PRESS RELEASE OECD HEALTH DATA 2006 MONDAY 26 JUNE, 2006 OECD HEALTH DATA 2006 (DANSK OVERSÆTTELSE AF OECD S OFFICIELLE PRESSEMEDDELSE)



Relaterede dokumenter
DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger

Konjunktur og Arbejdsmarked

Danmark har udsigt til det laveste skattetryk siden 1992

Indkomstfremgang for indkomstgrupper (decilgrænser), , med og uden studerende

DET DANSKE SUNDHEDSVÆSEN I INTERNATIONALT PERSPEKTIV

Sundhedsstatus er markant forbedret i EU-landene, selv om der fortsat er store forskelle

VL døgn Nationalbankdirektør Nils Bernstein

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

ca. 12½ pct. danskernes e-handel med varer som andel af det samlede varekøb

Analyse 26. marts 2014

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet

I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015.

Stramme rammer klare prioriteter

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING

1,2 5,4 2,9 1,4 0,1 0,6 2,3 3,7 5,0 4,3. Østrig. Finland. Kabelmodem mv.

Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet. April 2017

ÆLDRE I TAL Antal Ældre Ældre Sagen Marts 2017

Indkomster. Indkomstfordelingen :2. 1. Indledning

OECD har ikke styr på de danske arbejdsmarkedsreformer

Kraftig polarisering på det tyske arbejdsmarked

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013

Health at a Glance: OECD Indicators 2005 Edition. Fokus på helbredet: OECD-indikatorer 2005 udgave. Resumé. Summary in Danish. Sammendrag på dansk

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 408 Offentligt

Analyse 19. marts 2014

Digital forskning fylder meget lidt

University of Copenhagen. EU-støtte i forhold til bruttofaktorindkomst Andersen, Johnny Michael. Publication date: 2010

Figur 1 Bruttoerstatningsprocent, bruttoomkostningsprocenter og combined ratio i forsikringsbranchen,

Aktuel udvikling i dansk turisme

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI alm. del Svar på Spørgsmål 136 Offentligt

Saldo på betalingsbalancens. løbende poster (% af BNP) Danmark ,2*) 2,5 4,3 2, ,5 5,5 7,4 2,2. Sverige ,8*) 4,8 5,0 1,9

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK

Benchmark af turismen Titel i Danmark med Europa og Skandinavien

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Skatten på arbejde er faldet i Danmark

Procent

Det danske arbejdsmarked sigter mod flere Europarekorder

Health at a Glance: Europe 2010

8 It, produktivitet og udvikling

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører

Can renewables meet the energy demand in heavy industries?

Opstillinger på biblioteket for Forhistorisk Arkæologi

Konjunktur og Arbejdsmarked

Aktuel udvikling i dansk turisme

Statistiske informationer

Af Maria Jepsen Forskningschef ved europæisk fagbevægelses forskningsinstitut ETUI

Brug for flere digitale investeringer

Danmark ligger i den lave ende, hvad angår manglen på arbejdskraft i EU Kontakt Frederik I. Pedersen

Arbejdskraftsmanglen falder i Danmark og flere andre EU-lande

Aktuel udvikling i dansk turisme

Den 6. februar Af: chefkonsulent Allan Sørensen, Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Økonomisk analyse. Manglen på arbejdskraft spidser til og skaber udfordringer i EU

Flere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse

Uden for EU/EØS ligger konventionslandene Australien, Canada og USA i top.

Statistik om udlandspensionister 2013

CEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

INTERNATIONAL LØNSTATISTIK 2. KVARTAL 2018

7. Internationale tabeller

Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder

Konkurrencekraften svækket hos danske fødevarevirksomheder

Europaudvalget beskæftigelse m.v. Offentligt

Velfærd og velstand går hånd i hånd

Hvem vinder EM i økonomi 2016?

Bilag om dansk deltagelse i internationalt forsknings- og udviklingssamarbejde 1

Analyse 29. januar 2014

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Det grønne afgiftstryk forværrer krisen

Dansk industris energieffektivitet er i verdensklasse

The Voice of Foreign Companies. Sundhedspolitisk agenda. Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark

Aktuel udvikling i dansk turisme

Kapitel 6 De finansielle markeder

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Analyse 3. april 2014

Konjunktur og Arbejdsmarked

Airbnb i Danmark. Analyse af Airbnb s data for 2018

Danmarks sociale udgifter ligger på et middelniveau i EU

Skat, konkurrenceevne og produktivitet

Aktører i velfærdssamfundet. Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Fig Aktører i velfærdssamfundet.

Danmark ligger lavt på arbejdskraftsmangel i EU selvom udfordringerne falder i flere lande

FAKTAARK: DANMARKS DIGITALE VÆKST 2016

Bilag om dansk forskeruddannelse 1

INTERNATIONAL LØNSTATISTIK 4. KVARTAL 2015

Hvordan får vi Danmark op i gear?

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud

Konjunktur og Arbejdsmarked

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Mød virksomhederne med et håndtryk

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme Januar 2018

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

Konjunktur og Arbejdsmarked

Hvor skal vi bygge og hvor skal vi bo?

En offentlig sektor i verdensklasse

VisionDanmark 2017: Dansk økonomi og konkurrenceevne

Transkript:

(DANSK OVERSÆTTELSE AF S OFFICIELLE PRESSEMEDDELSE) : Stigende sundhedsudgifter lægger pres på de offentlige budgetter Sundhedsudgifterne fortsætter med at stige i -landene, og nye -tal indikerer, at landene enten må øge skatterne, nedskære forbruget på andre områder eller øge brugerbetalingen for at opretholde de eksisterende sundhedssystemer, hvis nuværende tendenser fortsætter. Ifølge Health Data 26 er sundhedsudgifterne vokset hurtigere end bruttonationalproduktet (BNP) i alle -lande undtagen mellem 199 til 24. Sundhedsudgifterne var gennemsnitligt 7 pct. af BNP på tværs af landene i 199, men nåede 8,9 pct. i 24, en stigning fra 8,8 pct. i 23. Med Health Data 26 stilles en omfattende database til rådighed med omfattende sundhedsstatistikker for udviklede lande. Der er mere end 12 sundhedsindikatorer, hvoraf nogle går tilbage til 196. I de fleste lande finansieres hovedparten af sundhedsudgifterne gennem skatter, gennemsnitligt 73 pct. af sundhedsudgifterne blev finansieret af offentlige midler i 24. En sikring af tilstrækkelig finansiering af sundhedssystemerne er kritisk for landene, idet sundhedsudgifternes andel af BNP forudses at stige yderligere pga. dyr medicinsk teknologi og de aldrende befolkninger. Selvom det offentliges andel af sundhedsudgifterne er faldet i lande som Polen, Ungarn og Tjekkiet, som havde relativ høj offentlig andel af sundhedsudgifter i 199 - så er der sket en stigning i lande, hvor den offentlige andel var lav, ex.,, Schweiz og USA. I er den offentlige andel eksempelvis steget fra 38 pct. i 199 til lidt mere end 5 pct. i 24. I USA er andelen steget fra 4 pct. til 45 pct. fra 199 til 24. Selvom den private sektor fortsat spiller den dominerende rolle ved finansiering i USA, så er det offentlige forbrug pr. borger stadig større end i de fleste andre -lande. Det skyldes, at de samlede sundhedsudgifter er meget højere end i andre lande. Private midler - en vigtig finansieringskilde Privatbetaling for sundhed inkluderer finansiering fra privatforsikringer og direkte brugerbetaling ud af de private husholdninger. Direkte brugerbetaling er en vigtig finansieringskilde i nogle -lande, særligt hvor privatforsikringer ikke er udbredt. I 24 var andelen af direkte brugerbetaling højest i (51 pct.), efterfulgt af Grækenland (45 pct.) og (37 pct.). Private sygeforsikringer, dvs. hvor forsikringsselskaber betaler for sundhedsydelserne, repræsenterer på tværs af -landene kun omkring i gennemsnit 6 pct. af de totale sundhedsudgifter. Det spiller dog en stor rolle for visse befolkningsgrupper i Tyskland og Holland, samt for størstedelen af den unge og midaldrende befolkning i USA, hvor private sygeforsikringer stod for 37 pct. af sundhedsudgifterne i 24. I Frankrig og dækker private sygeforsikringer 1 til 15 pct. af de samlede sundhedsudgifter, hvilket giver tilvalg af yderligere dækning i et offentlig system med dækning for alle. Privat finansiering synes at spille en meget støre rolle i forhold til betaling af lægemidler end for hospitalseller anden lægelig behandling, fordi lægemidler er dårligere dækket under mange offentlige 1

sygeforsikringer. Men der er stor variation på tværs af landene. I 24 var den offentlige dækning af udgifterne til lægemidler lavest i (12 pct.), USA (24 pct.), Polen (37 pct.) og (38 pct.). Til sammenligning er mere end 2/3 af udgifterne til lægemidler dækket af offentlige midler i en række lande, inkl. Østrig, Frankrig, Tyskland, Spanien og Sverige. Health Data 26 er tilgængelig online for abonnenter på Source, s online bibliotek. Data er også tilgængelig på CD-ROM til enkelt-bruger og netværksinstallationer. Databasen dækker flere sprog (engelsk, fransk, tysk, italiensk, spansk, russisk og i online-versionen også tilgængelig på japansk) og inkluderer en stor mængde dokumentation af definitioner, nationale kilder og estimeringsmetoder for landene. For yderligere information, kontakt venligst Source@oecd.org eller Online Bookshop (www.oecdbookshop.org). Journalister er velkomne til at kontakte s pressekontor ( s Media Division, tlf. 33 1 45 24 97 eller news.contact@oecd.org) for at få en udgave af Health Data 26, eller kontakte Elizabeth Docteur (tlf. 33 1 45 24 76 3 eller elizabeth.docteur@oecd.org) eller Gaétan Lafortune (tlf. 33 1 45 24 92 67 eller gaetan.lafortune@oecd.org) i s sundhedskontor ( Health Division) for yderligere information. Se figurer. For yderligere information, se venligst www.oecd.org/health/healthdata. Liste over figurer 1. Udvikling i sundhedsudgifter som andel af BNP, lande, 199-24 2. Sundhedsudgifter pr. indbygger, offentlig- og privatfinansieret, lande, 24 3. Procentuel fordeling af sundhedsudgifter efter finansieringskilde, lande, 24 4. Udvikling i andelen af offentlige sundhedsudgifter, lande, 199-24 5. Lægemiddeludgifter pr. indbygger, offentlig- og privatfinansieret, lande, 24 2

Figur 1. Udvikling i sundhedsudgifter som andel af BNP, lande, 199 og 24 2 18 % BNP 199 24 16 15.3 14 12 1 8 6 11.6 1.9 1.5 1.2 1.1 1. 1. 9.9 9.7 9.6 9.2 9.2 9.1 8.9 8.9 8.4 8.4 8.3 8.3 8.1 8. 8. 7.7 7.5 7.3 7.1 6.5 6.5 5.9 5.6 4 2 2 1. 23. 2. gennemsnit for 199 ekskluderer Slovakiet, da udgiftdata ikke er tilgængelige. Kilde: Health Data 26, Juni 26. Figur 2. Sundhedsudgifter pr. indbygger, offentlig- og privatfinansieret, lande, 24 USD PPP (købekraftskorrigeret US$) 7 6 612 Offentlige sundhedsudgifter Private sundhedsudgifter 5 589 4 477 3966 3 3331 31653159312434434135 288128762825 25962552546 2392224922352162294283 2 1813 13611323 1149 1 85 777 662 58 2 1. 23. 2. For er både offentlige og private sundhedsudgifter angivet - ligesom total investering, der ikke kan opdeles på offentlig og privat. Kilde: Health Data 26, Juni 26. 3

Figur 3. Procentuel fordeling af sundhedsudgifter efter finansieringskilde, lande, 24 1% Anden privat betaling 8% Private sygeforsikringer 6% Brugerbetaling Offentlig betaling 4% 2% % 1. 23. 2. 22. Kilde: Health Data 26, Juni 26. 25 2 15 1 5-5 -1 % point -8.2-2.7 Australia 2 Figur 4. Udvikling i andelen af offentlige sundhedsudgifter, lande, 199-24 (sorteret efter andelen af offentlige sundhedsudgifter i 199) -5. -3.2 +1.9 +.7 +1.4-5. -4.3-2.7-7.8 +3.9 +1.8 +2. -4.7-2.8 +7.6 +.4-4.8 +6.4 +11.1 -.9 +6. +6. +5. +12.9-15 -2-16.6-25 -23.1 2 1. 23. 2. Løbende offentlige udgifter som andel af totale løbende sundhedsudgifter. Kilde: Health Data 26, Juni 26. 4

Figur 5. Lægemiddeludgifter pr. indbygger, offentlig- og privatfinansieret, lande, 24 USD PPP (købekraftskorrigeret US$) Offentlige udgifter Private udgifter 8 752 7 6 599 559 1. 23. 2. 22. Kilde: Health Data 26, Juni 26. 512 494 5 29 477 76 438 434 425 424 421 47 28 393 4 16 383 377 375 62 49 41 25 364 348 344 31 33 29 321 318 42 22 315 38 39 299 3 23 48 4 31 11 27 44 261 17 238 43 38 52 23 2 71 44 72 84 75 63 138 59 69 67 71 78 51 77 89 58 61 6 7 83 1 38 24 52 56 57 62 77 48 56 88 37 12 Australia 2 2 2 2 5