8. maj 2004 Af Mikkel Baadsgaard, direkte tlf. 33557721 INDKOMSTFORDELING BLANDT INDVANDRERE FRA MINDRE UD- VIKLEDE LANDE Resumé: I perioden 1991 til 2001 er de disponible indkomster steget væsentligt mere for danskere, end tilfældet er for indvandrere fra mindre udviklede lande. I ti-års perioden har danskere således oplevet en indkomstfremgang på 28.000 kr., mens stigningen for indvandrere kun har været 12.000 kr., når der korrigeres for inflation. Den indkomstmæssige forskel mellem danskere og indvandrere er således tiltaget i perioden. Siden 1995 er indkomstfordelingen blandt både indvandrere og danskere blevet mere skæv. De rigeste 20 procent blandt indvandrere og danskere har således oplevet en større fremgang i indkomsterne, end tilfældet er for de fattigste 20 procent. Uligheden blandt indvandrere og danskere er steget nogenlunde lige meget i perioden fra 1995 til 2001, men det er af vidt forskellige årsager. Blandt danskere kan stigningen i uligheden langt overvejende tilskrives udviklingen i de formuerelaterede indkomster som afkast af ejerbolig samt kapitalindkomst. Derimod er det udviklingen i markedsindkomsterne (lønindkomsterne), der er hovedårsagen til den stigende ulighed blandt indvandrere bl.a. på grund af den store beskæftigelsesfremgang blandt indvandrere i anden halvdel af 90 erne. Siden midten af 90 erne har udviklingen således trukket i retning af en større polarisering blandt indvandrere fra mindre udviklede lande. Det er i høj grad boligmarkedet, der deler befolkningen. Det gælder både blandt indvandrere og danskere. Generelt er den disponible indkomst lavere blandt indvandrere sammenligninget med danskere men det afhænger i høj grad af boligsituationen. P:\GS\06-til ny hjemmeside\velfærd\2004\indkomst-la.doc
2 UDVIKLINGEN I DEN DISPONIBLE INDKOMST I perioden 1991 til 2001 er de disponible indkomster steget med 2,0 procent om året i gennemsnit for de 25-59 årige, når der korrigeres for inflation. Som det fremgår af tabel 1, har stigningen været væsentligt større blandt danskere sammenlignet med indvandrere fra mindre udviklede lande 1. I løbet af de ti år har danskerne i gennemsnit oplevet en stigning i den disponible indkomst på 28.000 kr., mens indvandrere fra mindre udviklede lande kun har haft en stigning på 12.000 kr. i perioden fra 1995 til 2001 har stigningen for danskere og indvandrer været henholdsvis 18.000 kr. og 7.000 kr. Denne udvikling har medført, at den disponible indkomst blandt danskere i 2001 ligger mere end 50 procent over niveauet blandt indvandrere fra mindre udviklede lande 2. Tabel 1. Ændring i disponibel indkomst for 25-59 årige, 1991-2001 Disponibel indkomst Gennemsnitlig årlig realvækst 1991 1995 2001 91-95 95-01 91-01 1.000 kr. (2001-priser) Procent Danskere 123,1 133,1 151,3 2,0 2,2 2,1 Indvandrere 85,0 89,8 97,0 1,4 1,3 1,3 Alle 122,1 131,2 148,3 1,8 2,1 2,0 Udviklingen i den disponible indkomst for indvandrere og danskere dækker over en meget forskelligartet udvikling i indkomstsammensætningen særligt i perioden fra 1995. Siden 1995 er stigningen i den disponible indkomst blandt indvandrere trukket af en realvækst i markedsindkomsten på hele 6,3 procent om året svarende til en stigning på 27.000 kr., jf. tabel 2. I samme periode er overførselsindkomsterne til indvandrere reduceret med 16.000 kr. i gennemsnit. Baggrunden for den markante stigning i markedsindkomsterne er, at beskæftigelsen er steget kraftigt blandt indvandrere fra mindre udviklede lande i denne periode 3. Det er også hovedforklaringen på det store fald i overførslerne til indvandrere, idet mange er gået fra passiv forsørgelse til selvforsørgelse. 1 I dette notat omfatter indvandrere kun indvandrere fra mindre udviklede lande. 2 Alle indkomster i dette notat er husstandsækvivalerede, jf. bilag 1.
3 Blandt danskere er markedsindkomsten steget med 2,2 procent om året siden 1995 svarende til en stigning på 28.000 kr. I samme periode er overførslerne reduceret med 7.000 kr., mens den gennemsnitlige skattebetaling er steget med 12.000 kr. Faldet i overførslerne til danskerne har således være markant lavere end blandt indvandrere fra mindre udviklede lande. Det skyldes, at en mindre andel af danskerne er kommet i beskæftigelse sammenlignet med indvandrerne. En stor del af stigningen i markedsindkomsten blandt danskere er således et resultatet af højere lønninger blandt beskæftigede. Tabel 2. Ændringer i indkomstsammensætning 1995-2001, 25-59 årige Indvandrere Danskere 1995 2001 Ændring 1995 2001 Ændring 1.000 kr. (2001-priser) Pct. pr. år 1.000 kr. (2001-priser) Pct. pr. år Disponibel indk. 90 97 7 1,3 133 151 18 2,2 - Markedsindk. 61 88 27 6,3 196 223 28 2,2 - Overførsler 70 54-16 -4,2 32 25-7 -4,1 - Kapitalindkomst -3-2 0 - -9 1 10 - - Skatter 39 43 4 1,7 85 97 12 2,3 Anm.: Kapitalindkomst omfatter nettokapitalindkomst samt beregnet afkast af ejerbolig. Der er ligeledes store forskelle i udviklingen i kapitalindkomsterne for danskere og indvandrere. Blandt danskere er kapitalindkomsten i gennemsnit steget med 10.000 kr. siden 1995, når der korrigeres for inflation. Hvis der ses bort fra beskatningen af kapitalindkomst, kan det isoleret set forklare godt halvdelen af stigningen i den disponible indkomst i perioden. Til sammenligning har indvandrere stort set ikke oplevet nogen stigning i nettokapitalindkomsten i perioden. I Boks 1 nedenfor er udviklingen i den disponible indkomst og markedsindkomsten belyst for hele perioden 1991-2001. 3 Stigningen i markedsindkomsten afspejler således både, at en større andel af indvandrerne er kommet i beskæftigelse, men samtidig at mange af de beskæftigede indvandrere har oplevet en reallønsfremgang.
4 Boks 1. Realvækst i markedsindkomst og disponibel indkomst Den disponible indkomst har udviklet sig meget svagt for både danskere og indvandrere fra mindre udviklede lande fra 1991-1993. Siden 1993 har der været en nogenlunde jævn vækst i den disponible indkomst for begge befolkningsgrupper, jf. figur B1. Derimod er der meget stor forskel i udviklingen i markedsindkomsten for indvandrere og danskere. Som det fremgår af figur B2, har der op gennem 90 erne været en stor grad af konjunkturfølsomhed i markedsindkomsterne for indvandrere. Figur B1. Realvækst i disponibel indkomst, 25-59 år, indeks (1991=100) 130 120 110 100 90 Figur B2. Realvækst i markedsindkomst, 25-59 år, indeks (1991=100) 130 120 110 100 90 80 80 91 92 93 94 95 96 97 98 99 00 01 91 92 93 94 95 96 97 98 99 00 01 Danskere Indvandrere Danskere Indvandrere. Indkomstfordelingen Fordelingen af de disponible indkomster blandt danskere og blandt indvandrere fra mindre udviklede lande er stort set sammenfaldende. Blandt begge befolkningsgrupper har de rigeste 20 procent omkring 32 procent af den samlede disponible indkomst i 2001. I den anden ende af indkomstfordelingen har lavindkomstgruppen (de fattigste 20 procent) omkring 11 procent af den samlede disponible indkomst, jf. tabel 3. Men niveauet for den disponible indkomst er som tidligere nævnt væsentligt højere blandt danskere. Tabel 3. Fordeling af disponibel indkomst på indkomstgrupper i 2001, 25-59 årige Gennemsnit disponibel indkomst Fordeling af indkomstmassen Danskere Indvandrere Danskere Indvandrere 1.000 kr. Procent Lavindkomstgruppe 87 52 12 11 Mellemindkomst 142 91 56 56 Højindkomstgruppe 243 159 32 33 I alt 151 97 100 100 Lavindkomstgruppen blandt indvandrere fra mindre udviklede lande har oplevet et fald i den reale disponible indkomst på i gennemsnit 0,4 procent om året siden 1995, mens højindkomstgruppen har oplevet en realvækst på
5 2,7 procent om året. Uligheden blandt indvandrere er således blevet større siden 1995. Som det fremgår af tabel 4, ses tilsvarende tendenser blandt danskere. Tabel 4. Årlig realvækst i disponibel indkomst for indkomstgrupper, 25-59 årige Danskere Indvandrere 1991-1995 1995-2001 1991-1995 1995-2001 Procent pr. år Procent pr. år Lavindkomst 2,7 0,8 6,6-0,4 Mellemindkomst 1,7 1,7 1,0 0,9 Højindkomst 2,1 3,4 0,2 2,7 I alt 2,0 2,2 1,4 1,3 Udviklingen i indkomstfordelingen kan overordnet set sammenfattes i et ulighedsmål ginikoefficienten. Som det fremgår af figur 1, faldt uligheden blandt indvandrere fra 1991 til 1995, mens graden af ulighed blandt danskere stort set var konstant i denne periode. Siden 1995 har der været en klar tendens til stigende ulighed blandt begge befolkningsgrupper. I rapporten Fordeling og levevilkår har AErådet nærmere analyseret, hvad der har været baggrunden for stigningen i uligheden siden 1995 for aldersgruppen 25-59 år som helhed dvs. både danskere, indvandrere og efterkommere. Rapporten viser, at den stigende ulighed skyldes, at kapitalindkomsten er blevet mere ulige fordelt i perioden. Det er med andre ord de formuerelaterede indkomster som f.eks. kursgevinster, renteindtægter og afkast af ejerbolig, der i al væsentlighed kan forklare stigningen i uligheden.
6 Figur 1. Udviklingen i uligheden i de disponible indkomster blandt 25-59 årige, procent 22 21 20 19 18 17 16 15 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 Indvandrere Danskere Alle Anm.: Ginikoefficienten er benyttet som mål for uligheden i fordelingen af de disponible indkomster. Ginikoefficienten er grundlæggende et indeks mellem 0 og 100, der angiver graden af ulighed. Indeks 0 svarer til en helt lige indkomstfordeling, mens indeks 100 svarer til at hele indkomstmassen er koncentreret hos en enkelt person. Foretages analysen for danskere og indvandrere hver for sig, viser beregninger, at denne forklaring er dækkende for så vidt angår danskere, men blandt indvandrere er baggrunden for den stigende ulighed en helt anden. Stigningen i uligheden for indvandrere er drevet af den markante stigning i markedsindkomsterne - primært som følge af den store beskæftigelsesfremgang blandt indvandrere siden 1995. Derimod bidrager udviklingen i kapitalindkomsterne stort set ikke til, at uligheden øges blandt indvandrere. I tabel 5 er vist hvor meget, de enkelte indkomstkomponenter kan forklare af stigningen i uligheden (ulighedsindekset).
7 Tabel 5. Bidrag til ændring i ulighed, 1995-2001 Danskere Indvandrere Hele befolkningen Procent Ulighedsindeks 2001 20,6 21,7 21,4 Ulighedsindeks 1995 17,3 18,0 18,1 Ændring 3,2 3,7 3,3 Bidrag til ændring i ulighedsindeks - Markedsindkomst -0,2 9,8 0,1 - Overførsler 1,1-3,4 1,0 - Beregnet afkast af ejerbolig 1,1 0,7 1,2 - Positiv kapitalindkomst 2,7 0,2 2,5 - Negativ kapitalindkomst 0,2-0,5 0,2 - Direkte skatter -1,7-3,1-1,8 Anm.: I tabellen er anført i hvilket omfang de enkelte indkomstkomponenter har bidraget til stigningen i ulighedsindekset (ginikoefficienten). De indkomstmæssige forskelle, der ligger bag den stigende ulighed blandt danskere og indvandrere, kan illustreres ved at se på indkomstudviklingen for højindkomstgruppen dvs. de 20 procent rigeste. Blandt de rigeste danskere er kapitalindkomsten steget med 33.000 kr. fra 1995 til 2001, når der korrigeres for inflation. Det dækker blandt andet over stigende boligpriser og en stigning i netto-kapitalindkomsten. Der er således en meget stor del af den samlede stigning i den disponible indkomst på 45.000 kr., der kan forklares af udviklingen i kapitalindkomsten for de rigeste danskere. Tabel 6. Ændringer i indkomstsammensætningen for højindkomstgruppen 1995-2001, 25-59 år Indvandrere Danskere 1995 2001 Ændr. 1995 2001 Ændr. 1.000 kr. (2001-priser) 1.000 kr. (2001-priser) Disponibel indkomst 135 159 24 198 243 45 - Markedsindkomst (løn mv.) 174 235 61 351 398 47 - Overførselsindkomst 46 24-22 11 7-4 - Kapitalindkomst -5-2 2-4 29 33 - Skatter 80 98 18 159 192 32 Anm.: Kapitalindkomst omfatter nettokapitalindkomst samt beregnet afkast af ejerbolig. I samme periode har de rigeste indvandrere kun oplevet en stigning i kapitalindkomsten på 2.000 kr. i gennemsnit. Derimod er det i særlig grad markedsindkomsterne, der er steget meget for de rigeste indvandrere.
8 Boligsituation for indvandrere Som det fremgår at tabel 7, er det i høj grad boligmarkedet, der deler befolkningen både blandt indvandrere og danskere. Generelt er den disponible indkomst, som tidligere nævnt, lavere blandt indvandrere sammenligninget med danskere men det afhænger i høj grad af boligsituationen. Indvandrere der bor i ejerbolig har således en markedsindkomst, der er på samme niveau som for danskere i almene boliger. Samtidig modtager de indvandrere, der bor i ejerbolig, færre sociale overførsler end danskere i almene boliger. Tabel 7. Indkomstsammensætningen blandt 25-59 årige i 2001 Ejerbolig Indvandrere Almen bolig Danskere Alle Ejerbolig Almen bolig 1.000 kr. 1.000 kr. Disponibel indkomst 116 91 97 157 130 151 - markedsindkomst mv. 147 64 86 243 148 224 - overførelsindkomst 33 63 54 19 49 25 - skatter 64 36 43 105 68 97 Anm.: Markedsindkomst mv. omfatter bl.a. løn- og virksomhedsindkomst, nettokapitalindkomst samt beregnet afkast af ejerboligen. Alle I 2001 bor 25.000 af de 25-59 årige indvandrere i ejerbolig svarene til lidt under en fjerdedel af indvandrerne i denne aldersgruppe, jf. tabel 8. Andelen af indvandrere, der bor i ejerbolig, er imidlertid faldt svagt i løbet af de seneste ti år. Denne udvikling dækker over to modsatrettede tendenser. For det første er der en tendens til, at andelen af indvandrere, der bor i ejerbolig, stiger med antallet af år, de har opholdt sig i Danmark (i takt med at de bliver integreret på arbejdsmarkedet). For det andet er der i de sidste ti år kommet mange nye indvandrere til landet, som kun i meget begrænset omfang har mulighed for at købe en ejerbolig. Tabel 8 Indvandreres boligsituation i 1991 og 2001, 25-59 årige 1991 2001 1.000 personer Procent 1.000 personer Procent Almen bolig 26 46 70 63 Ejerbolig 16 27 25 22 Øvrige boliger 15 27 17 15 I alt 57 100 112 100
9 Ikke overraskende har en stor del af de indvandrere, der bor i ejerbolig, enten en faglært eller videregående uddannelse, men det er trods alt godt halvdelen af de etniske boligejere, der ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse. Blandt de ufaglærte i ejerbolig er der mange selvstændige og lønmodtagere, men der er også en del ufaglærte, der ikke har job, som bor sammen med en vellønnet ægtefælle.
10 Bilag 1. Opgørelse af den disponible indkomst I notatet er den disponible indkomst beregnet som: Markedsindkomsten, dvs. lønindkomst, virksomhedsindkomst samt nettoudbetalinger fra pensionsordninger. + Overførselsindkomster, herunder dagpenge, efterløn, sociale pensioner mv. + Positiv nettokapitalindkomst som f.eks. renteindtægter - Negativ nettokapitalindkomst, som f.eks. renteudgifter + Beregnet afkast af ejerbolig, (4 procent af ejendomsvurderingen) - Skatter, herunder indkomstskatter og ejendomsskatter. Bemærk at indirekte skatter som f.eks. moms og punktafgifter ikke er medregnet i den disponible indkomst. Baggrunden for, at der indgår et beregnet afkast af ejerbolig i den disponible indkomst, er, at boligejere besidder et formueaktiv i kraft af ejerboligen, som giver et afkast, der består i, at ejeren frit kan bo i ejendommen uden at betale husleje. I modsætning hertil skal lejere betale husleje ud af den disponible indkomst. For at gøre indkomsterne mellem ejere og lejere sammenlignelige beregnes derfor et såkaldt imputeret afkast af ejerboligen, som tillægges ejerens øvrige indkomster. Afkastet beregnes som 4 procent af den aktuelle ejendomsvurdering i hele perioden. Samme fremgangsmåde anvendes af Finansministeriet, jf. Fordeling og Incitamenter, juni 2002. For at kunne sammenligne de disponible indkomster mellem individer er det hensigtsmæssigt at korrigere indkomsterne for forskelle i familiernes størrelse og sammensætning. Det skyldes, at det er økonomisk fordelagtigt at bo i familier med mere end én voksen, fordi en række udgifter som f.eks. boligudgifter kan deles. De disponible indkomster er derfor korriget med den såkaldte ækvivalensfaktor, der grundlæggende er et mål for hvor mange enlige voksne, en familie indkomstsmæssigt svarer til. Ækvivalensfaktoren beregnes som (antal voksne) 0,8 +0,5*(antal børn) 0,8. En familie med to voksne uden børn har f.eks. en ækvivalensfaktor på 1,74. Den disponible indkomst for et familiemedlem beregnes som den samlede familieindkomst divideret med ækvivalensfaktoren. Alle familiemedlemmer herunder eventuelle børn får således tildelt samme disponible indkomst. I en familie
11 med to voksne, der hver har en disponibel indkomst på henholdsvis 100.000 og 200.000 kr., vil de begge i fordelingsanalysen optræde med en disponibel indkomst på (100.000+200.000)/1,74 = 172.300. Den familiemæssige ækvivalering af indkomsterne medfører således en omfordeling indenfor familien.