Dette nyhedsbrev fokuserer derfor på dette emne. I første omgang er det de ældre branddøde, der er udvalgt til analysen.

Relaterede dokumenter
Følgende tre brandårsagskategorier fra ODIN benyttes til at undersøge, hvor ofte brande er forårsaget af børn: leg med ild, hærværk og påsat brand.

Formodet brandårsag: Påsat brand

Dødsbrande i Danmark

Statistisk Nyhedsbrev 2/2009

Dødsbrande i Danmark

Dødsbrande i Danmark December 2008

Modtagere af integrationsydelse

Effekt og Analyse Analyseteam

Figur 1. Arbejdspladser fordelt på erhverv i procent af alle arbejdspladser i Kilde: Statistikbanken. Erhvervsbeskæftigelsen.

Sikre Seniorer Et tværfagligt samarbejde på Frederiksberg. Frederiksberg Brandvæsen

BILAG TIL RAPPORT. Undersøgelse af matchgruppe 4-5 i Beskæftigelsesregion Midtjylland

ÆLDRE I TAL Antal Ældre Ældre Sagen Maj 2018

Velfærdspolitisk Analyse

Temadag SAFE GRANNY Tirsdag d. 21. marts og torsdag den 23. marts 2017

Forebyggelsesafdelingen December Dødsbrande sker oftest i boligen Se side 4

S T AT I S T I K FO R M E D AR B E J D E R S AM M E N S ÆT - N I N G E N I K OM M U N E R N E P Å K Ø N, AL D E R O G E T N I C I T ET

Ensomhed blandt ældre

ÆLDRE I TAL Antal Ældre Ældre Sagen Marts 2017

Brugerundersøgelse om hjemmehjælp i eget hjem og i plejebolig/plejehjem

ANALYSENOTAT Streaming boomer frem

Brandbevægelsens temadag i Slagelse Torsdag den 20. november 2014

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene

Befolkning og folkekirke Hover Sogn

Befolkning og folkekirke X-strup Sogn

Befolkning og folkekirke Vor Frue Sogn

Tabel Rygevaner blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent

4. Selvvurderet helbred

Kønsfordeling i selskabers bestyrelse. Status maj 2009

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse

Befolkning og levevilkår

Hvor lang tid bor man alene efter partnerens

Socialstatistik i Odense Kommune

Pædagogisk personale i folkeskoler og frie grundskoler

Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen

Bolig- og befolkningsudvikling. Historisk og planlagt boligbyggeri

ELITEN I DANMARK. 5. marts Resumé:

Brugerundersøgelse om hjemmehjælp til beboere i eget hjem og i plejebolig/plejehjem

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer

Redningsberedskabets Statistik 2014

Indledning Befolkningssammensætning fordelt på alder Befolkningstilvækst Flyttemønstre... 7

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004).

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Befolkning og folkekirke Lystrup Sogn

Statistisk Nyhedsbrev 5/ NOVEMBER 2011

Plejeboliger til de ældre

Danskernes fuldkornsindtag

Velkommen til verdens højeste beskatning

Kontant- og starthjælpsmodtagere i Østdanmark

Der har været 853 invalidepensioneringer i I figur 1 ses fordelingen af årsager til invaliditet ud fra hoveddiagnosen.

Brande pr indbygger

Familieforhold for de sociale klasser

FAMILIER OG HUSSTANDE I ÅRHUS KOMMUNE 1. JANUAR 2003

Socialstatistik i Odense Kommune

Beskæftigelse og arbejdsløshed opdelt på herkomst i. Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 1999

Hver 10. dansker over 40 år er på førtidspension

det offentlige Hilsner fra sådan vil danskerne tiltales BJERG KOMMUNIKATION FLÆSKETORVET 68, KØBENHAVN V T: KONTAKT@BJERGK.

StudenterFokus. Frafaldet på uddannelserne i UC SYD for forårsoptagene i studieårene 2015/ /2018

Danske ældre i 1977 og 2017

Voksne hjemmeboende børn i perioden Københavns Kommune Statistisk Kontor

Tilfredse ældre. Raske ældre har højere livskvalitet

Elevprofil af hovedforløbselever pa socialog sundhedsskolerne, pædagogisk assistentuddannelse

Resultater af succes-undersøgelsen via Internettet

Mobning blandt psykologer Hvem er bag mobning Mobning og sygefravær Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11

Danskerne gifter sig med folk i samme sociale klasse

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning blandt læger Mobning køn Mobning aldersfordelt... 5

Indholdsfortegnelse. Resume Forord Hvad er en elbrand? Datagrundlag Elbrande i Danmark Omkomne ved elbrande...

Befolkningsudvikling

Stor stigning i gruppen af rige danske familier

56.$%0$6.%(*76" 89:$%&";%+*8,##<%$!0" *8,%0,6!"##$%&'%($%)$*+,-."/+0"0.+0.1*2334

8.3 Overvægt og fedme

Hjemmehjælp til ældre 2012

Rip, Rap og Rup-effekten hersker i hver anden virksomhed

Kræftdødeligheden på Færøerne

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR NOVEMBER 2011 LÆGDOMMERES REPRÆSENTATIVITET. Undersøgelse vedrørende perioden til

HVAD KENDETEGNER DE I GÅR, I DAG OG I FREMTIDEN. Økonomikonsulenternes årsmøde Lasse Vej Toft KL s Analyse og Makroenhed

Velfærdsministeriet og Kommunernes Landsforening. Brugerundersøgelse om hjemmehjælp til beboere i eget hjem og i plejebolig / plejehjem

Bilag C. Deltagelse og repræsentativitet

Til Socialudvalget. Sagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Kaja Ella Berg

Økonomisk kortlægning af koncerter i Aarhus

Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet

MENINGER OM MAD OG MÅLTIDER

Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten

Ældre Sagen November 2014

Arbejdstid. 2. januar 2018

S T A T I S T I S K E B E R E T N I N G

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsårsager i de nordiske lande :9

Resultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Ledelse)

Statusnotat: Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere i Horsens Kommune

Befolkningsudvikling

Redningsberedskabet er hurtigt fremme

18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\den gyldne procent - AE.doc

Hjemmehjælp til ældre

Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen.

Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland

3.4 Planlægningsområde Midt

De sociale klasser i Danmark 2012

Oktober November December Januar Februar Marts April Maj

Brandsikker Bolig. Brandbevægelses Temadag

DOKUMENTATION OG VEJLEDNING

Statistisk oversigt Spørgeskema resultater

Transkript:

2. ÅRGANG AUGUST 27 NR. 5 Ældre og dødsbrande Antallet af branddøde ligger i gennemsnit på ca. 8 omkomne om året. Beredskabsstyrelsen analyserer løbende dødsbrandsstatistikken i Danmark og hvert år indgår emnet som et fast kapitel i Statistisk beretning. i 26 blev der derudover skrevet en større rapport om dødsbrande i Danmark. Der er imidlertid ikke tidligere lavet en større analyse af de enkelte aldersgrupper i forbindelse med dødsbrande. Dette nyhedsbrev fokuserer derfor på dette emne. I første omgang er det de ældre branddøde, der er udvalgt til analysen. De ældre branddøde opdeles i to grupper, som defineres: personer fra 67 til 79 år personer på 8 år eller derover Følgende undersøges for de to grupper: Generelle kendetegn ved de to aldersgrupper Køn Brandårsag Boligform Analysedata Langt den overvejende del af analysen er baseret på Beredskabsstyrelsens dødsbrandsdatabase, som indeholder mere detaljerede oplysninger om de branddøde for perioden 24 til medio 27. I dele af analysen er brugt overordnede tal for en længere årrække (typisk 1995-26). Oplysningerne om dødsbrande indsamles primært gennem presseklip, men suppleres med data fra Rigshospitalets afdeling for plastikkirurgi og brandsårsbehandling. Generelle kendetegn ved de to aldersgrupper For både kvinder og mænd gælder det, at personer på 67 år og derover er stærkt overrepræsenteret i dødsbrandsstatistikken, når der sammenlignes med de tilsvarende aldersgrupper i befolkningen. For personer på 8 år og derover er risikoen for at dø i brand fem gange den normale risiko for at dø i brand, mens risikoen er dobbelt så stor for gruppen af personer mellem 67 og 79 år. Kilde: Redningsberedskabets Statistiske Beretning 26 s. 47. Generelt gælder det, at de fleste branddøde bor alene. Dette er særligt udtalt for de to analyserede aldersgrupper. For de branddøde i alderen 8 år eller derover, var der kun 2 ud af 45 branddøde, der var samboende.

Set over de seneste år er i gennemsnit 14 personer døde i brand om året i aldersgruppen 67-79 år, mens gennemsnittet er personer i aldersgruppen 8 år eller derover. Det svarer til, at de to aldersgrupper udgør ca. 4% af det samlede antal branddøde. Figur 1 viser antallet af branddøde fordelt på de to alderskategorier og køn. 16 14 1 8 6 Mænd 67-79 Kvinder 67-79 år Mænd >=8 Kvinder >=8 4 2 1995 1996 1997 1998 1999 2 21 22 23 24 25 26 Som det fremgår af figuren, er der stor variation i antallet af branddøde i de enkelte år. Det gælder både når der ses på alder og køn. F.eks. var der 2 branddøde mænd på 8 år eller derover i 1998 mod 13 branddøde i samme aldersgruppe i 25. Køn Dette afsnit analyserer de udvalgte aldersgrupper på køn. Figur 2 viser fordelingen på køn for de to aldersgrupper og for alle aldersgrupper (1995-26). 1% 9% 8% 7% 6% 5% 4% 3% 2% 1% % 47 53 67-79 år (171 personer) 56 44 8 år eller derover (179 personer) 39 61 Alle aldersgrupper (977 personer) Kvinder Mænd Som det fremgår af figuren, er kvindernes andel af de udvalgte alderskategorier større end aldersfordelingen for totalen (Alle aldersgrupper) i den analyserede periode. Faktisk er der flere kvinder, som er døde i brand i alderen 8 år eller derover (1 kvinder) end mænd (79 mænd). Dette skal ses i

lyset af, at mændene normalt har langt flere branddøde end kvinder. Det er imidlertid ikke overraskende, at kvinderne er overrepræsenterede i aldersgruppen på 8 år og derover, da der er 7% flere kvinder end mænd i denne aldersgruppe i Danmarks befolkning (Kilde: Danmarks Statistik). Brandårsag Figur 3 viser brandårsagen for branddøde kvinder og mænd opdelt på de to aldersgrupper og en total for alle aldersgrupper i perioden 24 til og med juni27. 1% 9% 8% 7% 6% 5% 5 1 2 2 13 9 13 5 4 5 19 23 2 11 11 Andet Stearinlys Uforsigtighed ved madlavning 4% 3% 2% 7 45 53 68 65 61 Elbrande Rygning 1% % Kvinder Kvinder Kvinder Mænd Mænd Mænd 67-79 >=8 år alle 67-79 >=8 år alle (141 (2 pers) (2 pers) (86 pers) (22 pers) (26 pers) pers) Det fremgår af figuren, at brandårsagen rygning generelt er den væsentligste brandårsag. Den største andel (7%) med brandårsagen rygning er i alderskategorien kvinder mellem 67-79. Andelen for kvinder på 8 år eller derover er på 45 % og ligger, som det fremgår af figuren under den samlede andel (53%) for kvinder generelt. Mænds andel for brandårsagen rygning er større for begge de udvalgte aldersgrupper end den samlede andel (61%) for mænd generelt, som det fremgår af figur 3. For kvinder på 8 år eller derover er det interessant, at 2% af brandårsagerne er stearinlys. Denne kategori er slet ikke repræsenteret hos de øvrige. Det kunne tyde på, at brug af stearinlys er mere udtalt hos ældre enlige kvinder end de øvrige aldersgrupper. Elbrande udgør også en betydelig andel af brandårsagerne for samtlige aldersgrupper. Her er det typisk en væltet lampe, der har sat ild til tøj/sengelinned, men også defekte TV apparater har været årsag til dødsbrandene.

Boligform Tabel 1 viser boligform fordelt på de udvalgte alderskategorier i perioden 24 til og med jun i27. Boligform (procent) Kvinder 67-79 år Kvinder >=8 år Kvinder total Etagebyggeri 68 91 68 Villa/etplanshus 14 17 Institutioner o. lign. 18 9 14 I alt (procent/antal) 1 (22 pers.) 1 (22 pers.) 1 (98 pers.) Boligform (procent) Mænd 67-79 år Mænd >=8 år Mænd total Etagebyggeri 8 8 75 Villa/etplanshus 8 8 14 Institutioner o. lign. 11 I alt (procent/antal) 1 (25 pers.) 1 (25 pers.) 1 (142 pers.) Det fremgår af figuren, at boligformen etagebyggeri er overrepræsenteret i de to alderskategorier for mænd og særlig markant for kvinder på 8 år eller derover. Det hænger givetvis sammen med, at mange mennesker flytter fra villaerne, når de bliver ældre. Institutioner o. lign., herunder plejehjem er ikke væsentligt overrepræsenteret i nogle af aldersgrupperne.

Opsummering På baggrund af denne undersøgelse af ældre og brand kan følgende fremhæves: Risikoen for at dø i brand er henholdsvis to (67-79 år) og fem (8 år eller derover) gange så stor for de to aldersgrupper som den normale risiko. Generelt gælder det, at de fleste branddøde bor alene. Dette er særligt udtalt for de to analyserede aldersgrupper. I gennemsnit døde 14 personer i brand om året i aldersgruppen 67-79 år, mens gennemsnittet er personer i aldersgruppen 8 år eller derover. Der er stor variation i det årlige antal branddøde for de to aldersgrupper. Det gælder både når der ses på alderskategorierne og køn. Kvinder er overrepræsenteret i dødsbrandsstatistikken i de to alderskategorier sammenlignet med kønsfordelingen for det samlede antal branddøde. Rygning er den væsentligste oplyste brandårsag for alle alderskategorier. Særlig høj er den for branddøde kvinder mellem 67-79 år, mens den er særlig lav for kvinder på 8 år eller derover. For mænd gælder det, at brandårsagen rygning udgør en større andel i de analyserede aldersgrupper end den samlede andel for alle aldersgrupper. For kvinder på 8 år eller derover gælder det, at 2% af de oplyste brandårsager tilhører kategorien stearinlys. Denne kategori er slet ikke repræsenteret hos de øvrige i undersøgelsen. Boligformen etagebyggeri er overrepræsenteret i de to alderskategorier for mænd og særlig markant for kvinder på 8 år eller derover. Hvis du vil vide mere Ud over statistikkerne, som præsenteres i dette nyhedsbrev, har Beredskabsstyrelsen et link til statistikker på styrelsens hjemmeside www.brs.dk under Beredskabsstyrelsen statistikbank. Statistikbanken udvikles løbende med nye statistikker og forbedrede muligheder for informationssøgning. Spørgsmål knyttet til nyhedsbrevet kan rettes til: Steen H. Nonnemann, Beredskabsstyrelsen tlf. 45 9 6. Beredskabsstyrelsen Statistik og Analyse Datavej 16 DK-346 Birkerød Telefon 45 9 6 Telefax 45 9 6 6 Email brs@brs.dk www.brs.dk august 27