KOMPETENCER TIL ET DIGITAL ARBEJDSLIV

Relaterede dokumenter
FREMTIDENS DIGITALE KOMPETENCER KOMPETENCER TIL ET DIGITALT ARBEJDSLIV

Fremtidens digitale kompetencer

FREMTIDENS DIGITALE KOMPETENCER Oplæg til HK s konference Fag og Fremtid

FREMTIDENS DIGITALE KOMPETENCER

KOMPETENCER TIL ET DIGITALT ARBEJDSLIV I KOMMUNERNE GENERISK KOMPETENCEKATALOG

BUSINESS CASE OG GEVINSTREALISERING

KL DIGITALISERINGTRÆF LEDELSE AF DIGITALISERING I KOMMUNER SENIOR DIREKTØR ERIK MØBERG,

Velfærd gennem digitalisering

Om erhvervsskolers arbejde med fremtidens kompetencebehov

Programbeskrivelse - Digitalt kompetente kommuner

Medarbejderen. Vejledning til kortene. kompetenc. Kort til dialog og fælles refleksion. anvender I på jeres fe

Business Technology: strategi, trends og erfaringer IT I PRAKSIS 2013

VEJEN TIL FLERE ROBUSTE FORANDRINGER OG PROJEKTER. Fagligt arrangement d. 22. maj 2017

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

IT og digitalisering i folkeskolen

RELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Teknologi og innovation som dimension og fag i Rødovre Kommunes skoler

DIGITALT KOMPETENTE KOMMUNER

Digitaliseringsstrategien -Status og udviklingsveje

Vision og strategi for DIGITALISERING & VELFÆRDSTEKNOLOGI for SÆH-forvaltningen

OPGAVEUDVALG FOR DIGITALISERING OG TEKNOLOGI

SKOLEFORENINGENS PÆDAGOGISKE IT-STRATEGI FOR DAGTILBUDS- OG SKOLEOMRÅDET

Digitaliseringsstrategi

DIGITALISERINGSSTRATEGI

Koncept for digital kompetenceudvikling i Region Nordjylland

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI Januar 2011

Programbeskrivelse. 2.1 Program for velfærdsteknologi Formål og baggrund

Program for velfærdsteknologi

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.

Mellemledere. Indsigt i målgruppe behov og ønsker

Digital Transformation og digital modenhed

DIGITALISERINGS- OG IT-STRATEGI

SMTTE modellen I Norddjurs bruger alle dagtilbud den samme model, når der skal laves handlingsplaner. Denne model hedder SMTTE-modellen.

Et dannelsesmæssigt perspektiv fra VIOLprojektet. v. Sissel Kondrup, RUC

Butler-stativet er en stor hjælp, når støttestrømper skal på

Forventer du at afslutte uddannelsen/har du afsluttet/ denne sommer?

Digitaliseringsstrategi Sprogcenter

Borgerservices rolle i det offentlige Danmark. v/ Eva Freidahl Graae Formand for Borgerservice Danmark & Borgerservicechef i Herning Kommune

Disruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid. Udkast til temaer og formål samt arbejdsform

Ledelse af forankring af teknologier i professionel praksis

Odsherred Kommune. Strategi for velfærdsteknologi

Derfor taler vi om robusthed

Digitaliseringsstrategi

Vision for pædagogisk læringscentre i Vejle kommune

Bemærkninger Fx tværfaglige, tværprof., Type af omlagt undervisning Fagorienteret, praksisrelateret, Praksisrelateringspotentiale

Digitaliseringsstrategi for Nordfyns Kommune for årene

VÆRDIGHED MED TEKNOLOGI OG DIGITALISERING SENIOR- OG SOCIALFORVALTNINGEN

Ergoterapeuter og Fysioterapeuter. Indsigt i målgrupper behov og ønsker

Tilføjelse til læseplan i samfundsfag. Forsøgsprogrammet med teknologiforståelse

Digitalisering - hvordan håndterer vi det i SU?

Digitale medier i dagtilbud Nye medier - nye pædagogiske redskaber

DIGITAL OMSTILLING. 3 forløb, som understøtter digital transformation individuelt og organisatorisk

DIPLOMCLASS DIGITALISERING. - fra strategi til eksekvering

Ikast-Brande Kommune Vision for digitalisering og velfærdsteknologi

Digitaliseringsstrategi

DIGITAL OMSTILLING. 3 forløb, som understøtter digital transformation individuelt og organisatorisk

F remtidens Digital Post

2) foretage beregninger i sammenhæng med det naturfaglige arbejde, 4) arbejde sikkerhedsmæssigt korrekt med udstyr og kemikalier,

KOMPETENCELØFT IBG Certificering IBG Kurser og Workshops IBG Update

IT- og mediestrategi på skoleområdet

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen

DIGITALISERINGS- STRATEGI IBA ERHVERVSAKADEMI KOLDING

KMD WORKZONE ECM Gør arbejdet enkelt og sikkert

Djøfs diplomuddannelser. Tag en kompetencegivende uddannelse som leder eller projektleder. Tænk længere

VÆRKTØJSKASSEN TIL INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB I UNDERVISNINGEN

Skabelon for læreplan

Læreplan Identitet og medborgerskab

Digitalisering og fremtidens arbejdsmarked. Offentligt Ansattes Organisationer

KONFERENCEN OM GEVINSTREALISERING MED FOKUS PÅ DIGITALISERING JOHN CHRISTIANSEN KREDSFORMAND, DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK

Indledning. Mål. Målgruppe

Aktuel skat Danmarks Skatteadvokater Den 30. november 2015

PÅ FORKANT MED FREMTIDENS VELFÆRD

What s Hot 2018 Survey

DIGITALISERING. Aktuelle indsatser på AU og i Økonomi og Bygninger AARHUS NIELS JØRGEN RASMUSSEN UNIVERSITET 24. JANUAR 2018 VICEDIREKTØR


Sygeplejersker. Indsigt i målgrupper behov og ønsker

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1

Idekatalog: Anbefalinger til implementering og forankring af intelligente teknologier

Lokal og digital et sammenhængende Danmark. Søren Frederik Bregenov, konsulent, KL Maj konference 21. maj 2015

Sådan HÅNDTERER du forandringer

Sammen skaber vi fremtidens arbejdsmarked

Læreplan Teknologiforståelse. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019

Politisk model - DIS modellen Digitalisering, innovation og samskabelse

Kommunikationskanal. Indflydelse (1 til 5) Center/Teamleder 5 Inddrages. 5 Inddrages. Lokal projektleder 5 Inddrages. 4 (MED udvalg) 5 (MED grupper)

Efteruddannelsestilbud

Region Sjællands arbejdsmiljøinitiativer, der supplerer Sundhedsplatformens parathedskoncept. Tilbud Formål Målgruppe

DIGITAL OMSTILLING. 3 forløb, som understøtter digital transformation individuelt og organisatorisk

På dette første modul arbejdes der med generelle holdninger og grundlæggende bred viden om emnet Psykisk udviklingshæmmede og seksualitet.

ØKONOMIKONSULENTEN ANNO 2019

Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi

Pædagogisk didaktisk grundlag for TECHCOLLEGE

Når teknologi fremmer deltagelse fase 1

It og digitale medier har gjort deres indtog i dagtilbuddene

Formidlingskonference 11. maj Fra værksted til arbejdsmarked: Model for udvikling af den beskyttede beskæftigelse

VIRKSOMHEDSSIMULERING

LOKAL OG DIGITAL ET SAMMENHÆNGENDE DANMARK

UNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK.

DANSK IT S ANBEFALINGER TIL STYRKELSE AF DANSKERNES DIGITALE KOMPETENCER. Udarbejdet af DANSK IT s udvalg for Digitale kompetencer

MYTER OG TESER OM evalg

Transkript:

KOMPETENCER TIL ET DIGITAL ARBEJDSLIV

INDHOLD 1. Introduktion 2. Hvorfor fokus på digitale kompetencer? 3. Formålet med kataloget 4. Hvordan er kataloget blevet til? 5. Hvad er kompetencer til et digitalt arbejdsliv? 6. Overblik over kompetencekataloget 7. Kompetencekataloget (i separat Word-dokument)

INTRODUKTION Kompetencekataloget er udarbejdet for Kommunernes Landsforening af Rambøll Management Consulting Kataloget har fokus på samspillet mellem faglighed og digitalisering - og ikke på it-specialistkompetencer som fx it-arkitekter, it-projektledere, contract managers mv. Digitaliseringen lykkes kun, hvis den giver faglig og forretningsmæssig mening. Og digitale kompetencer får først for alvor effekt, hvis de er en del af fagligheden - ikke adskilt fra den. Kataloget er et udspil, ingen medarbejdergruppe ville skulle kunne alt det, kataloget beskriver. Kataloget er da også tænkt som et udgangspunkt for dialog, ikke som en facitliste. Kataloget er tænkt som et redskab til at identificere, hvilke digitale kompetencer man lokalt har behov for at udvikle. Det er ikke nødvendigvis kompetencer, alle skal kunne besidde eller mestre i lige høj grad. I hvor høj grad de enkelte kompetencer er relevante, kommer an på den konkrete faglige kontekst. Kompetencesyn Kataloget bygger på et syn på kompetencer som noget praksis- og anvendelsesorienteret, og på digitale kompetencer som noget, der ikke blot er snævert forbundet med anvendelsen af teknologien, men som er kompetencer til et arbejdsliv gennemsyret af digitalisering og teknologi. Disse kompetencer skal ikke ses som noget, der lever ved siden af og adskilt fra fagligheden, men som noget, der gerne skal være eller vil blive dybt integreret i fagligheden, således at teknologi og faglighed kan udfordre og berige hinanden. Der er ikke nødvendigvis i alle tilfælde tale om nye kompetencer, men i mange tilfælde kompetencer, som får en anden betydning og toning i en digital hverdag.

HVORFOR FOKUS PÅ DIGITALE KOMPETENCER? Det digitale krydspres understreger behovet for at udvikle de digitale kompetencer: Nye måder at se og tænke faglighed, samarbejde og relationer på Mulighed for større selvhjulpenhed og medproduktion hos borgere og virksomheder Mulighed for større transparens og kontrol for borgerne Mulighed for større sammenhæng og samarbejde på tværs af det offentlige Højt forandringspres og -tempo Fortsat forventninger om effektivisering Arbejdet ændres af datagørelse Øget automatisering Nye måder at organisere og arbejde på Øget fokus på privacy og data- og cybersikkerhed

FORMÅLET MED KATALOGET Fælles begreber og fælles rammer til at tænke digitale kompetencer ud fra Redskab til dialog med udbyderne af kompetenceudvikling Øge opmærksomheden på behovet for udvikling af digitale kompetencer i kommunerne

HVAD ER KOMPETENCER TIL ET DIGITALT ARBEJDSLIV? Kompetencer til at kunne anvende digitale teknologier til at løse en given opgave eller problem: Meningsfuldt og effektivt Gerne i samspil med andre + Kompetencer til at udvikle fagligheden og den måde, opgaverne løses på i lyset af de digitale muligheder + Kompetencer til at bidrage med faglig indsigt og viden til udviklingen og implementeringen af de digitale løsninger Sikkert og etisk Kritisk og kreativt

KOMPETENCEKATALOGET OVERBLIK

KOMPETENCEKATALOGET - OVERBLIK Kende og praktisere reglerne for persondata, praktisere sikker digital adfærd, hjælpe borgerne med indsigt og kontrol og kunne håndtere dilemmaer omkring brugen af data. Kunne skabe, efterspørge, vurdere, anvende og formidle data. Kunne bruge de digitale værktøjer, som er vigtige i løsningen af arbejdsopgaverne, effektivt og korrekt. Kunne se nye muligheder i teknologien og i borgernes hverdag og behov, have kendskab til nye teknologiske muligheder og trends. Kunne bidrage til at skabe forandring. Kunne indgå i udforskning af brugernes perspektiver og i tværfagligt samarbejde og udvikling. Kunne indgå i kortlægningen af arbejdsprocesser og værdistrømme og i arbejdet med at lave business cases og gevinstrealiseringsplaner. Kunne indgå i udvikling, anskaffelse og implementering af digitale løsninger. Kunne bidrage til et meningsfuldt samspil mellem kernefagligheden, de digitale værktøjer og de mennesker eller virksomheder, man betjener. Kunne vurdere, hvilke digitale værktøjer der giver mening at anvende i forskellige situationer. Kunne bidrage til at opretholde borgernes retssikkerhed, medinddragelse og værdighed i mødet med den digitale forvaltning. Kunne anvende digitale værktøjer meningsfuldt, effektivt og med udgangspunkt i målgruppen i forhold til bred kommunikation, fx til en borgergruppe. Kunne anvende digitale værktøjer til dialog med enkelte borgere meningsfuldt, effektivt og med udgangspunkt i modtagerens behov, forudsætninger og den konkrete situation anvende. Kunne bistå borgere eller kolleger meningsfuldt og effektivt i anvendelsen af de digitale værktøjer, de skal bruge.