5.2 Asfaltering af grusstier... 35

NOTAT Projekt Stiprioritering Kunde Faaborg-Midtfyn Kommune Notat nr. 01 Dato 2017-07-19 Til Fra Reyhaneh R. Hosseini Lea Birch Nielsen, Martin Splid Svendsen og Karen Marie Lei 1. Indledning... 2 2. Prioriteringsmetode... 2 3. Løsningsforslag... 3 4. Prioritering til projektkatalog... 4 5. Projektkatalog... 5 5.1 Opgradering til cykelsti/-bane... 6 5.1.1 Årslev Årslev Skole til/fra Bøgehøjvej... 6 5.1.2 Ringe Østre Ringvej til/fra Hybenvej... 8 5.1.3 Dyreborg Johan Rantzaus Vej/Bjernevej til Fiskervænget... 10 5.1.4 Rolfsted Rolfsted til/fra Birkum... 12 5.1.5 Faaborg Odensevej Gåsebjergsand... 14 5.1.6 Årslev Kirstinebjergvej... 16 5.1.7 Årslev Kildegårdsvej Lumbyvej Nørre Lyndelse... 18 5.1.8 Faaborg Nyborgvej Reventlowsvej Korinth... 20 5.1.9 Pederstrup Sdr. Højrupvejen Lensvej Årslev... 22 5.1.10 Årslev Kirkevej Kirkebakken... 24 5.1.11 Årslev Kirkevej Bøjden... 25 5.1.12 Vester Hæsinge Birkevej Søndervej Brobyværk... 26 5.1.13 Ølsted Nørregårdsvej... 28 5.1.14 Vejle Fangelvej Radby... 30 5.1.15 Brobyværk Allerupvej Allerup... 32 5.1.16 Lyndelse Nørregade Thorslundsvej Søndervej Brobyværk... 34 5.2 Asfaltering af grusstier... 35 5.2.1 Faaborg Peter Hansensvej til/fra Moseparkstien... 35 5.2.2 Faaborg Sti mellem friskolen og Prices Havecenter... 36 5.2.3 Faaborg Prices Havevej til/fra Sundsti... 37 5.2.4 Vester Aaby Sti mellem Pejrupvej og Bøgebjergvej... 38 6. Sammenhæng i stinettet... 39 6.1 Stinettet omkring Faaborg... 40 6.2 Stinettet omkring Årslev... 40 6.3 Stinettet omkring Ringe... 41 Rambøll Danmark A/S CVR NR. 35128417 1/42 Medlem af FRI

1. Indledning Faaborg-Midtfyn Kommune har løbende afsat midler til etablering af stiprojekter i kommunen som en naturlig del omkring forbedringer af trafiksikkerheden og trygheden for de lette trafikanter. Dette notat indeholder en overordnet prioritering af de stiprojekter, som siden XXX er meldt ind på baggrund af f.eks. ønsker fra borgere, ændrede forhold omkring skoleveje mm. 2. Prioriteringsmetode Udgangspunktet for stiprioriteringen er den prioriteringsmodel, som Vejdirektoratet har udviklet i forbindelse med prioritering af nye cykelstier langs statsvejene i Danmark. Enkelte dele af Vejdirektoratets model er udeladt, da modellen primært er baseret på cykelstianlæg langs statsveje og indeholder derfor elementer, som ikke har betydning i kommunal sammenhæng, som f.eks. om ruten er en skiltet cykelrute. Metoden pointgiver hver strækning ud fra en række forskellige kriterier, som kan findes i følgende parametre. Registrerede ulykker (25 %) Skøn af oplevet utryghed (30 %) Skøn over nuværende antal cyklister (15 %) Skøn over potentialet for at fremme cyklister (15 %) Regional og funktionel betydning (15 %) Points er givet i forhold til disse parametre vægtes ud fra tallene i parenteserne, hvorefter pointgivningen og prioriteringslisten fremkommer. Pointgivningen ved de forskellige parametre er i størrelsesordenen 0-20 point. I denne metode er der ikke taget forbehold for eventuelle omkostninger ved projekterne, hvorfor prioriteringen kun er baseret på de vægtede point. Stiprioriteringen er udarbejdet på baggrund af registrerede faktorer og en subjektiv vurdering af konkrete forhold. Faaborg-Midtfyn Kommune overvejer at afprøve en anden prioriteringsmodel ultimo 2017, hvor modellen er baseret på en mere objektiv udregning. Registrerede ulykker De registrerede uheld de sidste 10 år på strækningerne, hvor der differentieres mellem uheld med og uden lette trafikanter. Uheld med lette trafikanter giver tre gange så mange point, som uheld uden lette trafikanter, da prioriteringen sætter stor vægt på at højne sikkerheden på strækningerne for netop de lette trafikanter. Skøn af oplevet utryghed Pointgivningen er baseret på trafiktællinger for motoriserede køretøjer samt gennemsnitshastigheden på strækningen. Hvis der ikke findes en trafiktælling for den aktuelle strækning vurderes en værdi på baggrund af lokalkendskab og omkringliggende tællinger. 2/42

Skøn over nuværende antal cyklister På langt størstedelen af strækningerne har der ikke været foretaget tællinger af cykeltrafikken, hvorfor disse er vurderet med baggrund i lokalkendskab og tællinger på lignende veje i området. Lokalkendskab kan bl.a. være viden omkring antallet af elever på skolerne samt karakteren af området omkring strækningerne. Skøn over potentialet for at fremme cyklister Denne parameter er baseret på afstanden fra strækningen til nærmeste skole, arbejdssted, idrætsfaciliteter, indkøbsmuligheder og rekreative mål. Regional og funktionel betydning Den regionale og funktionelle betydning er vurderet i forhold til placering ved større veje på vejnettet. Her er der differentieret mellem gennemfartsveje, fordelingsveje og lokalveje. 3. Løsningsforslag I løsningsforslagene er udgangspunktet, at stiprojekter placeret i åbent land udføres på baggrund af anbefalingerne indenfor projektering af stier i åbent land. Består løsningsbeskrivelsen f.eks. af en anbefaling af cykel/fællessti indgår sikkerhedszone i form af græsrabat mm. som en naturlig del af løsningen. Det samme gælder for projektering af stier i byer, hvor der skal tages udgangspunkt i anbefalinger for byer. Alle anlægspriser er grove overslag, beregnet ud fra en enhedspris pr. løbende meter. Der er ved de enkelte projekter taget højde for eventuelle ekstra ydelser som f.eks. udvidelse af dæmninger, som ligeledes er beregnet ud fra enhedspriser og grove overslag af mængder. Alle projekters anlægsoverslag, har på grund af dette tidlige stadie, en ekstra post på 20 % af anlægssummen til de mange ukendte detaljer/uforudsete udgifter. 3/42

4. Prioritering til projektkatalog Resultatet af udregningen af de vægtede point er vist i nedenstående tabeller, hvor der findes en tabel til opgradering til cykel/fællessti eller cykelbane og en tabel, hvor eksisterende grusstier opgraderes med asfaltbelægning. De vægtede resultater er listet i tabellen, som er inddelt efter de vægtede point. De vægtede point tager ikke forbehold for størrelsen af anlægsoverslaget. Opgradering til cykelsti/-bane Nr. Strækning Længde Anlægsoverslag 8 Faaborg Nyborgvej Reventlowsvej Korinth Vægtet point 6,4 km 23.300.000,- 11,5 6 Årslev Kirstinebjergvej 1,2 km 4.300.000,- 11,4 1 Årslev Årslev Skole til/fra Bøgehøjvej 410 m 20.000,- 9,0 5 Faaborg Odensevej Gåsebjergsand 800 m 3.250.000,- 9,0 2 Ringe Østre Ringvej til/fra Hybenvej 430 m 1.990.000,- 8,4 3 12 Dyreborg Johan Rantzaus Vej/Bjernevej til Fiskervænget Vester Hæsinge Birkevej Søndervej Brobyværk 4,1 km 12.300.000,- 7,9 2,5 km 7.600.000,- 7,6 15 Brobyværk Allerupvej Allerup 1,6 km 3.600.000,- 7,4 14 Vejle Fangelvej Radby 2,7 km 6.900.000,- 7,3 4 Rolfsted Birkum 1,4 km 4.200.000,- 6,6 13 Ølsted Nørregårdsvej 3,5 km 10.500.000,- 6,0 7 9 16 Årslev Kildegårdsvej Lumbyvej Nørre Lyndelse Pederstrup Sdr. Højrupvejen Lensvej Årslev Lyndelse Nørregade Thorslundsvej Søndervej Brobyværk 3,3 km 4.250.000,- 5,6 2,4 km 3.460.000,- 5,2 4,0 km 12.140.000,- 2,3 10 Årslev Kirkevej Kirkebakken 178 m 535.000,- 2,0 11 Årslev Kirkevej Bøjden 330 m 990.000,- 2,0 Asfaltering af grussti Nr. Strækning Længde Anlægsoverslag 18 17 Faaborg Sti mellem friskolen og Prices Havecenter Faaborg Peter Hansensvej til/fra Moseparkstien Vægtet point 160 m 98.000,- 5,3 100 m 82.000,- 4,5 19 Faaborg Prices Havevej til/fra Sundsti 200 m 122.000,- 4,5 20 Vester Aaby Sti mellem Pejrupvej og Bøgebjergvej 420 m 257.000,- 4,5 4/42

5. Projektkatalog Projektkataloget består af 20 stiprojekter udvalgt af Faaborg-Midtfyn Kommune samt projektønsker baseret på borgerhenvendelser. Kataloget giver et overordnet indblik i de forskellige projekter, som er opdelt i hhv. strækninger, hvor der ønskes opgradering til cykel/fællessti eller cykelbane, og strækninger, der på nuværende tidspunkt er grusstier, men som ønskes asfalteret. Figur 1. Oversigtskort af Faaborg-Midtfyn Kommune med angivelse af stiprojekter. 5/42

5.1 Opgradering til cykelsti/-bane 5.1.1 Årslev Årslev Skole til/fra Bøgehøjvej Nr. 1 Strækning Byområde Længde Strækningsbeskrivelse Årslev Skole til/fra Bøgehøjvej Årslev 410 m Strækningen går fra Møllegårdsvænget på Stationsvej til Årslev Skole på Bøgehøjvej. Strækningen er placeret i byområde, hvor der på Stationsvej er fortov på nordlige side af vejen og begge sider på Bøgehøjvej. Der er hverken cykelsti eller -baner. Ved skolen og hallen er der opført ca. 100 m punkterede cykelbaner og en passage i rød asfalt mellem skolen og hallen. På Stationsvej er der opsat en hastighedsnedsættende foranstaltning nær Møllegårdsvænget. Problem Gennemsnitshastigheden på Stationsvej er i 2016 målt til 40,6 km/t. Der ønskes ny cykelsti på strækningen, da vejen i morgentimerne er forholdsvis trafikeret i forbindelse med mødetid i skolen. Derudover ligger strækningen i forbindelse med Broskolen på Bøgehøjvej, hvilket betyder, at en stor del af de cyklende er børn og unge mennesker. 6/42

Antal uheld på strækningen de seneste 10 år Uheldsbeskrivelse Løsningsforslag Anlægsoverslag (kr.) 1 hvoraf 0 med lette trafikanter Det ene uheld er uden lette trafikanter involveret og uheldssituationen giver ikke grund til specielle overvejelser i forhold til lette trafikanter. Uheldet er sket på samme sted som placeringen af den hastighedsnedsættende foranstaltning. Der etableres cykelsti eller bane på strækningen, hvilket kan øge trygheden for de lette trafikanter. Stationsvej og Bøgehøjvej er begge forholdsvist smalle på 6-7 m, hvilket gør det besværligt med cykelsti/-bane i begge sider. Strækningens udformning gør, at en cykelbane vil være mest realistisk. Groft overslag: 20.000 kr. hvilket indebærer afmærkning på Bøgehøjvej. Stationsvej er ikke med i prisen. 7/42

5.1.2 Ringe Østre Ringvej til/fra Hybenvej Nr. 2 Strækning Byområde Længde Strækningsbeskrivelse Østre Ringvej til/fra Hybenvej Ringe 430 m Strækningen er placeret på Lombjergvej og går fra rundkørslen ved Ørbækvej til Østre Ringvej. Der er fortov fra Ørbækvej til Hybenvej men mangler på resten af strækningen. Hvor der ikke er fortov, er der græsarealer langs vejen at færdes på. Problem Antal uheld på strækningen de seneste 10 år Gennemsnitshastigheden er i 2012 målt til 49,5 km/t på Lombjergvej. Manglende fortov og cykelsti/-bane på Lombjergevej. På strækningen er der en del overkørsler, som virker utrygge for cyklister at passere. Derudover er strækningen ikke indbydende for fodgængere at færdes på. 3 hvoraf 0 med lette trafikanter 8/42

Uheldsbeskrivelse Løsningsforslag Anlægsoverslag (kr.) De tre uheld på strækningen er uden lette trafikanter involveret. To af uheldene har været mellem personbiler i uheldssituationer, hvor vigepligten ikke blev overholdt. Ved anlæg af cykelsti skal stien gøres synlig for bilister fra sidevejene. Anlæg af både fortov og cykelsti på vejen kan højne trafiksikkerheden på vejen, som grænser op til skolen. Dette kan være med til at gøre det mere trygt for cyklister og gående. Groft overslag: 1.990.000 kr. hvilket indebærer en breddeudvidelse af vejen på 3,5 m fra skoven og frem til Hybenvej, afmærkning af cykelbane samt fortov på hele strækningen. 9/42

5.1.3 Dyreborg Johan Rantzaus Vej/Bjernevej til Fiskervænget Nr. 3 Strækning Byområde Længde Strækningsbeskrivelse Johan Rantzaus Vej/Bjernevej til Fiskervænget i Dyreborg Dyreborg 4,1 km Strækningen løber fra krydset ved Johan Rantzaus Vej/Bjernevej til Fiskervænget i Dyreborg. Strækningen er primært placeret i åbent land. Der findes ikke en trafiktælling for strækningen. Gennemsnitshastigheden vurderes at være forholdsvis høj, da strækningens forløb byder på lige strækninger og store kurver med gode oversigtsforhold. Derudover forventes en del store køretøjer eksempelvis landsbrugskøretøjer. Det er muligt, at der i sommerhalvåret er flere cyklister i området end typisk, da Dyreborg blandt andet består af sommerhuse. 10/42

Problem Antal uheld på strækningen de seneste 10 år Uheldsbeskrivelse Løsningsforslag Anlægsoverslag (kr.) Forslag fra borgere om at gøre strækningen mere attraktiv for motionister i området. Argumentet er bl.a., at strækningen er meget utryg at færdes på for cyklister og fodgængere. 1 hvoraf 0 med lette trafikanter Uheldet uden lette trafikanter findes i krydset Johan Rantzaus Vej/Bjernevej. Uheldssituationen har ingen betydning for eventuelle lette trafikanter. Der etableres dobbeltrettet cykel-/gangsti på Dyreborgvej, hvormed cyklister og fodgængere adskilles fra trafikken på Dyreborgvej. Adskillelsen kan gøre det mere trygt at færdes på strækningen samt højne trafiksikkerheden. Groft overslag: 12.300.000 kr. hvilket indebærer en dobbeltrettet cykelsti på 3 m. 11/42

5.1.4 Rolfsted Rolfsted til/fra Birkum Nr. 4 Strækning Byområde Længde Strækningsbeskrivelse Rolfsted Birkum Rolfsted 1,4 km Strækningen er placeret i åbent land og forskudt i forhold til Ørbækvej mellem byerne Rolfsted og Birkum. Strækningen er et forslag fra et borgermøde, hvor der ønskes en mere rekreativ forbindelse fremfor cykelsti langs Ørbækvej. Problem Antal uheld på strækningen de seneste 10 år Der er ikke kendskab til hastighedsniveauet på Ørbækvej, men på denne vej er der en del huse placeret langs vejen løbende, hvilket forventes at sænke hastigheden fra de tilladte 80 km/t. Derudover har vejen brede kantbaner, hvor cyklisterne i dag placerer sig indenfor. På hovedlandevej 301 er der dobbeltrettet cykelsti indtil Rolfsted. Fra Rolfsted til Birkum mangler der cykelsti og denne optages først igen efter Birkum. Vejen har en moderat mængde trafik, men strækningen opleves utryg for cyklister, hvilket skyldes, at der er en del overkørsler. 0 hvoraf 0 med lette trafikanter (ny rute) 3 hvoraf 0 med lette trafikanter (Ørbækvej) 12/42

Uheldsbeskrivelse Løsningsforslag Anlægsoverslag (kr.) På Ørbækvej har der været tre uheld, hvor lette trafikanter ikke var involverede. De tre uheld resulterede i to alvorligt tilskadekomne i et uheld mellem personbil og lastbil. Ingen af uheldssituationerne har ingen betydning for eventuelle lette trafikanter. En alternativ rute er foreslået, hvor cyklisterne ledes igennem naturområdet ved søerne i stedet for langs Ørbækvej. Ruten vil for cyklisterne virke tryggere, men vil samtidig være en omvej for de fleste cyklister. Denne rute vil muligvis fremstå mere som anvendelig til rekreativ cykling, og der vil sandsynligvis ikke være fuld anvendelighed i forhold til antallet af cyklister, som benytter stien. Den foreslåede alternative sti er den løsning, som er vist på kortet. Groft overslag: 4.200.000 kr. hvilket indebærer en dobbeltrettet fællessti på 3 m. 13/42

5.1.5 Faaborg Odensevej Gåsebjergsand Nr. 5 Strækning Odensevej Gåsebjergsand Byområde Faaborg Længde 800 m Strækningsbeskrivelse Strækningen er en statsvej. Strækningen er placeret langs Odensevej fra Faaborg mod det rekreative område Gåsebjergsand. Rundkørslen ved Faaborg har cykelstier, som ophører 75 m efter rundkørslen og erstattes af brede kantbaner hele vejen til Gåsebjergsand. Problem Antal uheld på strækningen de seneste 10 år Gennemsnitshastigheden er i 2005 målt til 67,1 km/t nord for krydsningen med Svanningevej, hvilket er målt lige ved afslutningen af skoven. Det er vurderet, at der mellem Svanningevej og Nyborgvej er endnu højere hastigheder grundet fald/stigning af vejen samt uhindret oversigt. Strækningen opfattes utryg for lette trafikanter, hvilket skyldes høje hastigheder på strækningen samt manglende adskillelse til motorkøretøjer. 4 hvoraf 2 med lette trafikanter 14/42

Uheldsbeskrivelse Løsningsforslag Anlægsoverslag (kr.) På Odensevej har der været fire uheld, hvor lette trafikanter ikke var involveret. Ingen af uheldssituationerne har ingen betydning for eventuelle lette trafikanter. Der er yderligere tre uheld med lette trafikanter i rundkørslen ved Faaborg. Et af uheldene er en soloulykke med knallert 30. Andet uheld er igen med knallert 30, som blev overset i rundkørslen. Sidst er uheld mellem cyklist og sættevognstog, hvor cyklisten blev overset i højresving. Ingen personskadeuheld i nogle af uheldene. Der kan etableres cykelsti på begge sider af vejen eller dobbeltrettet fællessti på vestsiden af strækningen, hvorved lette trafikanter adskilles fra den motoriserede trafik og krydsning af overkørsler minimeres (ved vestliggende dobbeltrettet cykelsti). Adskillelsen kan gøre det mere trygt at færdes på strækningen samt højne trafiksikkerheden. En dobbeltrettet sti anses som den mest omkostningseffektive løsning. Groft overslag: 3.250.000 kr. hvilket indebærer en dobbeltrettet fællessti på 3 m, udvidelse af dæmningen samt flytte autoværnet. 15/42

5.1.6 Årslev Kirstinebjergvej Nr. 6 Strækning Byområde Længde Strækningsbeskrivelse Kirstinebjergvej Årslev 1,2 km Strækningen ligger mellem Svendborgmotorvejen og Årslev. Strækningen krydser motorvejsafkørslerne på Kirstinebjergvej. Det ene sted en rundkørsel, det andet sted et vigepligtsreguleret F-kryds. Langs strækningen er der ikke brede kantbaner. Hastighedsgrænsen er 80 km/t undtagen de nærmeste 250 m ved Årslev, hvor der er grænse på 60 km/t. Ingen stiløsninger ved rundkørslen ved motorvejen eller ved Årslev. Gennemsnitshastigheden er i 2015 målt til 70,6 km/t. Problem Antal uheld på strækningen de seneste 10 år Strækningen forløber parallelt med stiprojekt nr. 7, hvor der færdes færre køretøjer og med lavere hastighed. Strækningen fordrer til høj hastighed og har ingen arealer forbeholdt lette trafikanter. Dette gør, at strækningen virker utryg for lette trafikanter at færdes på. 7 hvoraf 3 med lette trafikanter 16/42

Uheldsbeskrivelse Løsningsforslag Anlægsoverslag (kr.) Uheld uden lette trafikanter har ikke medført dræbte eller tilskadekomne altså udelukkende materielskadeuheld. Uheldene er af blandet art. Uheld med lette trafikanter har medført én dræbt. Dødsulykken skyldes, at føreren af personbilen blev blændet af solen og derfor påkørte fodgænger i siden af vejen tæt ved F-kryds ved motorvejsafkørsel. De resterende to uheld med lette trafikanter er placeret i rundkørslen ved Årslev, hvor personbil og cyklist har været involveret i begge uheld. I disse uheld er cyklisterne blevet overset af indkørende biler. Rundkørslens udformning fordrer til høj hastighed. I rundkørslen er der cykelbane. Der etableres cykelsti på begge sider af vejen eller dobbeltrettet fællessti, hvorved lette trafikanter adskilles fra den motoriserede trafik. Dette kan forbedre den oplevede tryghed på strækningen. En dobbeltrettet sti anses som den mest omkostningseffektive løsning. Groft overslag: 4.300.000 kr. hvilket indebærer en dobbeltrettet fællessti på 3 m, flytte støjvolden, udvide dæmningen, afmærke cykelbane på broen samt flytte autoværn på strækningen. 17/42

5.1.7 Årslev Kildegårdsvej Lumbyvej Nørre Lyndelse Nr. 7 Strækning Byområde Længde Strækningsbeskrivelse Kirkegårdsvej Lumbyvej Årslev Nørre Lyndelse 3,23 km (del uden cykelsti 1,91 km) Strækningen forløber mellem Årslev og Nørre Lyndelse. Kirkegårdsvej er en mindre lokalvej i åbent land, som for motoriserede køretøjer ender blindt ved krydsning af Svendborgmotorvejen. For lette trafikanter er det muligt at fortsætte under en stitunnel under motorvejen. På den anden side af tunnelen overgår vejen til at hedde Lumbyvej og fortsætter mod landevej 43/Lumbyvej, hvorfra der er dobbeltrettet cykelsti frem til Nørre Lyndelse med underføring under landevej 43/Lumbyvej. Problem Gennemsnitshastigheden er på Kirkegårdsvej i 2011 målt til 41 km/t. Krydsning af Svendborgvej virker utryg. Der er etableret heller mellem kørselsretningen for cyklister i retning øst/vest. På selve Kirkegårdsvej er der en del overkørsler, som virker utrygge for cyklister at passere. Derudover er der ingen afmærkning på vejen, da den er forholdsvis smal. Bredden 18/42

Antal uheld på strækningen de seneste 10 år Uheldsbeskrivelse Løsningsforslag Anlægsoverslag (kr.) gør det også mere utrygt for cyklister, da afstanden til biler mm. dermed bliver kortere. 3 hvoraf 0 med lette trafikanter På Lundbyvej (strækningen uden cykelsti øst for tunnelen) er der sket to uheld, hvor der ikke har været involveret lette trafikanter. Der etableres dobbeltrettet fællessti på den sydlige side af vejen, hvorved lette trafikanter adskilles fra den motoriserede trafik og overkørsler. Dette kan forbedre den oplevede tryghed på strækningen samt højne trafiksikkerheden. Groft overslag: 4.250.000 kr. hvilket indebærer en dobbeltrettet fællessti på 3 m. 19/42

5.1.8 Faaborg Nyborgvej Reventlowsvej Korinth Nr. 8 Strækning Nyborgvej Reventlowsvej Byområde Faaborg Korinth Længde 6,4 km Strækningsbeskrivelse Strækningen er en statsvej. Strækningen går fra Faaborg til Korinth af Nyborgvej og Reventlowsvej. Rundkørslen ved Faaborg har cykelstier, som ophører 75 m efter rundkørslen. Strækningen er placeret i et kuperet terræn omgivet til af træer og marker. Dele af strækningen er overdækket helt af træer og har steder, hvor træerne står i sikkerhedszonen. Problem Antal uheld på strækningen de seneste 10 år Gennemsnitshastigheden er i 2017 målt lidt syd for Høbbet til 80,7 km/t. Strækningen virker utryg for cyklister at færdes på, hvilket skyldes høje hastigheder, manglende overblik og manglende afstand til motoriserede køretøjer. Samtidig kan det forventes, at der i våde perioder kan være glat for cyklister på vejen som følge af nedfaldne blade, jord på kørebanen mm. 12 hvoraf 4 med lette trafikanter 20/42

Uheldsbeskrivelse Løsningsforslag På strækningen har der været otte uheld, hvor lette trafikanter ikke var involveret. Ingen af uheldssituationerne har ingen betydning for eventuelle lette trafikanter. Tre af uheldene med lette trafikanter er sket i rundkørslen ved Faaborg. Et af uheldene er en soloulykke med knallert 30. Andet uheld er igen med knallert 30, som blev overset i rundkørslen. Sidst er uheld mellem cyklist og sættevognstog, hvor cyklisten blev overset i højresving. Ingen personskadeuheld i nogle af uheldene. Et af uheldene med lette trafikanter er sket på selve strækningen og er et uheld mellem personbil og knallert 30. Uheldet skyldtes, at føreren af personbilen overså knallerten i et sving. Der etableres cykelsti på begge sider af vejen eller dobbeltrettet fællessti i den ene side, hvorved lette trafikanter adskilles fra den motoriserede trafik, hvilket forbedrer den oplevede tryghed og højner trafiksikkerheden. Anlægsoverslag (kr.) Pladsmangel på strækningen kan kræve, at den dobbeltrettede fællessti foretrækkes og stien kan med fordel placeres inde i skoven, så den også får karakter af rekreativ sti. Groft overslag: 23.300.000 kr. hvilket indebærer en dobbeltrettet fællessti på 3 m, udvide dæmningen samt flytte autoværn på strækningen. 21/42

5.1.9 Pederstrup Sdr. Højrupvejen Lensvej Årslev Nr. 9 Strækning Byområde Længde Strækningsbeskrivelse Sdr. Højrupvejen Lensvej Pederstrup Årslev 2,4 km Strækningen løber fra Årslev til Pederstrup og er et ønske fra en borger om forbedring af stiforbindelse. Problem Strækningen er placeret i åbent land og starter i Årslev, går langs lokalvejen Lensvej til Sdr. Højrupvej og slutter i Pederstrup. En stor del af strækningen er placeret i forbindelse med landbrug. Ifølge en borger er der en del børn, som anvender strækningen. Der opleves en del trafik også en del tung trafik, som kan virke utrygt at færdes i blandt. Tælling fra 2015 viser en ÅDT på 335, hvilket er forholdsvis lavt. Utrygheden ligger blandt andet også i bredden af vejen, som er forholdsvis smal. Smal vejbredde i kombination med tunge køretøjer kan forværre trygheden for cyklister og fodgængere på strækningen. På strækningen ca. 100 m fra Gammel Byvej i Årslev er der i 2015 målt en gennemsnitshastighed på 45,5 km/t. Da strækningen har et kurvet forløb og har en smal bredde, er 22/42

Antal uheld på strækningen de seneste 10 år Uheldsbeskrivelse Løsningsforslag Anlægsoverslag (kr.) det vurderet, at hastigheden ikke er højere end 60 km/t på andre dele af strækningen. 1 hvoraf 0 med lette trafikanter På strækningen har der været et uheld, hvor lette trafikanter ikke var involveret. Uheldssituationen har ingen betydning for eventuelle lette trafikanter. En dobbeltrettet fællessti etableres langs vejen. Adskillelsen kan gøre det mere trygt at færdes på strækningen samt højne trafiksikkerheden. En alternativ løsning kan være, at anlægge en fællessti langs jernbanen. Dette er en kortere vej for cyklisterne og kan opfordre til at flere vælger at cykle til og fra Årslev. Der er ikke udregnet anlægsoverslag for det alternative tracé. Groft overslag: 3.460.000 kr. hvilket indebærer en dobbeltrettet fællessti på 3 m. 23/42

5.1.10 Årslev Kirkevej Kirkebakken Nr. 10 Strækning Byområde Længde Strækningsbeskrivelse Kirkevej Kirkebakken Årslev 178 m Strækningen er et forslag fra politi og lokalråd og omhandler at lave en stiforbindelse i et rekreativt område i Årslev, hvor der på nuværende tidspunkt allerede er en trampesti. Stien har og vil have funktion til rekreativt brug og ikke til hverdagscykling. Stien forløber parallelt med det øvrige vejnet og vil derfor have en begrænset reducering på ture i området. Antal uheld på strækningen de seneste 10 år Løsningsforslag Anlægsoverslag (kr.) Strækningen går fra Kirkevej frem til Kirkebakken. 0 hvoraf 0 med lette trafikanter Trampestien omdannes til dobbeltrettet fælles. Groft overslag: 535.000 kr. hvilket indebærer en dobbeltrettet fællessti på 3 m. 24/42

5.1.11 Årslev Kirkevej Bøjden Nr. 11 Strækning Byområde Længde Strækningsbeskrivelse Kirkevej Bøjden Årslev 330 m Strækningen er et forslag fra politi og lokalråd om at lave en stiforbindelse i et rekreativt område i Årslev, hvor der på nuværende tidspunkt allerede er en trampesti. Stien har og vil have funktion til rekreativt brug og ikke til hverdagscykling. Stien forløber parallelt med det øvrige vejnet og vil derfor have en begrænset reducering på ture i området. Antal uheld på strækningen de seneste 10 år Løsningsforslag Anlægsoverslag (kr.) Strækningen går fra Kirkevej frem til Bøjden. 0 hvoraf 0 med lette trafikanter Trampestien omdannes til dobbeltrettet fællessti. Groft overslag: 990.000 kr. hvilket indebærer en dobbeltrettet fællessti på 3 m. 25/42

5.1.12 Vester Hæsinge Birkevej Søndervej Brobyværk Nr. 12 Strækning Byområde Længde Strækningsbeskrivelse Birkevej Søndervej Vester Hæsinge Tørringe 2,5 km Strækningen går fra Vester Hæsinge langs Birkevej, videre ad Søndervej til Tørringe. Den første kilometer er en lige strækning, hvorefter der hele vejen til Tørringe er et kurvet forløb med overhalingsforbud på størstedelen af strækningen. På denne del af strækningen er der i kurverne træer i begge sider af vejen. Problem Strækningen er placeret i åbent land med en andel af tunge køretøjer på 12,5. Gennemsnitshastigheden blev i 2010 målt til 59,8 km/t. Strækningen føles ubehagelig for lette trafikanter at færdes ad, hvilket skyldes mængden af trafik og gennemsnitshastigheden på strækningen. Samtidig er der på en stor del af strækningen overhalingsforbud, hvilket betyder, at udsyn i kurver ikke er optimalt. Dette kan for lette trafikanter virke ubehageligt, da bilister dermed ikke på samme måde gør plads ved overhaling af de lette trafikanter. Strækningen anvendes ligeledes af en forholdsvis stor andel 26/42

Antal uheld på strækningen de seneste 10 år Uheldsbeskrivelse Løsningsforslag Anlægsoverslag (kr.) tunge køretøjer, som også kan påvirke de lette trafikanternes tryghed. 2 hvoraf 0 med lette trafikanter På strækningen har der været to uheld, hvor lette trafikanter ikke var involveret. Uheldssituationerne har ingen betydning for eventuelle lette trafikanter. Der etableres dobbeltrettet fællessti, som vil afskærme de lette trafikanter fra den øvrige trafik. Adskillelsen kan gøre det mere trygt at færdes på strækningen samt højne trafiksikkerheden. Groft overslag: 7.600.000 kr. hvilket indebærer en dobbeltrettet fællessti på 3 m samt flytte autoværn på strækningen. 27/42

5.1.13 Ølsted Nørregårdsvej Nr. 13 Strækning Byområde Længde Strækningsbeskrivelse Nørregårdsvej Ølsted 3,5 km Strækning går langs Nørregårdsvej fra Kærhaven forbi Ølsted og ud til Ny Vestergade. Problem Strækningen er placeret i åbent land og omgivet af jord til landbrug. Enkelte steder er vejen omgivet af træer. Vejen er forholdsvis smal, og der er en del kurver, som naturligt sænker hastigheden på strækningen. Strækningen virker for cyklister utryg, da der er et kurvet forløb, samtidig med, at vejen er smal. Dette medfører, at motorkøretøjer kommer tættere på cyklisterne, hvilket virker utrygt. Antal uheld på strækningen de seneste 10 år Derudover er der en del tunge køretøjer på strækning, hvilket skyldes, at strækningen er placeret i et landbrugsområde. Dette er ligeledes en af årsagerne til, sammenholdt med vejens tracé, at det virker utrygt for cyklisterne at færdes på strækningen. 1 hvoraf 0 med lette trafikanter 28/42

Uheldsbeskrivelse Løsningsforslag Anlægsoverslag (kr.) På strækningen har der været et uheld, hvor lette trafikanter ikke var involveret. Uheldssituationen har ingen betydning for eventuelle lette trafikanter. Der etableres dobbeltrettet fællessti, som vil afskærme de lette trafikanter fra den øvrige trafik. Adskillelsen kan gøre det mere trygt at færdes på strækningen samt højne trafiksikkerheden. Groft overslag: 10.500.000 kr. hvilket indebærer en dobbeltrettet cykelsti på 3 m. Dog er der 150 m igennem byen, hvor det ikke er muligt at anlægge cykelsti eller cykelbane, og denne strækning er derfor ikke med i prisen. 29/42

5.1.14 Vejle Fangelvej Radby Nr. 14 Strækning Byområde Længde Strækningsbeskrivelse Fangelvej Vejle Radby 2,7 km Strækningen går fra Vejle mod Radby ad Fangelvej og videre. Strækningen er forholdsvis lige og er bred nok til to kørebaner. Strækningen er placeret i åbent land og har en andel af tunge køretøjer på 13,8 %. Enkelte steder er der beboelse tæt på vejen. Ved Radby overgår området til byområde, hvor hastigheden nedsættes og beboelse mm. er en del tættere på vejen end uden for byområde. Problem Gennemsnitshastigheden blev i 2013 målt til at være 60,3 km/t. Strækningen virker for cyklister derfor utryg, da vejen er lidt smal. Dette medfører, at motorkøretøjer kommer tættere på cyklisterne, hvilket for cyklisterne virker utrygt. Derudover er der en del tunge køretøjer på strækning, hvilket skyldes, at strækningen er placeret i et landbrugsområde. Dette er ligeledes en af årsagerne til, sammenholdt med 30/42

Antal uheld på strækningen de seneste 10 år Uheldsbeskrivelse Løsningsforslag Anlægsoverslag (kr.) vejens tracé, at det virker utrygt for cyklisterne at færdes på strækningen. 1 hvoraf 0 med lette trafikanter På strækningen har der været et uheld, hvor lette trafikanter ikke var involveret. Uheldssituationen har ingen betydning for eventuelle lette trafikanter. Der kan etableres cykelsti i begge sider af vejen, som vil afskærme de lette trafikanter fra den øvrige trafik. Der kan også etableres dobbeltrettet fællessti, som skal placeres på den vestlige side af vejen. Adskillelsen kan gøre det mere trygt at færdes på strækningen samt højne trafiksikkerheden. En dobbeltrettet sti anses som den mest omkostningseffektive løsning. Groft overslag: 6.900.000 kr. hvilket indebærer en dobbeltrettet fællessti på 3 m. Der er ca. 400 m igennem Vejle, hvor det ikke er muligt at anlægge cykelsti eller cykelbane og strækningen er derfor ikke med i prisen. 31/42

5.1.15 Brobyværk Allerupvej Allerup Nr. 15 Strækning Byområde Længde Strækningsbeskrivelse Problem Antal uheld på strækningen de seneste 10 år Uheldsbeskrivelse Løsningsforslag Allerupvej Brobyværk Allerup 1,6 km Strækningen går fra Brobyværk mod Allerup via Allerupvej. Strækningen starter i Brobyværk, hvor hastighedsgrænsen er 50 km/t, udenfor byen er hastighedsgrænsen 80 km/t, men en måling fra 2009 viser en gennemsnitshastig på 66 km/t, hvilket kan skyldes, at vejen har et kurvet forløb og er omgivet af træer på størstedelen af strækningen. Strækningen føles ubehagelig for lette trafikanter at færdes ad, hvilket skyldes mængden af trafik og gennemsnitshastigheden på strækningen. 2 hvoraf 0 med lette trafikanter På strækningen har der været to uheld, hvor lette trafikanter ikke var involveret. Uheldssituationen har ingen betydning for eventuelle lette trafikanter. Der kan etableres cykelsti på begge sider af vejen eller dobbeltrettet fællessti i den ene side, hvorved lette trafikanter adskilles fra den motoriserede trafik. Adskillelsen kan gøre det mere trygt at færdes på strækningen samt højne trafiksikkerheden. 32/42

Anlægsoverslag (kr.) Pladsmangel på strækningen kan kræve, at den dobbeltrettede fællessti foretrækkes, men denne løsning anses fortsat som den mest omkostningseffektive løsning. Groft overslag: 3.600.000 kr. hvilket indebærer en dobbeltrettet fællessti på 3 m. Der er ca. 300 m igennem Allerup, hvor det ikke er muligt at anlægge cykelsti eller bane, og strækningen er derfor ikke med i prisen. Derudover er der ca. 100 m igennem Brobyværk, hvor der er cykelsti i vestsiden, og der er ikke mulighed for at anlægge en øst for Allerupvej. Denne strækning er derfor heller ikke med i overslagsprisen. 33/42

5.1.16 Lyndelse Nørregade Thorslundsvej Søndervej Brobyværk Nr. 16 Strækning Nørregade Thorslundsvej Søndervej Byområde Længde Strækningsbeskrivelse Lyndelse Brobyværk 4,0 km Strækningen er et forslag, hvor der ønskes en cykel-/gangsti med udgangspunkt på Nørregade i Lyndelse, herefter fortsættes der ind i et område, hvor der i dag er grusveje omgivet af marker. Stien føres igennem et område, hvor der ingen stiforløb er for så at fortsætte til eksisterende grusveje og stier. Strækningen slutter ved Tørringe. Problem Antal uheld på strækningen de seneste 10 år Løsningsforslag Anlægsoverslag (kr.) Denne rute føres igennem et naturområde og strækningen har derfor primært karakter af rekreativt rute. Der er begrænsede muligheder for cyklister til og fra Lyndelse. Dette forslag laver en direkte forbindelse til Brobyværk samtidig med, at der skabes adgang til et naturområde. 0 hvoraf 0 med lette trafikanter Der etableres en dobbeltrettet fællessti på strækningen. Groft overslag: 12.140.000 kr. hvilket indebærer en dobbeltrettet fællessti på 3 m samt en bro over en å. 34/42

5.2 Asfaltering af grusstier Der kan opstå farlige situationer på grusstier efter regn eller islag. Det vurderes, at asfaltering af disse stier vil afhjælpe sådanne problematikker. En asfaltbelægning er også med til at øge komforten ved kørsel på stien. 5.2.1 Faaborg Peter Hansensvej til/fra Moseparkstien Nr. 17 Strækning Byområde Længde Strækningsbeskrivelse Antal uheld på strækningen de seneste 10 år Anlægsoverslag (kr.) Peter Hansensvej til/fra Moseparkstien Faaborg 100 m Strækningen kobler Peter Hansensvej med et rekreativt område i Faaborg. På nuværende tidspunkt er der en grusvej. 0 hvoraf 0 med lette trafikanter Groft overslag: 82.000 kr. hvilket indebærer asfaltering af grusvejen, som er 4 m bred. 35/42

5.2.2 Faaborg Sti mellem friskolen og Prices Havecenter Nr. 18 Strækning Byområde Længde Strækningsbeskrivelse Antal uheld på strækningen de seneste 10 år Anlægsoverslag (kr.) Sti mellem friskolen og Prices Havecenter Faaborg 160 m Stien forventes at blive anvendt primært at skolebørn og evt. fritidscyklende, som skal mod Prices Have. Ved anvendelse af stien undgås krydset ved Alléskovvej/Kalekovej/Prices Havevej, som opfattes utrygt. Strækningen kobler et boligområde med Enghaveskolen. 0 hvoraf 0 med lette trafikanter Groft overslag: 98.000 kr. hvilket indebærer asfaltering af grusvejen, som er 3 m bred. 36/42

5.2.3 Faaborg Prices Havevej til/fra Sundsti Nr. 19 Strækning Byområde Længde Strækningsbeskrivelse Antal uheld på strækningen de seneste 10 år Anlægsoverslag (kr.) Prices Havevej til/fra Sundsti Faaborg 200 m Stien starter ved ophør af cykelsti på Prices Havevej og fører ind i Prices Have. Stien fungerer samtidig som vej mod Faaborg og til skolen, hvor cyklisterne dermed undgår at cykle ved siden af motorkøretøjer. Stien har dog primært karakter af rekreativt rute. 0 hvoraf 0 med lette trafikanter Groft overslag: 122.000 kr. hvilket indebærer asfaltering af grusvejen, som er 3 m bred. 37/42

5.2.4 Vester Aaby Sti mellem Pejrupvej og Bøgebjergvej Nr. 20 Strækning Byområde Længde Strækningsbeskrivelse Sti mellem Pejrupvej og Bøgebjergvej Vester Aaby 420 m Stien fungerer som en genvej for cyklister fra Pejrup, som skal til Vester Aaby, og stien gør det muligt at komme til Vester Aaby uden at cykle på Svendborgvej, som er udpeget som farlig skolevej. Skoleelever undgår dermed at skulle krydse Svendborgvej to gange på vej til skole. Antal uheld på strækningen de seneste 10 år Anlægsoverslag (kr.) 0 hvoraf 0 med lette trafikanter Groft overslag: 257.000 kr. hvilket indebærer asfaltering af grusvejen, som er 3 m bred. 38/42

6. Sammenhæng i stinettet Sammenhængen i stinettet vurderes ligeledes med henblik på at udpege eventuelle indsatsområder set i forhold til store byer i kommunen og skoler. På nedenstående kort kan stinettet i kommunen ses. Det er især omkring de store byer som Faaborg, Ringe og Årslev, hvor der er et mere udbredt stinet. På figuren udgør Kommunale stier både grusstier, asfalterede stier, forskellige tiltag. Kommunale stier viser dog ikke placeringen af cykelbaner i kommunen. Figur 2. Oversigtskort af Faaborg-Midtfyn Kommune med angivelse af placeringer for skoler, friskoler, kommunale stier og stiprojekter. Overordnet lader det ikke til, at stiprojekterne lukker betydelige huller i stinettet. Dette kommer af, at størstedelen af stinettet er koncentreret i og omkring de store byer og de fleste stiprojekter er placeret i åbent land. Kun 6 af de 20 stiprojekter er i direkte forbindelse med skoler. 39/42

6.1 Stinettet omkring Faaborg Stinettet i og omkring Faaborg kan ses på Figur 3. I byen er der ønsker om tre stiprojekter, hvor den ene (nr. 17) ligger i forbindelse med et rekreativt område, og de andre op ad en Friskole (nr. 18 og nr. 19). Med udgangspunkt i figuren lader det ikke til, at stinettet i Faaborg er særligt omfattende. Dette kan skyldes, at cykelbaner ikke er angivet på kortet, hvilket efterlader huller i den overordnede sammenhæng på kortet. Figur 3. Oversigtskort af Faaborg med angivelse af placeringer for skoler, friskoler, kommunale stier og stiprojekter. 6.2 Stinettet omkring Årslev Stinettet i og omkring Årslev kan ses på Figur 4. I byen er der ønsker om fem stiprojekter. Et (nr. 1) i forbindelse med skole, to til rekreativt brug (nr. 10 og nr. 11). Sidst et projekt (nr. 9), som er baseret på ønsker i forbindelse med skolebørn, der anvender strækningen. Derudover er der to stiprojekter (nr. 6 og nr. 7). Nr. 6 forbinder Årslev med Nørre Lyndelse. I begge byer er der skoler, så stiforbindelsen forbinder nødvendigvis elever med skolerne på tværs af byerne. Med udgangspunkt i figuren virker det ikke til, at stinettet i Årslev er særligt omfattende. Dette kan skyldes, at cykelbaner ikke er angivet på kortet, hvilket efterlader huller i den overordnede sammenhæng på kortet. Ses der på byens størrelse sammenlignet med Faaborg er udbredelsen af stier mere omfattende i Årslev, hvilket kan kædes sammen med byens opbygning. Især mellem parcelhuskvarterer ofte er stier, som forbinder områderne med det omkringliggende vejnet. 40/42

Figur 4. Oversigtskort af Årslev med angivelse af placeringer for skoler, friskoler, kommunale stier og stiprojekter. 6.3 Stinettet omkring Ringe Stinettet i og omkring Ringe kan ses på Figur 5. I byen er der ønsker om et stiprojekt (nr. 2), som ligger i forbindelse med en skole. Omkring stiprojekt nr. 2 og den nærliggende skole er der mangel på stier. Med udgangspunkt i figuren virker det til, at stinettet i Ringe er omfattende i forhold til byens størrelse. Derudover angiver kortet ikke cykelbanernes placering, hvilket efterlader huller i den overordnede sammenhæng på kortet. Til trods for at byen har et nogenlunde omfattende stinet mangler der omkring skolerne stier til både gående og cyklende. 41/42

Figur 5. Oversigtskort af Ringe med angivelse af placeringer for skoler, friskoler, kommunale stier og stiprojekter. 42/42