TIL FORÆLDRE MED STORE BØRNEHAVEBØRN. Et godt sidste år i børnehaven

Relaterede dokumenter
På Vej I Skole forberedelse til skole

TIL FORÆLDRE MED BØRN DER SKAL BEGYNDE I SKOLE OG FRITIDSINSTITUTION. En god skolestart


Velkommen til Tidlig SFO På Nørre Aaby skole

En god skolestart Vi bygger bro fra børnehave til skole

PARAT TIL SKOLESTART? SKEJBY VORREVANG DAGTILBUD. Hvad vil det sige at være skoleparat, og hvad skal man holde øje med, når skolestarten nærmer sig?

Fra børnehave til skole

Farsø Skole 2014 AKT+ 690 elever 64 lærere 20 pædagoger

Kære forældre. Vi ønsker dig god læsning.

Klar Parat Skolestart

overgang fra børnehave til Skægkærskolen

Ødsted-Jerlev Børnehus Førskolepolitik

Jeg kan. materiale. Fra børnehave til tidlig SFO

Introduktionsmøde Bankagerskolen

Skoleparathed. Den Integrerede Institution Den Flyvende Kuffert Nyrnberggade København S Tlf

FORÆLDRE PÅ VEJ I SKOLE. - en vejledning til forældre

Følgende er en beskrivelse af de vigtigste pædagogiske fokuspunkter, som vi arbejder ud fra med vores førskole-/microbørn.

Sammenhængende overgang

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Arbejdet med førskole i Sneglehuset

i skole Dit barn skal snart

Læreplan Læreplanens lovmæssige baggrund

Den gode overgang. Fra Oasen til skolen

Parat til skole? Til forældre til kommende børn på Ahlmann-skolen

Pædagogisk læreplan Rollingen

Familien går en spændende og forandringsrig tid i møde, når barnet starter i børnehave.

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Indbydelse til forældresamtale i vuggestuen.

Storebørnsgruppen for kommende skolebørn i Afdeling Mariesminde. Skoleparat - parat til livet

Vi vil i det følgende beskrive en række pædagogiske mål for vuggestuen, børnehaven og DUSSEN.

En vejledning til forældre til kommende skolebørn i Jerslev

BEVÆGELSESPOLITIK Børnehuset Regnbuen Børnehave

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Brobygning fra dagtilbud til SFO og skole Samtykkeerklæring

Storebørnsgruppen for kommende skolebørn i Afdeling Mariesminde. Skoleparat - parat til livet

Pædagogiske læreplaner for Eventyrhuset

Velkommen til Tidlig SFO På Nørre Aaby skole

Opmærksomhedsområder i forbindelse med vurdering af skole/sfo-parathed

Definition af de 6 læreplanstemaer i børnehaven

Skoleparathed. At al slags læring forudsætter en god koncentrationsevne/vedholdenhed.

Inden jeres børn begynder i skole, vil daginstitutionen sammen med jer drøfte, hvor langt jeres børn er indenfor kompetencerne.

Læreplan for vuggestuegruppen

Som skolestarter forventer skolen at barnet har øvet sig i nedenstående;

Mariannes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Marianne Svendsen Paxvej Brørup Tlf.: Marianne Svendsen Redigeret af Maria Moesgaard

HAR BRUG SELVVÆRD. Stoler barnet på at det, det har at byde ind med er værdifuldt for gruppen? Forsøger barnet at markere sig eller trækker det sig?

KRUDTUGLEHYTTEN 2017/18

Hvepsereden/ Midgaarden

Velkommen. Skoleindskrivnings- og opstartsmøde 6/

Pædagogisk læreplan for Harlev dagtilbud 2011 (bilag 2) Barnets alsidige personlige udvikling (strategi for læring og udvikling)

Indhold: Formål og rammebeskrivelse 2 Samarbejdet om det skolestartende barn 3 Overgangspædagogik og skoleparathed...4 Beskrivelse af et barn i

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

I ABC Til forældre 1

ER MIT BARN KLAR TIL SKOLE?

Eventyrhusets læreplan og handleplaner

MÅL- OG HANDLEPLANSSKEMA

Kære Førskole forældre

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2013 SCT. IB SKOLE`S BØRNEHAVE

Kompetencemål ved skolestart

MÅL- OG HANDLEPLANSSKEMA

Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige.

Skole Parathed Vejledning til forældre.

Din tilfredshed med institutionen

Skolestart Skolemodenhed Skoleparathed

Pædagogisk læreplan for vuggestuen

Rønnehusets læreplan tager sit udgangspunkt i det allerede udarbejdede værdigrundlag.

Specialbørnehaven PLATANHAVEN Specialpædagogisk tilbud for BØRN og deres FORÆLDRE

Klar til læring. Emneuge 2018

Dialog (L) Vurderingsskema - Børn i 5-6 års alderen, forældre Revideret maj 2017

Den gode overgang. fra dagpleje/vuggestue til børnehave. Brønderslev Kommune Version

SOCIALE KOMPETENCER PERSONLIGE KOMPETENCER

Smtte-modeller på indendørs læringsrum i vuggestuen

Mål for Forårs-SFO på Tarup Skole Børn og forældre skal opleve Forårs-SFO en som en glidende overgang fra børnehus til skole.

SFO/Tidlig SFO. Valhalla

Guldsmedens Pædagogiske Læreplaner

Barnets alsidige personlige udvikling

Kratbjergskolen. Lidt overvejelser til at tage med hjem INDSKRIVNING AF BØRNEHAVEKLASSEBØRN TIL SKOLESTART

Pædagogiske læreplaner

Skoleparat. Vi glæder og til samarbejdet. Borup Privatskole

Pædagogisk Læreplan

Temaer i de pædagogiske læreplaner

Klar til skole. personlige kompetencer sociale kompetencer sprog krop og bevægelse naturen og naturfænomener kulturelle udtryksformer og værdier.

BEVÆGELSESPOLITIK Eventyrhuset børnehave

BORNHOLMS FRIE IDRÆTSSKOLES BØRNEHAVE 2017

Dokumentation fra vores indsatsområde Science: Vaden: Vi fordyber os i nærområdet Vaden og undersøge naturfænomener og liv.

For barnet betyder det at Det knytter venskaber Det hjælpes til at løse konflikter selv Det opfordres til at hjælpe andre børn

Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige.

Kulturelle udtryksformer. Et barn i Smørblomsten skal opleve

SCT. IBS SKOLES BØRNEHAVE

KLAR TIL SKOLE! FØRSKOLEGRUPPEN BREMDAL SKOLE & SFO SKOLEPARATHEDSFOLDER

Storebørnsgruppen for kommende skolebørn i Afdeling Brændkjærgård. Skoleparat - parat til livet

Transkript:

TIL FORÆLDRE MED STORE BØRNEHAVEBØRN Et godt sidste år i børnehaven

Jeres barn skal begynde i skole og fritidsinstitution inden for det næste år Det har vi særlig fokus på i vores samvær med de store børn Det er stort at begynde i skole og på fritidsinstitution. Det er en milepæl. Både for børnene, men ofte også for forældrene. I denne pjece kan I læse om, hvad vi i børnehaven særligt vil have fokus på for at ruste jeres barn til en god overgang fra børnehave til skole og fritidsinstitution. Vi har også samlet nogle gode råd og eksempler på, hvad I kan gøre for at gøre jeres barn parat til en ny tid. Når vi forældre, pædagoger og lærere samarbejder, lykkes vi bedst med at få børnene til at lære, trives og udvikle sig så godt som muligt. Dette er baggrunden for, at institutioner og skoler i Brønshøj, Vanløse, Husum og Tingbjerg har lavet denne pjece. I børnehaven øver vi færdigheder hver dag. Vi sætter hver dag ord på, det vi laver, når vi laver det. Fx taler vi i garderoben om tøj og vejr. Børnene øver både sociale og motoriske kompetencer, når de venter på tur og hjælper hinanden med overtøjet. De får styrket troen på sig selv og egne evner, når de oplever, at de kan noget, de ikke kunne i går. Fx når de selv kan tage sko på eller lyne deres jakke. Børn er forskellige, og vi har ingen forventning om, at de skal kunne det samme. Hverken samtidigt eller lige godt. Her beskriver vi alligevel nogle vigtige kompetencer. Hvis barnet kan dem i større eller mindre grad, vil de hjælpe med, at barnet får en god start i skolen. Vi har i vores samvær med børnene i børnehaven fokus på, at barnet får mulighed for at øve kompetencerne.

Vigtige kompetencer Sociale kompetencer Trivsel og livsduelighed Krop og bevægelse Sproglig udvikling Relationer, lyst og ulyst For at blive en aktiv del af skolens og fritidsinstitutionens fællesskab er det vigtigt at kunne være en god ven, at kunne sige til og fra og at kunne indgå i fælles aktiviteter. Også dem, som man ikke lige selv har valgt. At tage ansvar for sig selv og andre Det er vigtigt at kunne overholde de normer og uskrevne regler, der er i legen og derved tage ansvar for sig selv, sine legekammerater og legen. At håndtere forskellighed Det er en god evne at kunne samarbejde med forskellige børn og at kunne acceptere og respektere forskelligheden. Fællesskaber Det er værdifuldt, hvis barnet både kan indgå i fællesskaber og også kan beskæftige sig med mere indadvendte aktiviteter. At navigere ud og ind af fællesskaber opbygger barnets kompetencer og troen på sig selv. Tro på sig selv Det er en fordel, hvis barnet har en grundlæggende tro på sig selv og på, at andre vil barnet det godt. Nysgerrighed Hvis barnet har en nysgerrighed på andre, sig selv og fagene, er det et godt udgangspunkt for læring. Kropsbevidsthed Barnet skal gerne kunne mærke og sanse sig selv, både sin fysiske og psykiske tilstand. Kropskontrol og behovsudsættelse Med kropskontrol og behovsudsættelse menes, at barnet skal kunne behovsudsætte fx ved toiletbesøg, ved konfliktsituationer, når barnet skal vente på tur o.l. Bevægelseslyst og grov- og finmotorik Bevægelseslyst betyder, at barnet har mod på at bevæge sig og udforske og udfordre verden kropsligt. Barnet skal gerne have en grundlæggende motorisk sikkerhed både finog grovmotorisk. Sproglig forudsætning Et alderssvarende sprog har betydning for evnen til at tilegne sig faglige kompetencer. Sproget og sociale relationer Gennem sproget kan barnet skabe nye relationer og indgå i en leg og påvirke legen. Det er derfor vigtigt, barnets ordforråd og kommunikative strategier er alderssvarende. Kollektive beskeder og at udtrykke tvivl I skolen vil barnet modtage mundtlige og kollektive beskeder. Barnet skal gerne kunne forstå og følge med i, hvad der bliver sagt både i en-til-en dialog og ved kollektive beskeder.

Hvordan kan I bidrage? Gode eksempler Til inspiration har vi har samlet en række gode råd og eksempler på, hvad I kan gøre sammen med jeres barn og som vil bidrage til, at barnet får en god skolestart. Mange vil med garanti nikke genkendende til flere af de gode råd og I vil kunne sige, at det gør vi da allerede. Hvis der er noget, som I er i tvivl om eller som er uklart, så tag det op i jeres institution og tal med personalet om det. Sociale kompetencer Tal positivt om skolen og at det bliver spændende for barnet, når barnet skal i skole. Lad barnet øve sociale færdigheder ved fx at lade barnet vente til, at det bliver barnets tur, at være imødekommende, at lave legeaftaler og at være hjælpsom over for andre og at hjælpe til hjemme. Sproglig udvikling Tal meget med barnet. I kan for eksempel opfordre barnet til at snakke om, hvad barnet har oplevet. Ret gerne barnets opmærksomhed på tal og bogstaver i hverdagen. Tal og bogstaver er overalt, hvor I alligevel færdes. Fx på husnumre og på bilernes nummerplader. Grib også fat i det, som barnet selv bemærker. Lær barnet at lytte. I kan fx læse en bog højt og bagefter lade barnet fortælle, hvad der blev læst om. Krop og bevægelse Lær barnet at tale med lav stemme indestemme. Det vil sige en stemme, der passer til lydniveauet indendørs. Træn praktiske færdigheder. I kan for eksempel lade barnet klæde sig selv af og på, ordne lynlås, binde snørebånd og klare toiletbesøg selv. Trivsel og livsglæde Vær stolt af dit barn. Et positivt selvbillede er vigtigt. Ros dit barn hver gang, der er grund til det, både for det barnet gør og for den barnet er. Lad barnet øve sig. Hvis dit barn har svært ved lynlåsen, smøre brødet eller løsne knuden, så lad barnet bøvle lidt med det, før du hjælper. Motiver barnet til selv at prøve.

KØBENHAVNS KOMMUNE Juli 2017 Med inspiration fra pjecen På vej i skole en vejledning til forældre af Velfærdsministeriet og Undervisningsministeriet. Trykt på Cyclus miljøvenligt papir