Ny viden fra Bio-Value

Relaterede dokumenter
Grønne proteinkilder perspektiver og udfordringer. Biobase

PERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING

Proteinudnyttelse i græs

For og imod GMO i foder og mælk

PROTEIN og MILJØ fra GRÆS Kan vi fodre kvæg, svin og høns med græs?

Miljøvenlige afgrøder til energi, fødevarer og materialer

PROTEIN EKSTRAKTION FRA GRØN BIOMASSE

PROTEINUDBYTTER OG KVALITET AF PRODUKTER

Perspektiver for udvikling af bioraffineringsteknologier

BIORAFFINERINGSTEKNOLOGIEN

Forskningsaktiviteter om alternative proteinkilder Grøn protein

BIORAFFINERING DER SKABER VÆRDI: RESULTATER OG ANBEFALINGER FRA FORSKNINGS- OG INNOVATIONSPLATFORMEN BIOVALUE

BIO-VALUE - en strategisk platform for forskning og innovation i bioraffinering

Kan biomasse av kløver, luserne og raigras erstatte soya?

SUBLEEM - Generisk pilotanlæg til kaskadeudnyttelse af restressourcer gennem bioraffinering

Eksempler på nye lovende værdikæder 1

Dansk biomasse til bioenergi og bioraffinering. Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi

Afslutningskonference. Axelborg 24. juni 2013 AGROBIOSAM. Anvendelsen af Grønne RessOurcer i det BIObaserede SAMfund AGROBIOSAM.

Arbejdsgruppen for bioøkonomi Erik Fog Afd. f. Økologi ØKOLOGISK BIORAFFINERING - ERFARINGER FRA ORGANOFINERY-PROJEKTET

Bæredygtigt protein Made in Denmark - Hvordan og hvornår bliver det en god forretning?

Proteinproduktion i Limfjordsoplandet - Er det løsningen på både vandmiljøudfordring og økologiens særlige udfordringer?

Miljømæssig bæredygtighed af grønt protein

Bioraffinering. Lars Villadsgaard Toft, Bioøkonomichef SEGES

Introduktion til Sektion for Bæredygtig Bioteknologi Mette Lübeck

Potentialet for samproduktion af bioenegi og protein i græsser Kan vi fastholde fødevareforsyningen og mindske miljøpåvirkningen fra dansk landbrug?

IDA Miljø. Anvendelsen af grønne ressourcer i det biobaserede samfund. Biomassens betydning i det biobaserede samfund 12.

Hvad er den bedste hvede til bioraffinering? CLAUS FELBY, DET NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET

Kan sukkerroer være kick-start til bæredygtig dansk produktion of biopolymerer?

Perspektiver, udfordringer. bioraffinering. og muligheder i grøn. Erik Fog SEGES Økologi Innovatation Møde med GUDPs bestyrelse d. 18.

Kan vi øge produktionen af biomasse og samtidig reducere landbrugets miljøpåvirkning? Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi

POTENTIALE OG UDFORDRINGER FOR FORSKNINGEN

BIOØKONOMI og BIORAFFINADERIER

Afgrøder til bioethanol

Udsendt: Samlet årsregnskab 2013 til grund for 1-sides regnskab til FI Faglig statusrapport 2013 og aktivitetsplan 2014

BIOENERGI. Niclas Scott Bentsen. Københavns Universitet Center for Skov, Landskab og Planlægning

Bioprocessering af proteinafgrøder

REnescience enzymatisk behandling af husholdningsaffald

TATION. Bæredygtighedsmæssige udfordringer for den nuværende konventionelle og økologiske fødevareproduktion. Professor Jørgen E.

Potentialer i den biobaserede økonomi. Biorefining Alliance 24. juni 2013

Betydning af Kvælstoftilførsel for Proteinindhold, Proteinets Ekstraherbarhed og Proteinkvalitet ved Fraktionering af Græs og Kløver

TEKNISKE LØSNINGER TIL UDVINDING AF PROTEIN FRA KLØVERGRÆS

Korn og halm til bioethanol råvarepotentiale, kvalitet og konverteringsteknologier

Rødkløver som foder fordøjelighed, proteinkvalitet og -nedbrydelighed

IDA -ARRANGEMENT CIRKULÆR BIOØKONOMI NYE MULIGHEDER OG NYE TEKNOLGIER

Fibre fra gylleseparering hvor stor er forskellen i deres kvalitet, og hvordan anvendes de optimalt?

Det Biobaserede Samfund

- Særlige danske konkurrenceparametre - Bæredygtig ressourceudnyttelse

Hvad kan vi i forskningen? Nye muligheder for landmanden de kommende 5-10 år. Institutleder Svend Christensen Københavns Universitet

Teknologiudvikling indenfor biomasse. Claus Felby Faculty of Life Sciences University of Copenhagen

HALM, DYBSTRØELSE OG ANDRE TØRSTOFRIGE BIPRODUKTER TIL BIOGAS FORBEHANDLING OG POTENTIALER

BLÅ BIOMASSE TIL BIOENERGI & BIORAFFINERING

Marie Trydeman Knudsen Knudsen

Konkrete muligheder og udfordringer Produkter af kartofler (Nicolai Hansen, KMC)

MERE GRÆS SOM LØSNING PÅ MILJØKRAVENE?

DYRKNING AF PROTEIN I HAVET

Seminar Membraner optimering & besparelser tid, vand og energi. 9. April 2014 kl KU, Auditorium A , Rolighedsvej 23, Frb C

Udfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne

Hvad siger kunder, virksomheder og organisationer til grøn bioraffinering? En interessentanalyse

Dansk produceret protein Plantekongres Projektleder Cand. Agro. Sønke Møller

Potentiale ved anvendelsen af græs til biogasproduktion. Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi

-kan landbruget lave både mad og energi samtidig? Claus Felby Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet

Afgrøder til biogasanlæg

Øget planteproduktion og bedre miljø samtidigt! Uffe Jørgensen

AARHUS UNIVERSITET. Til Miljøstyrelsen. Vedr. bestillingen: Græsbaseret proteinkoncentrat, fodereffektivitet, gyllekvalitet og dyresundhed

Workshop 3: Fødevareingredienser og pharma produkter fra grøn biomasse, bi og restprodukt

Økonomiske vurderinger i forhold til værdikæden for Gul Bioraffinering Jensen, Jørgen Dejgård; Gylling, Morten; Jørgensen, Henning

Fremtidens landbrug i Det biobaserede samfund. Indlæg ved møde på AU-Foulum 8. Oktober 2013 Erik Steen Kristensen

»Virkemidler til grundvandsbeskyttelse

Kvalitet og udnyttelse af protein i græs og kløver

DEN BIOBASEREDE ØKONOMI. Hvordan kan bioteknologien skabe øget bæredygtighed, effektivitet og værdiløft indenfor fødevareerhvervet?

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg

FRILANDSSVINEPRODUKTION

Ny viden om hvordan afgrødernes fysiologiske kvælstofudnyttelse kan øges

Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28.

De danske muligheder for omstilling til en bioøkonomi hvilken omstilling taler vi om? Anne Maria Hansen, Teknologisk Institut

ALTERNATIVE PROTEINKILDER

Ansøgningsskema til Region Midtjyllands initiativer og programmer

SPIR. Strategic Platforms for Innovation and Research. Opslag Det Biobaserede Samfund. V. Direktør Svend Erik Sørensen, Danish Crown A/S

Lokal bioøkonomi-satsning: Nye højværdiprodukter af relevans for både Klima, Miljø og Sundhed; Udvikling & Jobskabelse

Hvad er de praktiske og teknologiske udfordringer for en større biogasproduktion Henrik B. Møller

KOD - Set fra biogas anlæggenes side. Biomassechef PhD Bioenergy Jacob Wagner Jensen

Hvorfor? Brug for poli+ske pejlemærker for landbrugets udvikling Landbrugsloven liberaliseret Markedsdrevet udvikling. Det bæredyg+ge landbrug?

Anden pitch-runde. INBIOM, Innovationsnetværket for Biomasse Food Network DK Innovationsnetværk Service Platform

Danmark i et globalt biobaseret samfund. vil vi være kunder eller producenter?

KOD - Set fra biogas anlæggenes side. Biomassechef PhD Bioenergy Jacob Wagner Jensen

Kyllinger på friland genotyper, vækst og fodring. Sanna Steenfeldt og Klaus Horsted Aarhus Universitet

Tang som fodermiddel og betydning for køernes metanproduktion

PRODUKTION AF TANG TIL FØDEVARER OG FODER

INDUSTRIEL BIOTEK HISTORIEN OG POTENTIALET FOR DANMARK

Går jorden under? Kvælstofforsyningen på økologiske plantebedrifter

Muligheder for et drivhusgasneutralt

DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER. AARHUS UNIVERSITET Tangnetværket Tang til energi. Annette Bruhn. PhD forsker projektleder.

Havets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder

RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING?

Kvægbedriftens klimaregnskab

BioMaster affaldskværn 3.0. Din madlavning kan blive billigere, hvis du vælger biogas

Hvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab

AARHUS UNIVERSITET STYRKER FORSKNING OG SAMARBEJDE OM CIRKULÆR BIOØKONOMI

GRÆSBLANDINGER SOM FODER - RESULTATER AF FODRINGSFORSØG PÅ DKC

Lidt om AgroTech og om fremtiden

Transkript:

Dansk Bioøkonomikonference 27. September 2018 Ny viden fra Bio-Value Danmarks største projekt om bioraffinering Henning Jørgensen Plante- og Miljøvidenskab Københavns Universitet

BioValue forsknings og innovationsplatformen BioValue (2013-2018) har arbejdet på at udvikle grundlaget for bioraffinering. Indsatsen har fokuseret på alle led i bioraffineringskæden - fra optimering af biomassetyper over udvikling af nye høst- og lagringsteknologier til konvertering og separation af biomassens komponenter og fremstilling af materialer, kemikalier og foder.

Partnere i platformen I alt 4 universiteter, 10 større virksomheder, 2 GTS-institutter og innovationsnetværk har deltaget i platformen dækkende viden og kompetencer inden for hele værdikæde fra jord til bord/produkter Der har envidere været gennemført 10 innovationsprojekter med SME er og partnere i BioValue. Platformen har haft et budget på ca. 160 millioner kr og har været støttet med 50% fra Innovationfonden og 50% fra partnerne

BioValue resultater

Nye afgrøder og sorter til bioraffinering Mere og bedre biomasse til bioraffinering Test med nye dyrkningssystemer på AU mulighed for dobbelt udbytte men reduceret udledning af nitrat. Markforsøg på KU viser betydelig variation i halmudbytte mellem hvedesorter og mulighed for at forbedre total biomasseudbytte med fx triticale uden at gå på kompromis med kornproduktion (Dual purpose crops). Den totale produktion af råprotein per ha kan fordobles i forhold til nuværende afgrøder.

Grøn biomasse til protein Stor import af sojaprotein Omkostning for dansk landbrug, som ikke skaber væsentlig omsætning i DK. Bæredygtighed og klimaaftryk kan diskuteres Græs og bælgsæd indeholder meget protein Meget miljøvenlig produktion (nitrat, pesticider, kulstof i jord) Høje udbytter Proteinbehov i husdyrproduktion Forbrug i DK: 2,7 mill ton/år Produktion i DK: 1,7 mill ton/år Import: 1 mill ton/år Scenarie: kløver/græs/lucerne på 400.000 ha udbytte: 11.000 kg TS/ha 2.500 kg protein/ha 4,4 mill t tørstof 1 mill t protein Perspektiver i bioraffinering Protein til enmavede dyr Protein/fiber til drøvtyggere Andre højværdiprodukter

Ekstraktion af protein Frisk græs Pulp Juice Protein/brunsaft Grøn biomasse Biomasse input Neddeling Shredder Fraktionering Skruepresse Fiber/pulp Ensilering Kvægfoder Juice Brunsaft Proteinkoncentrat Væske/protein separation Centrifuge Proteinudfældning Varmeveksler Biogas Kraft/ varme

Pilot/storskala forsøg Pilotanlæg på Aarhus Universitet 500-1000 kg tørstof i timen Fodringsforsøg med kvæg, grise og høns Kvægforsøg viser højere mælkeydelse ved fodring med pulp Fodring med proteinkoncentrat til grise og kyllinger viser at fordøjeligheden er lavere end sojaprotein, men ved lav dosering påvirkes væksten ikke.

Økonomisk vurdering af grøn protein

Nye raffineringsmetoder til gul biomasse Ny viden fra KU og DTU skaber grundlag for mere effektiv forbehandling og enzymatisk hydrolyse Nye enzymer fra Novozymes giver mere effektiv frigivelse af sukker fra biomassen og renere lignin DTU har i laboratorieskala demonstreret brug af membranseparation til oprensning af sukkerstrømmen Ny proces baseret på kombination af enzymer og membranreaktor til separation af xylose og glukose i sukkerstrømmen

Højværdi produkter fra gul biomasse Det globale marked for aminosyren lysin på omkring 30 milliarder kr. I regi af BioValue er på DTU udviklet ny bakteriestamme til produktion af lysin, der udnytter alle sukkerstoffer fra biomassen. Tested i laboratorieskala.

Højværdi produkter fra gul biomasse Haldor Topsøe har sammen med DTU udviklet nye kemiske katalysatorer og processer til direkte omdannelse af sukker fra biomassen til mindre molekyler er byggestene for fx plastik. Dele af processen testet i pilotskala. MEG er vigtigt component i PET plastik til emballage og flasker. Det globale MEG marked er omkring 150 milliarder kr. MVG er ny biobaseret byggesten med interessante egenskaber.

Udnyttelse af lignin Laboratorieudvikling af processer til omdannelse af lignin til mindre kemiske byggestene til fx plast. Pilotanlæg på Aarhus Universitet til hydrotermisk behandling af lignin til fx bioolie. Georgia Tech Modificering af lignin til brug som bæredygtigt alternativ til traditionelle bindere i forbindelse med produktionen af Rockwool

Konklusioner BioValue platformen har levet afgørende ny viden og teknologi til at understøtte udviklingen af bioraffinering i Danmark Nye og mere bæredygtige dyrkningssystemer og afgrøder til levering biomassen til fremtidens bioraffinaderier er blevet afprøvet En række ny/forbedrede teknologier til separation og konvertering er blevet udviklet i laboratorieskala og nogle opskaleret til pilotskala Økonomimodeller og livscyklusanalyser er blevet anvendt til miljø- og bæredygtighedsmæssig vurdering af teknologier og værdikæder Platformen har resulteret i en betydelig vidensopbygning blandt partnerne og uddannelse af 18 ph.d. ere og 6 post docs

Fremtidig forskning i bioraffinering Der er stadig behov for en fokuseret forskningsindsats inden for følgende områder: Nye sædskifter og teknologier til høst og oplagring af biomasse målrettet behovet for kontinuert forsyning i fremtidens bioraffinaderier Planteforædling rettet mod nye robuste afgrødesorter med høj produktivitet Teknologier til separation og oprensning af komponenter og produkter i bioraffinaderier Teknologier til enzymatisk, katalytisk og/eller mikrobiel omdannelse af sukkerforbindelser fra biomasse Teknologier til omdannelse af lignin til højværdiprodukter Økonomimodeller og livscyklusanalyser til miljø- og bæredygtighedsmæssig optimering af bioraffineringsteknologier og - strategier

Afslutningshæfte Tilgængelig online fra omkring november

For mere information besøg BioValues hjemmeside på www.biovalue.dk Eller kontakt platformskoordinator Jan K. Schjørring (jks@plen.ku.dk) Københavns Universitet