Klinisk undervisning i træningsafdelingen Faaborg-Midtfyn Kommune Træning, aktivitet og rehabilitering (TAR) i Faaborg-Midtfyn kommune består af 4 teams. Et i henholdsvis Faaborg, Broby, Gislev og et i Ringe. Hvert team består af 5-8 terapeuter, hvoraf 1-2 er ergoterapeuter resten er fysioterapeuter. TAR varetager genoptræning af borgere i eget hjem, på de enkelte træningscentre eller på plejecentre Træningen foregår som enten holdtræning eller individuel træning i eget hjem eller på centrene. Vi varetager årligt ca. 1.500 genoptræningssager fra sygehusene, samt 4-500 genoptrænings- eller konsulentsager fra kommunen/de praktiserende læger. Ud over terapeuterne som varetager genoptræningen består TAR af ca. 25 aktivitetsmedarbejdere, der varetager den vedligeholdende træning på hold i hele kommunen. Disse hold bor som oftest på et af kommunens plejecentre. Vores målgruppe er borgere i alle aldre, hvor langt hovedparten er voksne. 2/3 af borgerne er over 65 år. Borgerne har forskellige problemstillinger, og det er fortrinsvis borgere, der har brug for træning, pga. længere tids sygdom, apopleksi, brud i OE og UE, alloplastikoperationer og/eller almen alderssvækkelse. Ergoterapeuterne varetager som oftest træning efter apopleksi, brud på OE og generel svækkelse samt i få tilfælde børn Borgene kommer fra hele Faaborg-Midtfyn Kommune. De bliver enten henvist fra sygehuset, egen læge, samarbejdspartnere i kommunen eller fra pårørende. Afdelingen varetager genoptræning/rehabilitering som et tilbud til den enkelte borger, der har behov for hjælp eller støtte til igen at kunne fungere i dagligdagen. Formålet er at borgeren generhverver så høj en funktionsevne, som muligt. Normering: Afdelingen er fortsat i vækst og der er pr. 1.10 2010 ansat 24 terapeuter (5 ergo og 19 fysioterapeuter), herudover er der 2 afdelingsterapeuter og en ledende terapeut. Målsætning for arbejdspladsen: På stedet tilstræber vi at have et helhedsorienteret syn på borgeren i håbet om at sikre de bedste rehabiliteringsforhold og her prioriteres det tværfaglige samarbejde højt. Vi ønsker at den enkelte borger igen bliver i stand til selv at vælge, tilrettelægge og udføre de aktiviteter de finder nyttige eller meningsfulde i deres hverdag. Dette kan fx dreje sig om aktivitetsproblematikker, der er opstået på grund af fysiske, kognitive og/eller sociale karakter. Tværfaglige samarbejdsparter Du vil få mulighed fora t samarbejde med følgende faggrupper: Praktiserende læger, visitator, Projekt aktiv pleje, hjemmeplejen, beskæftigelsesvejledere, frivillige, sundhedshjælpere social- og sundhedsassistenter, fysioterapeuter (i afdelingen og privatpraktiserende). På senhjerneskadeområdet (borgere under 65 år med neurologiske problemstillinger) skal du endvidere samarbejde med hjerneskadeteamet i kommunen. Det tværfaglige arbejde sker dels i rehabiliteringsafdelingen og dels ved udskrivelsessamtaler, ved hjemmebesøg og andre tværfaglige kommunikationsmøder. Du vil deltage på møderne sammen med din kliniske vejleder.
Klinisk undervisningsforløb Modul 1 Det ergoterapeutiske ansvarsområde og den ergoterapeutiske arbejdsproces. Den første dag du kommer, vil du få udleveret en plan for ugen. Her kan du se, hvad der er planlagt. Har du særlige ønsker, vil vi så vidt det er muligt efterkomme disse. Den første dag holder vi forventningssamtale. Her har du også mulighed for at høre mere om stedet, og hvad det har at byde på. Den sidste dag laver vi en afslutningssamtale for at runde ugen af og høre om den kliniske undervisning har levet op til dine forventninger. Udgangspunktet for begge samtaler er din udfyldte logbog og de mål du har sat dig. observationsskema ved kognitive udfald. Flere terapeuter er AMPS-kalibreret, således at dette undersøgelsesredskab ligeledes kan ses og delvis afprøves. Valget af redskab afhænger helt af problemstilling og borger. Du vil specifikt i 1. Modul arbejde med det canadiske materiale, hvor du får mulighed for at observere et COPM interview, samt selv udføre hele eller dele af interviewet. Du vil følge den kliniske underviser og ved ugens afslutning har du deltaget i mange forskellige ergoterapeutiske undersøgelser og behandlinger, bl.a. ergoterapeuters anvendelse af aktiviteter. Du indsamler og bearbejder data, sammen med klinisk underviser og en medstuderende diskuterer dette i forhold til arbejdsprocesmodellen CPPF (opgave 4)
Klinisk undervisningsforløb Modul 3 Professionelle relationer og partnerskaber. Den første dag du kommer, vil du få udleveret en plan for ugen. Her kan du se, hvad der er planlagt. Har du særlige ønsker, vil vi så vidt det er muligt efterkomme disse. Den første dag holder vi forventningssamtale. Her har du også mulighed for at høre mere om stedet, og hvad det har at byde på. Den sidste dag laver vi en afslutningssamtale for at runde ugerne af og høre om den kliniske undervisning har levet op til dine forventninger. Udgangspunktet for begge samtaler er din udfyldte logbog og de mål du har sat dig. observationsskema ved kognitive udfald. Flere af ergoterapeuterne er AMPS kalibreret, således at dette undersøgelsesredskab ligeledes kan ses og delvis prøves. Valget af redskab afhænger helt af problemstilling og borger. I modul 3 kommer du til at følge den kliniske underviser, og reflektere over ergoterapeutens anvendte tilgang til klientcentreret praksis og grundlæggende viden i forholdt til støttefagene (anatomi, fysiologi og ergoterapiteori). Du skal i den sammenhæng også reflektere over din egen rolle. Du vil få mulighed for at prøve dig selv af mht. borgerkontakt, og du vil have mulighed for at få ansvar for delopgaver i forbindelse med undersøgelse og behandling. Du får mulighed for at undersøge aktivitetsproblematikker som du bearbejder i forhold til analysemodellen MOHO (opgave 1). Du vil kunne møde de samme borgere flere gange, og få tid til at reflektere over egen praksis. Den kliniske underviser vælger en borger til dig som du har mulighed for at se 2 eller flere gange, således at du får mulighed for at planlægge og etablere borgerkontakt samt arbejde med aktivitetsanalyse (opgave 2). Du vil undervejs få vejledning på læringsmål. Der sættes tid af til refleksion, alene eller sammen med medstuderende og/eller med klinisk vejleder.
Klinisk undervisningsforløb - modul 6 Udøvelse af ergoterapi og klinisk ræsonnering Den første dag holder vi forventningssamtale. Her har du mulighed for at høre mere om stedet, og hvad det har at byde på. Udgangspunktet for denne samtale er din udfyldte logbog og de mål du har sat dig. De første uger, bliver introduktion til forskellige borgere, både neurologi, håndkirurgi, gigt og evt. skinnesager. Indhold modul 6 Du vil møde patienter indenfor flere af fagets specialeområder, bl.a. neurologi, håndkirurgi, geriatri og ortopædkirurgi. du får derfor indgående kendskab til flere forskellige ergoterapeutiske tilgange til disse grupper af borgere, og disses aktivitetsproblematikker og problemstillinger. Som studerende vil du få kendskab til nogle undersøgelses- og behandlingsmetoder. Du vil få øvelse i at bruge nogle af disse samt arbejde med din rolle i borgerrelationen. Du skal mundtligt og skriftligt kunne identificere, undersøge, forhandle mål, planlægge, implementere og evaluere egen indsats i forhold til behandling af borger, samt reflektere over egen terapeutisk rolle selvstændigt og sammen med klinisk vejleder, samt øvrige kollegaer. Studiemiljø Du vil være på arbejde svarende til 30 timer pr. uge, og du må forvente at skulle afsætte tid til skriftligt arbejde hjemme. Vi regner med at du bidrager med dine refleksioner og den nyeste viden inden for ergoterapi, til gengæld øser vi gerne ud med flere års praktisk erfaring og vores terapeutiske kompetencer. Du vil komme til at træne i borgernes eget hjem, på træningscentre og i øvrige omgivelser hvor borgeren færdes (fx på arbejdspladser, Netto eller lign.) Vejledning Du får primært vejledning af klinisk vejleder, og den gives dagligt i forhold til undersøgelse og behandling af borgere. Det er vigtigt at du ikke går hjem med noget uafklaret. Herudover planlægges ugentlige vejledninger hvor du vil reflektere over dine logbogsmål og vejledning i forhold til borgere og det arbejde du udfører. Du vil i starten følge den kliniske vejleder meget tæt, og når du er klar til det vil du få mulighed for at arbejde mere selvstændigt. Udover dette vejledes der i det skriftlige materiale som du skal aflevere, det kan være journalnotater, undersøgelsesresultater eller lign. Det kan også være udarbejdelse af CPPF i forhold til en konkret borger og indtil flere aktivitetsanalyser. Der tages udgangspunkt i klinisk ræsonnering, hvor de forskellige tankespor inddrages. Behandlingsforløb Du bliver involveret i flere forskellige borgere, således at du får en bredere erfaring. Primært vil det være neurologi og håndkirurgi. Under vejledning vil du komme til at vælge referenceramme, planlægge og udføre
undersøgelse, analysere og bearbejde indsamlede undersøgelsesresultater, planlægge og udføre intervention, evaluere intervention, samt arbejde med den professionelle rolle og samarbejde mono- og tværfagligt. Tværfagligt samarbejde Dels i de enkelte faggrupper (neurologi, håndkirurgi), dels i forhold til hjemmepleje, projekt aktiv pleje. Socialrådgivere i det omfang at borgere får ydelser herfra (primært senhjerneskadede). Ugentligt i forbindelse med visitationsmøder. Teorigrundlag observationsskema, Mmse, CT-50 ved kognitive udfald. Flere af ergoterapeuterne er AMPS kalibreret, således at dette undersøgelsesredskab ligeledes kan ses og delvis prøves. Valget af redskab afhænger helt af problemstilling og borger. Skriftlig dokumentation Jeg forventer at du under vejledning dokumenterer dit arbejde i vores journal system, CARE. Dette gøres så vidt muligt hver gang du har været hos borgeren. Undervisning Du vil modtage praksisrelateret undervisning fx i ABC koncepterne og træning i forhold til de problemstillinger du finder hos en borger. I forbindelse med undervisningen, forventer jeg du er aktiv og deltagende, og gør brug af refleksion og klinisk ræsonering. Du kan også få til opgave at undervise klinisk underviser, og stedets ergoterapeuter i den nyeste viden fra skolen. Evaluering Sker løbende i forbindelse med egen læring. Afslutningsvist i forhold til de mål der er for den kliniske undervisning. Udgangspunktet vil være den studerendes skriftlige refleksioner således at det fremgår hvordan der er arbejdet med målene og hvilken udvikling og læring der er sket i forløbet. Der evalueres ligeledes afslutningsvis ud fra evalueringsredskaber for modul 6 (UCL)