Borgernes brug af kommunal information

Borgernes brug af kommunal information - om Gladsaxe Kommunes informationskanaler september 28 Karl Marosi November 28

2

Indhold Side Indledning 5 Informationskilder 7 De ældres informationskanaler 11 Internettet 13 Gladsaxe Kommunes Hjemmeside 15 Håndbogen 19 Lokalaviserne 23 Ældrebladet 6+ 27 Kommunens samlede informationsindsats 31 Konklusion 33 Bilag 1 Spørgeskemaet 35 3

4

Indledning Formålet med denne undersøgelse er at få kendskab til borgernes brug af og holdning til forskellige sider af Gladsaxe Kommunes informationsindsats. Der er blevet spurgt til voksne borgeres kommunale informationskanaler generelt og de ældres specifikt. Særlig fokus er blevet sat på din Håndbog som borger i kommunen 27, til Internettet og Gladsaxe Kommunes hjemmeside, til kommunens informationssider og kalenderannoncer i lokalaviserne Gladsaxe Bladet og Søborg/Bagsværd Bladet, bladet 6+ i Gladsaxe, samt borgernes holdning til kommunens informationsindsats generelt. Undersøgelsen blev gennemført godt halvandet år efter, at den seneste udgave af Gladsaxe Kommunes håndbog blev distribueret til samtlige husstande i kommunen. I uge 36 og 37 28 blev 768 tilfældigt udvalgte Gladsaxeborgere på 18 år eller derover interviewet pr. telefon. Da en del spørgsmål udelukkende henvender sig til dem, der er 6 år eller ældre, og for at reducere den statistiske usikkerhed, er dobbelt så mange i den aldersgruppe blevet interviewet, end hvad der svarer til deres andel af befolkningen, På de spørgsmål, der henvender sig til samtlige stemmeberettigede borgere, hvilket vil sige borgere på 18 år eller ældre, er aldersgruppen 6+ i databasen blevet vægtet, så dens relative størrelse svarer til dens andel af kommunens befolkning som helhed. Karl Marosi fra Marosi Markedsundersøgelser har stået for udformningen af spørgeskemaet, dataanalysen samt selve rapporten. Analysebureauet Catinét A/S har stået for dataindsamlingen. 5

6

Informationskilder Hvad gør en borger i Gladsaxe, hvis han eller hun har brug for information om Gladsaxe Kommune eller skal have fat i et telefonnummer eller en adresse på en kommunal institution? Samtlige spørgsmål også dem til de ældre i det følgende kapitel om prioritering af informationskanaler er åbne spørgsmål, hvor den interviewede ikke på forhånd bliver præsenteret for bestemte svarmuligheder, men spontant skulle komme med et svar. Figur 1 Hvad er det første du ville gøre, hvis du skal have information om Gladsaxe Kommune eller have fat i et telefonnummer eller en adresse på en kommunal institution i Gladsaxe? (n=634) Kommunens hjemmeside 56 Internettet Håndbogen 11 13 Nogen af telefonbøgerne 8 Har numret til kommunen 6 Går selv til rådhuset Spørger andre De kommunale informationsannoncer Nummeroplysningen Portalen "borger.dk" Søge på anden måde Ved ikke 1 1 1 1 2 1 2 3 4 5 6 Over halvdelen af borgerne, 56, ville gå ind på kommunens hjemmeside og søge efter oplysningerne, og ser vi på Internettet som helhed, vil to tredjedele (68 ) prøve at finde ud af det ad den vej. Håndbogen din Håndbog som borger i kommunen, som har en vis særstilling som kommunal informationskanal, fordi den, inden Internettet blev hver mands eje, var tænkt som flagskibet for Gladsaxe Kommunes informationskanaler, ville hver niende borger (11 ) bruge som informationskilde. Derudover ville otte søge i en af telefonbøgerne, mens seks svarer, at de allerede har telefonnumret til Rådhuset skrevet op eller kan det udenad. 7

På det følgende spørgsmål, som i høj grad ligner det første, ville vi vide, hvor man vil søge information, hvis man vil vide hvilke kultur-/fritidstilbud og aktiviteter, der er i kommunen. Figur 2 Hvor ville du søge information, hvis du vil vide hvilke kultur-, fritidstilbud og aktiviteter, der er i kommunen? (n=634) Kommunens hjemmeside 54 De kommunale informationsannoncer 14 Internettet 1 Håndbogen 8 Har nummeret til kommunen Nogen af telefonbøgerne Biblioteket Søge på anden måde 3 2 2 3 Ved ikke 5 1 2 3 4 5 6 Der er meget lille forskel på svarene på de to spørgsmål. Også her ville over halvdelen af borgerne (54 ) vælge at gå ind på Gladsaxe Kommunes hjemmeside for at finde oplysningerne, og i alt ville også to tredjedele (68 ) vælge at gå på nettet og søge efter oplysningerne. Den eneste markante forskel, hvad angår svarene på de to spørgsmål er, at forholdsvis mange ville søge information om kultur- og fritidstilbud i kommunens kalenderannoncer og informationssider i lokalaviserne (14 ), sammenlignet med kun én i det første, mere generelle, spørgsmål. I alt ville tre fjerdedele (76 ) af alle borgere på 18 år eller ældre, gå på nettet i mindst ét af de to spørgsmål. Internettet generelt og Gladsaxe Kommunes hjemmeside i særdeleshed, er således den helt dominerende informationskilde for borgerne, hvad angår oplysninger om og fra kommunen. Hvis vi sammenligner svarene i denne undersøgelse med dem for fire år siden, er det netop stigningen i brugen af Internettet, der kendetegner udviklingen. Den andel, som i mindst ét af de to ovenfor nævnte eksempler svarer, at de ville starte med at søge information på Gladsaxe Kommunes hjemmeside, er steget fra 37 til 61. Hvad angår Internettet generelt, nævnte cirka halvdelen af de voksne borgere i Gladsaxe (51 ) Internettet som potentiel informationskilde i 24, mens andelen fire år senere er steget til tre fjerdedele (76 ). 8

Figur 3 Hvad er det første du ville gøre, hvis du skal have information om Gladsaxe Kommune? Hvor stor andel har nævnt de forskellige kilder mindst én gang i de to eksempler, de er blevet præsenteret for i hhv 24 og 28? (n=1235) Kommunens hjemmeside 37 61 Internettet 14 15 Håndbogen Nogen af telefonbøgerne 9 15 24 27 24 28 De kommunale informationsannoncer 6 14 Øvrige svar 16 33 Ved ikke 6 11 1 2 3 4 5 6 7 I takt med Internettets fremmarch er Håndbogens og i endnu højere grad telefonbøgernes betydning i disse sammenhæng blevet reduceret. Andelen, der ville vælge en telefonbog som primær kilde, er i dag kun en tredjedel af, hvad den var for fire år siden. Kun ni nævner telefonbøger i dag sammenlignet med 27 i 24. Hvad angår Håndbogen, er andelen, som har nævnt den i nogen af spørgsmålene, faldet fra 24 til 15. Et andet markant resultat er, at den andel som nævner de kommunale informationssider og informationsrubrikker i lokalaviserne, er steget fra seks til 14. Denne stigning skyldes dog udelukkende svarene på spørgsmålet Hvor vil du søge information, hvis du vil vide, hvilke kulturfritidstilbud og aktiviteter, der er i kommunen?. Parallelt med udbredelsen af Internettet er informationsannoncerne om kultur og fritid i lokalbladene således blevet markant bedre integreret i borgernes bevidsthed, end de var for fire år siden. At andelen øvrige svar var så meget højere i 24 skyldes hovedsagelig, at ti af de adspurgte dengang svarede reklamer/foldere/pjecer på spørgsmålet om, hvor de først og fremmest ville søge efter kommunale kultur og fritidstilbud, hvilket ikke har været tilfældet i denne undersøgelse. 9

De ældres informationskilder De ældre i denne undersøgelse dem på 6 år og derover fik et særligt spørgsmål: Hvilke informationskanaler ville de benytte sig af, hvis de fik brug for at vide, hvad der er af særlige kommunale service- og kulturtilbud for ældre og pensionister? Figur 4 Hvor ville du søge information, hvis du har brug for at vide, hvad der er af særlige kommunale serviceog kulturtilbud for ældre og pensionister? Betingelse: 6 år eller ældre (n=269) Ældrebladet 6+ 28 Kommunens hjemmeside De kommunale informationsannoncer 1 14 Håndbogen Har nummeret til kommunen Spørge familie, venner eller bekendte Nogen af telefonbøgerne Biblioteket Internettet 3 3 3 3 1 1 Selv gå ned på rådhuset Gennem Ældre Sagen Søge på anden måde Ved ikke 2 2 2 12 5 1 15 2 25 3 Kendetegnende for de ældres valg af informationskanaler er, at Internettet endnu ikke har en dominerende stilling. I alt ville kun hver sjette borger (17 ) i aldersgruppen 6 år eller ældre som første valg gå ind på Gladsaxe Kommunes hjemmeside eller Internettet. I den voksne befolkning som helhed var andelen, som primært ville gå nettet, mere end tre gange så høj henholdsvis 56 og 54, afhængig af hvilket af de to indledende spørgsmål, der var i fokus, og ser man udelukkende på dem under 6 år, er andelene endnu højere (henholdsvis 81 og 74 ). Der findes mange forskellige kilder, målgruppen kunne tænke sig at vælge som informationskanal. Den informationskanal, der har fået markant flere stemmer end de øvrige (28 ), er ældrebladet 6+ i Gladsaxe, men derudover ville én ud af ti vælge henholdsvis de kommunale informationssider og kalenderannoncer i lokalaviserne, Håndbogen og hente telefonnumret til kommunen. Cirka hver ottende blandt de ældre aner ikke, hvor han eller hun skal henvende sig få fat i kommunale service- og kulturtilbud. 1

Sammenligner vi med hvilke informationskanaler, man prioriterede i 24, er den andel, som ville vælge Kommunens hjemmeside eller Internettet, steget til over det dobbelte fra syv til 17 i løbet af de fire år men ikke desto mindre er andelen stadigvæk på et meget beskedent niveau i forhold til resten af den voksne befolkning. Figur 5 Hvor ville du søge information, hvis du har brug for at vide, hvad der er af særlige kommunale serviceog kulturtilbud for ældre og pensionister? Betingelse: 6 år eller ældre (n=269) Ældrebladet "6+ i Gladsaxe" Kommunens hjemmeside/internettet De kommunale informationsannoncer Håndbogen Har nummeret til kommunen Telefonbøger Søge på anden måde Ved ikke 3 7 7 1 11 1 11 1 12 12 14 15 17 16 19 24 28 28 5 1 15 2 25 3 Men det er ikke kun Internettet, som har haft en positiv udvikling. Den andel, som ville vælge ældrebladet 6+ i Gladsaxe som primær informationskanal i denne sammenhæng, er steget til næsten det dobbelte fra 15 til 28 siden den forrige undersøgelse. Til gengæld har både telefonbøgerne og de kommunale informationsannoncer i lokalaviserne mistet betydning for denne aldersklasse i løbet af de seneste fire år. Det er bemærkelsesværdigt, da vi tidligere (se figur 3) har konstateret, at mange flere i dag end for fire år siden bruger informationsannoncerne i lokalbladene til at orientere sig om kultur- og fritidstilbud og aktiviteter. Der er således på flere punkter stor forskel i brugen af kommunale informationskanaler mellem dem over og dem under 6 år. 11

Internettet Indtil nu har vi undersøgt informationskanalernes relative betydning a) for hele målgruppen borgere på 18 år eller ældre og b) for aldersgruppen 6 år eller ældre. Resultaterne viser, at der er en verden til forskel mellem de ældre og den øvrige befolkning, hvad angår brugen af Internettet og kommunens hjemmeside www.gladsaxe.dk. Adgangen til og fortroligheden med Internettet er i høj grad aldersbestemt. I aldersgrupperne 18-59 år havde de fleste Internetadgang allerede for fire år siden, mens dette kun var tilfældet for to tredjedele af de 6-69-årige og mindre end hver fjerde i aldersgruppen 7 år eller ældre. I dag er forskellen mellem de ældre og resten af den voksne befolkning blevet mindre, men er stadigvæk markant. Mens stort set alle 18-49-årige og mere end 9 af de 5-59-årige i dag har adgang til Internettet, gælder dette for 79 af de 6-69-årige og 38 i aldersgruppen 7+. Men grænsen rykker sig år for år, idet der generelt bliver flere og flere ældre, som får internetadgang, og for hvert år er der flere og flere, der allerede har internetadgang, når de bliver ældre, samtidig med at der er tegn på, at ældre, der har internetadgang, ikke holder op med at bruge computer i første omgang. Figur 6 1 8 92 Hvor mange har adgang til Internettet? Sammenholdt med alder. (n=1235) 98 98 99 99 94 87 92 67 79 8 89 24 28 6 4 2 23 38 18-29 år 3-39 år 4-49 år 5-59 år 6-69 år 7 år el. ældre I alt Om yderligere fire år kan man derfor forvente, at mindst 9 af de 6-69-årige og langt over halvdelen af dem på 7 år eller ældre har adgang til Internettet. Men det er ikke kun et spørgsmål om adgang til Internettet, det er også et spørgsmål om manglende fortrolighed med nettet og computere generelt blandt de ældre. Blandt dem, der har adgang til computer, er sandsynligheden for, at den ikke bliver brugt i særlig stort omfang, større blandt ældre end blandt yngre. De ældre har til gengæld erfaring og fortrolighed med andre informationskanaler, som er blevet indarbejdet i årenes løb informationskilder, som de yngre dårligt nok kender. Hvor almindeligt er det for eksempel, at yngre personer søger efter oplysninger i en telefonbog? 12

Figur 7 Hvor mange af dem, der har adgang til Internettet ville bruge Internettet til at søge information om kommunen? Sammenholdt med alder. (n=637) 1 8 97 95 96 88 8 71 87 6 4 2 18-29 år 3-39 år 4-49 år 5-59 år 6-69 år 7 år el. ældre I alt Stort set alle med internetadgang i aldersgrupperne 18 til 49 år ville primært starte med at søge information om kommunen på Internettet. Andelen falder ganske vist blandt de ældre henholdsvis til 88 blandt de 5-59-årige, 8 blandt de 6-69-årige og 71 blandt dem på 7 år eller ældre, men man skal være opmærksom på, at sandsynligheden for, at de ældre vil bruge Internettet, hvis de har adgang til det, alligevel er forholdsvis stor, sammenlignet med brugen af alternative informationskilder. 13

Gladsaxe Kommunes hjemmeside www.gladsaxe.dk Allerede af det første afsnit i denne rapport Informationskilder kan man se, at Gladsaxe Kommunes hjemmeside er indarbejdet i borgernes bevidsthed. Hjemmesiden er den informationskilde, som flest ville benytte sig af, hvis de havde brug for informationer om og fra Gladsaxe Kommune. Spørgsmålene om, hvilke kanaler man ville vælge, var af hypotetisk karakter, men hvordan ser virkeligheden ud? Besøger man rent faktisk kommunens hjemmeside? Figur 8 Hvor mange søger information på Gladsaxe Kommunes hjemmeside et par gange om måneden eller mere? Sammenholdt med alder. Betingelse: Har adgang til Internettet (n=567) 1 8 6 4 2 18 21 53 63 43 42 25 28 18 33 24 35 18-24 år 25-29 år 3-34 år 35-39 år 4-44 år 45-49 år 5-54 år 55-59 år 6-64 år 65-69 år 7 år el. ældr. I alt De 3-39-årige er mest tilbøjelige til at søge information på kommunens hjemmeside (under forudsætning af at man har Internetadgang). Langt over halvdelen af dem opsøger regelmæssigt hjemmesiden, men også blandt de 4-49-årige er der forholdsvis mange, der gør det. De laveste andele finder vi blandt de 18-29-årige og de 6-64-årige. At så mange søger information på kommunens hjemmeside netop i de aldersgrupper skyldes til dels, at vi har at gøre med familier med små og yngre børn børn, som skal meldes til og starte i vuggestue, børnehave, skole, SFO og klub med alt, hvad det indebærer af valg, der skal træffes. Og rådgivning i forbindelse med disse valg fås fra kommunale instanser. 14

Figur 9 1 Hvor mange sæger information p Gladsaxe Kommunes hjemmeside et par gange om mneden eller oftere? Sammenholdt med om man har hjemmeboende bærn under 18 r eller ej. Betingelse: 3-49 r og har adgang til Internettet (n=563) 8 6 66 62 4 41 24 2 Har hjemmeboende bærn der gr i vuggestue eller bærnehave men ikke andre hjemmeboende bærn under 18 r Har bde hjemmeboende bærn der gr i vuggestue eller bærnehave og ¾ldre hjemmeboende bærn under 18 r Har hjemmeboende bærn under 18 r men ingen der gr i vuggestue eller bærnehave Har ingen hjemmeboende bærn under 18 r Blandt dem i aldersgruppen 3-49 år, der udelukkende har hjemmeboende børn, der går i vuggestue eller børnehave, søger 66 information på kommunens hjemmeside mindst et par gange om måneden. Den tilsvarende andel for dem, som både har børn i vuggestue- og børnehavealderen og ældre hjemmeboende børn under 18 år, er 62. De, der ikke længere har børn i vuggestue-/børnehavealderen, men stadigvæk har hjemmeboende børn under 18 år, besøger ikke lige så ofte kommunens hjemmeside som dem med små børn. 41 i den kategori besøger hjemmesiden mindst et par gange om måneden. Blandt de 3-49-årige, der ikke har (hjemmeboende) børn, besøger kun 24 regelmæssigt kommunens hjemmeside. Det er på niveau med øvrige aldersgrupper (se figur 8.). At andelen af de 65-69-årige, der mindst et par gange om måneden besøger Gladsaxe Kommunes hjemmeside, er forholdsvis høj (33 ), kan eventuelt skyldes, at behovet for viden i forbindelse med, at man er ved at gå eller lige er gået på pension, er ekstra stort netop i de år. I undersøgelsen blev der også specifikt spurgt til hjemmesidens aktivitetskalender, hvor man blandt andet finder kommende kunst-, kultur- og fritidsaktiviteter. På hjemmesidens forside er dette 15

det første punkt under rubrikken Aktuelle links. Hvor mange kender dette link, og hvor mange bruger det? Figur 1 1 8 6 4 2 Hvor mange kender og hvor mange bruger Gladsaxe Kommunes hjemmesides aktivitetskalender? Sammenholdt med alder. Betingelse: Har Internetadgang (n=56) 5 4 36 36 32 3 4 5 9 11 14 22 18-29 år 3-39 år 4-49 år 5-59 år 6-69 år 7 år el. ældre Kender, men bruger den sjældent eller aldrig Bruger regelmæssigt 37 1 I alt Næsten halvdelen af den voksne befolkning med Internetadgang (47 ) kender aktivitetskalenderen, og hver tiende borger bruger den regelmæssigt. Der er flere kvinder end mænd, der kender kalenderen (henholdsvis 5 og 42 ), men frem for alt er det de ældste, der kender den og bruger den. Jo ældre man er, desto større er sandsynligheden for, at man bruger hjemmesidens aktivitetskalender. Der blev stillet et følgespørgsmål om, hvorvidt man udelukkende ønsker aktiviteter arrangeret af Gladsaxe Kommune på hjemmesidens aktivitetskalender, eller om man ønsker, at alle aktiviteter, uanset om de er arrangeret af kommunen, foreninger eller private i kommunen, figurerer der. Figur 11 1 8 6 4 2 Hvor mange ønsker at alle arrangementer, og ikke kun de kommunale, figurerer i Gladsaxe Kommunes hjemmesides aktivitetskalender? Sammenholdt med alder. Betingelse: Har Internetadgang (n=53) 9 89 83 84 85 18-29 år 3-39 år 4-49 år 5-59 år 6-69 år 7 år el. ældre 72 85 I alt 16

85 af borgerne ønsker, at alle aktiviteter, der foregår i kommunen, indgår i aktivitetskalenderen, og der er ingen større forskel i holdning mellem dem, der allerede bruger kalenderen, og dem der ikke gør det. Derimod forholder det sig sådan, at jo yngre man er, desto større andel ønsker samtlige aktiviteter i kommunen kommunale såvel som private med på listen. 17

Håndbogen ( Din håndbog som borger i kommunen ) Fra det første afsnit Informationskanaler ved vi, at 11 af de interviewede spontant ville starte med at slå op i Håndbogen, hvis de skulle have information om Gladsaxe Kommune eller have fat i et telefonnummer eller en adresse på en kommunal institution, og otte ville slå op i Håndbogen, hvis de havde brug for at vide, hvilket kultur- og fritidstilbud og aktiviteter, der er i kommunen. I alt har 15 nævnt Håndbogen som svar på mindst ét af to spørgsmål. De, der ikke havde nævnt Håndbogen i den sammenhæng, fik følgende spørgsmål: Gladsaxe Kommune udsender hvert andet år en lille håndbog i A5-format med kommunens kontaktinformationer, som hedder Din håndbog som borger i kommunen. Den seneste blev omdelt i januar 27. Kan du huske, om du har fået den? Ud over de 15 der svarede, at de ville bruge Håndbogen, svarer 66, at de kan huske at have fået den. 81 af borgerne (18 år eller ældre) er således i det mindste bevidst om, at Håndbogen eksisterer. Figur 12 Hvor mange huske/ikke huske at de har fået Håndbogen? Sammenholdt med alder. (n=634) 1% 8% 6% 4% 8 2 7 51 73 77 18 68 27 36 62 45 15 66 Ville bruge Håndbogen Kan huske at have fået Håndbogen 2% % 41 18-29 år 25 3-39 år 16 14 11 4-49 år 5-59 år 6-69 år 19 19 7 år el. ældre I alt Kan ikke huske at have fået Håndbogen Både kendskabet til og brugen af Håndbogen er aldersbestemt. Jo ældre man er, op til 7- årsalderen, desto større er sandsynligheden for, at man kan huske at have fået den. Og sandsynligheden for, at man kunne tænke sig at bruge den, stiger successivt fra under ti blandt dem under 5 år til 36 blandt dem på 7 år eller ældre. Én ting er, at man kan huske at have fået Håndbogen den gang for snart to år siden, en anden om man kan finde den i dag, hvis man fik brug for den. Det viser sig, at jo yngre, man er, desto større er sandsynligheden for, at man har glemt, hvor den er blevet af. Blandt de 18-29-årige er der næsten to tredjedele, der ikke aner, hvor den ligger, mens det blandt dem over 5 år kun er mindre end hver tredje. 18

Figur 13 1 Hvor mange ved IKKE, hvor Håndbogen ligger? Sammenholdt med alder. (n=634) 8 6 4 64 5 44 27 32 26 37 2 18-29 år 3-39 år 4-49 år 5-59 år 6-69 år 7 år el. ældre I alt Selv om man ved, hvor Håndbogen ligger, er det ikke sikkert, at man nogensinde bruger den. Blandt dem, der ved, hvor Håndbogen ligger, er der 59, der i løbet af det seneste år har søgt efter oplysninger i den heraf cirka halvdelen flere gange (32 ). Blandt respondenter, der ved, hvor Håndbogen ligger, stiger sandsynligheden for, at man har brugt den med alderen. Alt i alt har 38 af kommunens borgere søgt efter oplysninger i Gladsaxe Kommunes Håndbog inden for det seneste år 17 en enkelt gang og 21 ved flere lejligheder. Som allerede nævnt er sandsynligheden for, at man har brugt Håndbogen, større, jo ældre man er. Figur 14 1 8 6 4 2 Hvor mange har søgt efter oplysninger i Gladsaxe Kommunes Håndbog i løbet af det seneste år? Sammenholdt med alder. (n=634) Har søgt oplysninger i Håndbogen en enkelt gang Har søgt oplysninger i Håndbogen flere gange 11 12 14 6 13 17 22 2 25 27 18-29 år 3-39 år 4-49 år 5-59 år 6-69 år 7 år el. ældr. 23 39 17 21 I alt Der går en skillelinje ved cirka 5 år. Inden den alder har kun cirka hver fjerde i løbet af det sidste år brugt Håndbogen, mens dette er tilfældet for næsten halvdelen i 5-69-årsalderen. I den ældste aldersgruppe er andelen over 6. 19

Et sidste spørgsmål vedrørende Håndbogen, drejede sig om Gladsaxe Kommunes overvejelser om på længere sigt at holde op med at udsende Din håndbog som borger i kommunen. Mener borgerne, at de vil kunne undvære håndbogen? Figur 15 Tror du at du ville kunne undvære Håndbogen? Sammenholdt med alder. (n=634) Bruger ikke håndbogen Ja, uden de store problemer Måske/Muligvis/Ved ikke Nej, det ville blive svært for mig 1% 8% 6% 4% 2% % 79 75 71 53 55 25 26 13 18 2 9 9 5 4 3 13 1 3 2 5 22 18-29 år 3-39 år 4-49 år 5-59 år 6-69 år 7 år el. ældre 4 25 13 6 22 7 1 I alt Hver tiende borger (1 ), mener, at det vil blive svært for ham/hende at undvære håndbogen, og yderligere syv vil ikke udelukke, at det kan blive problematisk, hvis kommunen stopper med at udgive Håndbogen. Ikke overraskende er det hovedsagelig ældre, der mener, at det vil blive svært at undvære Håndbogen. Blandt dem på 7 år eller ældre tror mere end hver femte (22 ), at de ikke vil kunne undvære Håndbogen. Den tilsvarende andel blandt dem under 5 år er fire altså én ud af 25. Nu er det jo ikke alderen som sådan, der gør borgere afhængige af Håndbogen, men mere mangelen på alternative kommunale informationskilder, som er relateret til alder (se f.eks. figur 6 side 13). Hvis vi postulerer at de, der har adgang til Internettet, objektivt set kan undvære eller nemt lære at undvære Håndbogen, er der yderst få brugere af Håndbogen tilbage, der oplever, at de kommer i klemme ved sådan en beslutning. Det drejer det sig i alt om 15 personer uden internetopkobling, der mener det ville blive svært uden Håndbogen og yderligere 11 personer, der ikke udelukker problemer blandt samtlige 634, der indgår i undersøgelsen. Det svarer til henholdsvis 2,4 og 1,6 af den voksne befolkning i Gladsaxe. 2

Figur 16 1 8 6 4 2 Tror du, at du vil kunne undv¾re Hndbogen? Betingelse: Har ikke adgang til Internettet og har brugt Hndbogen det seneste r. (n=634) 96 2,4 Nej, det vil blive sv¾rt for mig at undv¾re Hndbogen 1,6 Ved ikke om det bliver sv¾rt at undv¾re Hndbogen Ja, det vil objektivt og/eller subjektivt set v¾re muligt at undv¾re Hndbogen Der er ikke en eneste person under 5 år uden Internetadgang, der umiddelbart ville føle, at han/hun ville blive ladt i stikken, hvis kommunen holdt op med at trykke og distribuere Håndbogen. Det ville tre af de 5-59-årige, fire af de 6-69-årige samt 11 af dem på 7 år eller ældre til gengæld opleve. Nogle af dem, der ikke har adgang til Internettet, mener, at de nemt ville få familie eller venner til at søge informationer for dem på nettet. Hvis de bliver regnet fra, er der to af befolkningen tilbage uden direkte eller indirekte mulighed til at komme på nettet, der mener, at de ikke kan undvære Håndbogen samt yderligere én, for hvilke det muligvis vil skabe problemer. Som tidligere vist, besøger børnefamilier oftere kommunens hjemmeside end gennemsnittet. Findes der i dette befolkningssegment personer, som oplever, at de vil komme i klemme, hvis kommunen sløjfer håndbogen? Blandt de voksne i Gladsaxe Kommune med hjemmeboende børn i vuggestueeller børnehavealderen har hver fjerde en gang eller to i løbet af det seneste år brugt Håndbogen, og i alt har to af dem ment, at det vil være svært at undvære Håndbogen. Og hvad angår familier med hjemmeboende børn i skolealderen, er der fire af dem, der har det på den måde. I alt drejer det sig om 12 personer i undersøgelsen, men samtlige har adgang til Internettet, ni af dem oven i købet både hjemme og på arbejdet! 21

Lokalaviserne Der er to lokalaviser i Gladsaxe Kommune Gladsaxe Bladet og Bagsværd/Søborg Bladet som ugentligt bliver distribueret til samtlige husstande i kommunen. Læsevanerne er identiske for de to blades vedkommende, men ikke kun det: læserne er også de samme. Stort set alle, der læser det meste i det ene blad, har de samme vaner med det andet blad, alle dem der læser noget i det ene blad læser også noget i det andet og dem, der slet ikke læser noget i det ene blad, læser heller ikke i det andet. 97 (!) af de adspurgte har brugt den samme svarmulighed på de to spørgsmål. Om man bor i Bagsværd, Søborg eller en anden del af Gladsaxe Kommune har således ingen betydning for, hvilken avis man prioriterer. Figur 17 Hvor mange læser lokalaviserne?(n=634) 1 8 6 4 2 42 42 Læser det meste Gladsaxe Bladet Bagsværd/Søborg Bladet 25 25 22 22 1 1 Læser noget Bladrer kun Læser ikke Over 4 af borgerne læser det meste i lokalaviserne, og i alt læser to tredjedele (67 ) noget i dem. Ti af borgerne kigger slet ikke i lokalaviserne, hvilket indebærer, at 9 i det mindste har et overfladisk overblik over, hvad der bliver skrevet om. Andelen, der læser det meste i bladene, er steget markant siden forrige undersøgelse. For fire år siden svarede 31 af de interviewede, at de læste det meste i de to blade. I dag er tallet 42. Figur 18 Hvor mange læser lokalaviserne? (n=1235) 1 8 6 4 2 42 31 32 Læser det meste 25 24 22 24 28 13 1 Læser noget Bladrer kun Læser ikke 22

Kvinderne læser signifikant mere i lokalbladene end mændene, men der er forskel på yngre og ældre. Det er først i 5-årsalderen, at kvinderne overhaler mændene. Figur 19 Hvor mange "læser det meste" i lokalaviserne? Sammenholdt med køn og alder (n=634) 1 8 6 4 2 21 13 Mænd Kvinder 3 26 52 39 4 43 38 56 63 73 18-29 år 3-39 år 4-49 år 5-59 år 6-69 år 7 år el. ældre Hvad angår alder, er der også en bemærkelsesværdig sammenhæng. Jo ældre man er, desto større er sandsynligheden for, at man læser det meste i bladene, og dette gælder både for mænd og kvinder. Ud over borgernes generelle læsevaner vedrørende lokalaviserne, blev der spurgt til Gladsaxe Kommunes egne sider i lokalaviserne. Gladsaxe Kommune har en helside i en af lokalaviserne hver uge, hvor man finder forskellige informationer om og fra kommunen. Siden hedder Din kommune informerer. Derudover annoncerer kommunen om forskellige lokale aktiviteter og arrangementer under rubrikken Det sker i din kommune i lokalavisen. Kender du kommunens informationssider og informationsrubrikker i lokalavisen? I alt svarer tre fjerdedele af borgerne (76 ), at de kender disse informationssider og informationsrubrikker og hovedparten læser dem også. Næsten hver tredje (29 ) svarer, at de læser de kommunale sider i lokalaviserne stort set hver uge. 23

Figur 2 Hvor mange læser kommunens informationssider og informationsrubrikker i lokalaviserne?(n=634) 1 8 24 28 6 4 2 21 29 29 37 11 9 4 24 Ja, (stort set) altid Ja, af og til Nej, (stort set) aldrig Kender ikke Selv om det tilsvarende spørgsmål i undersøgelsen i 24 ikke var identisk formuleret med ovenstående, hersker der ikke nogen tvivl om, at kendskabet og interessen for kommunens egne sider og rubrikker i lokalaviserne er steget markant i løbet af disse fire år. 24

Ældrebladet 6+ Tre gange om året udsender Gladsaxe Kommune Ældrebladet 6+ til alle borgere på 6 år eller ældre bosat i kommunen. Af kapitlet om ældres kommunale informationskanaler fremgår det, at 6+ i Gladsaxe i dag figurerer i de ældres bevidsthed i et helt andet omfang end i 24 (se figur 5). Andelen, der spontant nævner bladet som primær informationskilde vedrørende særlige kommunale service- og kulturudbud for ældre og pensionister, er steget fra 15 til 28 i løbet af de sidste fire år. I aldersintervallet 63 til 8 år kender stort set alle kommunens ældreblad, og i målgruppen som helhed er 87 klar over bladets eksistens. Næsten halvdelen af de 13, som siger, at de ikke har kendskab til bladet, er mellem 6 og 62 år, og hovedparten af de resterende er over 79 år. Figur 21 1 Hvor mange kender "Ældrebladet 6+"? Sammenholdt med køn (n=269) 97 95 93 94 87 8 6 4 2 7 7 6-62 år 63-64 år 65-69 år 7-74 år 75-79 år 8 år el. ældre 6+ i alt Måske koketterer nogle af de yngste i målgruppen med deres uvidenhed for ikke at fremstå som gamle. Over halvdelen af de 6-62-årige (54 ) læser nemlig ikke bladet, og yderligere 24 bladrer det kun igennem. Kun hver tyvende (5 ) af de yngste i målgruppen læser normalt det meste i bladet. Men allerede i 63-64-årsalderen er andelen af læsere steget markant, og går vi opad i årene, stiger andelen af læsere successivt indtil 8-årsalderen for derefter at falde. Sammenligner vi tallene med dem fra den forrige undersøgelse, kan det konstateres, at andelen, som normalt læser det meste i bladet, er steget fra 28 i 24 til 38 i år. 25

Figur 21 Hvor meget læser man i "Ældrebladet 6+"? Sammenholdt med alder (n=269) 1% 8% 6% 4% 2% % 78 16 5 47 47 22 31 11 Læser aldrig eller bladrer det kun igennem Læser noget men ikke det mest Læser normalt det meste i bladet 31 22 42 48 6-62 år 63-64 år 65-69 år 7-74 år 75-79 år 8 år el. ældre 23 21 57 5 45 15 18 35 38 6+ i alt Ligesom tilfældet var med brugen af lokalaviserne i kommunen, er der signifikant flere kvinder end mænd i aldersgruppen 6+, der læser det kommunale ældreblad, en forskel der er særligt markant i aldersintervallet 65 til 8 år. Figur 22 1 8 6 4 2 Hvor mange læser det meste i "Ældrebladet 6+"? Sammenholdt med køn og alder (n=269) 14 29 32 3 54 25 63 63 48 Mænd 6-62 år 63-64 år 65-69 år 7-74 år 75-79 år 8 år el. ældre 36 34 Kvinder 26 47 6+ i alt Der er en tydelig sammenhæng mellem læsevanerne hos læsere af ældrebladet og hos læsere af lokalaviserne. Hvis man læser det meste i ældrebladet, er der stor sandsynlighed for, at man også læser det meste i lokalaviserne, og hvis man slet ikke læser ældrebladet, gør man det sandsynligvis heller ikke med lokalaviserne. 26

Hvad angår holdningen til Gladsaxe Kommunes ældreblad er 28 meget tilfreds og 42 tilfreds. Det kan umiddelbart virke som en meget positiv tilkendegivelse, men man skal være klar over, at aldersgruppen 6+ er en meget taknemlig målgruppe, i særdeleshed når det som i dette tilfælde drejer sig om et blad, der udelukkende henvender sig til deres egen aldersgruppe, og som de får gratis tilsendt. Figur 23 Hvad synes man om "Ældrebladet 6+"? Sammenholdt med alder (n=269) Ved ikke Ikke tilfreds Tilfreds Meget Tilfreds 1% 8% 6% 4% 57 3 31 6 36 15 1 11 2 4 7 48 47 49 39 7 3 25 5 42 2% % 41 28 29 41 38 6-62 år 63-64 år 65-69 år 7-74 år 75-79 år 8 år el. ældre 24 28 6+ i alt For fire år siden var holdningen til bladet stort set den samme. I overensstemmelse med hvad der blev sagt ovenfor om de 6-62-årige, er det ikke overraskende, at over halvdelen af dem ikke har nogen holdning til Ældrebladet 6+, og at ikke en eneste er meget tilfreds med bladet. Det er indlysende, at bladet ikke er særligt relevant for de 6-62-årige. De er helst fri. De føler sig muligvis provokeret af, at kommunen stempler dem som gamle. Til gengæld affinder hovedparten af de 63-64-årige sig med at blive betegnet som ældre. Mere end hver fjerde er meget tilfreds med bladet, og mere end halvdelen er tilfreds. 27

Kommunens samlede informationsindsats Hvad synes de interviewede om Gladsaxe Kommunes samlede informationsindsats overfor borgerne? Er man tilfreds? Figur 24 1 Hvordan synes du, at kommunens informationsindsats som helhed er overfor borgerne (n=634) 8 6 62 4 27 2 5 1 5 Jeg er meget tilfreds Jeg er tilfreds Jeg er ikke særligt tilfreds Jeg er direkte utilfreds Ved ikke Ni ud af ti borgere i Gladsaxe Kommune (89 ) er tilfreds med kommunens informationsindsats 27 er oven i købet meget tilfreds. Hvorvidt man har svaret meget tilfreds eller tilfreds, er nogle gange et spørgsmål om temperament. Af de resterende er seks mere eller mindre utilfreds, mens fem har svaret ved ikke. Andelen, der er positiv over for kommunens informationsindsats som helhed, varierer ikke særligt meget med alderen. I hver aldersgruppe er andelen af positive kvinder lidt højere end andelen af positive mænd, bortset fra den yngste aldersgruppe, hvor forholdet er det modsatte. Figur 25 1 8 6 4 2 91 87 Hvor mange er tilfreds med kommunens informationsindsats som helhed? Sammenholdt med køn og alder (n=635) 95 86 89 91 83 87 88 9 92 83 87 9 18-29 år 3-39 år 4-49 år 5-59 år 6-69 år 7 år el. ældre I alt 28

Den befolkningsgruppe, der sandsynligvis er mest afhængig af kommunal information, dem med hjemmeboende børn, som går i vuggestue eller børnehave, er mere tilfredse med indsatsen end dem, der ikke har hjemmeboende børn i den alder. Derudover forholder det sig sådan, at de, der har adgang til Internettet og dermed Gladsaxe Kommunes hjemmeside, også er mere positive over for kommunens informationsindsats end dem, der ikke har adgang til Internettet men selv blandt dem uden Internetadgang er der en overvældende majoritet (82 ), der er tilfreds med kommunens indsats. 29

Konklusion Gladsaxe Kommunes hjemmeside er den altdominerende kommunale informationskanal i dag. Andelen af borgere med Internetadgang er steget fra 8 til 89 i løbet af de sidste fire år. Stort set alle under 6 år har i dag adgang til Internettet og dermed også til kommunens hjemmeside, og inden for få år vil det også være en selvfølgelighed for de allerfleste 6-7-årige at søge informationer på nettet og gå ind på kommunens hjemmeside, når de har brug for det. Denne udvikling har fået som konsekvens, at nogle af de traditionelle kommunale informationskanaler, som telefonbøgerne og Håndbogen, er på vej ud. Men der er andre trykte (kommunale) medier, der slet ikke er blevet påvirket i negativ retning af Internettets ekspansion. De kommunale informationssider og kalenderannoncer i lokalaviserne Gladsaxe Bladet og Bagsværd/Søborg Bladet er siden forrige undersøgelse blevet opdaget af borgerne. Markant flere læser dem i dag end for fire år siden og mere end dobbelt så mange nævner dem som primære informationskilder for kultur- og fritidsaktiviteter sammenlignet med dengang. Og for dem på 6 år eller ældre er Ældrebladet 6+ i dag den suverænt vigtigste kommunale informationskilde, hvad angår særlige kommunale service- og kulturtilbud for ældre og pensionister. Det var bladet ikke for fire år siden. Ni ud af ti borgere i kommunen er tilfredse eller meget tilfredse med kommunens informationsindsats over for borgerne, og kun hver tyvende er direkte negativ. Når stort set alle borgere inden for en nær fremtid kommer til at bruge nettet for at finde relevant, kommunal information, vil det stille store krav til Gladsaxe Kommunes hjemmeside at den er brugervenlig og nem at bevæge sig rundt på. Med hjemmesidens placering som topscorer blandt landets kommuners og offentlige institutioners hjemmesider i 27 har Gladsaxe kommune et virkelig godt udgangspunkt for at vedblive at udvikle brugervenligheden og udvide besøgstallet. 3