Opsamling fra gruppearbejde på omstillingsgruppens 3. møde



Relaterede dokumenter
Uddannelse til alle unge år. At være noget for nogen

STATUS PÅ UDDANNELSE TIL ALLE UNGE UDDANNELSE TIL ALLE UNGE

NOTAT Sammenhængende kommunal Ungeindsats Køge 2 modeller

STATUS PÅ UDDANNELSESPLAN 2016

STATUS PÅ UDDANNELSESPLAN 2016

Tema: Unge i Rudersdal et blik på unges uddannelse og arbejde. - Møde i Erhvervs-, Vækst-, og Beskæftigelsesudvalget

UDDANNELSE TIL ALLE UNGE

Uddannelse Til Alle i Høje-Taastrup Kommune

Strategi. flere unge skal have en uddannelse

Aktiv hele livet. Indledning. Beskrivelse af omstillingens indhold. Holbæk i Fællesskab, Budget Motivation og hovedbudskab

Præsentation Ungekontakten og Frikommuneforsøg

Hvordan får flere unge en ungdomsuddannelse?

Beskrivelsen skal belyse, hvordan den unge kan møde en tværgående indsats i den kommunale ungeindsats.

Kommissorium for 17 stk. 4 udvalg vedrørende en tværgående kommunal ungeindsats i Esbjerg Kommune

Nyt tilbud i Jobcenter Viborg: Unge i fokus et vejledningstilbud til unge

Herlev Kommunes helhedsorienterede ungeindsats

Anbefalinger: Virksomhedsvejen

Bedre veje til uddannelse og job MODEL FOR SAMMENHÆNGENDE UNGEINDSATS

Tværgående indsats for ledige unge

2018 UDDANNELSES POLITIK

Handleplan for ungeindsatsen i Halsnæs Kommune Version

Nytårshilsen fra UU 2014

HVAD ER PLANEN? KUI-konference 27. november. Vesterbrogade 6D. 4, 1780 København V. uudanmark.dk CVR:

Den sammenhængende Ungeindsats i Aalborg Kommune pr. 1. august 2019

Målsætning og kvalitetssikring for UU Vestsjælland filial Ringsted 2011

Uddannelsesplan Februar 2016 UDDANNELSE TIL ALLE UNGE

Jobcenter Brøndby 2010 Koordinering og udvikling af ungeindsatsen i Brøndby kommune

Unge og uddannelse hvorfor og hvordan?

Ungdommens Uddannelsesvejledning, Bornholms Regionskommune. Målsætninger for UU Bornholm 2016/2017

PPR S BIDRAG I EN KOMMUNAL UNGEINDSATS UDDANNELSE TIL ALLE UNGE

Anbefaling 1. Samarbejde med erhvervslivet. Fokus på unge med skæve/alternative kompetencer

Forpligtende partnerskabsaftale. mellem. Dansk Byggeri EUC Nordvestsjælland UU Nordvestsjælland Holbæk Kommune

Forord. Vi glæder os til at realisere ungestrategien.

BESKÆFTIGELSESTRÆF 18 MÅLRETTET INDSATS MOD DE STÆRKESTE UNGE I HØJE-TAASTRUP FOKUSERER INDSATSEN FOR UDSATTE UNGE

Partnerska bsafta le

Helsingør Kommune, Center for Børn, Unge og Familier, SSP-organisationen, Rønnebær Allé Helsingør -

Evaluering af Ungeindsats Himmerland Konklusioner og anbefalinger til Mariagerfjord,

Unge uden uddannelse i Langeland Kommune

N O TAT. Opsamling på projekt Gode arbejdsgange i Ungdomsuddannelse til alle

Aktivitet Mål Ressourcer/barrierer Lang/kortsigtet

Debat om vores skoler og børnehuse. Hvilke løsninger kan sikre læring og trivsel for færre penge?

Oplæg til tema- og erfadag om Ungdomssanktionen

Emne: Tilpasning af den kommunale ungeindsats i Kolding

Psykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune

Unge med psykiske problemer eller ondt i livet. Hvordan kommer vi videre så flere får en uddannelse? Hvordan styrker vi samarbejdet?

Samarbejdsaftale om STU-elever

UTA-projektet, baggrund, forløb og resultater

Den kommunale ungeindsats i Næstved Kommune

Psykiatri- og Rusmiddelplan. - for Skive Kommune Sundhedsafdelingen i Skive Kommune

Exit programmet. Exit programmet henvender sig til unge, der:

Handleplan for styrkelse af ungeindsatsen i Esbjerg Kommune

Motivationsarbejde i forhold til unge med uddannelsespålæg

Indledning. Side 1 af 5. Holbæk i Fællesskab, Budget

Hvordan skabes der gode resultater og gevinster i samarbejdet om de udsatte unge?

Strategi uddannelses- & kontanthjælp - Job & Uddannelse - Faaborg-Midtfyn Jobcenter

Hvad karakteriserer de gode skoler?

UTA-strategi Ungdomsuddannelse ttil aalle

Den uddannelsespolitiske strategi

PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING

Sagsbehandler: Lisbeth Rindom og Natalia Frøhling Arbejdsmarkedschef Koordinator for mentorfunktionen

Borgere med komplekse problemstillinger Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og borgere i ressourceforløb. Arbejdsmarked

STRATEGI FOR DET RUMMELIGE ARBEJDSMARKED

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi

ungeaftale Følgende partier er med i aftalen enhedslisten (Ø) Radikale venstre (r) socialdemokratiet (s) socialistisk folkeparti (SF) venstre (V)

Tema: Unge i Rudersdal et blik på unges uddannelse og arbejde. - Møde i Erhvervs-, Vækst-, og Beskæftigelsesudvalget

UDDANNELSE TIL ALLE UNGE

Ungdomsuddannelse til alle: Velfærdsforliget blev vedtaget i En del af dette Velfærdsforlig er ungdomsuddannelse

Kalundborg Kommunes Integrationspolitik

Aktivitetsnavn: Trappen. Indhold (aktivitetsbeskrivelse):

UDDANNELSESPLAN NOVEMBER 2015

Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder Baggrunden for pilotprojektet Formål Målgruppe...2

Temadrøftelse Unge på uddannelseshjælp

Skoleudvalget Møde den kl Side 1 af 7. Punkt

Uddannelse til alle unge år

Varde Kommunes aktiveringsstrategi.

Arbejdsmarkedspolitik Udkast

Det gode liv. Strategi for udvikling og specialisering. Handicap og Psykiatri, Silkeborg Kommune i samarbejde med Danske Handicaporganisationer

Politisk handleplan for projekt Ungdomsuddannelse til Alle

Strategi for en tværgående ungeindsats

Stærke valg - Unges veje i uddannelse og job i Albertslund

RÅDETS ANBEFALINGER. unge på kanten

Hvordan får vi de sidste med? Professionshøjskolen UCC 7. maj 2010 Anna Marie Illum

Silkeborg Kommunes beskæftigelsesmål/beskæftigelsesplan 2018

Indsatsmodel i 'Flere skal med' Arbejdsmarkedsfastholdelse

Tværgående indsats for ledige unge

Denne. Uddannelsesparathedsvurdering. Kriterier Barrierer - Støtte

De overordnede mål for BUUs arbejde på ungeområdet er den kommunale

Aktiveringsstrategi for job- og uddannelsesparate ledige i Rudersdal Kommune

Bilag. Implementeret. I de tilfælde, hvor det giver mening besøger sagsbehandler borger i borges eget hjem

Tag udgangspunkt i patientens drømme, ønsker og behov

Uddannelses- og erhvervsvejledning. 8. klasse

De grundlæggende værdier for arbejdet med ungestrategien er bl.a. at styrke samarbejdet med de unge og samarbejdet om de unge gennem:

Ungestrategi Uddannelse og beskæftigelse til alle unge i Aalborg Kommune

Temamøde om uddannelseshjælp. Arbejdsmarkedsudvalget, den 13. april 2015

Ungdommens Uddannelsesvejledning, Bornholms Regionskommune. Målsætninger for UU Bornholm 2014/2015

Notat. Anvendelse af midler i Det Lokale Beskæftigelsesråd Vedrørende: Anvendelse af midler i 2012

KVIK. v/ Anne Louise Hertz, AMK ØST

BEDRE VEJE TIL UDDANNELSE OG JOB. Ungeenheden i Odsherred Kommune

Aftale mellem UU Aalborg og Familieog Beskæftigelsesforvaltningen om indsatsen for at få flere årige i uddannelse

Transkript:

Opsamling fra gruppearbejde på omstillingsgruppens 3. møde 13. maj 2014 Vi arbejdede i de samme 3 grupper som sidst, ud fra så vidt muligt at diskutere alle de 5 temaer som nævnt nedenfor: 1. En indgang for alle unge 2. En tidlig tværfaglig indsats for unge med risiko for frafald og udeblivelse 3. Tid til den rette vejledning og det rette uddannelsesvalg 4. Fokus på fastholdelse, medvirken og gennemførelse af uddannelse 5. Inddragelse af civilsamfund, frivillige m.v. Se også status på omstillingsgruppen unge til alle unge 1630 er skrevet til Holbækken fra byrådsmødet 14. maj her. Nedenstående er en sammenfatning af gruppernes arbejde indenfor de 5 temaer: Tema 1: Én indgang for alle unge Hvad går ideen ud på? Vi skal på tværs af sektorer organisere os omkring den unge og den unges behov for hjælp for at få en uddannelse. Den unge kan have mange udfordringer for at komme i gang, fx bolig, økonomi, helbred, misbrug, manglende børnepasning, skoletræthed osv. Ideen handler om konkret hjælp og støtte til de unge, så de kan overkomme disse barrierer for at opnå en uddannelse. Det skal være nemt for den unge at henvende sig. Og den rådgivning og støtte den unge modtager, skal være helhedsorienteret og sammenhængende og kunne udgøre det bagland, den unge ellers ikke har. Ideen har tre hovedelementer: 1. Én indgang på kommunen en ungeenhed En fysisk ungeenhed, hvor den unge henvender sig gerne tæt på uddannelsesinstitutionerne (Man opdager ikke det er kommunen man henvender sig til). Her er alle fagpersoner samlet, som kan være relevante for unge på uddannelsesydelse. Fælles kerneopgave for alle at hjælpe den unge på i uddannelse Ungeenhed har den nødvendige fleksibilitet og kompetence til at hjælpe den unge, så den unge bliver ikke sendt fra sted til sted. Ungeenheden skal også kunne gribe de unge allerede fra 10. klasse, hvis de unge ikke har en plan der fører til uddannelse.

Ungeenheden skal finde husrum i Holbæk, gerne tæt ved uddannelserne. Ungeenheden kan være base for integrationsprojekter og andre målrettede initiativer 2. Fremskudte ungevejledere tilknyttet uddannelsesinstitutionerne Ungevejledere med særlige kvalifikationer til at motivere og støtte unge til at gennemføre uddannelse bliver tilknyttet alle ungdomsuddannelsesinstitutioner. De skal sikre, at den unge får den rette hjælp når der er behov. OBS på tværsektoriel pædagogisk kompetenceudvikling på tværs af kommunale medarbejdere og medarbejdere fra ungdomsuddannelserne. 3. En ungeenhed vil betyde en omprioritering af ressourcerne på ungeområdet i Holbæk kommune, både myndigheder og UU. Hvilken værdi vil det give de unge? Hvilke problemer/udfordringer bliver løst? Hvilke ulemper kan der være? Timing og sammenhæng i indsatsen En tydeligere vifte af tilbud Bedre afklaringsmulighed her og nu fordi man kan få talt med enten ungekonsulent, sagsbehandler, jobkonsulent eller andet hvis det er det, man har brug for. Spare tid, fordi den unge ikke bliver sendt fra sted til sted, færre beslutningsled Give adgang til det normale liv Give mulighed for at arbejde med de unges fortælling om uddannelse Hurtigere indsats timing Kommunen og uddannelsesinstitutionerne kan handle hurtigere, når man er tættere på hinanden Bedre koordinering Helhedssyn på den unge der kommer ind Bedre overgang fra 10 klasse til ungdomsuddannelse Risiko for at der opstår en ny ungefaglighed en ny søjle, når man nedbryder andre søjler. Det kan føre til ringere faglighed på andre områder (fx manglende kendskab til lovgivning på familie området eller socialområdet). Ungeenheden er ikke en indgang for ALLE unge under 30 år. Unge, der allerede har en uddannelse skal fx henvises til Arbejdsmarkedscentret, der er bedst til at hjælpe unge i arbejde. Ungeenheden skal have et tydeligt fokus på unge, der skal have en uddannelse. Hvem skal være med til at realisere ideen? Ydelsesområdet (alle de områder hvor der er lovgivning og penge der kan sættes i spil for at få det til at fungere)

Hvordan kan det føre til besparelser for kommunen? Hvad er de første skridt til at realisere ideen Andet 10 klassecenter skal repræsenteres der er et svagt led lige efter folkeskolen Støttepersoner, mentorer mv nogen der går ud og tager fat i de unge, samler op og følger op (håndholdt indsats) UU repræsentanter Jobcenter Det sociale område repr. fra uddannelserne vigtigt for at koordinere og effektivisere indsatserne De unge selv kan inviteres med på en workshop for at udvikle ungeenheden og indsatserne. Besparelsen kommer, når flere unge som i dag modtager uddannelsesydelse kommer i gang med og gennemfører en uddannelse. På kort sigt skal der arbejdes med de unge, der har lettest/hurtigst adgang til uddannelse. Besparelsen ligger på kort sigt primært blandt unge på 18 år og derover (Unge under 18 år modtager ikke uddannelsesydelse) Der skal 75 årsværk flere i uddannelse ( ca.150 cpr.nr) for at finde besparelsen i 2015 1. En projektgruppe kigger på erfaringer fra andre kommuner og konkretiserer ideen og hvad den skal måles på (Kan ske meget hurtigt). 2. Pilotprojekt igangsættes hurtigt: Hvert område stiller fagperson til rådighed og vi laver et laboratorium, hvor vi afprøver ideen på 100120 unge. Målgruppen i pilotprojektet er de unge, hvor der nemmest og hurtigst kan opnås resultater. 3. Vi undersøger effekten og skalerer op hvis det virker. Der er stort behov for billige boliger, som de unge vil bo i. De unge har ikke råd til at betale for de nye kollegieværelser, der er under opførelse og en del af de unge i målgruppen, skal ikke bo derhjemme. (Vi havde bjergmarkskolegiet, der var billigt. Men de unge ville ikke bo der, fordi der ikke var eget køkken og eget bad).

Tema 2: en tidlig tværfaglig indsats for unge med risiko for frafald og udeblivelse Hvad går ideen ud på? Hvilken værdi vil det give de unge? Hvilke problemer/udfordringer bliver løst? Hvilke ulemper kan der være? Hvem skal være med til at realisere ideen? Ideen handler om at samarbejde på tværs af sektorer om de unge der er i risikogruppen for frafald og udeblivelse. Der er 2 grupper af unge: unge som vi allerede kender i folkeskole/specialskole, hos UU og myndigheden unge som viser sig at have behov for en tværfaglig, koordineret indsats især i overgangene mellem skole og uddannelse. Ideen handler blandt andet om: at give økonomisk rådgivning og indsigt i at være studerende at etablere fællesskaber der kan sikre fastholdelse at styrke vejledningen inden uddannelsesstart at styrke kompetencer og forudsætninger inden uddannelsesstart (både faglige og kognitive kompetencer) Den unge oplever ensartet fokus på uddannelse Den unge oplever at alle arbejder for samme sag Den unge vil opleve at være i centrum af sagen Den unge vil spare tid fordi indsatsen er et sted og med flere tilstede Der vil blive arbejdet på at etablere sociale fællesskaber (makkerpar, mussamtaler på uddannelserne m.m.) Hurtigere indsats timing Kommunen og uddannelsesinstitutionerne og UU kan have fælles uddannelsesplaner Bedre koordinering Tilgangen til kerneopgaven bliver mere ensartet Sikring af bedre overgange i uddannelsesforløbet Risiko for at spilde tid ved at sidde flere medarbejdere sammen om de unge hvor det muligvis ikke er nødvendigt. Stor arbejde i kompetenceudvikling af medarbejdere der skal have et nyt fælles tredje. Egen kompetence skal sikres til de medarbejdere der arbejder tværfagligt ellers kan der ikke tages nødvendige beslutninger UUvejledere 10. klasse centeret Familiecenteret socialcenteret Jobcenteret Repr. fra uddannelserne vigtigt for at koordinere og effektivisere indsatserne De unge selv skal deltage og være i centrum for alle samtaler

Evt. misbrug/ungdomspsykiatrien m.m. Hvordan kan det føre til besparelser for kommunen? Besparelsen kommer, når flere unge som i dag modtager uddannelsesydelse kommer i gang med og gennemfører en uddannelse. På kort sigt skal der arbejdes med de unge, der har lettest/hurtigst adgang til uddannelse. Besparelsen ligger på kort sigt primært blandt unge på 18 år og derover (Unge under 18 år modtager ikke uddannelsesydelse) Hvad er de første skridt til at realisere ideen 4. Der arbejdes allerede med en projektgruppe internt i Holbæk kommune (incl. UU) En tryg og smidig overgange som handler om at sikre de unge der bliver 18 år som har en sag i familiecenteret der rækker udover det 18. år. Her sidder jobcenter, socialcenter, UU sammen med familiecenteret. Projektgruppen har en pilotindsats for 30 unge i 2014 som alle skal have en tidlig, tværfaglig indsats. De unge er udvalgt ud fra at sikre overgangene Fra folkeskolen og ind i ungdomsuddannelsen Fra at bo hjemme/plejefamilie/anbringelse til at bo for sig selv Fra lommepenge til SU Fra barn til ung Andet Der er stort behov for billige boliger, som de unge vil bo i.

Tema 3: Tid til den rette vejledning og det rette uddannelsesvalg Hvad går ideen ud på? Ideen skal sikre at den unge har mulighed for at orientere sig i de uddannelsesmuligheder der findes FØR uddannelsesstart. Ideen skal sikre et mere sikkert uddannelsesvalg end i dag. I dag er der helt op til 50 % frafald på nogle erhvervsuddannelser. Ideen peger på at opdele vejledning i aldersgrupper: 16(18) 20 år 2025 år 2530 år Hvilken værdi vil det give de unge? Hvilke problemer/udfordringer bliver løst? Hvilke ulemper kan der være? Hvem skal være med til at realisere ideen? Den unge oplever at de ikke skal forhaste sig til et uddannelsesvalg Der skal være tid til at vælge i udskolingen Den unge oplever at selve valgsituationen er nuanceret og rolig fremfor at være en automatpilot uden refleksion Den unge vil opleve at være i centrum af uddannelsesvalget Mindre frafald Større tilfredshed med uddannelsen Større glæde ved at studere Større grad af mening Tid koster penge Der kan opstå en industri af uddannelsesafklaringsforløb En del unge ønsker slet ikke at tage en uddannelse, det kan muligvis være svært at skelne om det er tid der skal til eller om det er manglende motivation? UUvejledere Jobcenteret Repr. fra uddannelserne vigtigt for at kunne rådgive om uddannelserne De unge selv Evt. anden aktør motivatorer Hvordan kan det føre til besparelser for kommunen? Hvad er de første skridt til at realisere ideen Andet På kort sigt vil ideen ikke betyde en besparelse På længere sigt vil det rette uddannelsesvalg betyde færre frafaldne som i kortere eller længere perioder lever af offentlig forsørgelse, og dermed spare Holbæk kommune for forsørgelse At tale med alle uddannelsesparate der har fået pålæg om uddannelse med uddannelsesstart i 2014 om deres uddannelsesvalg og drøfte valget igennem med den unge for at trykprøve motivationen og arbejde forbyggende.

Tema 4: Fokus på fastholdelse, medvirken og gennemførelse af uddannelse Hvad går ideen ud på? Der er to ideer: 1. Fastholdelse imens de unge går på uddannelsen Ideen betyder der etableres tværfagligt samarbejde EFTER den unge har valgt en uddannelse. Ideen er at samarbejde om at den unge møder frem på uddannelsen, deltager, er aktiv undervejs, og gennemfører uddannelsen. Som i tema 1 (en ungeenhed) handler denne ide også om omprioritering af midler, herunder om professionelle, integrerede mentorer på ungdomsuddannelserne kan finansieres af Holbæk kommune. 2. Fokus på elev lære og praktikpladser efter skoleuddannelsen Hvilken værdi vil det give de unge? Hvilke problemer/udfordringer bliver løst? Hvilke ulemper kan der være? Hvem skal være med til at realisere ideen? Hvordan kan det føre til besparelser for kommunen? Den unge vil opleve en interesse for deres deltagelse og medvirken i uddannelsesforløbet Den unge vil opleve at få hjælp til støtte undervejs hvis der er behov for det Den unge vil få opmærksomhed på uddannelsesforløbet fremfor på andre forhold (f.eks. sociale forhold, misbrug m.m.) Antallet af elev lære og praktikpladser forventes øget Hurtigere indsats timing kommunen og uddannelsesinstitutionerne og UU kan have fælles uddannelsesmentorer fastholdelsesstrategier Bedre koordinering af hvilke unge der er på vej til sanktioner på erhvervsuddannelserne og samarbejde om dem Tilgangen til kerneopgaven bliver mere ensartet Sikring af bedre overgange i uddannelsesforløbet Stort arbejde i kompetenceudvikling af medarbejdere der skal have et nyt fælles tredje Risiko for at vi blander os i hinandens arbejde Store forskelle i de krav der stilles til de unge /konfliktstof? UUvejledere Familiecenteret socialcenteret Jobcenteret Repr. fra uddannelserne vigtigt for at koordinere og effektivisere indsatserne De unge selv skal deltage og være i centrum for alle samtaler Evt. misbrug/ungdomspsykiatrien m.m. Besparelsen kommer, når flere unge som i dag modtager uddannelsesydelse kommer i gang med og gennemfører en uddannelse. På kort sigt skal der arbejdes med de unge, der har lettest/hurtigst adgang til uddannelse. Besparelsen ligger på kort sigt primært blandt unge på 18

Hvad er de første skridt til at realisere ideen? Andet år og derover (Unge under 18 år modtager ikke uddannelsesydelse) Der er i 2014 etableret en ungeguide på EUCNVS (Arbejdsmarkedscenter Holbæk sammen med Odsherred og Kalundborg kommuner) som senere i år får tilknyttet timer fra social og familiecenter. Ungeguiden er etableret for at sikre fastholdelse og gennemførelse på erhvervsuddannelserne. 2014 er et etableringsår der understøttes økonomisk af beskæftigelsesregion Sjælland. Regionen samler op på erfaringerne på at samarbejde om at fastholdelse og uddannelse er i fokus i arbejdet med de unge.

Tema 5: Inddragelse af civilsamfund, frivillige og netværk Hvad går ideen ud på? Hvilken værdi vil det give de unge? Hvilke problemer/udfordringer bliver løst? Hvilke ulemper kan der være? Hvem skal være med til at realisere ideen? Hvordan kan det føre til besparelser for kommunen? Ideen handler om at inddrage virksomhederne i At etablere flere praktikpladser både som forforløb inden uddannelsesstart og som reelle elev og lærepladser At virksomheder, praktikcentre og kommunen samarbejder om elevpladser der skal etableres som en del af sociale klausuler At forpligte elever der er sidst i deres uddannelsesforløb til at tage en nystartet elev i praktik De unge vil opleve at der er flere elevpladser at vælge imellem De unge vil få lov til at se en ung i uddannelse som er længere end de selv, og få lov at se deres fag folde sig ud (set fra en anden ungs vinkel) Der vil være større motivation for den unge, til at gennemføre en grunduddannelse hvis der er mulighed for at få elevplads Kommunen, praktikcentrene (uddannelserne) og virksomhederne vil komme tættere på hinanden gennem et forpligtende elevtilelev samarbejde Kommunen, uddannelserne og virksomhederne vil komme tættere på hinanden gennem en tættere opfølgning på de sociale klausuler Det kan muligvis stadig være svært at finde elevpladser til de unge der er mindst tilpassede og socialt udfordrede Uvist om virksomhederne vil være interesserede i at etablere flere praktikpladser Virksomhederne Virksomheds og jobkonsulenter i Jobcenteret Uddannelserne /praktikcentrene De unge selv Flere unge der gennemfører en uddannelse med en elevpraktikplads betyder færre unge på offentlig forsørgelse Hvad er de første skridt til at realisere ideen At følge op på om de sociale klausuler er overholdt, og virksomhederne lever fuldt op til ansvaret om praktik og elevpladser Andet Andre ideer om inddragelse af frivillige, familier m.m. er ikke foldet ud på lignende måde

Status Nedenstående status på omstillingsgruppen unge til alle unge 1630 er skrevet til Holbækken fra byrådsmødet 14. maj. Status Uddannelse til alle unge 1630 år Denne gruppe har fokus på den gruppe af unge, som modtager uddannelsesydelse. Det er unge, som har psykiske, personlige, familiemæssige og/eller sociale udfordringer som misbrug, rod i økonomien og ustabile boligforhold. Skal der findes 21 mio. kr. på dette område, skal vi allerede i 20142015 have ca. 75 fuldtidspersoner (150 cprnumre) varigt væk uddannelsesydelse. Ungegruppen har indtil nu haft tre møder og arbejder med fem temaer: 1. En indgang for alle unge 2. En tidlig tværfaglig indsats for unge med risiko for frafald og udeblivelse 3. Tid til den rette vejledning og det rette uddannelsesvalg 4. Fokus på fastholdelse, medvirken og gennemførelse af uddannelse 5. Inddragelse af civilsamfund, frivillige mv. Gruppen har et enkelt møde tilbage og er nu i gang med at prioritere de mange forslag. Blandt nogle af de foreløbige ideer er etablering af en fælles ungeenhed), fremskudte ungevejledere på ungdomsuddannelserne og en koordineret opsøgende virksomhedskontakt for at øget antallet af praktikpladser.