, Praktiserende læge, professor, dr.med. Forskningsenheden for Almen Praksis, Aarhus Universitet Formand for Kræftens Bekæmpelse i Danmark FO@alm.au.dk
Sygdoms-rejsen Støtte til efterladte Døende Terminal Recidivdiagnostik Behandling Rehabilitering Endelig diagnostik Primær diagnostik, ventetid på undersøgelser Symptompræsentation, hvilke sympt.prædikterer hvad? Krise Symptomoplevelse, iatrogene tærskel Screene Behov for praksis Livsstil, sundhedsfremme, primær forebyggelse
Den diagnos+ske tragt Danmark 5,5 mill indbyggere >15% af voksne har i løbet af et år alarmsymptom Symptomhav 40 mio. kontakter +l almen praksis! Ca. 3% af kontakter +l almen praksis fører +l henvisning +l billeddiagnos+k og 0,5% +l endoskopi Lægeundersøges Henvises til udredning For 7-10% af konsulta+onerne overvejer lægen kræk - ca 2-3 gange/dag tænker læge eller pt. på kræk 33.000 Kræft diagnoser 8-10 gange om året stilles diagnosen/læge
Om krækdiagnosen i et sundhedsvæsens 1. linje - de 10 skal findes blandt mere end 10.000 kontakter/år heraf mere end 5000 konsulta+oner/år Omkring 85% af krækpa+enter ses i almen praksis 90% præsenterer symptomer (5-8% ved screening) Næsten 90% af befolkningen har kontakt +l egen læge/år Gennemsnit ca. 8 gange/år For 7-10% af konsulta+onerne er kræk med i lægens overvejelser Henviser han for mange? For få? De rig+ge? Moth G et al. Kontakt- og Sygdomsmønsterundersøgelsen. Forskningsenheden for almen Praksis i Århus
Den diagnos+ske fase er lang og af s+gende betydning - moderne mennesker vil ikke vente på svaret syg eller rask! - diagnos+sk service +l en befolkning og deres almen praksis agent - diagnos+sk service +l behandlende afdelinger Patientdelay Lægedelay Systemdelay Delay i primær sektor Delay i sekundær sektor Udredningsdelay Behandlingsdelay Første symptom Første kontakt med prakt. læge Start på udredning af cancerrelaterede symptomer Henvisning til sekundær sektor Første besøg i sekundær sektor Diagnose/ Henvisning til behandling Behandlingsstart Marianne Bjerager og Rikke Pilegaard Hansen, 2006
Den diagnos+ske fase er lang og af s+gende betydning - moderne mennesker vil ikke vente på svaret syg eller rask! - diagnos+sk service +l en befolkning og deres almen praksis agent - diagnos+sk service +l behandlende afdelinger Patientdelay Lægedelay Systemdelay Delay i primær sektor Delay i sekundær sektor Udredningsdelay Behandlingsdelay 48 timer Første symptom Første kontakt med prakt. læge Start på udredning af cancerrelaterede symptomer Henvisning til sekundær sektor Første besøg i sekundær sektor Diagnose/ Henvisning til behandling Behandlingsstart Marianne Bjerager og Rikke Pilegaard Hansen, 2006
19 dage kan gøre stor forskel Diagnostic scan Treatment planning scan A patient with 19 days between scans. Note the bone destruction AR Jensen et al. Radiother Oncol 2007
- 47 dage... Diagnostic scan Treatment planning scan A patient with 47 days in between scans. Note growth of the lymph node metastasis and appearance of a contralaterale metastasis AR Jensen et al. Radiother Oncol 2007
2006 - Systemdelay 75% over en måned fra første reak+on i sundhedsvæsnet +l behandling (34) (57) (97) Rikke Pilegaard Hansen Forskningsenheden for Almen Praksis, Århus
Hvilke symptomer havde over 2000 kræftpatienter? Hvordan var forløbet? Pilegaard Hansen, Vedsted & Olesen 2007
Symptomer blandt 1900 cancerpa+enter Nielsen, Hansen, Vedsted. Ugeskr Læger. 2010;172:2827-31
Symptomer på kræk Eksempel med tyktarmskræk 2,000 mennesker 280-660 har blødt fra endetarmen på et tidspunkt i livet 280-380 har blødt fra endetarmen det seneste år 44 for første gang 14-30 går til læge med dette symptom 1 har tyktarmskræft Tegnet fra: McAvoy BR. MJA. 2007;187:115-7
Posi+v prædik+v værdi af alarmsymptomer Lægen skal henvise 20 mænd uden cancer for at finde 1 med cancer OG de havde alle alarmsymptomer! Source: Jones R et al. BMJ 2007;334;1040
6. Marts 2007 Kræ%ens Bekæmpelse og de mul3disciplinære kræ%grupper DMCG.DK Vente+der i systemet fra lægens første reak+on +l behandling Er der adgang +l reae diagnos+k gate keeper bivirkninger? Vente3der og dobbeltgate- keeping er blevet en del af dansk medicinsk kultur Vente+der koster liv senere forstærket af engelske tal Skøn 500 1000 i DK/år Forår og sommer 2007: massivt mediepres på vente+der August 2007: Statsminister:KræK skal anses for akut sygdom Regioner: Enig Kun lægefagligt nødvendige vente3der Danske regioner: en pa3ent skal ses inden 48 (hverdags- )3mer e%er at være remiperet fra almenlægen Klart og (næsten) vedvarende medie- og poli3sk fokus på emnet
Betyder vente+d noget for prognose? - eller historien om den store analysefejl! Dødsrisiko efter 3år Ventetid uger Thesis 2011. Marie Louise Tørring
Betyder vente+d noget for prognose? - eller historien om den store analysefejl! Dødsrisiko efter 3år Ventetid uger Thesis 2011. Marie Louise Tørring
Den store historiske analysefejl om vente+dens formodet manglende betydning Kilde: Marie Louise Tørring, CaP
Den store historiske analysefejl om vente+dens formodet manglende betydning Kilde: Marie Louise Tørring, CaP
Diagnos+sk interval og dødelighed - to uahængige danske og engelsk kohorte viste samme resultat Median interval: 44 dage 38 dage 97 dage *Tre kohorter af nydiagnosticerede patienter med kolorektal kræft, justeret for køn, alder og placering (rektal/kolon) Kilde: Marie Louise Tørring, CaP 19
Forskellige former for kræk Kilde: Marie Louise Tørring, CaP 20
Konklusion om vente+d og prognose Vente+d betyder noget fra 1. dag i sundhedsvæsnet Men udredning er nødvendigt, for at gøre det godt Udrednings3d kan være lægefagligt begrundet Men også være be3nget af dårlig planlægning, flaskehalse og dårlig logis3k samt faglig konserva3sme. Her+l kommer, at vente+d er psykisk belastende
Den danske 2007 beslutning Vente+d betyder noget fra 1. dag i sundhedsvæsnet Men udredning er nødvendigt, for at gøre det godt Udrednings3d kan være lægefagligt begrundet Men også være be3nget af dårlig planlægning, flaskehalse og dårlig logis3k samt faglig konserva3sme. Her+l kommer, at vente+d er psykisk belastende
Konklusion om vente+d og prognose Danmark fra 2007 Vente+d betyder noget fra 1. dag i sundhedsvæsnet Men udredning er nødvendigt, for at gøre det godt Udrednings3d kan være lægefagligt begrundet Na#onale pakkeforløb 34 i alt inklusive pakke for ukarakteris#ske symptomer ledet af sundhedsstyrelsen udført af de mul#disciplinære faggrupper Men også være be3nget af dårlig planlægning, flaskehalse og dårlig logis3k samt faglig konserva3sme.
KræKens bekæmpelses 3 krav i akutplan: - foruden passende centralisering og maskinkapacitet 1: bedre adgang +l relevante diagnos+ske undersøgelser fra primærvården og uden vente+d Direkte adgang uden ekstra visita3on Brug relevante nye diagnos3ske metoder 2: diagnos+ske centre ved alle store sygehuse Mul3disciplinær akut specialistvurdering på de store sygehuse Man kan remipere en pa3ent med spørgsmålet: pa3enten er syg jeg kan ikke finde årsag 3: fast track pakker ved begrundet mistanke om kræk Udarbejdes na3onalt af de mul3disciplinære grupper Regionale mul,disciplinære kræ4styregrupper
KræKens bekæmpelses 3 krav i akutplan: - foruden passende centralisering og maskinkapacitet 1: bedre adgang +l relevante diagnos+ske undersøgelser fra primærvården og uden vente+d Direkte adgang uden ekstra visita3on Brug relevante nye diagnos3ske metoder Måske 30 40% af alle? 2: diagnos+ske centre ved alle store sygehuse Mul3disciplinær akut specialistvurdering på de store sygehuse Måske 10 20% af alle? Man kan remipere en pa3ent med spørgsmålet: pa3enten er syg jeg kan ikke finde årsag 3: fast track pakker ved begrundet mistanke om kræk Måske 30 40% af alle Udarbejdes na3onalt af de mul3disciplinære grupper starter her? Regionale mul,disciplinære kræ4styregrupper
KræKens bekæmpelses 3 krav i akutplan: - foruden passende centralisering og maskinkapacitet 1: bedre adgang +l relevante diagnos+ske undersøgelser fra primærvården og uden vente+d Direkte adgang uden ekstravisita3on Brug relevante nye diagnos3ske metoder 2: diagnos+ske centre ved alle store sygehuse Mul3disciplinær akut specialistvurdering på de store sygehuse Man kan remipere en pa3ent med spørgsmålet: pa3enten er syg jeg kan ikke finde årsag 3: fast track pakker ved begrundet mistanke om kræk Udarbejdes na3onalt af de mul3disciplinære grupper Regionale mul,disciplinære kræ4styregrupper
Det diagnos+ske center
Forskning i +dlig diagnos+k og forløb - hvordan kan almen praksis mv. blive bedre? KræKens Bekæmpelse og Novo Nordisk Fonden: 30 mill DKK/5år CaP: Cancerdiagnos3k i Praksis ved Aarhus Universitet Fokus på metoder,l opnåelse af,dligere diagnos,k Awareness Performance i primærvården Markører Kliniske pathways mv. Peter Vedsted Professor, ph.d. Centerleder
JA, men Har det virket? Statens måling af vente3d var mangelfuld 2012 meget alvorlig kri,k fra rigsrevision Ny rapport fra sundhedsstyrelse viser klare forbedringer i vente3d Regioner var langsomme 3l at implementere Regioner er nu poli,sk truede af den manglende fokus Markante ledelsesmæssige skridt 3l forbedring 2012 Der har været megen faglig konserva3sme Der har været meget vedholdende offentligt pres Det bedste: nye data viser klar prognosefremgang i Danmark
% 80 70 60 50 40 30 20 10 1 år rela+v overlevelse (%), excl. Hud & prostata, mænd 2007-9 + 2 % Denmark Finland Iceland Norway Sweden 0 Hans Storm & Gerda Engholm, Kræftens Bekæmpelse 2012
% 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1 år rela+v overlevelse (%), excl. hud & brystkræk, kvinder 2007-9 + 2 % Denmark Finland Iceland Norway Sweden Hans Storm & Gerda Engholm, Kræftens Bekæmpelse 2012
KræKindsatsen Lokomo+v eller gøgeunge?
Bedret krækdiagnos+k og bedre forløb - et kæmpelokomo+v for nødvendige forbedringer i hele sundhedsvæsnet
Hvad gør vi nu? - Håber og tror på, at vi bliver de bedste i Norden trods en fortsat for slap +lgang +l forebyggelse