2014-176291 Statsforvaltningens brev til en borger Dato: 2 6-11- 2015 Henvendelse vedrørende Ringkøbing-Skjern Kommunes beslutning om habilitet Du har den 16. december 2014 rettet henvendelse til Statsforvaltningen, som i medfør af kommunestyrelseslovens 47 fører tilsynet med kommunerne. Du anmoder Statsforvaltningen om at tage stilling til, om byrådsmedlem X var inhabil ved afstemningen i byrådet den 16. december 2014, hvor det blev besluttet at genoptage sagen vedrørende planlægning af et vindmølleprojekt. Resumé Statsforvaltningen finder på det foreliggende grundlag ikke anledning til at udtale, at Ringkøbing-Skjern Kommune har truffet en ulovlig beslutning om byrådsmedlem X s habilitet i forbindelse med behandlingen af en anmodning om genoptagelse af en sag om et vindmølleprojekt. Tilsynet Statsforvaltningen Storetorv 10 6200 Aabenraa Sagsnummer.: 2014-176291 SAGSBEHANDLER: Line Mussegaard Christensen Telefon: 7256 7000 EAN- Nr. 5798000362222 skriv til os via borger.dk www.statsforvaltningen.dk EKSPEDITIONS- OG TELEFONTIDER findes på www.statsforvaltningen.dk/tider Her følger en gennemgang af sagens baggrund og en nærmere begrundelse for Statsforvaltningens opfattelse. Sagens baggrund Sagen omhandler byrådets behandling af to lodsejeres ansøgning om, at behandlingen af et nedstemt vindmølleprojekt genoptages. Vindmølleprojektet vil blandt andet indebære, at der skal udarbejdes et kommuneplantillæg og en ny lokalplan, da den ansøgte placering ikke er udlagt som rammeområde til vindmøller i kommuneplanen for Ringkøbing-Skjern Kommune. Du har i din henvendelse af 16. december 2014 blandt andet oplyst, at vindmølleprojektet oprindeligt blev nedstemt af byrådet i Ringkøbing-Skjern Kommune i foråret 2014, efter et længere sagsbehandlingsforløb. Den 16. december 2014 var sagen sat på dagsordenen i byrådet igen med henblik på genoptagelse af planlægningen af vindmølleprojektet. 1
Byrådet besluttede at genoptage sagen. 15 af byrådets medlemmer stemte for og 14 imod. Ifølge dine oplysninger anførte Fjordlisten forud for afstemningen på byrådsmødet, at byrådsmedlem X var inhabil, fordi han som formand for bestyrelsen for et lokalt fritidscenter har en økonomisk interesse i sagens udfald, da fritidscentret vil få økonomisk støtte fra vindmølleprojektet, hvis det gennemføres. X stemte for genoptagelse af vindmølleprojektet. Du oplyser videre, at borgmesteren og kommunaldirektøren i Ringkøbing-Skjern Kommune på byrådsmødet vurderede, at byrådsmedlemmets interesse i sagen ikke var af betydning, da afstemningen blot handlede om, hvorvidt planlægningen af vindmølleprojektet skulle genoptages. Du oplyser, at det har stor betydning for dig og de øvrige naboer i området, hvor vindmøllerne i givet fald skal opstilles, da I igen skal leve i uvished i årevis, mens sagen bliver behandlet hos kommunen. Du henviser også til, at kommunen skal ofre penge på at behandle sagen igen. Ringkøbing-Skjern Kommunes bemærkninger til sagen Statsforvaltningen har til brug for sagens vurdering indhentet tre udtalelser fra Ringkøbing-Skjern Kommune samt vedtægterne for fritidscentret. Af byrådets udtalelse af 28. januar 2015 fremgår det blandt andet, at borgmesteren som mødeleder afgjorde, at der ikke forelå inhabilitet. Der var ingen afstemning om habilitetsspørgsmålet på byrådsmødet. Byrådet oplyser endvidere, at baggrunden for borgmesterens opfattelse af habilitetsspørgsmålet var en lignende sag med et andet byrådsmedlem, der var formand for Stauning Lufthavn, og hvori Statsforvaltningen havde udtalt, at byrådsmedlemmet ikke var inhabil. Byrådet nævner desuden, at det fremgår af lodsejernes ansøgning om genoptagelse af vindmølleprojektet, at projektet har en lokal forankring, hvor de 20 nærmeste naboer vil få tilbudt vindmølleandele ud over de lovpligtige 20 %, samt at der gives et årligt afkast til fritidscentret og dannelse af en lokal fond til at styrke lokale initiativer, og at byrådsmedlemmet er formand for fritidscentret. Kommunen oplyser i sin supplerende udtalelse af 8. maj 2015 blandt andet, at habilitetsspørgsmålet er vurderet efter kommunestyrelseslovens 14, og forvaltningslovens 3, stk. 1, nr. 3. Kommunen oplyser også, at byrådsmedlemmet ikke er udpeget af byrådet til at sidde i bestyrelsen for fritidscentret. Vedrørende det økonomiske afkast til fritidscentret oplyser kommunen, at der i det oprindelige vindmølleprojekt var afsat 2.000.000. kr. i anlægstilskud og herefter 100.000 kr. i årligt driftstilskud i 20 år til fritidscentret, men at det er uklart, hvordan det nye tilrettede projekt ender med at se ud. Kommunen oplyser, at ifølge byrådsmedlemmet, og dermed også bestyrelsesformanden for fritidscentret, kendes størrelsen af det forventede afkast til fritidscentret ikke på nuværende tidspunkt. Sagen kan ifølge kommunen ende med et nyt projekt, og derfor kan der ikke fastsættes præcise beløbsstørrelser på afkastet til fritidscentret. Ved brev af 6. oktober 2015 anmoder Statsforvaltningen kommunen om en supplerende redegørelse, da sagens faktum fortsat ikke står klart for Statsforvaltningen. 2
Af kommunens supplerende redegørelse af 8. oktober 2015 fremgår det blandt andet, at byrådsmedlem X har oplyst, at projektmagerne bag vindmølleprojektet ikke for nuværende har afsat det endelige beløb, der skal tilfalde fritidscentret, da det kan blive nødvendigt at ændre projektet for dels at opfylde de nye retningslinjer, som byrådet har vedtaget, og for dels at opnå den nødvendige opbakning til projektet. Det fremgår videre, at det oprindelige anlægstilskud på 2.000.000 kr. var tiltænkt finansiering af et større renoveringsarbejde og et ønske om tilbygning til fritidscentret. Anlægstilskuddet var efter kommunens oplysning afsat af investorerne for at tilgodese det lokalområde, som vindmøllerne ønskedes placeret i. Herudover nævner kommunen et årligt driftstilskud i 20 år, hvis størrelse ikke specificeres nærmere. Kommunen antager, at dette beløb vil komme fra indtjening fra vindmøllernes el-produktionen. Om baggrunden for vindmølleprojektets begunstigelse af fritidscentret oplyser kommunen, at dette sker for at tilgodese befolkningen i lokalområdet, hvoraf mange benytter sig af fritidscentret. Kommunen oplyser, at der ikke er andre betingelser eller forudsætninger, som skal være opfyldt, for at fritidscentret vil få udbetalt det økonomiske afkast fra vindmølleprojektet. Endelig oplyser kommunen, at der ikke er nogen sammenhæng mellem det økonomiske afkast til fritidscentret og dannelsen af den ovennævnte lokale fond. Kommunen oplyser således, at de midler, der genereres i fonden, efter ansøgning vil blive tildelt foreninger, institutioner og lignende til almennyttige formål i området. Fritidscentrets vedtægter Det fremgår af vedtægterne og af kommunens udtalelser, at fritidscentret er en privat juridisk person i form af en selvejende institution, hvis formål er at drive og videreudbygge fritidscentret. Centret benyttes af byens og oplandets beboere, idrætsklubber og skoler, ungdomsforeninger og andre foreninger med kulturelle formål. Endvidere udlejes centret til hjemmeværnet, udstillinger, kurser, møder, træningslejre og lignende arrangementer, jf. vedtægtens 1-3. Bestyrelsen og dermed bestyrelsesformanden - varetager den daglige ledelse af institutionen, herunder ansætter og afskediger personale, drager omsorg for udlejning og benyttelse af ejendommen, fastsætter lejen for lokalerne samt påser, at institutionen drives i overensstemmelse med formålet, jf. vedtægtens 12. Det fremgår af regnskabet på fritidscentrets hjemmeside, at kommunen har ydet et årligt driftstilskud på mellem 698.000 kr. og 954.000 kr. i årene 2007-2012. Regnskabet for de efterfølgende år er ikke offentliggjort på hjemmesiden. Det fremgår derfor ikke, om kommunen fortsat yder driftstilskud til foreningen. Byrådet har ifølge foreningens vedtægter en række beføjelser over for foreningen, herunder godkendelse af årsregnskabet. Statsforvaltningens kompetence Statsforvaltningen fører tilsyn med, at kommunerne overholder den lovgivning, der særligt gælder for offentlige myndigheder, jf. kommunestyrelseslovens 48, stk. 1. Det tilsyn, som Statsforvaltningen udøver over for en kommune, er et retligt tilsyn, der kun omfatter spørgsmål om, hvorvidt kommunen har tilsidesat det retsgrundlag, der særligt gælder for offentlige myndigheder. Statsforvaltningen kan ikke tage stilling til spørgsmålet vedrørende skønsudøvelsen, så længe skønnet udøves inden for de rammer, der følger af offentligretlig lovgivning og de offentligretlige retsgrundsætninger. 3
Statsforvaltningen kan udtale sig om lovligheden af kommunale dispositioner eller undladelser, jf. kommunestyrelseslovens 50. Statsforvaltningens udtalelse Sagen har givet anledning til, at Statsforvaltningen behandler spørgsmålet om byrådsmedlem X s habilitet i forbindelse med behandlingen af en sag om genoptagelse af planlægningen af et vindmølleprojekt, der kan medføre økonomisk støtte til en selvejende institution, som byrådsmedlemmet er bestyrelsesformand for. Lovligheden af Ringkøbing-Skjern Kommunes beslutning om habilitet Hjemmelsgrundlaget vedrørende inhabilitet: Følgende fremgår af kommunestyrelseslovens 14 (lovbekendtgørelse nr. 186 af 19. februar 2014, nu lovbekendtgørelse nr. 769 af 9. juni 2015): 14 Kommunalbestyrelsen træffer beslutning om, hvorvidt et medlem har en sådan interesse i en sag, at han er udelukket fra at deltage i kommunalbestyrelsens forhandling og afstemning om sagen. Stk. 2. Et medlem skal underrette kommunalbestyrelsen, hvis der foreligger forhold, der kan give anledning til tvivl om hans habilitet. Det fremgår af Økonomi- og Indenrigsministeriets udtalelse nr. 9000 af 3. februar 1987, at spørgsmål om et kommunalbestyrelsesmedlems habilitet i en sag må forelægges for kommunalbestyrelsen, inden behandlingen af sagen påbegyndes, således at kommunalbestyrelsen udtrykkeligt eller stiltiende kan træffe afgørelse om spørgsmålet. Kommunestyrelsesloven indeholder ingen angivelse af, hvornår en interesse har en sådan karakter, at et kommunalbestyrelsesmedlem er udelukket fra at deltage i afgørelsen af en sag. Dette spørgsmål måtte tidligere løses på grundlag af almindelige retsgrundsætninger. De fleste af disse er nu udtrykt i forvaltningslovens kapitel 2, men hvor forvaltningslovens ikke finder direkte anvendelse, er principperne stadig relevante. Forvaltningslovens regler om inhabilitet gælder, jf. 2, stk. 1 og 2, i forvaltningsloven, umiddelbart kun for sager, hvori der er eller vil blive truffet en afgørelse af en forvaltningsmyndighed, samt i sager om forvaltningsmyndigheders indgåelse af kontraktsforhold eller lignende privatretlige dispositiopner. Forvaltningslovens principper om inhabilitet gælder såvel i forhold til konkrete sager som til generelle sager. For så vidt angår afgørelser af generel karakter vil der i almindelighed ikke være samme behov for at antage speciel inhabilitet som i forhold til konkrete afgørelser. Jo mere generel en sag er, jo desto mere særlig og direkte må et kommunalbestyrelsesmedlems interesse i en sags udfald være, for at der kan antages at foreligge inhabilitet. 4
Beslutningen om at anse et kommunalbestyrelsesmedlem for inhabilt er baseret på en generel vurdering af risikoen for, at uvedkommende hensyn skal få indflydelse på sagens afgørelse. En beslutning om at anse et kommunalbestyrelsesmedlem for inhabilt, indebærer således ingen tilkendegivelse om, at det pågældende medlem konkret må antages at ville lægge vægt på usaglige hensyn. Statsforvaltningen henviser til Lov om kommuners styrelse med kommentarer af blandt andre Hans B. Thomsen, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 2010, side 117 ff. Følgende fremgår af forvaltningslovens 3, stk. 1, nr. 3, og stk. 2-3 (lovbekendtgørelse nr. 433 af 22. april 2014): 3 Den, der virker inden for den offentlige forvaltning, er inhabil i forhold til en bestemt sag, hvis 3) vedkommende deltager i ledelsen af eller i øvrigt har en nær tilknytning til et selskab, en forening eller en anden privat juridisk person, der har en særlig interesse i sagens udfald,... Stk. 2. Inhabilitet foreligger dog ikke, hvis der som følge af interessens karakter eller styrke, sagens karakter eller den pågældendes funktioner i forbindelse med sagsbehandlingen ikke kan antages at være fare for, at afgørelsen i sagen vil kunne blive påvirket af uvedkommende hensyn. Stk. 3. Den, der er inhabil i forhold til en sag, må ikke træffe afgørelse, deltage i afgørelsen eller i øvrigt medvirke ved behandlingen af den pågældende sag. Inhabilitetsreglerne har to formål. Det ene formål består i at sikre, at afgørelser træffes på et sagligt grundlag og undgå, at uvedkommende interesser indgår i en offentlig myndigheds beslutningsproces. Det andet formål består i at sikre, at offentligheden har tillid til afgørelsernes saglighed. Afgørelsen af inhabilitetsspørgsmål efter forvaltningslovens 3 beror på en samlet vurdering, hvor flere forskellige hensyn skal afvejes. Det antages, at den pågældende er afskåret fra at deltage i en sags behandling, hvis vedkommende har et sådant forhold til sagen eller dens parter, at det ud fra en generel vurdering er egnet til at vække tvivl om, hvorvidt den pågældende vil kunne behandle sagen på upartisk måde. I overvejelserne bør blandt andet indgå, at der ikke i unødigt omfang lægges hindringer i vejen for, at kommunalbestyrelsesmedlemmer kan deltage i sagsbehandlingen i kommunalbestyrelsen og stående udvalg, jf. Niels Fenger, Forvaltningsloven med kommentarer, 2013, s. 231. Beslutningen om at anse et kommunalbestyrelsesmedlem for inhabil er som nævnt baseret på en generel vurdering af risikoen for, at uvedkommende hensyn skal få indflydelse på sagens afgørelse. En beslutning om at anse et kommunalbestyrelsesmedlem for inhabil indebærer således ingen tilkendegivelse om, at det pågældende medlem konkret må antages at ville lægge vægt på usaglige hensyn. 5
Forvaltningslovens 3, stk. 1, nr. 3, indeholder tre betingelser for, at inhabilitet indtræder. For det første skal den berørte enhed være en privat juridisk person. For det andet skal embedspersonen deltage i ledelsen af eller i øvrigt have en nær tilknytning til den juridiske person. For det tredje er det en forudsætning for inhabilitet, at den juridiske person har en særlig interesse i sagens udfald. Angivelsen af, at interessen skal være særlig, indebærer, at ikke en hvilken som helst interesse i en sag medfører inhabilitet. Det må kræves, at interessen har en vis styrke, ligesom det er en forudsætning, at der ikke er tale om en interesse af mere almen karakter. Jo mere generel en sag er, desto stærkere skal et kommunalbestyrelsesmedlems interesse i sagens udfald således være, for at der kan være tale om inhabilitet. Følgende fremgår af Indenrigs- og Sundhedsministeriets brev af 3. april 2003 til en kommunalbestyrelse (J.nr.:2003-2221/189-1): Det følger således af principperne i bestemmelsen i forvaltningslovens 3, stk. 1, nr. 3, at kommunalbestyrelsesmedlemmer, som deltager i ledelsen af eller i øvrigt har en nær tilknytning til et selskab eller en forening eller anden privat juridisk person, vil være inhabile ved kommunalbestyrelsens behandling af en sag, hvis foreningen m.v. har en særlig interesse i denne. Principperne i 3, stk. 1, nr. 3, forudsætter, at der er tale om en særlig interesse. Heri ligger bl.a., at en mere generel interesse, f.eks. af ideologisk karakter, som måtte indgå i programmet for den juridiske person (her typisk en forening), ikke i sig selv kan danne grundlag for inhabilitet. Eksempelvis vil kultur- eller sportsforeningers formål typisk være helt sammenfaldende med det lovlige kommunale formål at fremme kultur- og idrætsliv i kommunen. Omvendt vil der i de tilfælde, hvor forvaltningsafgørelsen direkte angår den forening, hvori det pågældende kommunalbestyrelsesmedlem er bestyrelsesmedlem m.v., f.eks. i sager om økonomisk tilskud fra kommunen til foreningen, sager om meddelelse af byggetilladelser til foreningen eller i forhold til sager om indgåelse af gensidigt bebyrdende retshandler med foreningen, være grund til at statuere inhabilitet efter principperne i nr. 3. Udgangspunktet er således, at en generel ideologisk interesse ikke er en særlig interesse og dermed ikke inhabilitetsbegrundende. I sager, hvor foreningen har en konkret egen interesse i form af en parts- eller partslignende stilling, kan interessens karakter imidlertid klassificeres som en særlig interesse, som er inhabilitetsbegrundende. Dette gælder uanset, at foreningen i øvrigt varetager formål, som er ganske sammenfaldende med lovlige kommunale hensyn. Statsforvaltningen henviser endvidere til Indenrigs- og Sundhedsministeriets brev af 15. juni 2011 til Naturstyrelsen (j.nr. 1006794), der også behandler spørgsmålet om, hvorvidt en interesse kan betegnes som generel/almen eller individuel/direkte, og hvilken betydning dette har for inhabilitetsvurderingen. Sagen vedrørte om en kommune, der på et møde behandlede et punkt om etablering af en nationalpark. Borgmesteren og to medlemmer af kommunalbestyrelsen havde ejendomme inden for det område, der i givet fald ville blive nationalpark. 6
Spørgsmålet om, hvorvidt de var inhabile, blev derfor rejst, da etablering af nationalparken ville kunne bevirke, at de pågældende kommunalbestyrelsesmedlemmers ejendomme undergik en statusændring, som kunne medføre en værdistigning eller forringelse, med eller uden erstatning fra det offentlige. Ministeriet udtalte blandt andet, at interessen i en nationalpark i vidt omfang kan betegnes som en ideelt betonet interesse. Det forhold, at et kommunalbestyrelsesmedlem således generelt interesserer sig for naturen og udviklingen af lokalområdet, indebærer ikke, at vedkommende bliver inhabil, når der skal tages stilling til en af medlemmernes mærkesager. Der var endvidere ikke oplysninger i sagen om, at de tre kommunalbestyrelsesmedlemmer ville blive berørt anderledes af en nationalpark end de øvrige borgere, hvis ejendomme lå inden for det omhandlede område. Ministeriet fandt dog, at spørgsmålet om inhabilitet i denne sag var behæftet med en sådan tvivl, at der ikke var fuldt tilstrækkeligt grundlag til at fastslå, at de tre kommunalbestyrelsesmedlemmer havde en sådan særlig personlig eller økonomisk interesse i sagen, at de var inhabile, jf. principperne i forvaltningslovens 3, stk. 1, nr. 1 og 5. Ministeriet henviste navnlig til, at den eventuelle økonomiske konsekvens for de tre kommunalbestyrelsesmedlemmer ligesom for de øvrige borgere, hvis ejendomme lå inden for det pågældende område var uaktualiseret og ikke nærmere konkretiseret. Omfanget af konsekvensen var således både ukendt og usikker. Spørgsmålet om en interesses aktuelle eller hypotetiske karakter omtales også nedenfor. Ved afgørelser, der mere indirekte berører den juridiske enhed, for eksempel fordi kommunalbestyrelsens beslutning er af generel karakter, skal der også ifølge Niels Fenger, Forvaltningsloven med kommentarer, 2013, s. 197, mere til for at statuere inhabilitet. Han henviser til, at formanden for den lokale musikforening er habil ved behandlingen af spørgsmålet om opførelse af en koncertsal, selvom udfaldet af en sådan i princippet generel sag reelt indebærer konkrete fordele for musikforeningen, eksempelvis besparelser i form af lavere lejeudgifter. Formanden vil derimod ikke kunne medvirke ved afgørelsen af, om netop den pågældende musikforening skal modtage tilskud fra kulturbudgettet, da han vil være inhabil efter forvaltningslovens 3, stk. 1, nr. 3. Statsforvaltningen henviser endvidere til FOB 1975.191, hvor Folketingets Ombudsmand udtalte, at et kommunalbestyrelsesmedlem, der var formand for en idrætsforening, måtte anses for inhabil i en sag vedrørende foreningens ansøgning om tilladelse til at opføre en mødesal. At interessen skal være særlig, betyder ifølge Hans Gammeltoft-Hansen, Inhabilitet i forvaltningen, 2011, 1. udgave, s. 26, at den i forhold til den pågældende forvaltningsperson også skal have en vis konkret karakter: Herved drages der en grænse overfor de tilfælde hvor en eventuel interesse må siges at være af meget hypotetisk eller indirekte karakter. Det kan udtrykkes således, at jo flere forudsætninger eller led, der må indlægges i ræsonnementet for, at en bestemt afgørelse kunne tænkes af udløse en fordel for den pågældende, des længere fjerner man sig fra, at der er tale om en særlig inhabilitetsbegrundende interesse. Spørgsmålet om hypotetiske interesser kan opstå i mange former. Generelt vil interesser, der bygger på hypotetiske forudsætninger, sjældent medføre inhabilitet, medmindre der er forholdsvis klare indikationer for, at sådanne forudsætninger 7
faktisk foreligger eller sandsynligvis vil indtræde at de med andre ord ikke er så hypotetiske endda. Statsforvaltningen henviser i øvrigt til de specielle bemærkninger til kapitel 2 i forslag til forvaltningslov nr. 4 af 2. oktober 1985. Statsforvaltningens vurdering Statsforvaltningen har lagt til grund, at fritidscentret som privat selvejende institution er en privat juridisk person i offentlighedslovens 3, stk. 1, nr. 3 s forstand, og at byrådsmedlem X som bestyrelsesformand for fritidscentret vil være inhabil i forhold til en sag, der behandles i Ringkøbing-Skjern Kommune, hvis fritidscentret må antages at have en særlig interesse i sagens udfald, jf. forvaltningslovens 3, stk. 1, nr. 3. Som beskrevet ovenfor er der flere forhold, der kan indgå ved vurderingen af habilitetsspørgsmålet. Der skal således foretages en nærmere vurdering af fritidsforeningens interesse i sagen. Det afgørende er, om der foreligger en sådan særlig interesse, som efter forvaltningslovens 3, stk. 1, nr. 3, må anses som uvedkommende og dermed habilitetsbegrundende. Ved vurderingen af habilitetsspørgsmålet indgår blandt andet hensynet til, om fritidscentrets interesse er konkret og aktuel eller mere hypotetisk. Som sagen foreligger oplyst har byrådet i Ringkøbing-Skjern Kommune på byrådsmødet den 16. december 2014 stiltiende truffet beslutning om, at det pågældende byrådsmedlem ikke var inhabil i forhold til at deltage i afstemningen om genoptagelse af vindmølleprojektets planlægning. Det står imidlertid ikke klart for Statsforvaltningen, hvad byrådet har lagt vægt på i forbindelse med habilitetsvurderingen. Efter det oplyste blev der taget stilling til habilitetsspørgsmålet efter, at et byrådsmedlem under det pågældende byrådsmøde gjorde opmærksom på, at byrådsmedlem X kunne være inhabil, da han er bestyrelsesformand for fritidscentret, som vil få økonomisk støtte fra vindmølleprojektet, hvis det bliver gennemført. Kommunen har i sin supplerede udtalelse af 29. april 2015 oplyst, at sagen blev vurderet efter forvaltningslovens 3, stk. 1, nr. 3. Kommunen har også henvist til, at der ikke er sat beløbsstørrelse på det forventede årlige afkast fra vindmølleprojektet til fritidscentret i ansøgningen om genoptagelse af projektet, og at sagen kan ende med et helt nyt projekt. Statsforvaltningen antager på baggrund heraf, at byrådet har lagt vægt på, at de økonomiske konsekvenser for fritidscentret var så uklare på afstemningstidspunktet, at fritidscentret ikke kunne anses for at have en sådan særlig interesse i sagens udfald, at byrådsmedlem X som bestyrelsesformand for fritidscentret måtte anses som inhabil i forhold til at deltage i afstemningen om genoptagelse af vindmølleprojektets planlægning. 8
Statsforvaltningen finder på det foreliggende grundlag ikke anledning til at udtale, at Ringkøbing-Skjern Kommune har truffet en ulovlig beslutning om byrådsmedlem X s habilitet i forbindelse med sagens behandling. Vi har lagt vægt på, at byrådet må antages at have anset de økonomiske konsekvenser for fritidscentret for så uklare på afstemningstidspunktet, at fritidscentret ikke kunne anses for at have en sådan særlig interesse i sagens udfald, at byrådsmedlem X som bestyrelsesformand for fritidscentret måtte anses som inhabil. Vi foretager derfor ikke videre i anledning af din henvendelse. Statsforvaltningen har sendt en kopi af dette brev til Ringkøbing-Skjern Kommune. Udtalelsen vil blive offentliggjort på www.statsforvaltning.dk i anonymiseret form. Med venlig hilsen Line Mussegaard Christensen 9