Demens og rehabilitering Resultater fra kortlægning og litteratursøgning.

Relaterede dokumenter
Rehabilitering, demens og inddragelsesperspektivet

Rehabilitering ved demens hvornår, hvordan og hvorfor?

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt

Høringssvar fra Ergoterapeutforeningen Den 26. oktober GG / UG

At leve med alvorlig livstruende sygdom Hvad kan REHPA bidrage med? Ann Dorthe Zwisler, Centerchef, professor

Rehabilitering dansk definition:

Vores oplæg. Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl.

Rehabiliteringsforløb på ældreområdet i Danmark. Thomas Antkowiak-Schødt Projektleder Rehabiliteringsforløb på ældreområdet

Rehabilitering 83a Hvad ved vi? Udfordringer & potentialer LOUISE SCHEEL THOMASEN ENHED FOR ÆLDRE & DEMENS

Rehabilitering i Danmark: Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet. 2004

Palliativ indsats i DK

Rehabilitering af hjerneskadede i Danmark Brug af evidens

Rehabilitering i Odense Kommune

DEMENSSTRATEGI I HOLBÆK KOMMUNE SAMMEN OM DEMENS

Spørgeskemaet om fysioterapeuters og ergoterapeuters opgaver i kræftrehabilitering indeholder fire temaer:

Ballerup Kommunes kvalitetsstandarder for Dagtilbud til voksne

Som led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune.

I dette notat beskrives visionerne, indholdet og centrale elementer i rehabiliteringsmodelen.

Behovsvurdering en god måde at høre borgerens stemme på.

- Hvad, hvorfor og hvordan?

Målsætninger for demensindsatsen i Assens Kommune. Oplæg Social og Sundhedsudvalget den 2. november

ICF og kortlægning af ICF i Danmark. Susanne Hyldgaard & Claus Vinther Nielsen

Kandidatuddannnelsen i Klinisk Sygepleje Syddansk Universitet

PALLIATIV INDSATS VED FREMSKREDEN HJERTESYGDOM Anbefalinger og evidens

Demenspolitik. Lolland Kommune 2017

Kortlægning af kræftrehabilitering på danske sygehuse Brystkræft. Spørgeskemaet om rehabilitering på din afdeling indeholder fire temaer:

Læringsudbytter 5. semester AUH Psykiatrien

Rehabilitering og palliation enten eller, eller både og. Dansk Gerontologisk Selskab konference Overgange i ældrelivet Jette Thuesen

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

Rehabilitering en udfordring for sygeplejersker?

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

Diskussion af interventioner i rehabilitering. Hans Lund, SDU

Debatmøde 5: Styrket samarbejde på sundhedsområdet. Kend din kommune - og styr den

Dilemmaer og debat. Rehabiliteringsbegrebet Aarhus Universitet og DEFACTUM, Region Midtjylland. Rehabiliteringsbegrebet 2018

N OTA T. NOTAT vedr. rehabilitering i FSIII

Indsats 11 Viden og udvikling... 1

Spørgeskemaet om rehabilitering på din afdeling indeholder fire temaer:

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen

Implementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet

Fysisk træning og meningsfuld behandling til alle med en demenssygdom

Puljeopslag: Styrket rehabiliteringsindsats for de svageste ældre

Sundhedsfaglig Diplomuddannelse

Friske ældre. Har overskud: tid penge- godt helbred. Kan selv mestre og tage ansvar for egen sundhed

v. Mette Olander, sundheds- og omsorgschef Roskilde kommune En sammenhængende indsats, hvor vi skaber værdi for borgeren sammen med borgeren

Kortlægning af kræftrehabilitering: Projektbeskrivelse for survey-kortlægning Indledning. Baggrund

Generelle oplysninger

Valgfri specialefag for SSA uddannelsen trin 2

Værdighedspolitik. Faxe Kommune

Erfaringer fra kursus i Rehabilitative Palliative Care St. Christopher s Hospice, London

Det palliative landkort i Danmark - palliativ indsats i eget hjem?

Mindsket behov for hjælp til hjemmeboende borgere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan

Kom godt fra start hvordan kvalitetssikrer vi arbejdet med at beskrive funktionsevnen? Apopleksi Stroke - Slagtilfælde

Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende

Specialisten & håndværkeren på arbejde

DEMENS POLITIK

Handleplan for rehabilitering på daghjem Social og Sundhed

Opbygning af sundhedsaftalen

Praktikkatalog. Social- og sundhedshjælperuddannelsen. Temadage i praktik 1 & 2

Vil du vide mere? Vejledning af patienter med kræft for personale tilknyttet sygehus, almen praksis og kommuner

Valgfri uddannelsesspecifikke fag Social- og sundhedshjælperuddannelsen

Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb. Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith

Introduktion til kliniske retningslinjer. Vejen til bedre kvalitet

Kvalitetsstandard for rehabiliteringsforløb Serviceloven 83a

NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK

Valgfri specialefag for SSH uddannelsen trin 1

Horsens Kommune status på Hjemmehjælpskommissionens anbefalinger

Hjemmehjælpskommissionen. Visitatorernes årsmøde 2013

Rehabilitering og Demens - giver det mening og hvordan? FAGLIG DEMENSDAG

De pårørende Mulighed, forskning og dilemma - borger- og pårørendeinddragelse, hvorfor og hvordan

Sundhedssamtaler på tværs

Syddansk Universitet. Publication date: Document version Også kaldet Forlagets PDF. Document license Ikke-specificeret

Rehabiliteringsforløb på ældreområdet. Grundlaget for en håndbog. Ældre og demens Programleder Vibeke Høy Worm

Hvor er vi på vej hen i Rehabilitering?

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark

Strategi og handleplan for demensindsatsen på Bornholm Social- og Sundhedsudvalget, november 2017

ICF International Klassifikation af Funktionsevne

Skrøbelighed, funktionsevnetab og rehabiliteringsbehov hos ældre patienter, der modtager kemoterapibehandling for kræft i mavetarmkanalen

D A N I E L K R A G N I E L S E N, P H. D. S T U D E R E N D E

Individuel Placement and Support - IPS. 3.Oktober 2018

Rehabiliteringsbegrebet - hvad forstås der ved begrebet og hvordan kommer begrebet i spil i hverdagen?

N O T A T. 1. Formål og baggrund

Senior- og værdighedspolitik

Set, hørt - og forstået

Barrierer og muligheder for beskæftigelse af personer med handicap

Senior- og værdighedspolitik

Rehabiliteringsforløb og hjemmehjælp

Temadag om Apopleksi d.25.marts Temadag om Apopleksi 25.marts 2010

Formål/mål Beskrivelse Metode Faggruppe Kontaktperson/afsnit Fysioterapeutiske og ergoterapeutiske projekter. Litteraturgennemgang

FaKD Odense Kommune. Metropol. Projektgruppen K&E SST FVST SDU MPS

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Samskabelse og den hverdagsrehabiliterende tilgang

Høringsnotat - national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing, udredning og udvalgte indsatser

Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON

De næste timer. Erfaringer fra Planområde Midt Den forunderlige hjerne. Erfaringer fra puljeprojekter. Nationale anbefalinger

Hvor kommer hospicebevægelsen fra? Om den historiske udvikling af hospice

SSF temamøde Den rehabiliterende tilgang

Senior- og værdighedspolitik

Transkript:

Demens og rehabilitering Resultater fra kortlægning og litteratursøgning. Jette Thuesen postdoc REHPA, Videncenter for Rehabilitering og Palliation Studieleder Master i Rehabilitering, SDU

Demens og rehabilitering med afsæt i brugernes perspektiver (DEM-REHAB 2016 2019) FINANSIERET AF VELUX FONDEN FASE 1 Kortlægning FASE 2 Institutionel etnografi FASE 3 Litteratursøgning Modeludvikling

Rehabilitering ved demens hvad taler vi om? Cohen & Eisdorfer (1986): Rehab as a guiding philosophy and as a methodology in the provision of care Kognitiv rehabilitering introduceres i Danmark i 2010 (SST, 2010) Rehabilitering ved demens forskellige betydninger (SST, 2013; 2016; SÆM, 2017) Også internationalt anvendes rehabiliteringsbegrebet meget forskelligt ved demens 3

Lovændring 2015 - Serviceloven 83a Håndbog om rehabilitering på ældreområdet efter serviceloven: Mange kommuner har ikke tidligere tilbudt rehabiliteringsforløb til ældre i palliativ behandling eller til ældre med demens. Men netop disse to grupper kan i høj grad have gavn af rehabiliteringsforløb, idet rehabiliteringsforløb kan højne mestringsevner og livskvalitet og derved den samlede funktionsevne. Dette er i tråd med praksis inden for sundhedsområdet, fx anbefaler Sundhedsstyrelsen, at palliation og rehabilitering samtænkes i sundhedsfaglige indsatser. (Sundhedsstyrelsen 2016) 4

Kognitiv rehabilitering (Linda Clare 2016; 2017) Rehabilitering ved kognitiv funktionsevnenedsættelse Formål: at gøre det muligt for mennesker med demens at deltage i hverdagen, i familien og i lokale fællesskaber, på en måde som er meningsfuld for dem. Disability perspektiv (ICF) Sammenhængende ramme for støtte til mennesker med demens og deres familie 5

Vejledende principper i kognitiv rehabilitering iflg Clare Understøtte at mennesker er så uafhængige som de ønsker at være Har så stor kontrol som muligt over hverdagen (daily life) Har mulighed for at være engageret i meningsfulde roller og aktiviteter Kan integrere oplevede forandringer i en sammenhængende og vedvarende oplevelse af identitet Personcentreret & individualiseret (Clare 2016; 2017) 6

Virker det? small but growing evidence base demonstrating that cognitive rehabilitation is effective in supporting everyday functioning, reducing disability, and delaying institutionalization (Clare 2017). 7

Scoping review Hvad karakteriserer rehabilitering, herunder re-ablement, som multi-komponente interventioner ved Alzheimer s demens? Indholdskomponenter tværfaglighed setting personcentreret QoL ADL Ingen tydelige mønstre ift indholdskomponenter - struktur proces outcome Ravn, Petersen og Thuesen 2017 (submitted) 8

National survey Vi har spurgt til: Systematisk udredning og vurdering af behov (fysisk, psykisk, kognitivt, socialt, mål og ønsker for hverdagslivet) Konkrete indsatser Koordinering Tværsektorielt samarbejde (palliativ indsats) Alle data er fra national survey der forventes afrapporteret ultimo 2017 - Thuesen et al 2017 9

KOMMUNAL INDSATS Indgår rehabilitering som begreb i kommunens demenspolitik eller i andre dokumenter om kommunens politikker/retningslinjer/handleplaner på demensområdet? (flere krydser mulige) n=95 Antal (%) Ja, i forbindelse med den generelle indsats for hjemmeboende 79 (83) Ja, i forbindelse med rehabilitering efter 83a i Serviceloven 58 (61) Ja, i forbindelse med plejehjemsindsatsen 46 (48) Nej 10 (11) 10 Jeg ved det ikke 2 (2)

REGIONAL INDSATS Har I nogle indsatser, I betegner som rehabilitering - dvs. anvender I begrebet rehabilitering? n=34 Antal (%) Ja 7 (21) Nej 27 (79) Ved ikke 0 (0) 11

Hvad siger patienterne? Vi har en masse patienter, der spørger, jamen, hvad kan jeg selv gøre. Skal jeg løse kryds og tværs, skal jeg løse opgaver på nettet, hvad skal jeg. Vi siger, jamen, det kan ikke skade, men vi ved ikke hvordan evidens er, for der er ikke ordentlig forskning på området - endnu i hvert fald. Der er rigtig mange der kommer - hvad kan vi selv gøre. ( ) Det synes jeg er blevet mere almindeligt, at de spørger om det. Det gjorde de ikke da jeg startede her for mange år siden. Men nu spørger folk - Nu kommer I med alle de der diagnoser, hvad kan jeg så selv gøre. Det er især de pårørende, der siger det. Svar fra regional survey 12

Et nyt syn på rehabilitering Mere familiecentreret og omgivelsesorienteret Andre mål? habilitering? palliativ rehabilitering? 13

Et nyt syn på demens og hverdagen med demens? Tolkningsressourcer? Nye måder at være passende på? Nye arenaer for fiasko (Minkler & Holstein 2003) 14