3. udgave af mål og indholdsbeskrivelse for Byskovskolens SFO afdeling Asgård- distrikt og center.

Relaterede dokumenter
Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune

Byskovskolens mål og indholdsbeskrivelse oktober 2015

Mål- og indholdsbeskrivelser for Labyrinten og Benløsegården 2010

Mål- og indholdsbeskrivelserne er fastsat af kommunalbestyrelsen og offentliggøres på kommunens hjemmeside.

Mål- og Indholdsbeskrivelser for SFOer i Ringsted Kommune.

Mål- og indholdsbeskrivelser for SFOerne

HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge

Forslag til mål og indholdsbeskrivelser i Faxe Kommens skolefritidsordninger

Vorrevangskolens SFO Værdigrundlag

Indholdsfortegnelse. Forord

SYDFALSTER SKOLE. Mål- og indholdsbeskrivelse, Sydfalster Skole SFO. SFO ens medvirken til at udmønte kommunens sammenhængende børnepolitik.

Vinding SFO MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE. August 2014 Børn og Unge

Mål- og indholdsbeskrivelse for. SFO Marievang Holmstrupvej Slagelse Kommune

Mål og Indholdsbeskrivelse. November 2016

Mål og indholdsbeskrivelse for Thurø Skoles SFO i skoleåret

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning

Mål- og indholdsbeskrivelser SFO Kongevejens Skole

1.Indledning Auraskolens fritidsafdeling - kerneværdier og læringsmål Fakta... 5

På Skovboskolen har vi nogle principper og værdier der kendetegner skolen. Vi lægger vægt på åbenhed, dialog, ansvarlighed og fleksibilitet.

Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO

Mål og indholdsbeskrivelse. Grejsdal skoles SFO. SFO en er en integreret del af skolen

Allerslev Skole SFO Mål- og indholdsbeskrivelse

Skabelon for mål - og indholdsbeskrivelser for folkeskolernes fritidstilbud i Sorø Kommune. Godkendt i byrådet juni 2016.

Mål for GFO i Gentofte Kommune

Fælleskommunal mål- og indholdsbeskrivelse for SFO

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende

Fjordbo USFO. Fjordbo holder til i to velfungerende bygninger kun adskilt af en legeplads.

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.

Pædagogiske læreplaner isfo

Vemmelev skolefritidsordning. Skolevej Vemmelev sfo Mobil

Hvilke rammer og struktur kræves? Faglig kompetente og synlige voksne. Klare og enkle regler. Gode fysiske rammer.

Mål og indholdsbeskrivelser. SFO Buen og Pilen

UDKAST Horsens Kommunes fælleskommunale Mål- og indholdsbeskrivelser for SFO

Mål- og Indholdsbeskrivelse Næsbjerg SFO. Varde Kommune 2014.

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

Vestfjendsskolens SFO - Firkløveren

Mål og indholdsbeskrivelse af Korning SFO

Her indsættes et billede af SFO-børn. Kommunal ramme for mål- og indholdsbeskrivelser i SFO

Fokus OMRÅDER. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Mål- og indholdsbeskrivelse for Bording Skoles SFO

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole

Mål- og indholdsbeskrivelse for Jels Skoles Fritidsordning

Den pædagogiske praksis synliggøres, dokumenteres og evalueres ved at:

Mål- og indholdsbeskrivelser. for Skolefritidsordningerne på Grundskolerne i Tønder Distrikt.

Mål- og indholdsbeskrivelse 2015 for. SFO Fristedet. Bildsøvej Slagelse. SFO Kommunemestre i bordtennis for hold.

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

- Børn og unges udvikling og læring - Fællesskaber - Sundhedsfremme og tidlig indsats - Forældre - Sammenhæng og udsyn

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Ringkøbing-Skjern Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO- og SFO-klub i Halsnæs Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Ringkøbing-Skjern Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for Skolefritidsordninger i Skive Kommune

MÅL OG INDHOLDSBESKRIVELSE I SFO PÅ LUNDERGÅRDSKOLEN Skoleåret 16/17

Mål- og indholdsbeskrivelse i SFO SFO-MARIEHØNEN KOLDBY SKOLE

Det Pædagogisk eftermiddagstilbud i Halsnæs Kommunes folkeskoler.

INFORMATIONSMØDE PÅ TRØRØDSKOLEN DEN 27. NOVEMBER 2017 KL

Hvilke rammer og struktur kræves? Faglig kompetente og synlige voksne. Klare og enkle regler. Gode fysiske rammer.

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO.

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. Special Fritteren

Dagtilbudspolitik. Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Helhedsskole på Issø-skolen.

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole

Mål og Indholdsbeskrivelse for skolefritidsordningen Gården, Bryndum skole

Gode relationer mellem børn og voksne samt et bredt udvalg af aktiviteter er det vi mener der skal og kan bære vores dagligdag.

Mål- og indholdsbeskrivelse for Bording Skoles SFO

Børnene søger en eller flere kammerater og navnsætter kammeraten. Alle børn kan lege med andre børn i en gruppe

Mål og indholdsbeskrivelse. i SFO Musvitten - Vittenbergskolen, Ribe

INKLUSION Strategiske pejlemærker

HØJVANGSKOLEN !!!!!!!!!! Skolereform Højvangskolen 2014 Forældreudgave !!!

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle.

Ved skolebestyrelsesformand Finn Juel Larsen

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

NOTAT. Sagsbeh.: Peter Krog Journalnr.: 09/2981

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Ringkøbing-Skjern Kommune

Læreplaner og læring i fritiden

SFO og klub har samme daglig ledelse og personalet arbejder delvist på tværs af tilbuddet i hver afdeling.

Tillæg til folderen MÅL OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR FOLKESKOLENS SKOLEFRITIDSORDNINGER

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen

Rammebeskrivelse for SFO ernes arbejde med mål og indholdsbeskrivelser. Center for Børn & Undervisning Faxe Kommune 2016

SFO og SFO-klub bidrager som en aktiv medspiller til opfyldelse af folkeskolens og skolereformens hensigt og formål. 1

Mål og handleplan SFO Højvangskolen

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Ringkøbing-Skjern Kommune

Tillæg til folderen MÅL OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR FOLKESKOLENS SKOLEFRITIDSORDNING. Bøgeskovskolens SFO

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem

Specialklasserne på Beder Skole

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune

Mål -og indholdsbeskrivelser. for skolefritidsordninger

Børnehaven Skolen Morsø kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Ringkøbing-Skjern Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for Trongårdsskolens SFO

Principper for skolehjemsamarbejdet

Rammebeskrivelse for SFO ernes arbejde med mål og indholdsbeskrivelser. Center for Børn & Undervisning Faxe Kommune 2017

Transkript:

1 Den 1. august 2014. 3. udgave af mål og indholdsbeskrivelse for Byskovskolens SFO afdeling Asgård- distrikt og center. Læser opfordres primært til at læse kolonne 3, som består at den mere konkrete beskrivelse af mål og indholdsbeskrivelse på Afdeling Asgård - distrikt og center. Indholdskrav 1. Folkeskolens formål er i samarbejde med forældre at give eleverne kundskaber og færdigheder, der: -forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere -gør dem fortrolige med dansk kultur og historie -giver dem forståelse andre lande og kulturer -bidrager til deres for forståelse for menneskets samspil med naturen -og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling Skolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. Skolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati. Mål- og indholdsbeskrivelse gældende for samtlige SFOer i Ringsted kommune. SFOernes formål er det samme som Folkeskolens formål (se kolonne 1). Det betyder, at SFOernes medarbejdere i forpligtende samarbejde med børnehaveklasseledere og lærere planlægger og gennemfører fælles aktiviteter og pædagogiske arrangementer. SFOerne har særlig fokus på omsorg og på at skabe rum, tid og mulighed for at udfordre børnenes nysgerrighed, kreativitet og lyst til gennem egen virksomhed at udforske og lære nyt. Leg og legeprægede aktiviteter er dominerende for SFOernes arbejdsformer. I SFOerne supplerer leg og læring hinanden. Afdeling Asgård distrikt og center mål- og indholdsbeskrivelse i tilknytning til den centralt fastlagte beskrivelse i kolonne 2. På Byskovskolens afdeling Asgård er der et forpligtende samarbejde mellem pædagoger og lærere. Samarbejdet sker i det daglige arbejde med børnene og i teammøder planlagt til 1½ time hver 14 dag. Fælles opgaver og oplevelser fra undervisning samt adskilte oplevelser fra hhv. undervisning og SFO danner her grundlag for fælles refleksion og planlægning. SFOens pædagoger er tilknyttet hver deres klasse som klassepædagog. I distriktets 0. til og med 3. klassetrin deltager pædagogen som ressourceperson ugentligt i 4 undervisnings-lektioner. Pædagoger i distriktet varetager understøttende undervisning og krop og bevægelse. Pædagoger gives forberedelsestid til planlægning af undervisningen. I centret, hvor der i mange klasser

2 er tilknyttet en pædagogmedhjælper, deltager klassepædagogen ugentligt i 4 lektioner. Det kan være i undervisningslektioner eller lektioner i beskæftigelsen. Pædagoger i centeret varetager ligeledes understøttende undervisning og krop og bevægelse. Pædagoger gives forberedelsestid til planlægning af undervisningen. Klassepædagogen har, når denne deltager i undervisningen, fokus på at bringe den pædagogiske faglighed og forståelse i anvendelse i forhold til enkelte elever, grupper af elever, klassen og den samlede årgang. Pædagogens fokus på leg og læring er vigtigst i SFO-tiden, men har også vigtig betydning i undervisningen. Klassepædagogen er den, der støtter børnene i overgangen mellem undervisning og SFO samt i at finde sammenhæng mellem de to dele. Klassepædagogen har særligt ansvar for at sikre, at viden om kontaktbørn bringes videre fra SFO delen til de voksne i undervisningsdelen og fra undervisningsdelen til de voksne i SFO delen. Alle pædagoger i SFOen har et fælles ansvar for helheden og dermed alle børn. I SFO en afholdes der ugentlige møder, hvor medarbejderne planlægger og evaluerer SFO ens

3 dagligdag, en dagligdag der er baseret på tilbagevendende rutiner suppleret med særlige temauger besluttet på den årlige pædagogiske dag. Pædagogiske temaer vendes, der reflekteres over hvordan vi kan fastholde gode tiltag og hvordan vi kan udvikle nye. Der tales om enkelte børn og børnegrupper og hvordan vi som SFO kan støtte op om deres læring og udvikling. Vi har fokus på, at der planlægges tid og rammer for de børn, grupper af børn, klasser og årgange der har særlig behov. Dette med henblik på øget inklusion og trivsel. Børn, der har det godt følelsesmæssigt og fungerer godt socialt, har gode forudsætninger for udvikling og læring. På afdeling Asgård deltager pædagoger i planlægning og afvikling af temauger. På afdeling Asgård deltager pædagoger i planlægning og afvikling af arrangementer på årgangen. Det kan være aftenarrangementer eller arrangementer med efterfølgende overnatning. I SFO en har vi ugentligt et modul hvor SFO og beskæftigelse samarbejder omkring aktiviteter for hver årgang. ( 0. til og med 3. årgang) Modulet er etableret for i en mere overskuelig ramme, med fastlagte aktiviteter at fokusere på at støtte årgangens sociale samvær og trivsel. Vi ønsker at øge pladsen til forskellighed ved at fokusere på trivsel og rummelighed. Denne indsats forventes at kunne øge

4 2. Fra Børne- og Ungepolitikken: Alle skal både dannes og uddannes. 3. Fra Børne- og Ungepolitikken: Børn kommer til udtryk. SFOerne medvirker i børns dannelse og uddannelse. SFOerne skaber rammer for børnenes møde med vennerne og mødet med nye venner og man oplever at være en del af et fællesskab, har det sjovt, lærer nyt og har mulighed for fri leg og planlagte aktiviteter. SFOernes aktiviteter medvirker til, at børnene bliver kompetente til at klare sig i uddannelsessystemet og gør dem i stand til at klare sig i sammenhænge, der fordrer sociale kompetencer. SFOerne skal give børnene æstetiske oplevelser og oplevelser indenfor dans, musik, drama og billedkunst. SFOerne har en særlig opgave med at understøtte børns personlige udtryksformer. muligheden for inklusion på de enkelte årgange. På afdeling Asgård deltager centerpædagoger 6 gange årligt i fælles tværfaglige teammøder på de årgangstrin de er tilknyttet. Fastlagt tid til det tværfaglige teamsamarbejde er etableret for at bringe tværfagligheden i spil og sikre en fælles forståelse, der kan opkvalificere de tilbud børnene gives. SFO er struktureret igennem mange forskellige aktiviteter med henblik på at tilgodese alle børns behov. Vi er funktionsopdelt og deler lokaler med skolen. Når børnene kommer i SFO kan de på en tavle se dagens aktiviteter. Nogle børn har brug for støtte fra voksen mens andre selv søger det de har lyst til at lave. Aktiviteterne er indrettet således, at det både er sjovt og lærerigt at deltage. Fællesskabet om disse er udviklende for børnenes sociale kompetencer og færdigheder i forhold til aktivitetens indhold. SFO arbejder med inklusion som vision med øje for både individ og gruppe. Hver uge tilbyder vi forskellige kreative værksteder, hvor børnene kan lave smykker, malerier, ting i træ mm. I sommerhalvåret er der rollespil en gang om ugen og i vinterperioden spilles der ofte Neuf i hallen. Vi holder en gang årlig et

5 4. Fra Børn- og Ungepolitikken: De voksne er tydelige og fleksible. SFOerne skal tydeliggøre skolens bærende værdier, og hvordan disse er gjort operationelle i den pædagogiske praksis. Det pædagogiske arbejde samt rammerne for relationerne mellem børn og voksne skal være præget af tydelig struktur og fleksibilitet. Skolens pædagogiske personale er bevidst om deres rolle og ansvar som opdragere, igangsættere og inspiratorer. forældre arengement, hvor børn og medarbejder viser aktiviteter og produkter som der lavet af børn i deres tid i SFO. Pædagogerne deltager i undervisningen og er herigennem med til at formidle skolens værdigrundlag. Vi tænker værdigrundlaget ind i vores aktiviteter, som hver fredag planlægges en uge forud. Ugeplanen lægges på forældre intra og i Tabulex. Hver morgen tilrettes aktivitetstavlen, så både børn og forældre kan se hvilke aktiviteter der tilbydes.. Der tages forbehold for justeringer i forbindelse med sygdom i personalegruppen. Vi tilstræber en bredde af aktiviteter med henblik på børnenes ønsker og behov og med deltagelse af tydelige og engagerede voksne. 5. Fra Børne- og Ungepolitikken: Alle er indstillet på at samarbejde. SFOerne er kendetegnet ved rummelighed, engagement, fleksibilitet, høj faglighed, pædagogisk udvikling, respekt og anerkendelse. Der er en klar samarbejdskultur i det pædagogiske personale, der er organiseret i forpligtende fællesskaber. Det tværfaglige samarbejde er en pædagogisk resurse, som skaber mulighed for gode fleksible løsninger, der Kulturen i SFO danner ramme om et samarbejde, der er opmærksom på, at det er en trivsels og lærings opgave der er i fokus. Vi har som en naturlig del af vores samarbejde forpligtelse til at arbejde på tværs af mange faggrupper. Vi planlægger i fællesskab den kommende uge. Alle pædagoger i SFO deltager i klasser som en del af

6 6. Fra Børne- og Ungepolitikken: Kodeordene er ansvar, dygtighed og engagement. understøtter børnene og deres oplevelse af sammenhæng. Dette samarbejde sker i respekt for de forskellige roller og fagligheder samarbejdsparterne repræsenterer. SFO-personalet inviterer til og fordrer et tæt samarbejde med forældrene. SFOernes lokalefællesskab med undervisningdelen er en vigtig resurse, der er fælles ejerskab til. SFOernes pædagogik er baseret på, at der arbejdes med såvel det enkelte individ som grupper og med fællesskabet. SFOernes personalegruppe er pædagogisk kompetente og sikrer i samarbejde med skolens øvrige personale, at arbejdet med børnene giver plads til, at forældrene fortsat er de primære voksne for børnene. SFOerne tager initiativ til, at der udarbejdes klare gensidige forventninger mellem SFO, forældre og samarbejdspartnere, så alle påtager sig deres del af ansvaret for børnenes alsidige udvikling. undervisningsteamet. Samarbejdet betyder, at fagligheden kommer i spil fra flere faggrupper. Herved skaber vi bedre vilkår for at danne grundlag for faglig og social udvikling hos det enkelte barn. Pædagoger deltager i skole- /hjemsamtaler som repræsentant for både undervisningsdel og SFO. Udover disse samtaler opfordrer vi forældre til et tæt samarbejde omkring deres børn. Der arbejdes på inklusion i både skole og SFO som primært mål, hvilket betyder, at pædagogikken tilgodeser både individ og gruppe. Der er fokus på fagligheden i SFO. Vi arbejder hele tiden på at dygtiggøre os i forhold til vores kernegruppe og -ydelse. Kompetencen i medarbejdergruppen ses i bredden af ansatte pædagoger, PGUer medhjælpere og pædagogstuderende. På afdeling Asgård har vi i det daglige et forpligtende tværfagligt samarbejde, som skal sikre barnets alsidige udvikling. Vi arbejder i anerkendelse af og respekt for at forældre er de primære voksne for deres børn. Vi kan til gengæld bidrage med observationer af barnets trivsel og udvikling i forhold til SFOfællesskabet. SFO arbejder generelt med at skabe tilbud der er med til at give et indhold barnets fritid og

7 7. Fra Børne- og Ungepolitikken: Krop og bevægelse samt naturen prioriteres højt. 8. Fra Børne- og Ungepolitikken: Indgreb sker for barnets skyld. SFOerne arbejder bevidst på, at understøtte børnenes bevidsthed om kroppen og vigtigheden af bevægelse. Børnenes sundhed herunder kostbevidsthed er vigtig. SFOerne bruger naturen og giver børnene bevidsthed om naturens rigdom, om naturfaglige fænomener og kredsløb, om resursebevidsthed og om nødvendigheden af at passe på naturen. SFOernes personale er opmærksom på børnenes trivsel og udvikling og vil af hensyn til barnet gribe tidligt ind, hvis barnets trivsel eller udvikling er truet. dermed støtte op om barnets udvikling i forhold til at indgå i sociale fællesskaber. Vi tilbyder stikbold eller en anden fysisk aktivitet i morgen SFOen. En god rutine for børn der nyder den fysiske udfordring og som får brugt energi, inden de skal videre til undervisning. Vi opfordrer dagligt til udeleg. De voksne tager om eftermiddagen som regel initiativ til fysiske aktiviteter på legeplads og i hal. Børnene støttes til at udvikle og fastholde de fysiske aktiviteter de selv sætter i gang. Hver tirsdag fra efterårsferien og indtil påske, er der Skolesport i SFOen. Skolesport afvikles af pædagoger og uddannede junioridrætsledere, som er ældre elever på skolen. Vi har to temauger med fokus på at cykle og en temauge med fokus på rulleskøjteløb. Vi tilbyder i vinterhalvåret børnene at komme i Ringsted svømmehal en gang om måneden. Vi tilbyder et frugt kl 1400 hver dag. Vi har fokus på det enkelte barn, grupper af børn og den samlede SFO, og det er naturligt, at pædagoger deler deres observationer, overvejelser, usikkerhed og undren med hinanden og andre fagpersoner på skolen.

8 9. Mål for samspillet mellem SFOernes pædagogiske aktiviteter, skolens undervisning og samarbejdet mellem skole og hjem. For SFOerne er det et mål for samspillet mellem de pædagogiske aktiviteter, undervisningen og skole/hjemsamarbejdet, at dette af børnene opleves som en sammenhængende stimulerende helhed, hvor der vises omsorg og hvor der stilles krav. Samspillet åbner mulighed for, at børnene kan anvende erfaringer fra skolens undervisning i SFOen og erfaringer fra SFOen i skolen. Når vi bliver opmærksomme på og bekymrede i forhold til et barns eller en gruppe af børns trivsel, vil vi gøre os pædagogiske overvejelser i forhold til, hvordan vi som SFO kan støtte børnene. Vi vil samarbejde med andre fagpersoner på skolen for at danne os et overblik og gøre overvejelser om, hvordan undervisningsdelen og SFOen i fællesskab kan støtte barnets eller børnegruppens trivsel. Forældre til børn, hvor vi oplever bekymring, vil blive orienteret og involveret i indsatsen med henblik på at kunne støtte barnet og gruppen af børn Hvis en indsats i forhold til et barn ikke kan ske i samarbejde med forældrene, eller den fælles indsats ikke vurderes som værende tilstrækkelig, og barnets trivsel og udvikling fortsat vurderes som værende truet, gives underretning til kommunen. Forældre vil blive informeret om underretningen og dens indhold. For 0.-3. kl. er der teammøde mellem lærere og pædagoger hver 14 dag. (se tidligere afsnit.) Dette skaber en større sammenhæng mellem skole og SFO og giver et bredere billede af det enkelte barn. Det giver også barnet en oplevelse af, at vi er en helhed og ikke to instanser.

9 10. Den overordnede ramme for de pædagogiske aktiviteter og det samarbejde med forældrene, der foregår i SFOerne. SFOerne har en særlig mulighed for kontinuerlig kontakt til og samarbejde med forældrene. Dette indebærer, at der er tæt kontakt om barnets trivsel og udvikling. Med baggrund i en bred læringsforståelse tilrettelægger SFOerne rammer og aktiviteter, der stimulerer børnenes lyst til at indgå i sociale fællesskaber og at lære noget. De pædagogiske aktiviteter i SFOen og skolen koordineres. Det pædagogiske personale i skolen og SFOen arbejder tæt sammen om kontakten til forældrene. Det skal understreges, at Byskovkolens SFO vægter forældrekontakt og -samarbejde højt. Vi kontakter forældrene, når der er noget særligt om deres barn, som de bør vide. Kontakten kan ske telefonisk, eller når barnet bliver fulgt til eller afhentet fra SFOen. Forældre er meget velkomne til selv at henvende sig. Hvis der ikke er tilstrækkelig tid til en samtale her og nu, vil vi hurtigst muligt finde et andet tidspunkt. Klassepædagoger deltager sammen med lærere i forældremøder, hvor dagligdagen i SFOen beskrives. Forældre kan her stille spørgsmål til SFOens dagligdag og udtrykke forslag og holdninger hertil. Endvidere deltager klassepædagoger, lærere og forældre i skole-/hjemsamtaler om det enkelte barns hverdag og trivsel. Det er klassepædagogen, der står for beskrivelsen af barnet i SFOen. I distriktet findes disse beskrivelser i elevplaner, og i centeret findes beskrivelsen som en del af skolens samlede statusrapport. Den tidligere nævnte ugeplan giver forældrene mulighed for at følge med i de tilbud, vi har planlagt for deres børn, og støtte op om børnenes deltagelse ved

10 hjemme at tale med børnene om ugens aktiviteter. Hvis forældre savner en særlig indsats eller aktivitet, har de mulighed for at komme med deres ideer til pædagogerne. SFO afdelingsleder udsender efter behov nyhedsbreve til forældrene. Dette tilsendes via skoleintra og findes ligeledes på skolens hjemmeside under nyt fra SFO afdeling Asgård. 11. Omfang og på hvilken måde SFOerne tilbyder lektiestøtte. 12. Omfang og på hvilken måde SFOerne gør en målrettet indsats i forhold til støtte eller udfordringer til børn med særlige behov, forudsætninger m.v. Skolens pædagogiske personale afklarer holdningen til eventuel lektiestøtte. SFOerne kan etablere lektiestøtte, hvor børnene gives mulighed for tid, fred og rum til at læse lektier. Lektiestøtte i SFO-tiden kan, afhængig af opgavens karakter, varetages af lærere og/eller pædagoger. I nødvendigt omfang planlægger og igangsætter SFOerne aktiviteter med f.eks. et særligt læringsmæssigt og/eller socialiserende sigte for børn med særlige behov. SFOerne har særlig fokus på børns resurser og samtidig fokus på børn med psykiske, fysiske eller sociale vanskeligheder. Det pædagogiske personale udarbejder om nødvendigt særlige handleplaner herom. SFOerne er en del af skolernes I distriktet tilbydes børn som en del af den understøttende undervisning hjælp til lektielæsning. I centret tilbydes børnene ikke lektiehjælp. Børnene i centeret har lange undervisningsdage hvor den understøttende undervisning er en integreret del af skoledagen. Det er SFO ens holdning at børnene i SFO tiden bør støttes i at indgå i sociale relationer i de mange og forskelligartede tilbud. Alle pædagoger i SFOen har et fælles ansvar for helheden og dermed alle børn. Vi er opmærksomme på, at nogle børn har brug for mere voksenstøtte for at få positive og udviklende oplevelser i SFO en. Aktiviteter planlægges derfor under hensyntagen til børnenes særlige muligheder og behov. Regler under leg, bold- og rollespil er afstemt barnets eller børnegruppens kompetencer og motoriske færdigheder. Nogle skal have kortere løbebaner i rundbold og nogle skal stimuleres

11 arbejde med børn med særlige behov omkring adfærd, kontakt og trivsel. SFO-personale deltager i koordineringskonferencer. motorisk i rolige legesituationer, mens andre har behov for større udfordringer og konkurrence. Mange børn kan overskue SFO ens kompleksitet og formår selvstændigt at vælge blandt de forskellige muligheder. Andre skal støttes, af voksne i mindre grupper og i roligere rammer. 13. Omfang og på hvilken måde SFOerne inddrager krop, bevægelse og sundhed i hverdagen, herunder i hvilket omfang det sker i samarbejde med idrætsforeninger eller lignende. Arbejdet med børns sundhed er en central del af SFOpædagogikken. Motoriske aktiviteter og fysiske udfoldelser skal ud fra et forebyggelsesaspekt inddrages i SFOernes aktiviteter. Børnenes sociale kompetencer styrkes gennem fysisk aktivitet med rammer og regler baseret på leg og sport. Kontakt til det lokale Børnenes trivsel er et fokuspunkt på de ugentlige pædagogiske møder. Vi søger at skabe en tillidsfuld kontakt til børnene, så de finder det naturligt at kontakte en voksen, hvis der opstår problemer, de ikke selv kan løse. Hvis der er konflikter, involverer vi os og undersøger, hvad dette kan bunde i eller være udtryk for. Vi forsøger som udgangspunkt at hjælpe børnene til selv at løse konflikter. I SFOen lægges der pædagogiske handleplaner til børn med særlige behov. Vi er opmærksomme på, at børns sociale kompetencer styrkes gennem fysisk aktivitet med rammer og regler, baseret på leg og bevægelse, hvorfor vi i SFOen tilbyder mange idræts- og bevægelsesaktivitet. Via lokalefællesskabet med skolen har vi foruden fællesrummet i blok G adgang til husgernings-, håndarbejds- og musiklokale samt tumlesal og hal. Børn der har særlig brug for overskuelige rammer, kan søge til

12 foreningsliv bør indgå som en naturlig del af SFO-hverdagen. Hvor det er muligt, etableres spændende udendørs- og indendørs miljøer til fysisk udfoldelse. (Se i øvrigt pkt. 7) lokale 53 i blok G hvor en voksen støtter op om samvær og leg i rolige rammer. Vi har en stor naturlegeplads med mange legeredskaber, cykelbaner og hockey -og fodboldmål. Her har vi mulighed for at tilbyde forskellige aktiviteter samtidig med, at børnene selv kan lade sig inspirere og tage initiativ til fysiske udfoldelser. Nær ved skolen findes en mindre skov, der på alle årets tider er klar til at blive udforsket. I udkanten af skoven ligger en bakke, der i vinterperioder med sne giver mulighed for gode kælketure. 14. Overvejelser om balance mellem voksenorganiserede og børnenes selvvalgte aktiviteter med henblik på at sikre børnenes medindflydelse på, hvad de skal foretage sig i SFOerne. SFOernes pædagogiske arbejde tilrettelægges med respekt for børnenes egne valg af kammerater og aktiviteter. Via børnemøder eller lignende får børnene indflydelse og medbestemmelse på indholdet i SFO. De voksnes rolle i arbejdet i mindre grupper skal også sikre, at der arbejdes med temaer som omgangstone og trivsel. SFOerne har et varieret og fleksibelt aktivitetstilbud, som sikrer, at børnenes valg af aktiviteter er alsidige. SFOerne er kendetegnet ved, at børnene både kan være optaget af spontane og ikke planlagte lege og af planlagte lege, der igangsættes. SFO-aktiviteterne planlægges ud fra børnenes ønsker og ud fra en pædagogisk vurdering, hvor der tages hensyn til årstiden og børnenes behov. Børnene vælger selv aktiviteter, SFOen arbejder med dannelse, trivsel, relationer og sociale kompetencer som ledetråd i det pædagogiske arbejde. Ved at skabe rum til at børnene frivilligt kan vælge aktiviteter giver vi dem mulighed for selv at skabe legerelationer og spontan leg og frihed til at vælge. Dette skaber en læringsproces for barnet i forhold til at kunne vælge til og fra.

13 15. Angivelse af hvordan sammenhængen sikres ved overgang fra dagtilbud til SFO, herunder videregivelse af oplysninger om børnene. Mellem dagtilbuddene og SFOerne aftales gode rammer for overgang. Det etablerede Agenda 22- arbejde (samarbejde om overgangen mellem dagtilbud og skole/sfo) fastholdes og udvikles. Under hensyntagen til gældende lovgivning, videregives relevante oplysninger om børnene fra dagtilbud til skole/sfo og mellem SFOer. Samarbejdet om overgangen imellem daginstitution og skole/sfo sker ved at der i foråret planlægges og afvikles besøgsdage og overleveringsmøder, som skal sikre det enkelte barn en mere tryg overgang fra institution til skole. Overleveringsmøderne afholdes af børnehaveklasseleder, SFOpædagog, daginstitutionen og evt. forældre. Overleveringsaftalen er underskrevet af forældrene, og de implicerede parter har tavshedspligt. I overgangen arbejdes der i børnehaverne med et emne, f.eks. venskaber og dyr. Emnet videreføres i skolen /SFOen. Dette gennemgående emne for at skabe tryghed og sammenhæng i overgang mellem børnehaver og skole/sfo. Hvert efterår evaluerer de involverede forløbet med henblik på det fremtidige samarbejde. Der eksisterer et tilsvarende samarbejdet mellem afdeling Asgård og Benløsegården / SFO2 for børn der går i 3. til og med 6. årgang. Via forberedende forårsbesøg gøres distriktets 3.klasses børn parate til pr.1. august at starte på Benløsegården. Børn fra centeret deltager i disse forbesøg, for at vise dem, hvor deres kammerater skal gå fra den 1. august og vise dem en af de fritidsmuligheder der også er til for dem. Centerpædagoger, børn og forældre laver individuelle vurderinger om børnene skal gå på Benløsegården.

14 16. Andre temaer SFO-lederen er en del af skolens ledelsesteam. Klassepædagogen deltager i overleverings samtaler mellem SFO Asgård og Benløsegården. SFO leder og afdelingsleder deltager kontinuerligt i møder med afdelingens undervisningsledelse og den samlede skoleledelse på de to afdelinger, Asgård og Benløse. Der afholdes årligt en hel dags ledermøde, hvor lederne for ergoog fysioterapi ligeledes deltager. Gitte Asmussen. SFO leder