Selvevaluering af Den Anerkendende Samtale (DAS) år 1 Skoleåret 2007/08 Unge Hjem Efterskolen i Århus, maj 2008 Evalueringen falder i følgende punkter: 1. Plan og mål for udviklingsarbejdet DAS 2. Metode: SMTTE og LP-model i kombination 3. Beskrivelse af arbejdet: 4. Mundtlig evaluering af arbejdet med DAS, lærergruppen 5. Opsamlende evaluering 1. Plan og mål for udviklingsarbejdet DAS Vi har på Unge Hjem iværksat et udviklingsarbejde med udgangspunkt i den anerkendende samtale. Samtalen og det at møde eleverne med tillid har altid været et centralt omdrejningspunkt for skolens arbejde. Vi er således en skole, der bryster os af ikke at have automatiske reaktioner fx i form af hjemsendelser eller andre straffe i forbindelse med overtrædelser af skolens regler. Vores udgangspunkt vil altid være samtalen og balancen mellem hensynet til den enkelte elev og skolen som sådan. Uddrag fra efterskolens værdigrundlag: Vi ønsker både i undervisning og samvær: At pege på en kristen livstolkning som meningsgivende omdrejningspunkt for menneskelivet. At møde eleverne med tillid i håbet om, at de udvikler sig til frie og selvstændige mennesker. At styrke elevernes oplevelse af at være en nødvendig del af et fællesskab og derved styrke deres mod og evne til at tage ansvar for sig selv og andre. At give eleverne mulighed for at prøve egne kræfter med det mål at opdrage til demokrati og samfundsliv, så der opnås respekt for fælles beslutninger og for mindretals rettigheder. At lære eleverne nødvendigheden af udfordring, engagement, fordybelse og udholdenhed. At lade eleverne opleve værdien af livets mangfoldighed og opnå forståelse af sig selv som en del af en historisk sammenhæng. At være et trygt hjem for eleverne med plads til forskellighed. Udviklingsarbejdet tager således udgangspunkt i skolens værdigrundlag. Vi har valgt at koncentrere os om tre områder: Vi ønsker, at møde eleverne i samtale med respekt og anerkendelse, så vi skaber grobund for livsmod og livslyst. Vi ønsker eleverne skal møde hinanden i samtale med respekt og anerkendelse, så der skabes grobund for livsmod og livslyst. Vi ønsker at få større opmærksomhed på forholdet mellem individ og fællesskab. 1
I DAS-udvalget har vi valgt at starte med at fokusere på den første. Det er planen, at vi på længere sigt gerne vil lave et paradigmeskifte på Unge Hjem, hvor vi ændrer omgangsformen alle mennesker imellem sådan, at Unge Hjem bliver et sted, hvor det konstant ligger implicit i mødet mellem alle mennesker, der har deres gang her, at man taler anerkendende til og om hinanden. Men vi starter altså med at fokusere på forholdet mellem lærer og elev. Det er nemlig vigtigt, at vi som lærere/personale først lærer at mestre det anerkendende sprog og det anerkendende møde dvs. den anerkendende tilgang før vi begynder at forlange, at eleverne kan gøre det samme hinanden imellem. Vi har forsøgt at lave et stykke udviklingsarbejde i fire faser, hvor fokus er, at det skal være konkret, nærværende og anvendeligt. Udviklingsarbejdet omfattede i første skoleår 1 x pædagogisk dag, en øvelsesperiode og 2 x internt kursus, foråret 2008. Udviklingsarbejdets fire faser er: 1. Oplæg, teori, øvelse, Ole Løw. (Pædagogisk dag, 21. januar 2008). 2. Konkretisering i teams om vores egne elever. (Internt kursus, 29. januar 2008.) 3. Øvelsesperiode. 4. Opsamling og evaluering. (Internt kursus, 21. april 2008.) 2. Metode: SMTTE og LP-model i kombination. På baggrund af egen teoretisk viden samt oplægget fra Ole Løw valgte vi at benytte et teoretisk materiale, som er en kombination af SMTTE-modellen og LP-modellen. Kombinationen har vi selv lavet. Se bilag 1. 3. Beskrivelse af arbejdet På baggrund af oplægget til pædagogisk dag har hvert af skolens tre selvstyrende teams med udgangspunkt i DAS valgt et fokuspunkt, som de ville arbejde med i øvelsesperioden. Disse områder ser således ud: Team 1: Den personlige samtale med enkeltelever. Team 2: Miljø, trivsel og medansvar i klasserne. Team 3: Den anerkendende vejledning i forbindelse med projektarbejde. 4. Mundtlig evaluering af arbejdet med DAS, lærergruppen Den mundtlige evaluering blev foretaget i lærergruppen ved Internt Kursus, 21. april 2008: Er der ændret noget i den tone, hvorpå vi snakker om elever rundt om lærerbordet/teambordet? 2
o Man kan fornemme, at DAS er blevet et hurra-ord. Vi nævner tit, at vi skal huske at være anerkendende. Men husker vi så at være det? Måske bliver det tit til noget, vi bare nævner, men ikke praktiserer. o Vi er blevet mere opmærksomme på, at det kan være farligt at sætte elever i bås. o Idet vi alle ved, at vi har det samme fokus, er det nemmere at minde hinanden om, at vi gerne skal omtale eleverne anerkendende. o Et fokus på at se muligheden frem for begrænsningen. Er der i det hele taget noget, der er flyttet pba. DAS? Har det rykket noget? o Vi lever i forvejen i en anerkendende kultur. Alligevel: Oplevelse af at få øje på de værktøjer, som ligger til grund for DAS. o Det kan være svært at udskifte ordet problem med udfordring. o Der er ikke noget nyt i det. Ligger der en kærlighed til eleverne, vil man ofte automatisk være anerkendende. o DAS opleves som meget tidskrævende. o DAS er blevet et begreb liggende til grund for vores elevsyn. o Det drejer sig ikke kun om anerkendende samtale, men i det hele taget om anerkendende pædagogik. Og den anerkendende pædagogik passer utrolig godt til en Unge Hjem-kultur. Giver en skarpere opfattelse af vores begreb om konduite. Det har været opkvalificering af det, vi i forvejen gør. o Det har klart rykket noget. På mange punkter. Men der mangler måske en opsamling af begreberne. o Ja, det har rykket på det personlige møde og det faglige møde med eleverne. o Dejligt med fokus på den positive indgang til eleverne. o Det har rykket noget at gøre noget sammen som lærerråd. Hvordan har det været at lave et stykke udviklingsarbejde, der er organiseret på den her måde? Pæd. dag. (teori) Internt kursus (konkrete opgaver) Internt kursus (opsamling på konkrete opgaver). Alt dette inden for afsat arbejdstid uden tykke rapporter mv. o Godt, at det har været konkret og afmålt i tid. Det kunne være dejligt at starte tidligere på året, så man kunne have mulighed for at følge noget til dørs. o Godt, at vi ikke har skullet bruge meget tid uden for den afsatte tid. o Vi skal have et større samspil mellem teori og praxis. Evt. udprintede samtaler, som vi ville kunne analysere på, forholde os til og lære af. o Det har været rigtig godt at have Ole Løw ude med et oplæg, som vi i lærergruppen alle sammen har hørt. Det har været brugbart. Og så: Fremadrettet snak: Skal vi fortsætte med det her? o Ja! o Måske lade det pege i retning af supervision. ALTSÅ: Ja, vi fortsætter, overvejer supervision, starter lidt tidligere, benytter stadig oplægsholdere udefra. 3
5. Opsamlende evaluering Evalueringen er foretaget internt i DAS-udvalget: Det er hensigtsmæssigt at starte udviklingsarbejdet tidligere, så der er længere tid til at benytte det tillærte i praksis i det aktuelle skoleår. Der er brug for konkrete, praktiske tiltag: Fx: Hvordan fører man de anerkendende samtaler? Supervision. Mv. Større samspil mellem teori og praksis: Hvordan benytter man den tillærte teori, når man står midt i situationen? 4
lle SMTTE-modellen Sammenhæng Hvad er sammenhængen lige nu? Lav en beskrivelse ud fra sammenhængscirklen. Hvilke faktorer udløser og opretholder problemet/udfordringen. Identificering af situationer hvor problemadfærden ikke forekommer Afklaring af hvad der adskiller situationer med og uden problemadfærd. Tiltag Udvælgelse af de problemfrie situationer, som det synes lettest at forøge hyppigheden af Lægge tilrette for fremme sammenhænge, som forøger den tid eleven kan indgå i problemfrie situationer. Alt for mange tiltag kan føre til, at vi mister målet af syne og ansvaret smuldrer. Rækkefølgen af tiltagene er væsentlig Praktisk planlægning Vælg hensigtsmæssige tiltag Bestem, hvem der er ansvarlig for hvad Fastsæt en tidsplan for iværksætning. Udviklingsarbejdet skal evalueres den Vurdér om tidsforbruget og andre ressourcer er Evaluering rimelige Mål/Vision Vores forestillinger om en ønsket tilstand. Fastsæt en tidsramme. Hvilken situationsbeskrivelse ønsker vi at kunne give, når målet er nået. Brug nutidsform. Målene skal være realistiske og relevante i forhold til sammenhængen. Målene skal være evaluérbare. Målene bør være positive dvs. gælder noget, som vi vil opnå og ikke noget, som vi ønsker stoppet. For mange mål skaber let frustration. Evaluering At træde lidt til siden, betragte det, som er gjort og svare på fire vigtige spørgsmål: 1. Hvad har vi set og hørt? 2. Har vi nået de opstillede mål? 3. Hvad synes vi og andre om det, vi har opnået? 4. Hvornår virkede det og hvornår virkede det ikke? og hvorfor? Tegn Hvilke tegn vil vi se efter undervejs og ved slutningen af forløbet? Hvad skal vi se og høre, når målet er nået? Tegn er dagligdagens røst. Vi ser og hører, at vi har opnået noget positivt i forhold til målet Hvis tegnene udebliver, må vi prøve at ændre tiltag