1 Modulbeskrivelse Modul 8 Sygepleje, psykisk syge patienter/borger og udsatte grupper Modulets tema og læringsudbytte Sygepleje, psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Modulet retter sig mod individuelle patientforløb og sygeplejevirksomhed af relationel, kommunikativ og vejledende karakter. Modulet retter sig mod patienter/borgere med psykisk sygdom og udsatte grupper. Modulet kan tilrettelægges i primær og i sekundær sundhedstjeneste i forhold til børn, unge, voksne og ældre. Efter modulet har den studerende opnået følgende læringsudbytte: At begrunde valg af sygeplejeinterventioner på baggrund af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden om sygeplejevirksomhed af relationel, kommunikativ og vejledende karakter At reflektere over etiske og juridiske problemstillinger i relation til patienter/borgere med psykiske problemer og sygdomme At redegøre for karakteristika vedrørende udvalgte psykologiske krisetilstande og psykiske August 2017
sygdomme At observere og identificere fænomener knyttet til psykologiske behov og reaktioner på psykiske problemer, sygdom og lidelse At tilrettelægge, udføre og evaluere sygepleje til patienter/borgere under hensyntagen til udvalgte psykologiske og eksistentielle aspekter som identitetsopfattelse, krise og angst og psykisk sygdom med respekt for den enkeltes integritet At anvende metoder, procedurer og redskaber til administration af medicin til udvalgte patienter/borgere At identificere dilemmaer og handle forsvarligt under hensyntagen til aktuel lovgivning og etiske retningslinjer At etablere, fastholde og afslutte professionelle relationer, dialog og samspil med patienter/borgere, pårørende, andre i det sociale netværk og samarbejdsparter At anvende kommunikative færdigheder og udføre sundhedspædagogisk virksomhed for patienter/borgere, pårørende og andre. Centrale fagområder ECTS-point: Teoretisk Klinisk Sygepleje 1 8 Sygdomslære 1 1 Farmakologi 1 0 Kommunikation 0 1 Pædagogik 0 1 Psykologi 0 1 Jævnfør Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje, Bek. nr. 29 af 24/01/2008. Modulets struktur og opbygning Modulet er et kombineret klinisk og teoretisk modul med 2 ugers teoretisk undervisning og 8 ugers klinisk undervisning. Den teoretiske undervisning er placeret i starten af modulet. Den kliniske undervisning i primær og i sekundær sundhedstjeneste. Den studerende skal deltage i klinisk undervisning i gennemsnitlig 30 timer om ugen. Den kliniske undervisning kan placeres på alle tidspunkter af døgnet og ugen, hvor der er lærings- og vejledningsmuligheder. 2/11
Modulets indhold Overordnet er indholdet i modulet rettet mod mennesker med psykiske sygdomme og mennesker i psykologiske krisetilstande og de kommunikative, relationelle og vejledende udfordringer knyttet til disse målgrupper. Heri indgår såvel et patientperspektiv som et sygeplejeperspektiv. Sygeplejen planlægges, gennemføres og evalueres i et samspil med patienten/borgeren og dennes pårørende. Det faglige indhold retter sig mod sygeplejerskens virksomhedsområde. Der er primært fokus på at udføre sygepleje og at formidle sygepleje, men der indgår også elementer af at lede sygepleje og at udvikle sygepleje. Klinisk undervisning Patientperspektivet At inddrage, reflektere og handle i forhold til: patientens/borgerens livshistorie, levevilkår og sociale netværk patientens/borgerens oplevelser, vilkår og handlinger i relation til at leve med psykiske problemer, sygdomme og lidelser. Sygeplejeperspektivet At udføre sygepleje Observere patienters/borgeres psykiske tilstand, sociale vilkår og fysiologiske behov Anvende observations- og vurderingsredskaber på det kliniske undervisningssted Identificere og prioritere patientens/borgerens behov for sygepleje, herunder vægtningen mellem sundhedsfremmende, sundhedsbevarende, forebyggende, behandlende, rehabiliterende og lindrende sygepleje Støtte i forhold til daglige aktiviteter, sociale færdigheder og opretholdelse af sociale netværk Støtte mestring af et liv med psykiske og sociale problemstillinger, herunder psykiske reaktioner som usikker identitetsopfattelse, krise og angst Administrere medicin Evaluere udført sygepleje Varetage professionel kommunikation og etablere, fastholde og afslutte relationer til patienten/borgeren og de pårørende Identificere og handle på etiske dilemmaer, juridiske problemstillinger, konflikter og uhensigtsmæssige magtrelationer Anvende nationale og lokale strategier, standarder, metoder og kliniske retningslinjer. 3/11
At formidle sygepleje Informere og vejlede patienten/borgeren om aspekter knyttet til sundhedsfremmende, sundhedsbevarende, forebyggende, behandlende, rehabiliterende og lindrende sygepleje Dokumentere indsamlede data samt planlagt og udført sygepleje i eksisterende dokumentationssystemer Undervise patienten/borgeren og de pårørende i sundhedsrelaterede emner og aspekter knyttet til psykiske sygdomme, psykologiske krisetilstande og behandling Fremlægge patientforløb ved rapportsituationer, konference mv., herunder anvende fagsprog. At lede sygepleje Planlægge og koordinere individuelle patient-/borgerforløb Samarbejde mono- og tværprofessionelt samt tværsektorielt om kontinuitet i patient-/borgerforløb. At udvikle sygepleje Begrunde vurderinger og handlinger ud fra praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden. Teoretisk undervisning Der afvikles teoretisk undervisning i fagene sygepleje, sygdomslære og farmakologi. Der er fokus på: psykiatrisk sygepleje, herunder jeg-støttende/-styrkende sygepleje, recovery og miljøterapi aktuel lovgivning om psykiatri og rettigheder for patienter/borgere psykiske sygdomme, herunder psykopatologi og psykotiske og ikke-psykotiske symptomer psykofarmaka, herunder antidepressiva, antipsykotiske præparater, stemningsstabiliserende præparater og hypnotika compliance. Specificering af fagindholdet fremgår af lokale læseplaner, undervisningsplaner mv. Metoder i klinisk praksis Sygeplejeprocessen, herunder dataindsamling, vurdering, identifikation af behov for sygepleje, mål, plan for sygepleje, handlinger og evaluering 4/11
Kliniske metoder til vurdering af patienters/borgeres fysiologiske tilstand, f.eks. registrering af vitale værdier og ernæringsscreening Kliniske metoder til vurdering af patienters/borgeres psykiske tilstand og sociale vilkår Didaktisk metode, herunder vurdering af patienters/borgeres læringsbehov, forudsætninger og motivation samt metoder til planlægning, udførelse og evaluering af undervisning Terapeutiske metoder, f.eks. miljøterapi og recovery Kollegial mono- og tværfaglig refleksion Elektroniske systemer til dokumentation af patient-/borgerforløb Kliniske retningslinjer, e-dokumentation og sundhedsaftaler Patientsikkerhed og registrering af utilsigtede hændelser. Undervisnings- og arbejdsformer Klinisk undervisning Vejlednings- og evalueringsmøder: Indledende planlægningsmøde mellem den kliniske vejleder og den studerende inden for de første to uger med gensidig forventningsafklaring og drøftelse af den individuelle kliniske studieplan. Fælles elektronisk evalueringsskema præsenteres for den studerende. Ugentlige vejlednings- og evalueringssamtaler mellem den kliniske vejleder og den studerende med ajourføring af den individuelle kliniske studieplan i Praktikportalen dokumentation af patient-/borgerforløb Efter intern klinisk prøve afvikles afsluttende evalueringssamtale mellem den kliniske vejleder og den studerende. Den studerende medbringer et print af det udfyldte evalueringsskema. retningslinjer, e-dokumentation og sundhedsaftaler Før-, under- og eftervejledning: Daglige drøftelser og refleksion med den kliniske vejleder eller daglige vejledere om plan for sygepleje og evaluering af udført sygepleje Vejledning i konkrete sygeplejesituationer af den daglige vejleder og den kliniske vejleder. Praksisfællesskabet: Mulighed for at indgå i faglige drøftelser Deltage i teamets fælles opgaver og rutiner. 5/11
Planlagte og fastlagte studieaktiviteter: Fastlagt studieaktivitet, som retter sig mod kommunikativ aktivitet. Den konkrete form af den fastlagte studieaktivitet fastsættes af det enkelte kliniske undervisningssted Planlagt studieaktivitet i form af seminar (se bilag 2). Selvstudium: Læse litteratur opgivet af det kliniske undervisningssted Finde, opgive og formidle viden fra selvvalgt litteratur Repetere relevant litteratur fra de foregående moduler Anvende og ajourføre Praktikportalen, herunder individuel klinisk studieplan. Teoretisk undervisning Tilrettelæggelse af teoretisk undervisning fremgår af lokale læseplaner, undervisningsplaner mv. Samarbejdsrelationer mellem den studerende, den kliniske vejleder, den ansvarlige for klinisk uddannelse og underviseren fra sygeplejerskeuddannelsen De primære samarbejdspartnere er den studerende og den kliniske vejleder, men der vil også indgå andre daglige vejledere. Den kliniske vejleder varetager såvel konkrete vejledningsopgaver i autentiske patient-/borgersituationer i primær og/eller sekundær sundhedstjeneste som overordnede vejledningsopgaver i samarbejde med den ansvarlige for klinisk uddannelse. I daglige undervisningssituationer kan den studerende få vejledning af såvel den kliniske vejleder som daglige vejledere. Den studerende og den kliniske vejleder gennemfører planlægnings-, uge- og evalueringssamtaler. Den studerende og den kliniske vejleder/uddannelsesansvarlige deltager i den fastlagte studieaktivitet (se afsnit ovenfor). Den studerende, den kliniske vejleder og underviseren fra sygeplejerskeuddannelsen deltager i den planlagte studieaktivitet (se afsnit ovenfor). En underviser fra sygeplejeuddannelsen er tilknyttet og deltager i seminaret og ved den interne kliniske prøve. Underviseren kan indgå i samtaler, hvor samarbejdet om studieforløbet kræver det. Den individuelle kliniske studieplan er et vigtigt samarbejdsredskab og udarbejdes i et samarbejde mellem den studerende og 6/11
den kliniske vejleder. Det er den studerende, der har det primære ansvar for at udarbejde den individuelle kliniske studieplan. Underviseren fra sygeplejerskeuddannelsen kommenterer første udkast til individuel klinisk studieplan og kan indgå som sparringspartner ved behov. Litteratur/pensum Pensum består af opgivet litteratur fra det kliniske undervisningssted samt litteratur opgivet af uddannelsesinstitutionen. Pensum består af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden. Pensum for den teoretiske undervisning er på 80-100 sider pr. ECTS-point, svarende til 240-300 sider. Pensum for den kliniske undervisning er på 30-50 sider pr. ECTS-point, svarende til 360-600 sider. Heraf opgiver den studerende selvvalgt litteratur svarende til 90-150 sider. Den kliniske vejleder godkender den studerendes selvvalgte pensum. Pensum knyttet til klinisk undervisning fremgår af pensumlisten, som det kliniske undervisningssted sender til den studerende sammen med velkomstbrevet. Selvvalgt pensum indskrives i Praktikportalen senest en uge før intern klinisk prøve. Bedømmelser At være studieaktiv er forudsætning for at deltage i den interne kliniske prøve. Den kliniske vejleder afgør, om den studerende har været studieaktiv. At være studieaktiv indbefatter, at den studerende: deltager aktivt i sygeplejeopgaver beskrevet i uddannelsesstedets generelle kliniske studieplan udarbejder individuel klinisk studieplan samt følger op på og ajourfører denne deltager aktivt i andre studieaktiviteter beskrevet i den generelle kliniske studieplan og i den individuelle kliniske studieplan gennemfører fastlagt studieaktivitet, som retter sig mod kommunikativ aktivitet gennemfører planlagt studieaktivitet med fokus på modulets tema i form af seminardeltagelse opgiver og får godkendt selvvalgt litteratur, som er indskrevet i Praktikportalen anvender og ajourfører de relevante elementer i Praktikportalen. 7/11
Intern klinisk prøve Modulet afsluttes med en intern klinisk prøve, som består af to delprøver (se bilag 1). Lektionsplan Lektionsplan Nedenstående er lektionsplanen for: Sygdomslære, Sygepleje og Farmakologi Lektioner: 27 Undervisere: Hedwig Kamphof (HEKA), Dorte Wiwe Dürr (DOWD), Anja (XT) Tema: Psykopatologi Lek.nr Emne/indhold Undervisnings og arbejdsform Litteratur/pensum 1 lektion Introduktion til modulet Oplæg og dialog Hvad vil det sige, at være sygeplejestuderende i psykiatrisk praksis? Initialer DOWD Sletterød, H. & Kragerup, J. (2011) At være sygeplejestuderende i klinisk praksis i psykiatrien i Kragerup,J.& Sletterød,H. (red) Psykiatrisk Sygepleje. Lærebog for sygeplejestuderende, Munksgaard, KBH. Den studerende læser: Modulbeskrivelse, studieaktiviteter og kriterier for prøven Psykiatrisk Sygdomslære Lektion 1-4 Sygdomslære: Sygdomslære: Intro til det psykiatriske speciale og centrale begreber. Herunder sygdomsklassifikationssystemet ICD-10. Skizofreni Psykoser Affektive sindslidelser Dialog Forelæsning Filmklip Inddragelse af cases Videbech, P., Kjølbye, M., Sørensen, T. & Vestergaard, P. (2014). Psykiatri. En lærebog om voksnes psykiske sygdomme. 5. udg. FADL s forlag. Side 15-29 (14 sider), side 112-147(35 sider), side 153-182(29 sider). HEKA Psykiatrisk Sygdomslære Lektion 5-8 Sygdomslære: Personlighedsforstyrrelser ADHD Dobbeltdiagnoser - misbrug. Dialog Forelæsning Filmklip Videbech, P., Kjølbye, M., Sørensen, T. & Vestergaard, P. (2014). Psykiatri. En lærebog om voksnes psykiske sygdomme. 5. udg. FADL s forlag. Side: 258-288 (30 sider), 308-316 (8 sider) HEKA 8/11
Angst Tema: Psykiatrisk sygepleje Psykiatrisk sygepleje Lektion 1-4 Psykiatrisk sygepleje: Hvad er psykiatrisk sygepleje? Psykiatriske sygeplejeteorier Recovery patientologi Tidalmodellen Dialog Forelæsning Filmklip & Cases fra praksis Hummelvoll, J.K. (2012) Helt ikke stykkevis og delt. Psykiatrisk sygepleje og psykisk sundhed. 4. udg., 1.opl. Hans Reitzels Forlag. Side 41-61 (20 sider) Hummelvoll, J.K. (2012) Recovery og bedringsorienteret omsorg (Kap. 2) I: Helt ikke stykkevis og delt. Psykiatrisk sygepleje og psykisk sundhed. 4. udg., 1.opl. Hans Reitzels Forlag. Side 62-77 (15 sider) Barker,P & Buchanan- Barker, P (2015): The Tidal Model. Mental sundhed, indsigelse og recovery, Munksgaard. 1.udg. 1.opl. Side:29-32,43-44, 57-68, 71-84 (29 sider) DOWD Psykiatrisk sygepleje Lektion 5-8 Psykiatrisk sygepleje: Miljøterapi Assessment metoder Etiske og juridiske aspekter i den psykiatriske sygepleje Dialog Forelæsning Inddragelse af cases Gruppearbejde med inddragelse af Elektronisk Patient Journal (EPJ) Buus, N. (2009). Miljøterapi i behandlingspsykiatrien. I: Psykiatrisk sygepleje. Niels Buus (red.) Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. Kap.13 S. 294-308 (14 sider) Barker,P. & Buchanan-Barker,P. (2009) Assessment i psykiatrisk sygepleje I: Psykiatrisk Sygepleje. Niels Buus (red), Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. Kap.9 S. 187-210.(23 sider) Psykiatriloven: Printervenlig udgave. https://www.retsinformation.dk/print.aspx?id=134497&exp=1 DOWD Tema: Psykofarmakologi Farmakologi Lektion 1-4 Farmakologi Intro til psykofarmakologi Tavleundervisning og gruppe arbejde Du kan med fordel have repeteret pensum i anatomi, fysiologi og biokemi fra modul 1,2 og 3 omkring nervesystemet, styresystemer, almen kemi, det endokrine system mm.. Opridsning af farmakologien fra modul 7, med fokus på psykofarmakologi. Pensum fra modul 7 forventes ikke genlæst. XTAnja 9/11
Antidepressiva ECT Lys- og vågeterapi og fysisktræning Stemningsstabiliserende farmaka: lithium og antiepileptika ADHD - medicin Poulsen, H.D.(2010) Basisbog i psykiatri, 1. udg. 2. oplag. Munksgaard, Kbh. kap. 3 side 71-74 (3 sider) (antipsykotika) Videbech, P., Kjølbye, M., Sørensen, T. & Vestergaard, P. (2014). Psykiatri. En lærebog om voksnes psykiske sygdomme. 5. udg. FADL s forlag. Side 333-338(5 sider). Lovring, I, Rasmussen, H. m.fl. (2009) Farmakologi, medicingivning og sygepleje, 11 udgave, 2 oplag. Dansk Sygeplejeråd, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, kap 32, side 334-340 (fra antidepressiva til antiparkinsonmidler)(6 sider). Poulsen, H.D.(2010) Basisbog i psykiatri, 1 udg. 2.oplag. Munksgaard, Kbh. Kap. 3, side 81-84 (3 sider). Farmakologi Lektion 5-8 Farmakologi Anxiolytika og hypnotica Tavleundervisning og gruppearbejde Lovring, I, Rasmussen, H. m.fl. (2009) Farmakologi, medicingivning og sygepleje, 11 udgave, Dansk Sygeplejeråd, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, kap 32, side 326-329 (3 sider) XTAnja Antipsykotika Videbech, P., Kjølbye, M., Sørensen, T. & Vestergaard, P. (2014). Psykiatri. En lærebog om voksnes psykiske sygdomme. 5. udg. FADL s forlag. Side 87-100 (13 sider), side 102-111 (9 sider). Farmaka mod afhængighed af psykoaktive stoffer Misbrug Lovring, I, Rasmussen, H. m.fl. (2009) Farmakologi, medicingivning og sygepleje, 11 udgave, Dansk Sygeplejeråd, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, kap 32, side 329-334 (til antidepressiva)(5 sider) Psykofarmakologi og perspektiv Poulsen, H.D.(2010) Basisbog i psykiatri. 1.udg. 2. opl. Munksgaard, Kbh. Kap. 3 side 75-81 (6 sider) 3 lektioner Fremlæggelser i grupper DOWD Evaluering af teoriforløbet på modul 8. 10/11
Bilag 1 Intern klinisk prøve Modul 8: Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Form og rammer Prøven er en individuel klinisk prøve i sygepleje. Den interne prøve afvikles inden for de sidste to uger af den kliniske undervisningsperiode. Tidspunktet aftales mellem de involverede parter. Udgangspunktet for prøven er en eller flere patienter/borgere valgt af den kliniske vejleder. Den studerende gøres bekendt med valget af patienter/borgere senest en halv time før prøven. Den interne kliniske prøve består af to delprøver. Første delprøve forløber over maksimum 3 timer, afhængigt af de valgte patient-/borgerforløb, og efterfølges af anden delprøve af 30 minutters varighed samt 15 minutter til votering. Første delprøve Den studerende har ansvar for at udføre sygeplejen til de udvalgte patienter/borgere i forhold til de beskrevne formål og mål for første delprøve. Et andet plejepersonale kan eventuelt deltage som hjælper i dele af sygeplejen og udføre plejeopgaver efter anvisning fra den studerende Indledningsvis præsenterer den studerende kort sin plan for plejen Den studerende har ansvar for dokumentation af sygeplejehandlinger samt information til den fagperson, den studerende overdrager plejen til inden anden delprøve Ved afslutningen af første delprøve har den studerende 5 minutter til at orientere eksaminator om refleksioner over forholdet mellem planlagte og gennemførte sygeplejehandlinger. Eksaminator kan stille enkelte afklarende spørgsmål. Den kliniske vejleder fungerer som eksaminator ved første delprøve. Der er afsat 15 minutter til eksaminators bedømmelse af præstationen. Mellem første og anden delprøve har den studerende minimum 30 minutter til forberedelse til anden delprøve. Anden delprøve afvikles så hurtigt som muligt efter første delprøve. Anden delprøve 11/11
Delprøven tager udgangspunkt i den udførte sygepleje i første delprøve. Den studerende har de første 5 minutter til præsentation af de udvalgte patienter/borgere og den gennemførte sygepleje Herefter stiller eksaminatorerne uddybende spørgsmål til den teoretiske argumentation for de gennemførte plejeforløb i første delprøve. Der er afsat 15 minutter til eksaminatorernes votering. Den kliniske vejleder og underviseren fra sygeplejerskeuddannelsen fungerer som eksaminatorer ved anden delprøve. Formål med første delprøve At den studerende kan planlægge, udføre, evaluere, justere og dokumentere sygepleje til de udvalgte patienter/borgere med psykisk sygdom eller som på anden måde er i en psykisk eller social sårbar situation, med speciel fokus på vejledning og sundhedspædagogisk virksomhed At den studerende kan etablere professionelle relationer og varetage kommunikation til de udvalgte patienter/borgere præget af psykologiske krisetilstande, angst og psykisk sygdom. Mål for første delprøve At den studerende kan: præsentere de udvalgte patienter/borgere præsentere kliniske vurderinger og prioriteringer af behov for sygepleje i forhold til de udvalgte patienter/borgere med psykiske problemer og sygdomme samt plan for sygepleje inddrage de udvalgte patienters/borgeres oplevelse af egen situation, evne og muligheder i planlægning af sygepleje inddrage kulturelle og samfundsmæssige forhold samt netværk i vurdering og planlægning af sygepleje udarbejde plan for sygepleje i samarbejde med de udvalgte patienter/borgere udføre opgaver knyttet til medicinsk behandling, herunder medicinadministration udføre de planlagte sygeplejehandlinger, herunder justere disse ved behov varetage information, vejledning og undervisning til de udvalgte patienter/borgere etablere relationer og anvende professionelle kommunikationsstrategier udføre sygeplejehandlingerne med baggrund i etiske og juridiske refleksioner 12/11
evaluere og dokumentere sygeplejen i aktuelle dokumentationssystemer. Formål med anden delprøve At den studerende kan argumentere for vurderinger og sygeplejeinterventioner knyttet til den udførte sygepleje med udgangspunkt i praksis-, udviklings- eller forskningsbaseret viden. Mål for anden delprøve At den studerende kan: præsentere de udvalgte patienter/borgere og det gennemførte plejeforløb på en kort og systematisk måde med anvendelse af relevant fagterminologi inddrage de udvalgte patienters/borgeres sociale og kulturelle situation i argumentation for sygeplejevurderinger og - handlinger argumentere teoretisk for sygeplejevurderingerne, der dannede baggrund for de udførte sygeplejehandlinger, herunder eventuelle identificerede risici argumentere teoretisk for de gennemførte sygeplejehandlinger inddrage de udvalgte patienters/borgeres oplevelse af egen situation og betydningen af deres netværk i argumentationen for vurderinger, plan, gennemførte handlinger og evaluering afdække og diskutere etiske dilemmaer og juridiske aspekter i plejen reflektere over relationelle, kommunikative og vejledende aspekter i den gennemførte sygepleje evaluere gennemførte sygeplejehandlinger, herunder samarbejdet med de udvalgte patienter/borgere. Bedømmelse Den kliniske vejleder fungerer som eksaminator ved første delprøve og vurderer den studerendes præstation på baggrund af formål og mål med delprøven. Første delprøve skal være bestået, for at den studerende kan gå til anden delprøve. Første delprøve bedømmes bestået/ikke bestået. Den kliniske vejleder og underviseren fra sygeplejerskeuddannelsen fungerer som eksaminatorer ved anden delprøve og vurderer den 13/11
studerendes præstation på baggrund af formål og mål med delprøven. Anden delprøve bedømmes bestået/ikke bestået. Omprøve Hvis første delprøve ikke er bestået: Skal omprøve finde sted efter afvikling af 14 dages klinisk undervisning. Den kliniske undervisningsperiode kan efter aftale med studievejlederen være af kortere eller længere varighed, evt. en ny klinisk undervisningsperiode. Hvis muligheden foreligger, gennemføres omprøven på det kliniske undervisningssted, hvor prøven ikke er bestået Den kliniske undervisning og omprøven placeres i august eller efter individuel aftale. Hvis anden delprøve ikke er bestået: Skal omprøve finde sted hurtigst muligt og helst inden for 14 dage. Placering af omprøven sker efter aftale mellem den studerende, den kliniske vejleder og underviser fra sygeplejerskeuddannelsen. 14/11
Bilag 2 Klinisk studiemetode: Seminar Definition og rammer Et seminar er en læringsmetode med gruppebaseret refleksion med afsæt i klinisk praksis. På seminaret diskuteres og nuanceres patient-/borgerforløb, tema, praksissituation, sygeplejefaglig problemstilling, etisk dilemma mv. udvalgt af den studerende. Den studerendes valg skal afspejle tema og læringsudbytte for det aktuelle modul. I refleksionerne inddrages praksis-, udviklingsog forskningsbaseret viden. I seminaret deltager studerende, den kliniske vejleder, underviseren fra sygeplejeskolen, evt. andre sygeplejersker og den uddannelsesansvarlige sygeplejerske Der etableres seminargrupper på de kliniske uddannelsessteder i henhold til lokale muligheder. Seminargrupperne sammensættes, så deltagerne relativt let kan mødes. Seminaret afvikles over i alt 45 minutter. Den studerende har 10 minutter til indledende oplæg. Derefter er der 30 minutter til drøftelse. Seminaret afsluttes med 5 minutters refleksion over proces og læringsudbytte. Ansvars- og rollefordeling Sygeplejestuderendes rolle: Udarbejder et skriftligt oplæg på maksimum 2 sider og distribuerer dette til de øvrige deltagere senest to hverdage før afvikling af seminaret. Det skriftlige materiale må ikke indeholde personfølsomme data (jf. Juridiske og etiske retningslinjer for anvendelse af patientoplysninger) Giver forslag til diskussionstemaer og henviser til praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden Indleder med mundtligt oplæg, der afsluttes med forslag til diskussionstemaer. Besvare afklarende spørgsmål Deltager i den efterfølgende sygeplejefaglige drøftelse på lige fod med de andre seminardeltagere Afslutter med refleksion over, hvilken betydning seminaret har haft for forståelse af temaet/indholdet, der er drøftet. Medstuderendes rolle: Læser tilsendt seminaroplæg og forbereder deltagelse Indgår aktivt i den faglige drøftelse på medstuderendes seminarer. 15/11
Klinisk vejleders rolle: Vejleder den studerende før seminaret i valg af indhold, som kan danne baggrund for oplæg til seminaret Læser tilsendt seminaroplæg og forbereder deltagelse Indgår i den faglige drøftelse på seminaret og stiller refleksive spørgsmål Inddrager relevant praksis-, udviklings- eller forskningsbaseret viden Eventuelt ansvarlig for praktisk afvikling af seminar (aftales med andre kliniske vejledere og teoretisk underviser) Vejleder den studerende efter seminaret til at inddrage indholdet i klinisk praksis. Undervisers rolle: Læser tilsendt seminaroplæg og forbereder deltagelse Indgår i den faglige drøftelse på seminaret og stiller refleksive spørgsmål Inddrager relevant praksis-, udviklings- eller forskningsbaseret viden Er eventuelt ansvarlig for praktisk afvikling af seminar (aftales med de kliniske vejledere). 16/11