Borgerinvolvering og - inddragelse Kathrine H. Pii Lektor, Ph.d., cand. Mag. antropologi Institut for sygeplejerske- og ernæringsuddannelserne
Agenda Patient/borgerinvolvering overordnede pointer Borgerinvolvering i hjemmesygeplejen Fælles beslutningstagen eksempel på nyere metode
Kært barn mange navne Brugerinddragelse Patientuddannelse Fælles beslutningstagen Compliance Indflydelse Individuelt tilrettelagt behandling og pleje Sundhedsteknologi Valgmuligheder Effektivisering Dialog Bruger-(kunde) tilfredshed Sundhedspædagogik Samtykke Empowerment Mestring Person-centrering Partnerskab Information Egenomsorg Ledelse af selvledelse Den motiverende samtale Holistisk sundhedsforståelse Brugerundersøgelser og paneler Partner skab Autonomi
17-09-2018 Eksempler på patientinvolveringslitteratur 4. semester Holt, K.A., Sørensen H.H. og Juhl I.J (2017) Kap. 5: Patientinddragelse i kræftrehabilitering via individuel behovsafklaring og målsætning i Pii og Fredskild Patientinddragelse i praksis - erfaringer, metoder og perspektiver. Kbh:Gad, pp. side: 115-144 Svenningsen,H & Fredskild,T.U (2017) Kap. 7: Velfærdsteknologiske muligheder for øget patientinddragelse i Pii og Fredskild Patientinddragelse i praksis - erfaringer, metoder og perspektiver. Kbh:Gad, pp. 169-197 Ahmad, N. et al. (2014) Person-centred care: from ideas to action. Kap.2 Bregnballe, V. et al (2015); Fælles beslutningstagen. En metode til patientinvolvering Sygeplejersken (12). Pp. 70-73 Creber, R.M. (2016) Motivational interviewing to improve self-care for patients with chronic heart failure: MITI-HF randomized controlled trial. Patient education and counseling (2) vol 99, pp. 256-264
Lærebog 1 Politiske og faglige intentioner med patientinddragelse 2 Fælles beslutningstagen på en ortopædkirurgisk afdeling 3 Pårørende og patientinvolvering 4 Systematisk patientinddragelse på et medicinsk behandlingscenter 5 Patientinddragelse i kræftrehabilitering 6 Patientinddragelse i patientuddannelse 7 Velfærdsteknologi og patientinddragelse 8 Patientinddragelse i almen praksis 9 Ældre kronisk syge borgeres perspektiv på involvering 10 Peerstøtte i psykiatrien 11 Stofindtagelsesrum som involverende mødested
Hovedpointer i bogen Bogen afspejler at Patientinddragelse foregår i mange praksisser, lokaliteter, begreber, værdier, formål, aktører Patientinddragelse er en etisk og metodisk praksis Patientinddragelse er i kontinuerlig udvikling Ved at beskrive Forskellige diagnoser, pårørende, aldre, faggrupper, specialer, primær/sekundær, ressourcestærke/ udsatte borgere, psykisk/somatisk, behandling/pleje/forebyggelse/rehabilitering Handlinger, der udspringer af etisk (historisk) grundlag samt (nyligt udviklede) metodiske fremgangsmåder Eksempler fra forsknings-, udviklings- og praksisarbejde og forfattere fra forskning og praksis. Herunder organisatorisk perspektiver
Patientinvolvering kobles til flere værdier Etiske valg, autonomi, værdighed, integritet Kliniske- bedre helbredsmæssige resultater, compliance/adherence/concordance Økonomiske- mere effektivt, færre genindlæggelser Værdi for patienten/ borgeren Etik Selvbestemmelse, tillidsfuldt samarbejde, tryghed, Gensidighed (at involvere/at blive involveret) Klinisk ØK
Ældre kronisk syge borgeres perspektiv på involvering i pleje og behandling i eget hjem Borgers ønsker at involvere sig i pleje og behandling indenfor deres selvoplevede ressourcer Relationen til den professionelle har betydning for samarbejdet og involveringen (gensidig involveringspraksis) Hjemmet er en kontekst, hvor borgers værtskab kan understøtte borgers aktive deltagelse og involvering Involvering er primært en uformel praksis
Borgerinvolvering i hjemmesygeplejen Hvilke formelle borgerinvolverende tiltag/metoder/tilgange arbejdes der med? Hvad kunne uformel borgerinvolvering fx bestå i? Hvilke særlige muligheder er der for at arbejde involverende i hjemmesygeplejen (hjem/sundhedscenter)? Hvad er udfordringerne omkring borgerinvolvering? Hvordan kan de studerendes involveringskompetencer komme i spil? Livshistorier Pårørende samarbejde Dokumentation De 12 helbredstilstande Hjemmet som arena
17-09-2018 Fælles beslutningstagen Et eksempel på en metodisk fremgangsmåde for individuel involvering An approach where clinicians and patients share the best available evidence when faced with the task of making decisions and where patients are supported to consider options, to achieve informed preferences (Elwyn et al 2010)
ViBIS kriterier for individuel patientinddragelse Vibis skelner mellem inddragelse på forskellige planer: Hvordan er det muligt, når der er flere professionelle inde over? Individuel Organisatorisk Pårørende Hvordan sikre, når patientens viden, præferencer og ressourcer forandrer sig? Er der andre måder at understøtte patientens vilkår og ressourcer end tilpasset information?
17-09-2018 SDM kendetegn Systematisk udveksling af viden patientens og den professionelles Flere valgmuligheder Store, men også mindre beslutninger (hvilke relevante?) Brugen af beslutningsstøtteværktøjer 1)The professional informs the patient that a decision is to be made and that the patient s opinion is important 2) The professional explains the options and the pros and cons of each relevant option 3) The professional and patient discuss the patient s preferences; the professional supports the patient in deliberation 4) The professional and patient discuss patient s decisional role preference, make or defer the decision, and discuss possible follow-up. (Stiggelbout et al 2015)
Fælles beslutningstagen som metode til involvering Selvbestemmelse er et eftertragtet mål Klinikere støtter patienter i at opnå det mål Præmis: Relationel autonomi (ingen er helt frie) Der er brug for at støtte autonomi ved -at bygge gode forhold -at respektere individuelle kompetencer og indbyrdes afhængighed Egen oversættelse af Elwyn et al 2010
SDM processen
Hvordan vurdere og træne SDM? Elwyn et al 2005: Option scale - Evaluating the extent that clinicians involve patients in decisions
Typiske kritikker/udfordringer af SDM Kritikker Ikke alle vil involveres Ikke alle er i stand til at træffe gode beslutninger Der er ikke tid til SDM Det er allerede praksis Udfordringer Lav health literacy Kulturelle barrierer manglende tradition for autonome beslutninger
Afrunding Bemærkninger til Patient/borgerinvolvering generelle betragtninger? Borgerinvolvering i hjemmesygeplejen hvad er det særlige i denne kontekst? Fælles beslutningstagen kan metoden inspirere praksis i hjemmesygeplejen?