Indvandring en nødvendighed på arbejdsmarkedet

Indvandring en nødvendighed på arbejdsmarkedet Indvandring har været et centralt politisk tema i Danmark i årevis, og diskussionerne centrerer sig ofte om, hvordan indvandringen særligt fra østeuropæiske EU-lande påvirker det danske arbejdsmarkedet. Indeværende notat sætter fokus på den demografiske udvikling i den danske arbejdsstyrke, der betyder, at Danmark har brug for den arbejdskraft, der kommer fra de østeuropæiske EU-lande, for at understøtte arbejdsstyrken. Det skaber dog en central udfordring i forhold til, hvordan østeuropæere kan sikres samme gode løn- og arbejdsvilkår på det danske arbejdsmarked som danske statsborgere, så indvandringen ikke er med til at undergrave lønniveauet på det danske arbejdsmarked. I de seneste debatter omkring arbejdsmarkedet er indvandringen blevet et vigtigt tema. Debatten centrerer sig i særlig grad omkring, hvorvidt den østeuropæiske indvandring er en trussel mod danske arbejdspladser, fordi østeuropæiske arbejdstagere kommer til Danmark og besætter stillinger, som ellers kunne være besat med dansk arbejdskraft. Spørgsmålet er dog, om østeuropæere reelt tager arbejdet fra danskerne, eller om indvandring snarere er en nødvendighed for at oppebære det danske arbejdsmarked. Figur 1 nedenfor viser den demografiske udvikling for arbejdstagere i den mest erhvervsaktive alder dvs. 25-54 år. FIGUR 1: UDVIKLINGEN I ALDERSGRUPPEN 25-54 ÅR Kilde: Eurostat, Labour Force Survey. Udsving skyldes manglende sæsonkorrigering, usikkerhed og metodeændringer i surveyet. Som det fremgår af figuren, er antallet af danske statsborgere i den mest erhvervsaktive alder faldet fra omkring 2.250.000 til omkring 1.950.000 i perioden 2000-2015. Det svarer til et fald på ca. 300.000 Kontakt Frank Skov, analysechef T. 41 77 45 78 E. fs@cevea.dk Forfatter Frank Skov, analysechef E. fs@cevea.dk Christian Gormsen, økonom E. cgo@cevea.dk Emil Sølver Rehling E. esr@cevea.dk Notat Tema: Arbejdsmarked Publiceret d. x-x-2015 Nærværende notat må kun citeres med udtrykkelig kildehenvisning til Cevea

personer eller på 13,3 pct. 1 Der er altså blevet færre danske statsborgere i den mest erhvervsaktive alder de seneste 15 år, hvilket samlet set betyder, at færre danskere kan tage de job, der er ledige. Udviklingen ser ingenlunde ud til at vende bl.a. grundet den fortsat lave fødselsrate på blot 1,71 barn pr. kvinde i Danmark. 2 Det betyder, at antallet af danske statsborgere i arbejdsstyrken vil falde yderligere i de kommende år. Det faldende antal danskere i den mest erhvervsaktive alder har dog ikke ført til et lige så markant fald i den samlede arbejdsstyrke, da denne udvides med tilrejsende arbejdskraft, der kommer fra de nye EU-lande efter EU-udvidelserne i 2004, 2007 og 2013. Det illustreres i figur 2, som viser udviklingen af danske statsborgere og det samlede antal i beskæftigelse fra 1998 og frem til 2015. FIGUR 2: BESKÆFTIGELSESUDVIKLINGEN 1998-2015, HELE BEFOLKNINGEN Kilde: Eurostat, Labour Force Survey. Udsving skyldes manglende sæsonkorrigering, usikkerhed og metodeændringer i surveyet. Grafen viser antallet af beskæftigede i 1.000 beskæftigede for de tre grupper. Som det fremgår af figuren er den samlede nedgang i beskæftigelsen ikke lige så stor som nedgangen i antallet af danskere i den mest erhvervsaktive alder. For både danske og ikke-danske statsborgere har Finanskrisen i 2008 ført til et fald i beskæftigelsen. Interessant er det, at beskæftigelsen i Danmark fra 2000-2008 var nogenlunde konstant, og at den i forbindelse med krisen falder markant fra 2,46 mio. beskæftigede i 2008 til 2,3 mio. beskæftigede i 2015, hvilket svarer til et fald på 6,3 pct. Faldet i beskæftigelsen blandt danske statsborgere er altså markant mindre end faldet blandt danske statsborgere i den mest erhvervsaktive alder, hvilket kan skyldes, at en stor del af danskerne bliver på arbejdsmarkedet, selv efter de har passeret den mest erhvervsaktive alder, hvilket blandt andet kan skyldes den relativt høje danske pensionsalder. Vi ser af grafen en lille stigning i beskæftigelsen fra 2014 til 2015, men sammenholdt med figur 1 ovenfor er det usandsynligt, at beskæftigelsen blandt danske statsborgere kan nå det høje niveau fra perioden 2000-2008. Det skyldes det markante fald i antallet af danske statsborgere i den mest erhvervsaktive alder. Tallene viser således, at indvandring er en forudsætning for, at vi i Danmark kan holde det aktivitetsniveau i arbejdsstyrken. Derfor vil indvandring af stadigt flere være helt afgørende i fremtiden, da den demografiske udvikling blandt danske statsborgere desværre er negativ, så arbejdsstyrken skrumper og må suppleres af 1 Opgørelsen dækker over alle danskere i alderen 25-54 år uagtet, om de er på arbejdsmarkedet eller ej. 2 Danmarks Statistik. Det er ikke muligt at se fertilitetsraten for danske statsborgere, og tallet angiver fertilitetsraten for Kvinder med dansk oprindelse. 2

tilflyttere. Arbejdsstyrken i Danmark kan kort og godt ikke opretholdes alene af danske statsborgere, da der fødes alt for få børn i Danmark, og det har været tendensen i mange år. Graferne fortæller ligeledes, at fortsat indvandring af arbejdskraft er nødvendigt, desuagtet at der er mennesker på offentlige ydelser i Danmark. Befolkningsudviklingen betyder, at beskæftigelsesgraden, dvs. antallet af mennesker i den arbejdsdygtige alder, der er til rådighed for arbejdsmarkedet (arbejdsløse og folk på ydelser) kun kan øges marginalt, og der er derfor brug for indvandring, mens aktivering af danskere, der ikke arbejder, vil være utilstrækkeligt. Ser vi på aldersfordelingen blandt østeuropæere i Danmark, viser det sig netop, at en meget stor andel af de tilrejsende netop er i den mest erhvervsaktive alder 25-54 år. Figur 3 viser aldersfordelingen for danske statsborgere og for polakker, som er den største gruppe af østeuropæiske indvandrere i Danmark. FIGUR 3: ALDERSFORDELING, POLSKE INDVANDRERE IFT. DANSKE STATSBORGERE Kilde: Danmarks Statistik Grafen dækker over antallet af polakker, der bor i Danmark Grafen viser, at gennemsnitsalderen for polakker i Danmark blot er 31 år, hvor den til sammenligning for alle danskere er 48 år. Ligeledes ses det af grafen, at langt størstedelen af de herboende polakker er i den mest 3

erhvervsaktive alder. Hele 66,1 pct. eller næsten to tredjedele af polakkerne i Danmark er mellem 25-54 år, mens det blot 37,7 pct. af danskerne er i den mest erhvervsaktive alder. 3 Hvad styrer indvandringen? Vi ser altså, at langt størstedelen af indvandrerne fra de østeuropæiske EU-lande er i den mest erhvervsaktive alder. Det er med til at afbøde konsekvenserne af den mangel på arbejdskraft, som man kan frygte på baggrund af den demografiske udvikling i den danske befolkning. Løsningen på denne mangel på arbejdskraft ligger altså ikke kun i at aktivere de danske statsborgere, der i dag står uden for arbejdsmarkedet, da der ikke er nok arbejdskraft tilgængeligt i den danske befolkning på grund af det faldende antal danskere i den mest erhvervsaktive alder. Indvandring indregnes dog sjældent som en del af løsningen på problemet med den manglende arbejdskraft i Danmark, selvom ovenstående data tyder på, at indvandring bliver en nødvendig forudsætning for at understøtte arbejdsstyrken. Indvandringen sker dog ikke kun som følge af en faldende beskæftigelse blandt danske statsborgere. Figur 4 viser, tilgangen af indvandrere i beskæftigelse i perioden 1998-2015, og som det fremgår, har tilgangen været støt stigende til trods for, at den samlede beskæftigelse i Danmark i perioden, som vist i figur 2, har været faldende. Således påvirker perioder med høj ledighed kun i mindre grad tilgangen af udefrakommende arbejdskraft. FIGUR 4: BESKÆFTIGELSESUDVIKLINGEN FOR UDLÆNDINGE I DANMARK, 1998-2015 Kilde: Eurostat, Labour Force Survey. Udsving skyldes manglende sæsonkorrigering, usikkerhed og metodeændringer i surveyet. Grafen for Nye EU-medlemmer dækker over indvandrere fra Bulgarien, Cypern, Estland, Kroatien, Letland, Litauen, Malta, Polen, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn Grafen viser antallet af beskæftigede i 1.000 beskæftigede for de tre grupper. 3 Tal fra Danmarks Statistik viser ydermere, at samme tendens gør sig gældende for alle indvandrere fra østeuropæiske EU-lande. Ser vi på alle indvandrere fra disse lande, er 63,5 pct. af de herboende østeuropæere i den mest erhvervsaktive alder mellem 25-54 år. 4

Ser vi på udviklingen fra 2006, hvor den generelle beskæftigelse er faldet mest, ses det, at antallet af ikkedanske statsborgere, der er i beskæftigelse i Danmark, er steget markant fra godt 76.500 i 2006 til omtrent 205.900 i 2015. Antallet af ikke-danske statsborgere i beskæftigelse i Danmark er altså næsten tredoblet det seneste årti til trods for den generelt faldende beskæftigelse. Det gælder alle tre grupper, men mest markant er stigningen blandt beskæftigede fra de nye østeuropæiske EU-medlemslande. Her er antallet steget nærmest eksponentielt fra godt 5.200 i 2006 til omtrent 44.300 i 2015. Det er netop væksten i antallet af beskæftigede, der ikke er danske statsborgere, som er med til at understøtte det danske arbejdsmarked i en tid, hvor arbejdsstyrken målt på danske statsborgere bliver mindre. Arbejdsvilkår for indvandrere fra østeuropæiske EU-lande Det positive bidrag til den danske arbejdsstyrke, som indvandrerne udgør, er dog under forudsætning af, at arbejdet foregår på ordentlig løn- og arbejdsvilkår. Danske statsborgere kan nemlig aldrig konkurrere med østeuropæere, hvis de skal konkurrere på de løn- og arbejdsvilkår, som nogle østeuropæere må acceptere både i deres hjemlande men også her i Danmark. En central arbejdsmarkedspolitisk udfordring i forbindelse med tilgangen af udenlandsk arbejdskraft er således at integrere nytilkommere ordentligt på arbejdsmarkedet og sikre dem vilkår svarende til det, der er aftalt mellem arbejdsmarkedets parter inden for den enkelte branche. Det sikrer nemlig, at tilgangen af østeuropæere ikke fører til løndumping, der tvinger østeuropæiske indvandrere til at arbejde under kummerlige forhold, og i forlængelse heraf presser løn- og arbejdsvilkår for danske medarbejdere. Nogle brancher er særligt udsatte, når det gælder løndumping, og når vi ser på, i hvilke brancher beskæftigelsen blandt østeuropæiske indvandrere er stærkt stigende, ser vi, at det typisk er brancher med lave lønninger, en lav organisationsgrad og få danske statsborgere ansat. Figur 5 nedenfor viser, at antallet af ansatte er generelt faldende i alle brancher bortset fra hotel- og restaurationsbranchen samt rengøring. FIGUR 5: BESKÆFTIGELSESUDVIKLINGEN FORDELT PÅ BRANCHER Kilde: Danmarks Statistik Det betyder, at en stor del af den jobvækst, vi har set i de sidste år, har været i servicefag, hvor ufaglært arbejdskraft er efterspurgt til at levere manuelt arbejde, hvorfor alle medarbejdere i princippet er lige gode. 5

Det gør lønnen til et afgørende konkurrenceparameter, og det gør typisk den billigste medarbejder mest attraktiv. Det er netop i disse brancher, men også i stigende takt i industrien, i landbruget og i byggeriet, hvor vi også ser en markant stigning i antallet af østeuropæere, som presses til at acceptere ringere løn- og arbejdsvilkår end dem, der er aftalt mellem arbejdsmarkedets parter. Kasper Willemoes, som er direktør for rengøringsfirmaet Vision Service, fortæller eksempelvis om de kummerlige forhold i branchen, som han i sit firma har taget kampen op i mod. 4 Det er disse jobs til 60 85 kr. pr time uden ordentlige vilkår, som danske statsborgere siger nej til, men som østeuropæere tager i mangel af bedre både i Danmark og i særdeleshed i deres hjemlande. For eksempel er medianlønnen på tværs af alle stillinger i Polen omkring 33 kr. i timen, mens den til sammenligning er omtrent 201 kr. i timen i Danmark. 5 Således er selv job langt under overenskomstmæssig løn i Danmark til eksempelvis 70 kr. i timen en markant forbedring i forhold til en polsk stilling, men det betyder samtidig, at danske lønmodtagere umuligt kan konkurrere med polske nytilkommere, når det gælder løn. Overordnet set er indvandring altså en nødvendig forudsætning for at kunne understøtte den danske arbejdsstyrke. Den demografiske udvikling i Danmark betyder, at antallet af danskere i den mest erhvervsaktive alder falder og har været faldende siden 1998. For at modsvare tabet af dansk arbejdskraft er det ikke tilstrækkeligt at fokusere på at opkvalificere og aktivere danskere, der i dag er uden for arbejdsmarkedet pga. arbejdsløshed, sygdom eller lignende. Det vil simpelthen ikke være tilstrækkeligt for at løse Danmarks problemer med den faldende arbejdsstyrke, og derfor er indvandring af arbejdskraft en nødvendig del af løsningen på arbejdsmarkedet. Indeværende analyse tyder på, at indvandringen sker uagtet beskæftigelsesmulighederne i Danmark, og mange østeuropæere kommer i arbejde på trods af, at beskæftigelsen er faldende. På den ene side løser det ét demografisk problem på det danske arbejdsmarked, da det supplerer den faldende danske arbejdsstyrke. Omvendt kan indvandringen fra de nye østeuropæiske lande af østeuropæere i den mest erhvervsaktive alder gøre det sværere for de herboende danske statsborgere med en svagere tilknytning til arbejdsmarkedet grundet høj alder, arbejdsløshed eller lignende at få et fodfæste, fordi de udkonkurreres af de nytilkomne østeuropæere. Skal gruppen af danske statsborgere med en svag tilknytning til arbejdsmarkedet hjælpes, handler det altså om at opkvalificere dem, så de bedre bliver i stand til at konkurrere med de nytilkomne, når det gælder kompetencer i stedet for, at de skal konkurrere udelukkende på løn. Som nævnt ovenfor er lønnen i eksempelvis Polen langt lavere end i Danmark, og selv med endnu skarpere lønkonkurrence med timelønninger eksempelvis omkring 70 kr. vil det være nærmest umuligt for danske lønmodtagere at konkurrere på polske vilkår. Netop derfor er det centralt på den ene side at integrere østeuropæere ordentligt på arbejdsmarkedet og sikre dem overenskomstmæssige løn- og arbejdsvilkår for at undgå løndumping. For det andet er det vigtigt politisk at løfte i bunden af arbejdsmarkedet frem for at vælge en strategi, der presser lønnen yderligere, og i stedet skal der således fokuseres på kompetenceløft for de mest udsatte danskere. 4 Social dumping kort fortalt, Magasinet Politik 5 Kilde: Eurostat, Structure of Earnings Survey. 2010-data (nyeste), fremskrevet med den polske lønudvikling. Omregnet til 2014-priser. 6