Finansieres gennem rammen til cykelstiprojekter. Der er. indtil 2019 er ca. 1,06 mio. kr. pr. år. indtil 2019 afsat omkring 1,06 mio. kr. pr. år.

Relaterede dokumenter
MOBILITETSPLAN RANDERS KOMMUNE

Mobilitetspolitik. Juni 2013

Mobilitetspolitik. Oktober 2014

handlingsplan for cyklisme

Vi vil skabe løsninger gennem en god og reel inddragelse af borgerne i tilvejebringelse af disse løsninger.

Fremme kollektiv transport. 2 Tebbestrup Kær beboerforening v/ Kjeld Nørgaard, Kærgade 225. Fremme gang og cykeltrafik

Side 1. Mobilitet, trafiksikkerhed og kollektiv trafik

handlingsplan for cyklisme

f f Cykelhandleplan2012

AALBORG CYKELBY. Nordjyske Planlæggere 21/ Civilingeniør. Malene Kofod Nielsen. Teknik- og Miljøforvaltningen

f f: fcykelpolitikken

Mobilitetspolitik. Januar 2015

2019 MOBILITETS POLITIK

Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej OPLÆG

Cykelstiplan Indledning

Trafik - altid en grøn vej. Politik

Randers Cykelby COWI A/S

2. Det vil vi i 2014 (Indsatsområder)

Aarhus tænker fremtiden med smart og god mobilitet Susanne Krawack Mobilitetschef

Godkendelse af projekter og anmodninger om bevilling til: Cykelparkering langs supercykelsti til Lisbjerg og supercykelsti til Tilst.

KOMMUNALVALG 2017 OG CYKELPOLITIK

Flere er sprunget på cyklerne i årets Cykelkommune, Randers

Cyklistforbundet og Dansk Cykelturismes KV17- undersøgelse for Randers

Cykelhandleplan 2012 lang udgave udmøntning af Cykelpolitik Esbjerg Kommune Version

Odense og Fredericia. 2 sykkelsuksesser i Danmark

Åben dagsorden. til mødet i Repræsentantskabet for Midttrafik 30. oktober 2015 kl Søren Nymarks Vej 3, 8270 Højbjerg

Tilsagnsnotat. Cykelparkering i Pulje til supercykelstier og cykelparkering, 1. runde. 8. januar 2015

Notat. Målsætninger. Cykelpolitikken og den tilhørende handlingsplan blev vedtaget af byrådet i 2011.

UDKAST v Det skal være nemt og sikkert at komme frem. Mobilitets- og Infrastrukturpolitik

CykelPolitik ESBJERGKOMMUNE

Referat. TEKNIK OG MILJØ Center for Byudvikling og Mobilitet Aarhus Kommune

Projektbeskrivelse vedr. Cykelparkering i Pulje til supercykelstier og cykelparkering, 1. ansøgningsrunde

Trafiksikkerhedsstrategi Veje og Trafik

UDKAST. Trafiksikkerhedsstrategi Veje og Trafik

CYKELREGNSKAB 2018 RANDERS CYKELREGNSKAB

Byrådsorientering 19. november Byliv og byrum - Trafik- og mobilitetsplan

Mobilitetsplan for Aarhus Midtby - offentlig fremlæggelse

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget

Cykelpolitik

Cyklistforbundet og Dansk Cykelturismes KV17- undersøgelse for Hillerød

Flere nævnte i deres gennemgang af de røde og grønne kort, at Politisk mod og vilje er vigtig.

ODENSE KOMMUNES BORGERPANEL

Projektbeskrivelse vedr. Cykelparkering i Esbjerg under Pulje til supercykelstier og cykelparkering, 1. ansøgningsrunde

Gladsaxe i vækst Planstrategi 2012

Cykel- og stipolitik. En politik for cyklisme og stier. Randers Kommune

Notat. Effekt-mål Indsats Indikator Affald Rigdom og vækst uden affald. Implementering af indsamlingen af organisk affald.

HVERDAGSCYKLING I OPLANDSBYER BILAG 1

Indholdsfortegnelse CYKELTRAFIK I HJØRRING KOMMUNE ANNO

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts Cykelpolitik

TØF Mobilitet mere end transport og infratruktur 16. juni 2009 Gustav Friis

Anbefalinger: Kollektiv trafik et tilbud til alle

Odense Kommune. Susanne Ursula Larsen 205 Thomas Hjarup Andersen 211 Tonny Vest 216 Ulla Gudiksen Chambless 221

Indledning. Indledning Frederiksberg Kommunes cykelregnskab

Abstrakt. CIVITAS ARCHIMEDES projektet og cykeltiltag. Cykelpendlerruter et højklasset netværk

Danske erfaringer med Mobility Management og hvad kan vi lære fra udlandet?

Allerødruten, Cykelsupersti Allerød Kommunes anlægsdel

Cykling på Frederiksberg. v. ingeniør Lone Andersen, Frederiksberg Kommune Sykkelbynettverket, Lillestrøm, Norge 3. marts 2009

Helsingør Kommunes første cykelregnskab Forord. Indhold:

Bilag 1 Projektbeskrivelse Herning Cykler Fase 4

Ikke noget tilstrækkeligt datagrundlag til at beskrive cykeltrafikkens udvikling i Danmark.

Cykelhandlingsplan

Cykelregnskab En statusrapport. Randers Kommune

COWI A A JUNI 2015 KVHE KLEI KLEI RÅDGIVER PROJEKTNR. DOMUMENTNR. VERSION UDGIVELSESDATO UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT

Mest biltransport i de små byer. Kilde: (DTU Transport, 2013)

Mobilitetsplanlægning som redskab

Trafik- og Mobilitetsplan for Aarhus Midtby

Cykelregnskab 2012 Solrød Kommune kommune - februar 2013


BILAG MOBILITETSPLAN RANDERS KOMMUNE RAMMER OG BAGGRUND

Cykel- og stiplan. En handlingsplan. Randers Kommune

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

MOBILITET FOR ALLE ANNE FROM REGION MIDT. By- & Mobilitetsplanlægger / Projektleder, COWI Tlf:

Bedre stoppesteder påfyn og Øerne

Trafikpolitik for Ringsted Kommune. Indledende workshop 24. september Opsamlingsnotat 24. SEPTEMBER 2014 TRAFIKPOLITIK FOR RINGSTED KOMMUNE

FREMTIDENS CYKELTRAFIK I FREDERIKSSUNDFINGEREN

Cyklistforbundet og Dansk Cykelturismes KV17- undersøgelse for Ishøj

Notat om behandling af høringssvar på forslaget til Strategi for Grøn mobilitet

Mange byrådskandidater parat til at give cyklister mere plads og bilister mindre

Aalborg i bevægelse Mobilitet i Aalborg 2040

Vejledning For kommuner. 1. udgave, november 2012 TOPPE STEDER. midttrafik.dk

Cyklistforbundet og Dansk Cykelturismes KV17- undersøgelse for Silkeborg

MOBILITETSPLAN. Plan for fremme af bæredygtig og sund mobilitet blandt medarbejderne hos Odense Marcipan

Kommunen har udpeget fem centrale temaer i arbejdet med trafikplanen:

Cykelhandlingsplan 2013 for Aalborg Kommune.

Gladsaxe Cykler Cykelby under Cykelpuljen 2014

Cyklistforbundet og Dansk Cykelturismes KV17- undersøgelse for København

Notat. Modtagere: Miljø- & Byudvalget. Orientering om Den Nationale Cyklistundersøgelse 2018

2019 MOBILITET 2040 PB 1

Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen!

Forslag til Infrastrukturpolitik

Trafikpolitik for Skanderborg Kommune

Cyklistforbundet og Dansk Cykelturismes KV17- undersøgelse for Lyngby- Taarbæk

Cykelregnskab Udsendt i offentlig. Forslag høring

Mobilisten. Tegning: JP

INFRASTRUKTURPOLITIK VISIONSPOLITIK

Horsens Kommune en vækstkommune kendt for koncerter og FÆNGSLET

1 Velkomst ved Hans Kjær, Esbjerg Kommune

Den mobile by Mødeleder - Niels Melchior Jensen, Aalborg Universitet og COWI

1. Baggrund I Aftale om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009 anføres bl.a. følgende:

Byudvikling og trafik 18. juni Per Als Center for Byudvikling Københavns Kommune

Transkript:

Projekt 2016 2017 2018 2019 Finansiering Cykelparkering Der vil løbende blive foretaget vurderinger af hvor der er behov for etablering af yderligere cykelparkering i Randers centrum, centerbyerne og lokalbyerne, og såfremt kapaciteten af cykelparkering er for lav, etableres nye Flere og bedre cykelstier Kommunens cykelstinet udbygges løbende gennem anlæggelse af nye cykelstier. Finansiering sker gennem rammen til cykelstiprojekter, som indtil 2019 er ca. 1,06 mio. kr. pr. år. Finansieres gennem rammen til cykelstiprojekter. Der er indtil 2019 afsat omkring 1,06 mio. kr. pr. år. Fremme gang og cykeltrafik Børn og unge på cyklen - fokus I samarbejde med alle skoler i kommunen arbejdes for sikre skoleveje, kampagner, gode cykelforhold m.m. og med udgangen af 2016 har alle skoler en trafikpolitik Cykelservice (light & deluxe) Randers Kommune har opsat luftpumper og vandposter i Randers By. Derudover er der etableret cykelservicestationer, hvor det er muligt at foretage småreparationer, ved busterminalaen, Dronningborg Hallen og Rismølle Skole. Pendlercykler Randers Kommune har i samarbejde med AFA JCDecaux opsat 15 pendler cykler på banegårdspladsen og 15 ved busterminalen. Der er i øjeblikket overvejelser om, hvorvidt der skal udbydes flere cykler, og eventuelle andre lokaliteter. Bycykler Randers Kommune har i samarbejde med AFA JCDecaux opsat 10 bycykler ved busterminalen,10 på banegårdspladsen, 5 ved Jernbanegade/Vestervold, 5 ved Østervold og 5 ved Regnskoven. Denne aftale fortsættes. Cykelbibliotek og -udlån Randers Kommune stiller gennem tværgående samarbejde mellem Veje og Trafik og diverse institutioner forskellige typer af cykler til rådighed for udlån. Der indgås et samarbejde med Skoleforvaltningen, hvorigennem det sikres, at alle skoler udarbejder en trafikpolitik. Vedligeholdelsen af disse facliliteter indgår i prioriteringen af driftsbudgetet for veje. Finansieringen sker genne aftale med AFA JCDecaux, som stiller cykler til rådighed uden omkostninger for Randers Kommune.' Finansieringen sker genne aftale med AFA JCDecaux, som stiller cykler til rådighed uden omkostninger for Randers Kommune.' Finansieringen sker gennem Randers Cykelby indtil udløbet af dette projekt i 2016. Herefter indgår projektet i prioritering af midlerne i cykelpuljen.

Projekt 2016 2017 2018 2019 Finansiering Cykelklubber og cykelbusser Cykelklubberne i Randers Kommune arrangerer løbende spændende cykelløb, Der er ingen nævneværdige udgifter til dette tiltag, og det mens arbejdet med cykelbusser kan inddrages i skolernes trafikplaner. vil indgår i prioriteringen af driftsmidler. Fremme gang og cykeltrafik Cykelfaciliteter ved samkørselspladser Der er opsat gode cykelfaciliteter ved samkørselspladser i Randers Kommune, som blandt andet omfatter opbevaring af cykler og toiletforhold. Det vil løbende blive vurderet, om der skal etableres flere, men fokus er på driften af de eksisterende Cykelkampagner og -kommunikation Randers Kommune har stort fokus på at oplyse om diverse cykeltiltag, og dette søges fortsat fremover. Cyklistgoder Randers Kommune har tidligere afholdt arrangementer, som satte fokus på cyklismen, så som uddeling af varm kakao på vinterdage og udstedelse af cykelpas. Dette kan i berænset omfang fortsættes. Cykelambassadør Randers Kommune har 21 cykelambassadører, der taler cyklismens sag. Cykelambassadørerne består af lokale byrådspolitikere, direktører, repræsentanter fra kulturlivet og sportsfolk. Cykelarrangementer og events Randers Kommune afholder en række cykelarrangementer og events. Nogle gentages år efter år og andre afholdes som enkeltarrangementer. Nogle af disse arrangementer kan forsættes i fremtiden. Indgår i prioriteringen af driftsmidlerne til veje. Finansieres af projektet Randers Cykelby indtil dette ophører i 2016. Herefter vil tiltaget indgå i prioriteringen af midlerne i driftsbudgetet. Finansieres som en del af Randers Cykelby indtil dette projekt stopper i 2016. Finansieres som en del af Randers Cykelby indtil dette projekt stopper i 2016. Finansieres som en del af Randers Cykelby indtil dette projekt stopper i 2016.

Reducere og optimere biltrafik Projekt 2016 2017 2018 2019 Finansiering Bilfri Midtby Vision 2021, der blev vedtaget af Randers Byråd i juni 2014, indeholder en målsætning om en bilfri sløjfe i Randers centrum, og forvaltningen arbejder løbende hen imod dette. Reduktion af gennemkørende tung trafik Der etableres yderligere information omkring hvilke ruter, der er fordelagtige for særligt den tunge trafik at anvende til og fra deres destinationer samt skiltning af gennemkørselsforbud for tung trafik. Kommunen går foran Randers Kommune har et par el-biler og el-cykler, som medarbejderne kan låne til tjenesterejser. Fokus er at drifte de eksisterende tilbud, og i mindre omfang, at tilbyde yderligere tilbud. Dog bør dette tages i betragtning ved udskiftning af Parkeringsregulering (afgifter og tidsbegrænsning) Randers Kommune vil lade parkeringsstrukturen understøtte de overordnede mål i kommunens planlægning. Således vil afgiftsstruktur, tidsbegrænsninger og placering af parkeringspladser blive indtænkt i en helhed i kommunen Placering af parkeringsanlæg Nye store p-anlæg placeres i periferien af midtbyen, for herigennem at understøtte en mere fredelig bymidte, som primært anvendes af gående og cyklister. Der foregår løbende dialog med alle aktører og planlægning, men selve udførelsen vil kræve en særskilt bevilling. Indgår i prioriteringen af budgettet for driften af veje. Finansiering sker over diverse driftsbudgetter for forskellige sektioner og gennem løbende vedligehold. Indgår som en integreret del af den daglige drift. Indgår som en integreret del af den daglige drift.

Projekt 2016 2017 2018 2019 Finansiering Tilskud til rejser med bus og tog Udvalgte grupper tilbydes gratis prøveabonnementer i en begrænset periode, for herigennem at introducere bussen som et alternativ til biltransport. Dette indgår i prioriteringen af driftsmidlerne til kollektiv trafik. Samspil med andre transportformer Der etableres bedre information omkring stationen og busterminalen, som understøtter sammenhængen mellem dem og midtbyen. Bedre busoplevelser I samarbejde med Midttrafik introduceres løbende nye tiltag, der skal gøre det lettere at rejse med bus. Dette kan være betaling med mobilen, nye rutekort og køreplaner med farver på de enkelte ruter, automatisk stoppestedsannoncering i Flextur Randers Kommune samarbejder med Midttrafik om at tilbyde Flextur, der er er et supplement til den kollektive trafik og et tilbud om kørsel fra dør til dør til alle borgere i Randers Kommune. Superstop Der etableres gode muligheder for kombinationsrejser i centerbyerne Assentoft, Langå og Spentrup. Her vil være særligt fokus på gode muligheder for cykelparkering og venteområder. Optimere køreplaner I samarbejde med Midttrafik bliver er løbende fokus på at optimere og tilbyde den bedst mulige service med høj punktlighed og gode forbindelser ved skift mellem transportmidler samt understøttelse af trafikanternes behov og ønsker. Dette indgår i prioriteringen af driftsbudgettet for veje og kollektiv trafik. Dette indgår i prioriteringen af driftsbudgettet for veje og kollektiv trafik. Dette finansieres over driftsbudgettet for kollektiv trafik. Dette tiltag er en del af projektet "Hverdagscyklign i Assentoft, Langå og Spentrup", hvor der er afsat 0,4 mio. kr. Dette finansieres over driften af kollektiv trafik.

Initiativer på tværs Projekt 2016 2017 2018 2019 Finansiering Partnerskaber med lokale aktører Der tages løbende kontakt til forskellige lokale aktører så som skoler, Dette er en integreret del af den daglige drift. fritidsklubber og virksomheder med henblik på sammen at finde gode trafikløsninger, der sikrer den bedste udnyttelse af infrastrukturen. Mobilitet indarbejdet i politikker, planer mv Planer som cykelregnskab, Cykel- og stiplan, Kollektiv trafikplan og Mobillitetsplan Dette integreres i den daglige drift. revideres løbende, men der holdes samtidigt kontakt til øvrige dele af forvaltningen, for at også planer og politikker her tager stilling til mobilitet. Mobilitetsfokus ved byudvikling og nyanlæg Randers Kommune har fokus på mobilitet ved byudvikling og nyanlæg og forsøger Dette integreres i den daglige drift. på denne vis at indtænke en bæredygtig transport allerede i planlægningsfasen. Dette skal løses gennem et samarbejde, der favner bredt i forvaltningen. Reducere transportbehovet Digitale tjenester kan bidrage til at optimere brugen af infrastrukturen, og derfor Dette finansieres primært over driften af veje, men vil Randers Kommune kontinuerligt bidrage til de fælles nationale løsninger. udviklingen af egne løsninger, vil afføde behov for Samtidigt vil der eventuelt kunne opstå behov for eller ønske om at udvikle egne yderligere investeringer.

Ufinansierede projekter Projekt 2016 2017 2018 2019 Finansiering Samkørselspladser og facliliteter Der er i dag fire samkørselspladser i Randers Kommune. Alle i tilknytning til E45. Dette tiltag kæver en særskilt bevilling. Der kan dog med fordel anlægges yderligere pladser i nærhed af de overordnede trafikveje og indfaldsveje til Randers. Parkeringshenvisning Randers Kommune har i dag et meget gammelt parkeringshenvisningssystem, hvis Dette tiltag kæver en særskilt bevilling. funktionaliteter og effektivitet er langt under den standard, som kan opnås med mere moderne systemer. Det er derfor fordelagtigt, at anlægge et nyt P- Realtidsinformation og count-downmoduler Der etableres count-down moduler og realtidsinformation ved busstoppestederne i Randers By og i Assentoft. Denne information til busbrugerne er en markant højnelse af kvaliteten og serviceniveauet i den kollektive transport. Dette tiltag kæver en særskilt bevilling.