnævnte er i overslagsårene fremskrevet med befolkningsændringen jf. befolkningsprognosen det vil sige nedjusteret i 2016 med 66, og opjusteret 2017 og 2018 med 25 og 26. Et forventet stigende indbyggertal på yderligere 41 i befolkningsprognosen er dog besluttet indarbejdet i overslagsårene 2016 til 2018. Øvrige skatter Udviklingen i ejendomsskatten/grundskyld afhænger stort set kun af nybyggeri, idet der i 2002 er indført skattestop og dermed loft over skattestigningen. Der er foretaget fremskrivning af grundskatterne svarende til KL s anbefalinger. Dækningsafgifterne er fastholdt på et uændret niveau fra 2015 til 2018 for så vidt angår de offentlige ejendomme. Vedrørende erhvervs og forretningsejendommene er det besluttet at disse afgifter ophører fra 2015 og frem. Selskabsskatten er fastsat til 7,772 mio. kr. i 2015 udmeldt i tabel fra Økonomi og Indenrigsministeriet. Udgangspunktet fra 2015 og frem er fremskrevet med de udmeldte vækstskøn fra KL. 2.2 Lån og gæld (finansiel strategi, leasing m.v.). Byrådet har vedtaget en finansiel strategi og status pr. november 2011 inkl. de bagvedliggende overvejelser og vurderinger som rammer for den løbende håndtering af kommunens portefølje vedrørende såvel aktiver som passiver. Sorø Kommunes låneramme beregnes som udgifterne afholdt inden for lånebekendtgørelsens bestemmelser (primært brugerfinansieret anlæg og energibesparende foranstaltninger) og dispensationer fra Økonomi og Indenrigsministeriet. Side 11 af 44
Økonomiaftalen for 2015 gav adgang til ansøgning om lånedispensation fra en lånepulje på det ordinære anlægsområde for i alt 0,2 mia. kr., og en lånepulje på borgernære områder for i alt 0,4 mia. kr. Der var yderligere en lånepulje for kommuner til styrkelse af likviditeten i vanskeligt stillede kommuner på 0,5 mia. kr. samt lånepulje til investeringer med dokumenteret effektiviseringspotentiale for i alt 0,150 mia. kr. De tre første nævnte lånepuljer blev søgt. Effektiviseringspuljen blev ikke søgt, idet det igangværende projekt vedrørende Vejgården forventes igangsat i 2014 og dermed omfattet af lånemulighed, der allerede er bevilget kommunen i 2014. Der er derfor ikke grundlag for at søge på det samme projekt én gang til i forhold til puljen for 2015. Resultatet blev en mulig låneadgang på 18 mio. kr. vedr. det borgernære områder som er besluttet udnyttet for 8,342 mio. kr. Resultatet fra lånepuljen til styrkelse af likviditeten blev kommunen tildelt en låneadgang på 7 mio. kr. som er besluttet anvendt. 2.3 Mellemværende med forsyningsvirksomhederne I Sorø Kommune omfatter forsyningsvirksomhederne renovation. Indtægter og udgifter herfra går over kommunens kasse. Kommunen skal løbende registrere hvorvidt forsyningsvirksomheden har penge til gode eller skylder kommunen penge. Mellemværendet forrentes på markedslignende vilkår. 2.4 Likviditetsudviklingen Kommunens kassebeholdning er fortsat et vigtigt element i den finansielle styring. Kommunen skal til stadighed kunne opfylde Økonomi og Indenrigsministeriets kassekreditregel. En regel der betyder, at den gennemsnitlige saldo på kommunens kassekredit over de seneste 12 måneder skal være positiv. Hvis forsyningsvirksomheden har et tilgodehavende hos kommunen, vil dette tilgodehavende være en del af kassebeholdningen, ligesom de decentrale institutioners overførsler mellem årene også er en del af kassebeholdningen. Tilsvarende gælder mellemværende med Folkekirken. Jf. Kodeks for det gode budgetarbejde er målsætningen en gennemsnitlig kassebeholdning på 75 mio. kr. ved udgangen af 2016 og efterfølgende år. Budgettet 2015 (16-18) viser et netto kassetræk på ca. 20 mio. kr., som giver en gennemsnitlig kassebeholdning ved udgangen af 2018 på over 75 mio. kr. 2.5 Anlæg Den samlede anlægsplan for budget 2015 2018 indeholder anlægsinvesteringer for 115,4 mio. kr. De seneste år har Sorø Kommune igangsat et større anlægsprogram, som på tærsklen til 2015 for en stor del forventes gennemført, idet der dog fortsat vil være overførsler fra 2014 til 2015, særligt fra projektet på Frederiksberg Skole. Der er ligesom tidligere år ikke budgetlagt med anlægsindtægter via grund- og ejendomssalg. 2.6 Tekniske korrektioner Den administrative gennemgang af overslagsår i budget 2014 har givet anledning til et antal tekniske ændringer. Som udgangspunkt er der foretaget tekniske korrektioner med baggrund i: Budgetstatus pr. 31. marts og halvårsregnskab pr. 30. juni Lov- og cirkulæreprogrammet jfr. Økonomiaftalen Skatter og tilskud Løn- og prisudviklingen Side 12 af 44
Gennemgang af budgetter med henblik på sammenhæng mellem mængde, aktivitet og økonomi altså retvisende budgetter Demografiske ændringer på områderne: børnepasning, folkeskoler, ældre, forebyggende sundhedsindsats og voksen/handicap. De tekniske ændringer fremgår af høringsmaterialet anført på skemaer. 2.7 Balance Ved opgørelsen af den kommunale balance tages afsæt i de to mål fra kodeks for det gode budgetarbejde: Råderum til investeringer på mindst 200 mio. kr. samlet for de fire budgetår En gennemsnitlig likviditet på 75 mio. kr. ved udgangen af 2016 og efterfølgende år. Balancen vedrørende de to mål i kodeks fremgår af tabel 5. Tabel 5: Mål for kodeks for det gode budgetarbejde 1.000 kr. 2015 2016 2017 2018 I alt Gennemsnitlig likviditet ved årets udgang -116.269-86.793-69.843-78.177 Strukturel balance -61.996-47.621-60.072-59.691 - Afdrag på lån 31.888 34.972 35.746 37.873 - Låneoptagelse -15.342 Råderum til investeringer -45.450-12.649-24.326-21.817-104.243 Anlægsinvesteringer 44.862 21.625 16.291 32.597 115.374 Note: Et minus er udtryk for en positiv beholdning 3 Grundlaget for budgetlægningen 3.1 Udgangspunktet Budgetlægningen for 2015 har taget udgangspunkt i budgetoverslagsårene 2015-2017 i det vedtagne budget 2014. Der er foretaget ændringer og flytning af budgetbeløb inden for politikområderne (nulsumsændringer) samt tekniske ændringer jfr. forudsætningerne beskrevet ovenfor. 3.2 Budgetteringsmetode I budgetteringsmetoden for budget 2015 2018 indgår følgende elementer: 3.2.1 Politikområder/bevillingsniveau Budgettet er opdelt i politikområder. Politikområderne kan henføres til 3 områder: serviceområdet, overførselsområdet og det brugerfinansierede område. Bevillingsniveauet (udvalgenes dispositionsret) fastlægges som nettobevillinger pr. udvalg for hvert af de 3 områder, idet dispositionsretten for det brugerfinansierede område begrænses af det enkelte forbrugsområde. Bevillingerne specificeres på politikområder. Side 13 af 44
3.2.2 Rammebudgetteringsprincippet kombineret med blokbudgettering Udvalgenes budgetramme tager udgangspunkt i budgetkæden for 2015-2018 således: Basisbudget = det allerede fastlagte budgetoverslagsår 2015-2018. Basisbudgetterne er blevet prisfremskrevet som beskrevet under pris- og lønudviklingen. Virkninger af ny lovgivning er søgt indarbejdet, evt. via omprioritering indenfor politikområdet eller som en teknisk ændring efter beslutning i Økonomiudvalget. Lov- og cirkulæreprogrammets virkninger er vurderet for så vidt angår budgetbeløb over 100.000 kr. og indarbejdet efter beslutning i Økonomiudvalget. Forslag til handlemuligheder, der kan give budgetforbedringer der er tale om et politisk handlekatalog der ikke indarbejdet, men fremlagt til vurdering og forhandling. Driftsønsker er ikke indarbejdet men oplistet som ønsker under hvert udvalgsområde til vurdering og forhandling. Anlægsønsker til den skattefinansierede investeringsoversigt er ikke indarbejdet men oplistet under hvert udvalgsområde til vurdering og forhandling. 3.2.3 Budgetdialog med borgere, brugere, samarbejdsudvalg. m.fl.: Budgetprocedure og budgetforslag har været genstand for drøftelser i fagområderne, og der gennemføres høringsrunde i august-september måned 2014 i forhold til MED-organisationen og borgerinddragelse. Borgere og brugere har via adgang til budgetmaterialerne på kommunens hjemmeside mulighed for at kommentere på budgetmaterialerne. 4 Økonomistyring Med baggrund i visionen, de bærende principper og den principielle beslutning om at anvende aftalestyring som overordnet styringsprincip tager Sorø Kommunes model for økonomistyring udgangspunkt i en decentralisering af ansvar og kompetence med aftalestyring som ramme for opgaveudførelsen. Koncept for udviklingsaftaler godkendt af Byrådet i 2012 er gældende for Sorø Kommune. Foruden koncept for udviklingsaftaler omfatter økonomistyring følgende hovedprincipper: Budgettets opdeling Budgettet er delt op i en række politikområder. Hvert politikområde delt op i udgiftsområder, hvor der kan overføres over- eller underskud til efterfølgende budgetår, samt områder hvor der ikke kan overføres her kaldt decentrale henholdsvis centrale områder. Der kan ikke flyttes midler mellem de to typer udgifter uden Byrådets godkendelse. Ud over nævnte opdeling vil nogle områder endvidere være omfattet af princippet om hvile i sig selv (brugerfinansierede) og andre af budgetgaranti (overførselsindkomster). Herudover vil der være jordforsyning (køb og salg af grunde) og serviceområder (børn, ældre veje mm.). Side 14 af 44
Bevillingsniveau Bevillingsniveau pr. fagudvalg, netto, drift. Det betyder, at Byrådet giver en nettobevilling til drift til det enkelte fagudvalg. Derved kan fagudvalget flytte driftsbudget mellem de enkelte politikområder. Serviceniveau/mål må ikke ændres i forhold til det, Byrådet har fastlagt i budgettet. Administrationen (Direktion/fagcenter) kan flytte midler inden for det enkelte politikområde på samme vis, som fagudvalget kan mellem politikområder. Der gives en bruttobevilling til anlæg som krævet af ministeriet ligesom der til politikområdet Renter og finansiering gives de krævede bruttobevillinger pr. opgaveområde. Anlægsregnskaber over 2,0 mio. kr. forelægges særskilt for Byrådet som enkeltsager, mens anlægsregnskaber under 2,0 mio. kr. aflægges i forbindelse med årsregnskabet. Budgetlægning Byrådet fastlægger mål, serviceniveau og indsatsområder samt økonomiske rammer pr. politikområde i budgetlægningen. Rammestyringsprincip Den enkelte institution/fagcenter/stabscenter får en pose penge til udmøntning af mål og opgaver. Posen indeholder midler til afholdelse af løn og anden drift. Der er frihed til at anvende lønkroner til anden drift og visa versa (lønsumsstyring). Servicerammen skal overholdes. Mulighed for overførsel til næste budgetår håndteres inden for rammerne af overførselsreglerne. Budgetforsikringsmodel Modellen har til hensigt at supplere med et yderligere redskab rettet mod at sikre budgetoverholdelse for Sorø Kommune under et, som omfatter både de decentrale som de centrale budgetenheder, sådan at der i tilfælde af budgetoverskridelse sikres inddækning indenfor det samlede budget. Konkret vil der i maj, september og november måneder blive meldt ud til alle budgetenheder om den politiske forelagte økonomiske redegørelse (budgetopfølgning pr. 31/3, 30/6 og 30/9) givet anledning til en økonomisk udfordring og dermed om de skal reserveres midler til budgetforsikringspuljen, herunder størrelsen omregnet til procent for den enkelte budgetenhed. Når det endelige regnskab aflægges (februar måned året efter) vurderes det på ny, om der er en reel økonomiske udfordring og i så fald vil budgetforsikringspuljen inddække udfordringen og midlerne vil blive overført fra de decentrale budgetenheder. Overførselsregler Der er fastsat følgende regler for overførselsadgang til næste år: Udgangspunktet er de enkelte politikområder, således at årets resultat opgøres særskilt for politikområderne. Overskud og underskud opgøres samlet og vurderes i forhold til kommunens serviceramme og frigives i overensstemmelse med mulighederne i forhold til servicerammen. Sorø Kommune er en enhedsforvaltning og alle har dermed et fælles ansvar for overholdelse af rammerne. Side 15 af 44
Statens sanktionslovgivning implementeres internt i Sorø Kommune. Hvis Sorø Kommune samlet set overskrider servicerammen og sanktioneres af Staten, sanktioneres de politikområder, der samlet set har underskud. En eventuel sanktion implementeres ved, at institutioner med underskud sanktioneres med 60 % af politikområdets andel af underskuddet, mens alle institutioner indenfor politikområdet sanktioneres med 40 %. Opfølgning Der er etableret et Ledelsesinformationssystem på udvalgte data styringsnøgletal som afrapporteres løbende til udvalgte modtagere. Form og indhold målrettes de enkelte modtagere. Opfølgningen sker månedsvis i forhold til Økonomiudvalget og 4 gange årligt i forhold til Byrådet. Derudover er der krav om halvårsregnskab, som afrapporteres overfor fagudvalgene, Økonomiudvalget og Byrådet i september. Derudover indsendes regnskabet til Ministeriet den 1. september. Opfølgning på forbrug og forventet regnskab sker i øvrigt løbende hos den enkelte budgetansvarlige. Hver måned indsender den budgetansvarlige en ledelseserklæring til den respektive leder og økonomikonsulent. I ledelseserklæringen afrapporteres på forventet regnskab i forhold til korrigeret budget samt sygefraværsprocenten for den pågældende måned. Ledelseserklæringerne samles og rapporteres til direktion og chefgruppe. Den budgetansvarlige har ansvar for at overholde egen ramme. Alle har et fælles ansvar for overholdelse af fagudvalgets samlede ramme. Opfølgning på udviklingsaftaler sker som aftalt i de enkelte aftaler Enkeltsagsprincip når der opstår en afvigelse eller en forventet afvigelse i budgetforudsætningerne, skal der skabes et overblik over forskydningerne og konsekvenserne heraf. Såfremt der opstår væsentlige problemer med at overholde budgettet skal følgende procedure anvendes: 1. Der arbejdes med at skabe finansiering og eller korrigerende handlingen inden for egen budgetramme. 2. Såfremt alle muligheder i punkt 1 er afprøvet kan der ses på muligheder med at skabe finansiering og eller korrigerende handlingen inden for det fælles budgetområde. Eksempelvis, hvis en daginstitution har en budgetudfordring ses på mulighederne inden for det samlede daginstitutionsområde. 3. Såfremt alle muligheder under punkt 1 og 2 er afsøgt, kan der forelægges enkeltsag i fagudvalget, hvor finansiering og eller korrigerende handling inden for det samlede udvalgsområde undersøges og besluttes. 4. Såfremt alle muligheder under punkt 1, 2 og 3 træder principperne for budgetforsikringspuljen i anvendelse. Der kan som udgangspunkt ikke gives tillægsbevillinger fra kommunens hovedkasse til finansiering af udfordringer med overholdelse af budgettet. Undtagelsesvise tillægsbevillinger skal godkendes i Byrådet. Årsregnskab I årsregnskabet afrapporteres samlet på årets forløb i forhold til mål, serviceniveau og indsatsområder samt rammer pr. politikområde. Årsregnskabet anvendes proaktivt i forhold til efterfølgende budgetlægning. Budget- og regnskabsdokumenter Budget- og regnskabsdokumenter skal understøtte den valgte økonomistyringsmodel ved at indeholde mål, serviceniveau, indsatsområder, styringsrelevante data, nøgletal for produktivitet og effektivitet, krav om effektiviseringsgevinster samt dokumentation for de økonomiske rammer. Side 16 af 44
Sorø, den 23. september 2014 Budgetaftale 2015 (16-18) Indledning Sorø Kommune har en række særlige værdier. Vores kommune er en helhed i sig selv. Samtidig er Sorø Kommune en del af det storkøbenhavnske opland. Byrådets visioner, som de fremgår af arbejdet med en ny udviklings- og planstrategi såvel som af nærværende budget for 2015-18, rummer indsatser, som er rettet mod at udvikle kommunen til gavn for vores egne borgere. Men samtidig er der mål og indsatser, der skal rumme muligheder for at række ud over kommunens grænser og ad den vej tiltrække nye borgere til kommunen. Vi vil børn. Vi skal være fleksible og klar til at reformere og udvikle indsatsen i takt med antallet af og behovene hos kommunens børn. Vi omsætter skolereformens mål i en Sorøversion, der styrker kvaliteten af uddannelse og dannelse i Sorø. Bredde og talentudvikling i foreningsregi samt kommunikation med børn er andre vigtige indsatsområder. Vi skal skabe en fortælling og et tilbud til de familier, der leder efter et godt sted at bo. Hvis spørgesmålet er: hvor skal vi bo? Så er svaret: vi skal bo i Sorø Kommune, fordi det vil give vores børn og vores familie de bedste betingelser. Vores institutioner, skoler, akademi og de andre tilbud giver børn kompetencer og udvikler deres talent, og vi lægger vægt på, at børn både uddannes og dannes. Sorø Kommune skal løbende markedsføres til gavn for bosætning, turisme, omdømme og for den daglige livskvalitet for kommunens borgere på land og i by. Turismeindsatsen skal styrkes. Vores aktiver, herunder vores storslåede natur, historie, herregårde, sundhed, kunst og museer og Stiftelsen Sorø Akademis uvurderlige besiddelser, skal bringe os på det turistpolitiske verdenskort. Vi skal formidle Sorø såvel nationalt som internationalt de næste år. Byrådet vurderer, at implementering af Beskæftigelsesreform af 2. juni 2014 bliver en stor opgave, der kalder på effektivt samspil mellem forvaltning og politikere. Vi skal have flest mulig i arbejde. Der skal skabes klarhed om, hvad der skal skabe forandringen. Der skal sikres en udvikling af de nødvendige kompetencer og en flerårig investeringsstrategi samt monitorering og opfølgning. Jobcentrets positive udvikling skal fortsætte. Vi skal skabe en fortælling og et tilbud til virksomheder. Hvis spørgsmålet er: Hvor skal jeg starte, drive og udvikle min virksomhed - stor eller lille - så er svaret: I Sorø Kommune. I Sorø Kommune er der vilje og evne til dialog, og vi kan finde løsninger, der matcher din virksomheds behov. Vi kan skabe rammer for samskabelse mellem det offentlige og mellem virksomheder; de nye løsninger skal findes i dialogen også i dialogen mellem virksomheder. Vi skal tage en dialog, dele viden og sikre kendskabet til Sorø Kommunes værdier. Samskabelse er tidens benævnelse for de gode intentioner om at samarbejde. I den nye erhvervspolitik skal der skabes rammer for dialog mellem alle virksomheder - hjælp til selvhjælp. Med vores nye vision sætter vi nye mål for udviklingen af vores kommune i de kommende år. Målsætningerne fremgår af vores nye Udviklings- og Planstrategi 2014, som sætter rammen for kommunens udvikling i denne byrådsperiode. Udviklings- og Planstrategien står på et solidt fundament med gode og attraktive bosætningsmuligheder særligt i forhold til kommunens geografiske placering, den rige kulturarv og den enestående natur. Endvidere udmærker Sorø sig ved en god og effektiv servicestruktur med gode skoler og daginstitutioner og en effektiv rehabiliteringsindsats for kommunens ældre medborgere. Fokus er på fortsat at udvikle kommunens bosætningsmuligheder, herunder øge antallet af salgsklare byggegrunde samt forbedre den eksisterende boligmasse og tilbuddene i lokalområderne via helhedsplaner. Side 17 af 44
Et godt bo-miljø fordrer også et godt erhvervsmiljø med adgang til lokale arbejdspladser. Vi vil med denne budgetaftale sikre, at der også på dette område sker forbedringer, både i forhold til de omkostninger, som kommunen påfører virksomhederne, men også i samarbejdet med vores virksomheder. Årets aftale mellem staten og kommunerne om den kommunale økonomi for 2015 peger på, at kommunerne skal udbygge deres samarbejde. Målet er at udnytte det potentiale, der er, når man løfter i fællesskab. Der skal ske en sammenlægning af beredskabet til større enheder. Sorø sigter mod at videreføre vores styrkepositioner i en større organisation sammen med Kalundborg, Holbæk, Lejre, Slagelse og Odsherred Kommuner. Det sammenhængende familieliv Attraktive byer og bymidter Der er allerede afsat midler til gennemførelse af helhedsplanerne i Stenlille, Ruds Vedby og Dianalund. Det blev også i sidste byrådsperiode besluttet at afsætte 6,0 mio. kr. til projektet i Sorø bymidte. Det samlede projekt er på ca. 14,0 mio. kr. og er planlagt gennemført i et samarbejde med Realdania og Stiftelsen Sorø Akademi. Der vil blive taget initiativ til en dialog med parterne omkring gennemførelse af projektet, idet projektet skal ses i sammenhæng med kommunens øvrige og nødvendige investeringer herunder forligsparternes høje prioritering af Frederiksberg Skole. Derudover er det vigtigt, at vi kan tilbyde attraktive salgsklare byggegrunde. På nuværende tidspunkt har vi salgsklare byggegrunde i Dianalund og på Engstien i Sorø. Fra borgere og entreprenører fornemmer vi en interesse for byggegrunde på Frederiksberg. Vi har derfor med denne budgetaftale afsat netto 7,0 mio. kr. til byggemodning af første etape af et område kaldet Rørstensgården, således at der i forlængelse af den nødvendige planlægning af området kan udbydes ca. 20 byggegrunde til salg. Byggemodningen udføres af kommunen, og der er indledt dialog med private aktører, der har vist interesse for at købe salgsklare byggegrunde. Skoler og daginstitutioner Erfaringerne viser, at tiltrækning af borgere beror på de vilkår, vi som kommune kan tilbyde, og som har stor indflydelse på potentielle borgeres valg af Sorø Kommune. For børnefamilier er ikke mindst gode skoler og daginstitutioner et vigtigt bosætningsparameter. Sorø Kommune er allerede i dag kendetegnet ved gode skoler og høj kvalitet i daginstitutionerne. De skal yderligere styrkes og udvikles i de kommende år, så vore skoler og daginstitutioner bliver blandt landets bedste, som en spydspids i kommunens bosætningsindsats. Herunder også med opførelse af ny Frederiksberg Skole, som en ny og moderne skole, der forventes at blive taget i brug i slutningen af 2016. Med denne budgetaftale afsættes yderligere 18,0 mio. kr. til nedrivning og genopførelse af Frederiksberg Skole, således at den samlede investering til skoledelen nu udgør 135,0 mio. kr. inkl. genhusning og nyt inventar. Pavillonløsningen ved børnehaven Regnbuen i Ruds Vedby skal udfases i sommeren 2015. På den baggrund - og med et ønske om at supplere med en vuggestuegruppe i Ruds Vedby - afsættes 2,55 mio. kr. til en tilbygning til den eksisterende børnehave. Fremragende opvækstmiljøer Kreativt børnemiljø Gennem flere år har der fra borgere været et ønske om at få adgang til legepladser rundt omkring i kommunen. Vi åbner nu kommunens børnehavers legepladser for borgerne i det omfang, det er praktisk muligt. Samtidig sætter vi 1,2 mio. kr. af i budget 2015 til etablering af nye legepladser og multibaner i kommunen. Foreninger og idrætsklubber - og familier i bevægelse Sorø Kommune er kendetegnet ved et særdeles aktivt fritids- og foreningsliv. Samskabelse er ikke en ny ide i vores verden. Det vidner de over 100 foreninger, der har hjemsted i kommunen om. Det giver borgere i alle aldre mulighed for at dyrke en bred vifte af aktiviteter. Idrætsliv skaber sammenhold og udvikler identitet. Det giver fællesskab og kan medvirke til engagement i lokalområdet. Idrætten rummer mange værdier, som har Side 18 af 44