Omkostningsbidraget koster hjerteblod

EFTERSKOLERNES TEMPERATURMÅLING 2017 Omkostningsbidraget koster hjerteblod

INDHOLD Om analysen 2 Er resultat før finansielle poster fortsat på retur? 3 Betaler DE SMÅ UNDERSKUDSSKOLER prisen? 6 De mindste efterskoler 7 De mindre efterskoler 7 De lidt større efterskoler 8 De største efterskoler 8 Er der færre underskudsskoler? 8 Underskudsskolernes likviditetsgrad 9 Udviklingen i elever, skolepenge og undervisningsomkostninger 10 Udviklingen i øvrige nøgletal 12 Specialefterskoler 13 Ordblindeefterskoler 14 Anlægsinvesteringer 14 Opsummering og udfordringer i 2018 og frem 16 Hvordan ser situationen ud for jeres skole? 18

2 EFTERSKOLERNES TEMPERATURMÅLING 2017 OKTOBER 2018 OM ANALYSEN Ifølge Undervisningsministeriets Regnskabsportal er der 210 efterskoler, som har indrapporteret økonomiske data for regnskabsåret 2017 mod 215 efterskoler i 2016 og 218 efterskoler i 2015. Der er ganske vist nye efterskoleinitiativer i gang, men vi ser ikke skoleetableringer i samme omfang, som der lukker efterskoler! De kombinerede fri- og efterskoler, kombinerede fag- og efterskoler samt kombinerede høj- og efterskoler er i lighed med tidligere år ikke medtaget i denne analyse. Efterskolerne Falster, Pederstrup, Vesterborg, Vostrup og Kongenshus er alle udgået af analysen som følge af lukninger i året, mens der alene er etableret 1 ny efterskole, New Nordic Youth. Der har således været en samlet negativ udvikling på 4 efterskoler, mens yderligere 1 skole er overgået til at være en kombinationsskole i forbindelse med etablering af grundskole. I sommeren 2018 valgte yderligere 3 efterskoler desværre at lukke, men eftersom disse har indberettet årsregnskabet for 2017, har vi valgt at medtage disse i analysen. Denne udvikling er en klar indikation på, at efterskoleformen bløder og har betydelige udfordringer. Til trods for, at der i 2018 er etableret 1 enkelt ny efterskole, og der tillige er nye efterskoleinitiativer i støbeskeen, så vil næste års temperaturmåling formentlig også vise, at antallet af rene efterskoler stille og roligt reduceres og bevæger sig mod et tal på 200 efterskoler. BDO udarbejder hvert år en individualiseret specialanalyse over landets efterskoler, hvilket giver ledelsen mulighed for at sammenholde deres skoles regnskabstal med et benchmark for skoler i samme størrelseskategori eller geografi. Analysen opdeles endvidere i almene efterskoler, ordblindeefterskoler og specialefterskoler. Analysen baserer sig på de 210 efterskoler, som indgår i nærværende temperaturmåling. Såfremt I har spørgsmål til analysen, eller ønsker at få uddybet tallene, står vi naturligvis gerne til rådighed. Vi præsenterer naturligvis også gerne jeres skoles benchmarkanalyse på et uforpligtende møde. Temperaturmålingen dækker 3 år. Vi har dog primært fokuseret på udviklingen fra 2016 til 2017. God læselyst. Klaus Grønbæk Jakobsen Statsautoriseret revisor Tlf. 96 26 38 35 E-mail klg@bdo.dk Martin Jochens Lück Statsautoriseret revisor Tlf. 96 26 38 07 E-mail mju@bdo.dk Redaktionen er afsluttet den 31. oktober 2018. BDO tager forbehold for trykfejl og eventuelle ændringer efter redaktionens slutning. Copyright BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab Denne publikation er skrevet i generelle vendinger og skal alene betragtes som generel vejledning. Publikationen dækker ikke specifikke situationer, og du bør ikke handle - eller undlade at handle - uden at have fået professionel rådgivning. Kontakt venligst BDO for at drøfte de specifikke problemstillinger. BDO, vores partnere og medarbejdere påtager os ikke ansvar for tab foranlediget af en handling, der er taget - eller ikke er taget på baggrund af oplysningerne i denne publikation. Alle rettigheder forbeholdes. Mekanisk, fotografisk, elektronisk eller anden form for gengivelse eller mangfoldiggørelse af denne folder eller dele heraf er ikke tilladt uden BDO s skriftlige samtykke ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag til brug for omtale.

3 EFTERSKOLERNES TEMPERATURMÅLING 2017 OKTOBER 2018 ER RESULTAT FØR FINANSIELLE POSTER FORTSAT PÅ RETUR? BDO s Temperaturmåling på efterskolerne for 2016 viste, at skolerne trods et rekordhøjt overskud havde et faldende resultat før finansielle poster. Det var således faldende renteomkostninger, der gav det højere overskud, mens et nærmere kig på skolernes økonomi viste, at indtægtssiden ikke kunne følge med udviklingen i driftsomkostningerne. Det forlød endvidere fra skolerne, at der var et rekordoptag til skoleåret 2017/18, hvilket gør det yderst interessant at se, om skolerne har kunnet fastholde denne elevfremgang, og hvorvidt de har formået at konvertere denne til økonomisk fremgang. Hele 8 skoler er lukket i 2018, hvilket desværre har bekræftet vores forudsigelse fra sidste års temperaturmåling om, at skoleformen har nået et mætningspunkt, både for antal elever, for skolepengeniveau og omkostningseffektiviseringer. Hertil bemærkes, at der er et entydigt billede af, at de seneste års elevfremgang har været skævt fordelt og ikke har tilgodeset de mindste skoler. Fig. 1: Efterskolernes samlede resultatopgørelse 2015-2017. Tkr. 2015 2016 2017 Antal skoler... 218 215 210 Antal årselever... 24.543 24.658 24.557 Statstilskud... 1.856.700 1.848.394 1.837.508 Skolepenge... 2.165.027 2.245.873 2.298.394 Andre indtægter... 148.246 149.963 175.443 Indtægter i alt... 4.169.973 4.244.230 4.311.345 Lønomkostninger, undervisning... 1.703.887 1.755.524 1.787.027 Andre undervisningsomkostninger... 490.274 508.976 537.366 Lønomkostninger, ejendom... 169.581 173.916 174.639 Andre ejendomsomkostninger... 581.494 586.861 591.775 Lønomkostninger, kostafdeling... 235.001 232.295 238.836 Andre kostafdelingsomkostninger... 308.669 313.518 312.992 Lønomkostninger, administration... 129.485 131.300 135.730 Andre administrationsomkostninger... 234.516 229.604 241.082 Omkostninger i alt... 3.852.907 3.931.994 4.019.447 Resultat før finansielle poster... 317.066 312.236 291.898 Finansielle poster... -129.498-112.734-102.869 Årets resultat inkl. særlige poster... 187.568 199.502 189.029 Overskudsgrad... 4,5% 4,7% 4,4% Resultatopgørelsen viser, at flere års kontinuerlig fremgang er vendt i 2017 dette gælder både i forhold til årselevudviklingen, resultatudvikling før og efter finansielle poster samt overskudsgraden.

4 EFTERSKOLERNES TEMPERATURMÅLING 2017 OKTOBER 2018 Det vil være belejligt at argumentere for, at tilbagegangen er afledt af de 5 skoler, som er udgået af vores analyse i 2017 i forhold til 2016, men kigger vi nærmere på disse skoler, så bidrog de i 2016 med følgende tal: - Årselever: 311 - Resultat før finansielle poster: 1.589 tkr. - Finansielle poster: -1.851 tkr. - Årets resultat: -262 tkr. De 5 skoler bidrog således med et positivt resultat før finansielle poster, men på ingen måde i en størrelsesorden, som kan forklare årets tilbagegang i forhold til 2016. Skolernes årselevtal har som anført ovenfor været stabilt stigende i flere år, men dog med fortsat lavere stigningsprocenter. Denne udvikling er vendt i 2017, idet elevtallet umiddelbart udviser et fald på 101 årselever: Udvikling fra 2013 til 2014: +529 årselever Udvikling fra 2014 til 2015: +271 årselever Udvikling fra 2015 til 2016: +115 årselever Udvikling fra 2016 til 2017: -101 årselever En del af forklaringen kan findes i det reducerede antal skoler. Vi har ingen oplysninger om, hvor mange elever der har gået på de 4 lukkede skoler i 2017, mens der på den skole, som er blevet en kombinationsskole, gik 74 årselever i 2016. Udvikling i 2017 kan dog også være påvirket af de ændrede tilskudsregler, idet skolerne fra skoleåret 2017/18 maksimalt kan få statstilskud til 42 kursusuger. Det har måske medført, at enkelte skoler har reduceret årsplanen med en elevuge i efteråret 2017. Det er vores forventning, at effekten af denne lovændring vil vise sig tydeligt i statstilskuddet for 2018, hvor dette får fuld effekt. Der er dog ingen tvivl om, at det fortsat er populært at gå på efterskole. Efterskoleforeningen har i nyhedsbrev i august 2018 offentliggjort, at der til skoleåret 2018/19 igen er startet rekord mange elever, hvilket er meget glædeligt for skoleformen, der skal finde andre og nye indtægter i takt med, at effekten af omprioriteringsbidraget med 2% om året reducerer statstilskuddet hvert år i de kommende år. Udviklingen i årselevtallet i årets temperaturmåling kan således formentlig forklares med de manglende oplysninger fra de lukkede skoler, men disse skoler kan derimod ikke forklare udviklingen i de økonomiske resultater tværtimod. Resultatopgørelsen viser en tilbagegang i resultat før finansielle poster på 20.338 tkr. Dette til trods for, at de udgåede skoler i 2016 kun bidrog med 1.589 tkr. Den negative trend i skolernes indtjening, som vi konstaterede i 2016, er således fortsat med forøget styrke i 2017. Skolerne kan glæde sig over, at de samlede finansielle poster er reduceret med yderligere 9.865 tkr. i forhold til sidste år, hvilket i et vist omfang kompenserer for effekten af det lavere driftsoverskud. At skoleformen også i 2017 realiserer et fornuftigt driftsresultat, skyldes således hovedsageligt, at det meget lave renteniveau er fortsat i 2017. Skoleformen realiserer en gennemsnitlig overskudsgrad på 4,4%, hvilket bestemt er et fornuftigt niveau men samtidig et niveau, som næppe vil kunne fastholdes i de kommende år. Baggrunden for denne forventning vil vi belyse nærmere i det efterfølgende. Skolernes samlede indtægter er forøget med 67.115 tkr. til trods for det lavere antal skoler og lavere antal årselever. Såfremt der tages højde for elevudviklingen i 2017, er skolernes indtægter steget fra 172 tkr. pr. årselev til 176 tkr. pr. årselev, svarende til en indtægtsforøgelse på 2%. Den positive udvikling sammensættes dog af vidt forskellige udviklinger i skolernes 3 indtægtstyper, hvilket umiddelbart indikerer et paradigmeskifte i efterskolernes drift.

5 EFTERSKOLERNES TEMPERATURMÅLING 2017 OKTOBER 2018 Statstilskud pr. årselev er i gennemsnit reduceret med 0,2% (0,9% sidste år) Skolepengeindtægt pr. årselev er forøget med 2,8% (+2,2% sidste år) Andre indtægter pr. årselev er forøget med 17,5%, svarende til en stigning på +25 mio. kr. Effekten af omprioriteringsbidraget viser sig som en vedvarende negativ udvikling i skolernes statstilskud, hvilket dog kompenseres fuldt ud af udviklingen i skolepenge og andre indtægter. Andre indtægter udgør 4% af skolernes samlede indtægter, men der er en indikation på, at andre indtægter har et markant stigende ledelsesmæssigt fokus. Vi tror, at det trods alt er de færreste skoler, som afholder unødvendige omkostninger. Kataloget over oplagte besparelser er således for mange skoler meget overskueligt, hvorfor det faldende tilskud tvinger skolerne til at tænke mere og mere i andre indtægter og alternative aktiviteter, der kan supplere skolens økonomi og drift. Det er da også bemærkelsesværdigt, at skolernes samlede andre indtægter stort set svarer til skolernes samlede overskud i 2017. Skolepengeindtægten pr. årselev fortsætter ligeledes med at stige med en forholdsvis høj procent, og gennemsnitsniveauet kan beregnes til knap 94 tkr. i 2017. Dette svarer til en gennemsnitlig ugepris på 2.350 kr. inkl. indmeldelsesgebyr og egenbetaling til rejser mv. Den stadigt stigende ugepris har hidtil ikke kunnet ses på de stigende indmeldelsestal for skolerne, men priserne kan nå et niveau, hvor tanken om åben adgang for alle indkomstgrupper bliver stadig mere udfordret. Skolerne kan ligeledes i de kommende år imødese fortsat faldende statstilskud pr. årselev, hvilket forventeligt vil medføre fortsatte stigninger i ugepriser og fokus på potentielle andre indtægter. Denne udvikling sker som en nødvendighed for at kunne dække det stigende omkostningsniveau og opsparingsog investeringsbehov. I forlængelse heraf bemærker vi, at banker og realkreditinstitutter i de senere år har skærpet kravene til skolernes rentabilitet og egenfinansieringsandel, forinden kredittilsagn kan opnås. Ser man nærmere på udviklingen i skolernes omkostninger pr. årselev, er disse samlet steget 2,6%, hvilket kan henføres til følgende stigninger: +2,2% i skolernes lønomkostninger til undervisningen +2,5% i skolernes øvrige lønomkostninger +3,0% i skolernes øvrige omkostninger, herunder store stigninger i undervisningsomkostningerne og administrationsomkostninger. Vi ser således et billede, hvor skolernes driftsomkostninger pr. årselev er steget mere end indtægten pr. årselev. Hertil kommer, at OK-18 i de kommende år vil medføre stigende lønudgifter på undervisningsområdet. Der er således ikke nogen tvivl om, at svaret på vores indledende overskrift er et stort og rungende JA! Skolernes resultat før finansielle poster er fortsat på retur. Det koster allerede hjerteblod og vil medføre, at skoleformen bliver nødt til at tænke i alternative aktiviteter og/eller gå på kompromis med kvaliteten af undervisningstilbuddet. Det er altid svært at spå om fremtiden, men vi har nedenfor forsøgt at lave en fremskrivning af resultat før finansielle poster for 2018-2020, som den nuværende lønoverenskomst er gældende for. Oversigten er baseret på følgende forudsætning: Udvikling i statstilskud = -0,5% årligt Udvikling i skolepengeindtægt = 2% årligt Udvikling i andre indtægter = 2% årligt Udvikling i undervisningsløn = 2018 = 1,4725%, 2019 = 1,705% og 2020 = 1,61% Udvikling i øvrige lønomkostninger = 2% årligt Udvikling i øvrige omkostninger = 2% årligt Udviklingen i løn til undervisning er inkl. en estimeret årlig stigning på 0,5%, som kan henføres til lokallønsaftaler.

6 EFTERSKOLERNES TEMPERATURMÅLING 2017 OKTOBER 2018 Fig. 2: Efterskolernes samlede resultatopgørelse 2018-2020. Tkr. 2018 2019 2020 Antal skoler... 210 210 210 Antal årselever... 24.557 24.557 24.557 Statstilskud... 1.828.320 1.819.179 1.810.083 Skolepenge... 2.344.362 2.391.249 2.439.074 Andre indtægter... 178.952 182.531 186.182 Indtægter i alt... 4.351.634 4.392.959 4.435.339 Lønomkostninger, undervisning... 1.813.341 1.844.258 1.873.951 Andre undervisningsomkostninger... 548.113 559.076 570.257 Lønomkostninger, ejendom... 178.132 181.694 185.328 Andre ejendomsomkostninger... 603.611 615.683 627.996 Lønomkostninger, kostafdeling... 243.613 248.485 253.455 Andre kostafdelingsomkostninger... 319.252 325.637 332.150 Lønomkostninger, administration... 138.445 141.213 144.038 Andre administrationsomkostninger... 245.902 250.822 255.838 Omkostninger 4.090.409 4.166.868 4.243.013 i alt... Resultat før finansielle poster... 261.225 226.091 192.326 Fig. 2 - (Resultat er før finansielle poster) Det kan altid diskuteres, om de anvendte forudsætninger er optimistiske, realistiske eller pessimistiske, men et muligt fald i driftsresultatet på 100 mio. kr. over 3 år kræver såvel politisk, som ledelsesmæssigt fokus. Det kan hertil bemærkes, at de fleste skoler i de første 2 år med omprioriteringsbidraget allerede har tilpasset medarbejderstaben og omkostninger for at få økonomien til at balancere. BETALER DE SMÅ UNDERSKUDSSKOLER PRISEN? Temperaturmålingen for 2016 viste, at det fortsat var ca. hver 7. skole, som havde underskud, og vores analyse viste, at det særligt var 13 skoler, som var udfordret med både underskud og dårlig likviditet. Det kunne være nærliggende at tro, at de 8 lukkede skoler alle var en del af de 13 skoler, som vi identificerede sidste år, men det er overraskende nok kun 3 af disse skoler, som indgår blandt de lukkede skoler. Faktisk havde 4 af de lukkede skoler et regnskabsmæssigt overskud i 2016, hvilket viser, hvor hurtigt en elevkrise kan gå fra en udfordring til en skolelukning. Hastigheden, hvormed skolerne ser sig BDO s Temperaturmåling på efterskolerne for 2016 viste et fald i driftsoverskuddet til trods for en pæn elevfremgang

7 EFTERSKOLERNES TEMPERATURMÅLING 2017 OKTOBER 2018 nødsaget til at lukke, er symptomatisk for den manglende økonomiske polstring og de stramme økonomiske rammer, som skoleformen agerer under. Vi har indledningsvis belyst udviklingen nærmere for de forskellige skolestørrelser i nedenstående figur. Skolestørrelse/ -type 2015 2016 2017 Resultat Resultat Skoler Årselever Skoler Årselever Skoler Årselever Resultat 0-74 31 1.690-6.512 32 1.804-3.235 26 1.404-10.416 75-99 37 3.260 20.422 32 2.797 11.295 30 2.556 5.318 100-124 42 4.730 28.619 39 4.377 38.072 44 4.966 34.512 125+ 71 11.885 114.045 75 12.616 117.899 73 12.542 127.829 Ordblinde 19 1.639 15.171 19 1.698 20.287 19 1.731 17.091 Særlige behov Fig. 3 18 1.339 15.823 18 1.366 15.184 18 1.358 14.695 218 24.543 187.568 215 24.658 199.502 210 24.557 189.029 Ovenstående figur viser, at antallet af skoler med færre end 75 årselever er faldet med 6 skoler i forhold til sidste år. Så er spørgsmålet bare, om de har vækstet til flere end 75 årselever, eller om de er lukket? DE MINDSTE EFTERSKOLER Efterskoler med op til 75 årselever har samlet set fortsat betydelige udfordringer med at få balance imellem indtægter og udgifter, og det er tydeligt, at flere af de mindste efterskoler har store økonomiske udfordringer. I 2016 var der 32 skoler med under 75 årselever. De 5 skoler, som lukkede i 2017, var blandt disse 32 skoler. I tillæg hertil, var 3 af de skoler, som lukkede i sommeren 2018, ligeledes en del af disse. Det seneste år har således været rigtig hårdt for de mindste efterskoler, og der er lukket både overskudsog underskudsgivende skoler. Dette giver en klar indikation på, at de kommende års økonomiske udfordringer vil ramme de mindre skoler hårdest og det vil alt andet lige fortsat være fra denne gruppe, at vi ser skolelukninger. Vi er således ikke i tvivl om, at vi vil se flere skolelukninger i de kommende år. En nærmere analyse af de tilbageværende 26 skoler viser, at 14 af disse er underskudsgivende, hvoraf 3 er lukket i 2018. De resterende 11 underskudsskoler vil vi belyse nærmere i forbindelse med vores vurdering af antallet af skoler, som nærmer sig det kritiske lukningstidspunkt. Det er som i tidligere år væsentligt at understrege, at der i gruppen af de mindste efterskoler også er skoler, som økonomisk er velfungerende og som har foretaget et bevidst strategisk valg om at være en lille efterskole. Her er omkostningsstrukturen nøje tilpasset det lavere årselevniveau, hvilket gør, at skolerne har en sund økonomi. DE MINDRE EFTERSKOLER Gruppen af efterskoler med 75-99 årselever viser en kraftig resultatnedgang for andet år i træk, hvilket tillige afspejler sig i et faldende gennemsnitligt elevtal. Antallet af skoler i gruppen er faldet med 2, mens skolerne i gennemsnit havde 85,2 årselever i 2017 mod 87,4 årselever sidste år. Udviklingen viser, at en efterskole efterhånden skal være +100 årselever for at være mindre økonomisk udsat, da det selv med 75-99 årselever kan være en udfordring at skabe økonomisk sammenhæng.

8 EFTERSKOLERNES TEMPERATURMÅLING 2017 OKTOBER 2018 DE LIDT STØRRE EFTERSKOLER Gruppen af efterskoler med 100-124 årselever har oplevet en resultatnedgang efter en stor resultatforbedring fra 2015 til 2016. Skolerne har i 2017 realiseret et gennemsnitligt overskud på 784 tkr. mod 976 kr. i 2016, svarende til en tilbagegang på 20%. Indtjeningsevnen er således også under pres for denne skolestørrelse om end gennemsnitsoverskuddet fortsat er rimeligt. Der er alene 3 skoler i denne gruppe, som har underskud. Dette var ligeledes tilfældet sidste år. DE STØRSTE EFTERSKOLER Vi har i tidligere år set stadig flere skoler, som har mere end 125 årselever, hvilket ikke har været tilfældet i 2017, hvor antallet er faldet med 2 skoler. De resterende skoler har til gengæld forøget deres overskud betydeligt og disse er på et helt andet indtjeningsniveau end de resterende efterskoler. Skolerne har realiseret et gennemsnitligt overskud på 1.751 tkr. mod 1.572 tkr. i 2016. Det er et gennemsnitligt overskud, som er mere end dobbelt så højt som gennemsnittet for skolerne med 100-124 årselever. Der er således ingen tvivl om, at der er andre og flere økonomiske muligheder for de største efterskoler, men man skal dog være særlig varsom med at tolke på gennemsnittet i netop denne gruppe, da landets 2 største efterskoler løfter det gennemsnitlige resultat ganske betydeligt, idet disse bidrager med et overskud på henholdsvis 6.317 tkr. og 14.067 tkr. Korrigeres der for dette, har de øvrige efterskoler realiseret et gennemsnitligt overskud på 1.513 tkr., hvilket dog fortsat er næsten dobbelt så stort som gennemsnittet hos skoler med 100-124 årselever. ER DER FÆRRE UNDERSKUDSSKOLER? Vi kan sammenfattende konstatere, at alle de lukkede skoler kom fra gruppen af de mindste skoler. Det kunne i forlængelse heraf være nærliggende at antage, at de lukkede skoler alle var skoler, som tillige havde underskud i 2016. Antal skoler 2015 2016 2017 Gennem- * Resultat Gennem- Antal *) Resultat snit tkr. ) tkr. **) snit tkr. skoler tkr. **) *) Resultat tkr. **) Anta l skol er Gennemsnit tkr. 33 - -23.742-719 32 - -19.536-610 32 - -27.074-846 185 + 211.310 1.142 183 + 219.038 1.197 178 + 216.103 1.214 218 187.568 215 199.502 210 189.029 Fig. 4 *) - = skoler med underskud / + = skoler med overskud. **) Resultat før ekstraordinære poster Det fremgår af ovenstående, at de 5 skolelukninger (som ikke har aflagt årsregnskab for 2017) ikke har haft nogen effekt på antallet af underskudsskoler. Det samlede billede af skoleformen på dette punkt er således fortsat meget broget, hvor de enkelte store skolers økonomi trækker så hårdt, at skoleformen samlet ser sund ud selvom hver 7. skole kæmper en daglig kamp. Der har de seneste år været relativt mange skolelukninger, hvilket umiddelbart burde have medført, at andelen af underskudsgivende skoler rent logisk burde være faldende i takt med lukningerne. Når udviklingen har været en anden, er det reelt et udtryk for, at flere og flere skoler oplever stigende økonomiske udfordringer, bl.a. som følge af effekten af omprioriteringsbidraget, der årligt reducerer statstilskuddet med 2% om året frem til 2022 samtidig med, at elevsøgningen bliver mere svingende, og sparekataloget på omkostningssiden er udtømt.

9 EFTERSKOLERNES TEMPERATURMÅLING 2017 OKTOBER 2018 Vi forventer således stigende økonomiske udfordringer baseret på de udmeldte forventninger til udviklingen i statstilskuddet og de afledte konsekvenser af OK18 aftalen, samtidig med at skolerne i 2018 rammes af den fulde effekt af loftet på 42 kursusuger. Dette vil samlet medføre, at en andel af de 32 skoler ikke vil lykkes med at blive overskudsgivende samtidig med, at flere skoler fra overskudsgruppen tillige vil ende med underskud i fremtiden. Vi har udarbejdet en nærmere analyse på de 32 underskudsskoler. Dette viser, at hele 18 af disse skoler ligeledes havde underskud i 2016. Særligt er det bemærkelsesværdigt, at 6 af skolerne har haft underskud i de seneste 4 eller 5 finansår. Vi oplever, at skoler i krise kæmper heroisk for at få vendt elevtallet eller få omkostningerne tilpasset. Dette er forståeligt og beundringsværdigt, men vi er overbeviste om, at ikke alle skoler vil lykkes hermed, og vi vil se flere skolelukninger inden starten på næste skoleår til trods for det rekordhøje elevoptag til det igangværende skoleår. Vi konkluderede sidste år, at vi kunne være på vej mod 200 skoler inden udgangen af 2022. Den forudsigelse, tror vi fortsat på, holder stik. Vi har ikke set noget i årets tal, som skulle give en anden indikation. Der er i finansloven for 2019 introduceret et ny geografisk tilskud på 182 tkr., som reelt blot er en forhøjelse af skolernes grundtilskud. Det nye tilskud er finansieret ved en reduktion i tilskuddet pr. årselev, og tiltaget vil medføre en økonomisk fordel for de mindste skoler på bekostning af de større. Det kan være, at dette tiltag vil have en positiv effekt på antallet af underskudsskoler, men blot 3 af de 32 underskudsskoler havde i 2017 et underskud, som var mindre end 182 tkr. Det er vores vurdering, at det er et positivt tiltag, hvis man ønsker at opretholde en bredde i efterskoletilbuddet både geografisk og i linjefag, men vi tror ikke, at det er tilstrækkeligt til at ændre udviklingen mod de 200 efterskoler, idet effekten af omprioriteringsbidraget trækker kraftigere i den anden retning. UNDERSKUDSSKOLERNES LIKVIDITETSGRAD Likviditet er oftest den altafgørende faktor i forbindelse med beslutningen om en skolelukning, uanset at det ofte er et vigende elevtal, som er årsagen til, at likviditetsproblemerne opstår. Det er efter vores vurdering vigtigt, at skolerne, uanset størrelse, tilstræber et godt likvidt beredskab, således at skolen har den nødvendige likviditetsreserve til at finansiere nødvendige initiativer og modstå uventede omkostninger eller år med aktivitetsnedgang, da opnåelse af ekstern finansiering ofte kan være meget vanskelig at opnå. Vi har i analysen i lighed med tidligere år fastlagt en likviditetsgrad på 25 eller derunder som et kritisk niveau, hvor skolen ofte har en betydelig afhængighed af kreditfaciliteter og typisk vil være låst i forhold til at kunne iværksætte tiltag, der kan forbedre skolens strategiske udgangspunkt, idet alt vil skulle godkendes af en ekstern kreditgiver. Vi har i nedenstående opdelt de 32 underskudsskolers likviditetsgrad i 3 intervaller sammenholdt med tilsvarende fordeling i finansåret 2016. 2016 Interval Antal Likviditetsgrad Soliditetsgrad Finansieringsgrad 0 25 13 1 til 23 1 til 78 1 til 78 26 50 7 28 til 47 1 til 79 0 til 77 >50 12 54 til 262 20 til 81 0 til 78 Fig. 5 32

10 EFTERSKOLERNES TEMPERATURMÅLING 2017 OKTOBER 2018 2017 Interval Antal Likviditetsgrad Soliditetsgrad Finansieringsgrad 0 25 17 3 til 24 1 til 78 0 til 96 26 50 3 28 til 47 14 til 78 0 til 71 >50 12 54 til 262 30 til 81 0 til 61 Fig. 5 32 I temperaturmålingen for 2016 bemærkede vi, at antallet af underskudsskoler med en likviditetsgrad under 25 var stigende. Denne udvikling er fortsat med tiltagende styrke, idet antallet er forøget fra 13 til 17 skoler, svarende til at mere end halvdelen af underskudsskolerne nu har en kritisk likviditetsgrad. Der er således flere og flere skoler, som kæmper med både underskud og manglende likviditet. En nærmere analyse af den økonomiske udvikling i denne gruppe af skoler viser, at hele 11 af de 17 skoler har haft underskud de seneste 2 år, og flere af disse i længere tid end de seneste 2 år. Der er således flere af skolerne i denne gruppe, hvor advarselslysene blinker kraftigt rødt. For enkelte af disse kan det være relevant for ledelsen at overveje, om en kontrolleret nedlukning kan være den rigtige løsning frem for en pludselig konkursbegæring. Vi så, at 14 af årets underskudsskoler havde overskud i 2016, og herudover er der flere af overskudsskolerne, som har et meget beskedent overskud. Der er således 23 overskudsskoler, der har realiseret et overskud i 2017, som er lavere end 250 tkr., hvilket betyder, at der ikke skal ske meget uforudset på omkostningssiden eller negativt på elevfronten før, et underskud kan blive en realitet. Det skal i tilknytning hertil bemærkes, at vi i BDO fortsat oplever, at det kan være vanskeligt at opnå fremmedfinansiering, hvorfor skolerne i høj grad selv finansierer en stadig større andel af nødvendige vedligeholdelsesprojekter og nye investeringer. Denne øgede egenfinansiering påvirker naturligvis skolernes likviditetsgrad negativt. Det er derfor vigtigere end nogensinde, at skolerne har stor fokus på konsolidering og prioritering af det likvide beredskab. UDVIKLINGEN I ELEVER, SKOLEPENGE OG UNDERVISNINGSOMKOSTNINGER Vi har med udgangspunkt i skolernes resultat nærmere analyseret, hvordan årselevtal, skolepengeniveau samt undervisningsomkostninger pr. årselev mv. har udviklet sig for de 173 almene efterskoler. Ordblinde- og specialefterskoler indgår således ikke i nedenstående. Antal skoler i 2016 Resultat i tkr. Årselever Skolepenge pr. årselev Undervisningsomkostninger pr. årselev Årselever pr. lærerårsværk 29 Underskud 2.399 89.587 103.033 6,3 41 0-500 3.870 87.348 92.517 6,5 33 500-1.000 3.788 90.016 89.724 6,9 75 +1.000 11.537 91.437 82.347 7,8 178 21.594 Fig. 6

11 EFTERSKOLERNES TEMPERATURMÅLING 2017 OKTOBER 2018 Antal skoler i 2017 Resultat i tkr. Årselever Skolepenge pr. årselev Undervisningsomkostninger pr. årselev Årselever pr. lærerårsværk 29 Underskud 2.265 91.057 105.105 5,9 42 0-500 4.023 92.442 90.940 7,2 34 500-1.000 4.233 92.351 88.580 7,3 68 +1.000 10.947 95.480 84.710 7,9 173 21.468 Niveauet af undervisningsomkostninger er fortsat helt afgørende for, hvor stort et overskud skolen kan forvente at realisere. Antallet af skoler med et overskud på mere end 1 mio. kr. er for første gang i flere år faldet med hele 7 skoler. Temperaturmålinger i de seneste 4 år har ellers vist et øget antal skoler i denne gruppe, men nu er udviklingen vendt. Vi ser her en tydelig effekt af omprioriteringsbidraget, der afspejler sig i skoleformens samlede overskud. Analysen viser endvidere, at antallet af årselever pr. lærerårsværk nærmer sig et fælles niveau for overskudsskolerne, hvilket har bidraget til faldende undervisningsomkostninger pr. årselev for skoler med et overskud under 1 mio. kr. Vi ser dette som et bevis på god og ansvarsbevidst økonomistyring, idet netop dette nøgletal er altafgørende for skolernes økonomiske performance. Underskudsskolerne realiserer fortsat betydeligt højere undervisningsomkostninger pr. årselev, hvilket skolerne er nødt til at forholde sig til, hvis underskuddet skal vendes til et overskud. Såfremt de 29 underskudsskoler kunne reducere deres undervisningsomkostninger pr. årselev til gennemsnitligt 92 tkr. pr. årselev, ville det svare til en samlet besparelse på 30 mio. kr. De 29 skoler har et samlet underskud på 24,5 mio. kr. Underskudsskolerne har et gennemsnitligt nøgletal på 5,9 for årselever pr. lærerårsværk, hvor vores analyser viser, at skolerne bør tilstræbe et nøgletal over 7, medmindre skolen har betydelige merindtægter fra specialundervisning. Det er vanskeligt at fastslå et generelt niveau for skolernes undervisningsomkostninger pr. årselev, idet der er meget stor variation på netop dette område. Skolernes undervisningsomkostninger pr. årselev varierer således fra 70 tkr. til 150 tkr. med et gennemsnit på 92 tkr. Dette ændrer dog ikke på, at skolen skal kunne forklare niveauet af undervisningsomkostninger ud fra elevsammensætning eller ugeprisen, således der altid er tæt sammenhæng mellem indtægter og undervisningsomkostninger. Der er i 2017 i alt 58 almene efterskoler, hvor undervisningsomkostningerne er større end 92 tkr., og 26 af disse, eller 45% af gruppen, har underskud. Heraf er der 31 skoler, hvor undervisningsomkostningerne udgør mere end 100 tkr. pr. årselev, hvoraf hele 20 af disse skoler, eller 65%, realiserer underskud. Skolerne bør tilstræbe et nøgletal for årselever pr. lærerårsværk over 7 for at sikre overskudsgivende drift.

12 EFTERSKOLERNES TEMPERATURMÅLING 2017 OKTOBER 2018 Det gennemsnitlige skolepengeniveau pr. årselev er efterhånden stort set ens for grupperne af skoler, der realiserer et overskud, som er lavere end 1 mio. kr., mens det gennemsnitlige skolepengeniveau er ca. 3% højere for skoler, der præsterer et overskud over 1 mio. kr. Det højere skolepengeniveau kan muligvis begrundes i højere undervisningsomkostninger, herunder særligt omkostninger til rejser og ekskursioner. Tallene viser, at skolerne med de store overskud gennemsnitligt har det laveste omkostningsniveau, når man belyser de samlede undervisningsomkostninger. Sammensætningen mellem lønforbrug og andre undervisningsomkostninger i form af materialer mv. er dog meget anderledes, idet disse skoler anvender flere penge pr. årselev på andre undervisningsomkostninger end gennemsnittet, hvorfor de lavere samlede undervisningsomkostninger pr. årselev alene kan henføres til den mere omkostningseffektive anvendelse af lærerressourcerne. Dette bekræfter vigtigheden af at have stor fokus på skolens elev/lærer ratio, da det er her, fundamentet for skolens økonomiske styrke skal støbes. UDVIKLINGEN I ØVRIGE NØGLETAL Vi belyser i det efterfølgende skolernes øvrige omkostningskategorier nærmere, med særlig fokus på udviklingen fra 2016 til 2017. Antal skoler i 2016 178 Fig. 7 Resultat i tkr. Pr. årselev Udgifter kostafdeling Markedsføring 29 Underskud 35.974 24.328 22.169 3.986 41 0-500 32.533 22.831 15.686 2.329 33 500-1.000 30.721 22.824 14.782 2.273 75 +1.000 28.567 21.356 12.708 1.839 Antal skoler i 2017 173 Fig. 7 Resultat i tkr. Pr. årselev Udgifter kostafdeling Markedsføring Ejendomsudgift Administrationsudgift Ejendomsudgift Administrationsudgift Itomkostninger 29 Underskud 34.035 25.638 21.754 4.017 1.765 42 0-500 31.332 23.643 16.600 3.128 1.575 34 500-1.000 30.721 21.920 13.989 1.869 1.166 68 +1.000 29.491 21.603 13.014 1.965 1.002 Figur 7 viser et billede, som ligner vores tidligere års analyser og som bekræfter, at der er en nøje sammenhæng mellem omkostninger pr. årselev og skolens elevtal. Skolerne har i 2017 følgende gennemsnitlige årselev 78, 96, 125 og 161 startende fra underskudsskolerne. Skolerne med +1 mio. kr. i overskud har således ca. dobbelt så mange årselever i gennemsnit som underskudsskolerne, og det smitter betydeligt af på gennemsnitsomkostningen, hvor særligt administration og markedsføringsniveauet viser, at det er en økonomisk fordel af være stor. De 173 skoler, som indgår i årets temperaturmåling, har sammen brugt 51,1 mio. kr. til markedsføring og PR, svarende til et gennemsnitligt forbrug på 295 tkr. pr. skole (272 tkr. i 2016 og 258 tkr. i 2015). Det er således en stigning på 8,5% i forhold til 2016, hvilket må anses som udtryk for en fortsat stigende konkurrence om eleverne. En nærmere analyse viser, at der er flere skoler, som har skruet op for markedsføringsbudgettet. Landets 2 største skoler bruger nu mere end 2 mio. kr. hver på markedsføring, hvilket i sagens natur giver nogle andre muligheder end de 30 skoler, som brugte under 100 tkr. i 2017.

13 EFTERSKOLERNES TEMPERATURMÅLING 2017 OKTOBER 2018 Vi har i år valgt, at medtage en kolonne for it-omkostninger såvel undervisningsmæssige som administrative - da vi ser denne omkostningsgruppe som værende stigende. De 173 skoler har i 2017 anvendt 26 mio. kr. til it-omkostninger, hvilket svarer til et gennemsnit på 150 tkr. It-omkostninger er en ny linje i det nye regnskabsparadigme, og der er formentlig fortsat skoler, som har indrapporteret under andre overskrifter. Det kan i hvert tilfælde undre, at der er hele 16 skoler, som har 0 kr. i itomkostninger. SPECIALEFTERSKOLER I temperaturmålingen for 2016 bemærkede vi, at specialefterskoler oplevede en fortsat elevfremgang, men også at det realiserede resultat før finansielle poster var faldet med 2.358 tkr. i forhold til 2015, svarende til en reduktion på 10%. Som det fremgår af nedenstående, har skolerne i 2017 stort set formået at fastholde årselevniveauet, mens det realiserede resultat også i år er forringet. De 18 specialefterskoler har således realiseret et driftsresultat, som er 472 tkr. lavere end sidste år. Udviklingen hos de almene efterskoler har således også ramt specialefterskolerne. Særlige behov i tkr. 2015 2016 2017 Antal skoler... 18 18 18 Antal årselever... 1.339 1.366 1.358 Indtægter i alt... 351.187 363.120 371.875 Udgifter i alt... -328.110-342.401-351.628 Resultat før finansielle poster... 23.077 20.719 20.247 Finansielle poster... -7.254-5.535-5.552 Årets resultat... 15.823 15.184 14.695 Overskudsgrad... 4,5% 4,2% 3,9% Fig. 8 Resultat for specialefterskoler Skolernes indtægter udviser en relativt stor stigning både fra 2015 til 2016 og fra 2016 til 2017. En nærmere analyse af indtægternes fordeling viser, at opnået statstilskud er steget med 1%, skolepengeindtægten er steget med 0,9%, mens andre indtægter er steget med 23%. Der er således ingen tvivl om, at også specialefterskolerne har et fokus på mulighederne for at opnå andre indtægter. Det skal herunder nævnes, at væsentlige andre indtægter blandt andet består af STU-elevforløb og kommunale tilskud til sociale støttetimer til eleverne og således i høj grad er elevrelaterede. Tallene viser ligeledes, at 97% af stigningen i skolernes udgifter på 9.227 tkr. kan henføres til undervisningsomkostningerne, mens skolens omkostninger til ejendomsdrift, kostafdeling og administration samlet set er på et uændret niveau. Udviklingen i undervisningsomkostninger er umiddelbart naturlig, idet flere STU-elever og flere bevilligede sociale støttetimer til elever, alt andet lige, skal give sig udslag i flere ansatte, og dermed højere lønomkostninger. Kategorien andre indtægter er den regnskabspost, hvor specialskolerne for alvor adskiller sig fra hinanden. Der er flere skoler med mindre end 500 tkr. i andre indtægter, mens specialefterskolen med de største andre indtægter har hele 5.326 tkr. Af de 18 specialefterskoler har 2 skoler realiseret et underskud i 2017 mod 1 skole i 2016.

14 EFTERSKOLERNES TEMPERATURMÅLING 2017 OKTOBER 2018 ORDBLINDEEFTERSKOLER I temperaturmåling for 2016 bemærkede vi, at ordblindeefterskolerne fortsatte den positive udvikling fra de tidligere år og realiserede endnu en markant elevtilvækst og resultatforbedring. Dette er fastholdt på elevsiden, hvor årselevtallet er forøget med 33 årselever i forhold til 2016. Dette har dog ikke afspejlet sig i det samlede driftsresultat, der er forringet med 3.195 tkr. Den positive elevudvikling svarer til en elevvækst på ca. 2%, hvilket afspejler sig i skolernes indtægter, idet de samlede indtægter er forøget med 3,1%, mens indtægten pr. årselev er forøget med 1,2% til ca. 190 tkr. Analysen viser dog, at skolernes omkostninger pr. årselev i året er steget med 2,6% til et omkostningsniveau på 176 tkr. Skolernes overskud pr. årselev er således faldet i lighed med de almene efterskoler og specialefterskolerne. Ordblindeefterskoler i tkr. 2015 2016 2017 Antal skoler... 19 19 19 Antal årselever... 1.639 1.698 1.731 Indtægter i alt... 305.509 319.012 329.041 Udgifter i alt... -283.357-291.955-305.318 Resultat før finansielle poster... 22.152 27.057 23.723 Finansielle poster... -6.981-6.771-6.632 Resultat før ekstraordinære poster... 15.171 20.286 17.091 Overskudsgrad... 4,9% 6,4% 5,2% Fig. 9 Den gennemsnitlige overskudsgrad for ordblindeefterskolerne er i 2017 faldet til 5,2% i 2017 mod 6,4% sidste år, hvilket dog stadig gør ordblindeefterskolerne til den efterskoletype, som opnår den klart højeste gennemsnitlige overskudsgrad. Af de 19 ordblindeefterskoler har 1 skole realiseret et underskud i 2017, hvilket også var tilfældet i 2016. ANLÆGSINVESTERINGER Det fremgik indledningsvist af figur 1., at analysens efterskoler har haft faldende finansielle poster, hvilket kunne være en afledt konsekvens af et reduceret investeringsniveau hos skolerne. I temperaturmålingen for 2016 så vi, at investeringsniveauet var steget fra 340 mio. kr. i 2015 til 358 mio. kr. i 2016, og der var således ikke nogen umiddelbar indikation på et samlet investeringsstop. Det var dog en klar tendens, at skolerne med et overskud på 1 mio. kr. tegnede sig for en stadig større andel af de samlede investeringer, hvorfor forskellen i faciliteter og stand umiddelbart så ud til at vokse. Vi har nedenfor set nærmere på udviklingen i 2017.

15 EFTERSKOLERNES TEMPERATURMÅLING 2017 OKTOBER 2018 Skolernes investeringsniveau. Antal skoler i 2015 % Skoler med: Anlægsaktiver pr. 31/12 2015 i mio. kr. % Anlægsinvesteringer i 2015 i mio. kr. % Finansieringsgrad 33 15,1 Underskud 680.858 10,5 33.378 9,8 41 47 21,6 Overskud < 0,5 mio. kr. 1.061.284 16,4 43.400 12,8 45 54 24,8 Overskud > 0,5 mio. kr. < 1,0 mio. kr. 1.677.316 25,9 95.526 28,1 47 84 38,5 Overskud > 1,0 mio. kr. 3.051.747 47,2 167.240 49,3 48 218 100,0 6.471.205 100,0 339.544 100,0 Fig. 10 Antal skoler i 2016 % Skoler med: Anlægsaktiver pr. 31/12 2016 i mio. kr. % Anlægsinvesteringer i 2016 i mio. kr. % Finansieringsgrad 32 14,9 Underskud 707.223 10,8 29.004 8,1 43 47 21,9 Overskud < 0,5 mio. kr. 1.216.558 18,6 30.944 8,7 44 45 20,9 Overskud > 0,5 mio. kr. < 1,0 mio. kr. 1.276.261 19,5 64.587 18,1 43 91 42,3 Overskud > 1,0 mio. kr. 3.341.524 51,1 233.087 65,1 46 215 100,0 6.541.566 100,0 357.622 100,0 Fig. 10 Antal skoler i 2017 % Skoler med: Anlægsaktiver pr. 31/12 2017 i mio. kr. % Anlægsinvesteringer i 2017 i mio. kr. % Finansieringsgrad 32 15,2 Underskud 716.508 10,8 28.097 7,6 41 48 23,4 Overskud < 0,5 mio. kr. 1.208.032 18,2 24.004 6,5 48 45 21,4 Overskud > 0,5 mio. kr. < 1,0 mio. kr. 1.366.814 20,7 71.924 19,5 45 84 40,0 Overskud > 1,0 mio. kr. 3.326.084 50,3 245.344 66,4 39 209* 100,0 6.617.438 100,0 369.369 100,0 Fig. 10 *Den nyetablerede New Nordic Youth efterskole er ikke medtaget i figur 10, da der ikke er noget 2016 sammenligningsgrundlag. De 209 efterskoler har anlægsaktiver for i alt 6.617 mio. kr. efter, at der i 2017 blev investeret 369 mio. kr. Skolernes investeringsniveau er således fortsat stigende og er steget med 3% i forhold til 2016. Oversigten viser, at det fortsat er millionskolerne, som står for de mange investeringer. Disse har i gennemsnit investeret knap 3 mio. kr., mens de øvrige skoler i gennemsnit har investeret knap 1,0 mio. kr. Konsekvensen er, at det facilitetsspænd, som har været under opbygning i de senere år, formodentligt er blevet endnu større i 2017. Det skal dog hertil bemærkes, at millionskolernes gældsforpligtelser ikke er steget betydeligt som følge af de gennemførte investeringer, hvilket ses i den markant faldende finansieringsgrad. Millionskolerne har således både gennemført investeringer og reduceret belåningsgraden af anlægsaktiverne. Oversigten viser en bekymrende udvikling for skolerne med 0-0,5 mio. kr. i overskud. Her er investeringsniveauet fortsat kraftigt faldende. Dette kan naturligvis skyldes, at tilskudsfremskrivningen ikke tillader, at skolerne investerer, hvis økonomien ikke kan bære forrentning og afskrivninger, men en medvirkende faktor til denne udvikling er, at solide og veldrevne skoler med et mindre overskud ikke kan opnå den fornødne finansiering, hvilket i sagens natur begrænser mulighederne for udvikling af skolen. Ovenstående viser, hvor afgørende det er, at skolerne ikke blot hænger økonomisk sammen med et beskedent årligt overskud, idet opsparing og øget egenfinansiering er af afgørende betydning for, at skolen kan opnå støtte til udviklingsprojekter fra sine finansielle samarbejdspartnere.

16 EFTERSKOLERNES TEMPERATURMÅLING 2017 OKTOBER 2018 Udviklingen hos de 32 underskudsskoler viser, at deres andel af de samlede investeringer er væsentligt lavere end gennemsnittet, og niveauet har været faldende siden 2015. Underskudsskolerne har trods det faldende niveau formået i gennemsnit at investere for ca. 878 tkr., hvilket dog ikke giver et helt korrekt billede. En nærmere analyse viser, at 2 af skolerne står for en investering på 18.951 tkr. (69%), mens 20 af 32 skoler alene har anlægsinvesteringer under 250 tkr. i 2017. Investeringsspændet er således markant større end, hvad tallene ovenfor umiddelbart indikerer. I 2016 stod de 25 skoler med største investeringer for 57% af de samlede investeringer, hvilket i år udgør 62%. Der er således igen i år skoler, som har taget et anlægsmæssigt kraftigt spring, og der er ingen grund til at tro, at det ikke også vil være tilfældet i 2018. Skolerne har ud over investeringerne i anlægsaktiver på 390 mio. kr. afholdt 140 mio. kr. i reparation og vedligeholdelse på ejendomsdrift, hvilket er på niveauet med 2016, hvor vedligeholdelsesomkostningerne udgjorde 149 mio. kr. OPSUMMERING OG UDFORDRINGER I 2018 OG FREM Temperaturmålingen for 2017 viste indledningsvis, at efterskoleformen i høj grad er begyndt at mærke effekten af omprioriteringsbidraget og de vigende statstilskud og hvis fremskrivningen for 2018-2020 holder stik, kan det medføre et meget anderledes undervisningstilbud indenfor 3 år. Efterskoletilbuddet er fortsat meget populært, men skolernes driftsoverskud pr. årselev udviser en faldende udvikling. Vores analyse viser, at skolerne fortsat har formået at øge skolepengeindtægten, mens andre indtægter er forøget markant for at kompensere for den manglende udvikling i statstilskuddet. Denne prioritering og fokusering er i høj grad en direkte konsekvens af indfasning af omprioriterings-bidraget, der med uformindsket styrke vil skære skiver af tilskudskagen i de kommende år. Efterskolerne er samlet set i god form, men det er i lighed med tidligere år de store skoler, som trækker overskudsgraden op. Forskellen mellem stor og lille skole bliver større og større, og billedet er meget mere broget for skoler med færre end 75 årselever. Såfremt skoleformens samlede driftsindtjening falder med 100 mio. kr. over de næste 3 år, vil det betyde markant færre skoler, og dermed et smallere undervisningsudbud både på linjefag og geografisk, som netop er det hjerteblod, der har været efterskoleformens mærkesag og stolthed. Dette er man fra politisk side nødt til at forholde sig til nu, da udsultningen af skoleformen har medført, at de økonomisk svageste skoler har begrænsede handlemuligheder og kæmper for overlevelsen. Dette underbygges af, at der i 2017/18 er lukket yderligere 8 skoler. Skoleåret 2017/18 var det første år med loft over antal kursusuger, hvilket i sagens natur må forventes at afspejle sig direkte i årselevtallet og medfører et afledt behov for omkostningsbesparelser, hvis økonomien skal holdes status quo. Hovedparten af efterskolerne har allerede indrettet sig med en drift og et økonomisk beredskab, som vil kunne modstå de besparelsestiltag, som forventes i de kommende finanslove, mens udfordringerne for en stigende gruppe skoler bliver større i takt med, at besparelserne indfases. Temperaturmålingen viser nemlig, at til trods for de allerede gennemførte skolelukninger, så kæmper hver 7. efterskole fortsat med underskud på driften mange af disse med flere års underskud i træk. Vi er derfor ikke i tvivl om, at der i lighed med 2017 og 2018 også vil komme skolelukninger inden udgangen af 2019. Vi forventer på baggrund af vores analyser, at mindst 3 skoler må smide håndklædet i ringen. Analyse af udviklingen i skolepengeniveauet og sammenhængen til undervisningsomkostningerne viser, at skolepengeniveauet ikke adskiller sig væsentligt fra skole til skole. Konklusionen er dog i lighed med tidligere år, at de skoler, som realiserer de største overskud, hovedsageligt henter overskuddet ved at have et lavere omkostningsniveau, som primært skyldes lavere undervisningsomkostninger pr. årselev. Skolernes omkostning til undervisning udgjorde i 2017 ca. 58% af de samlede driftsomkostninger. Det er helt afgørende, at skolernes ledelse har fokus på denne omkostningsgruppe og herunder særligt nøgletallet årselever pr. lærerårsværk. Vores analyse viser, at skolerne bør tilstræbe et nøgletal på over 7, medmindre der er særligt høje tilskud til specialundervisning.

17 EFTERSKOLERNES TEMPERATURMÅLING 2017 OKTOBER 2018 Analysen af undervisningsomkostningerne viste endvidere, at såfremt skolen har underskud, til trods for at undervisningsomkostninger pr. årselever under 92 tkr., så skyldes underskuddet forhold som fx for lav ugepris eller for høje ejendoms-, kost- eller administrationsomkostninger. Analysen af skolens øvrige omkostninger viste, at kampen om elever fortsat intensiveres, idet der igen i år skrues op for markedsføringsniveauet, hvilket må anses for at være udtryk for en betydelig konkurrence om eleverne skolerne imellem og i forhold til andre tilbud for målgruppen. Endelig viser årsregnskaberne, at efterskolernes investeringslyst stort set er på niveau med sidste år. Fordeling af investeringer bekræfter, at det i tidligere temperaturmålinger omtalte udskillelsesløb er fortsat i 2017, idet skoler med de største overskud står for største investeringer. Investeringer, som er med til at udvikle den enkelte skole og fremtidssikre et attraktivt tilbud. Forskellen i de faciliteter, der tilbydes, er således efterhånden gået fra synlig til markant, hvor de store skoler i gennemsnit investerer 3 gange mere, end de øvrige skoler gjorde i 2017. Sammenfattende kan det konkluderes, at Efterskolernes Temperaturmåling for 2017 viser, at omprioriteringsbidraget nu koster hjerteblod og medfører, at skoler med mange års erfaring må lukke, fordi de ikke længere kan få indtægter og udgifter til at gå op eller fordi de ikke kan opnå et tilstrækkeligt elevgrundlag til, at økonomien kan hænge sammen. Vi ser en vedvarende udsultning og nedslidning i de mindste skolers driftsapparat og en øget kreativitet, som gør, at skolerne i øget omfang tænker alternativt og finder supplerende indtægter fra andre kilder for at understøtte skoledriften. Vi forventer, at skolernes samlede driftsresultat vil falde yderligere i 2018, ligesom vi forventer flere skolelukninger indenfor de kommende 12 måneder. Der er en relativ stor gruppe af skoler, hvor det bliver nødvendigt med en yderligere tilpasning både i forhold til at få økonomisk sammenhæng, imødegåelse af de kommende tilskudsbesparelser frem til 2022, men også i forhold til at sikre en rimelig opsparing til fremtidssikring af skolen. Det er vores klare forventning, at dette vil være en betydelig udfordring, som ikke alle skoler vil lykkes med. Vi anbefaler derfor, at der udarbejdes detaljeret budget for de kommende 3 år med henblik på at få klarlagt, hvor store udfordringerne er for den enkelte skole, således det er muligt at udvise rettidig omhu. Vores anbefalinger er således: Vurdér følsomheden i skolepengeniveauet Afvej klassekvotienterne er det muligt og acceptabelt med flere elever pr. lærer Undersøg muligheder for alternative indtægter Undersøg muligheder for omkostningsminimering Udarbejd flerårig prioriteret investerings- og vedligeholdelsesplan Fastsæt krav i budgettering til skolens konsolidering I temperaturmålingen for 2016 konkluderede vi, at det havde været et godt år, men at skoleformen var på vej ind i ukendt og farefuldt farvand. Vi har set de første krusninger i form af flere skolelukninger og faldende driftsoverskud, men vi er langt fra sikkert i havn. De skoler, som ikke har det ønskede elevtal, er nødt til at lave en kraftig omkostningstilpasning og sikre, at budgettet er så robust, at skolen vil kunne imødegå uforudsete elevudsving og omkostninger. En begrænset tilpasning af omkostninger vil sjældent lykkes i forhold til at redde en skole med udfordringer. I temperaturmålingen for 2016 konkluderede vi, at det havde været et godt år, men at skoleformen var på vej ind i ukendt og farefuldt farvand. Vi har set de første krusninger i form af flere skolelukninger og faldende driftsoverskud, men vi er langt fra sikkert i havn.

18 EFTERSKOLERNES TEMPERATURMÅLING 2017 OKTOBER 2018 Vores bud til budget- og strategisk arbejde er: - Der skal være et overskud - Der skal være et troværdigt undervisningstilbud - Der skal være overblik over skolens likviditet - Der skal være en budgetdisciplin det er nemt at lave overskud på budget sværere at efterleve Vores analyse viste endvidere, at der alene er en begrænset forskel i det gennemsnitlige skolepengeniveau. En mere detaljeret analyse viser dog, at der stadig er betydelig forskel fra 67 tkr. i skolepenge pr. årselev på den billigste til 117 tkr. pr. årselev på den dyreste, i forhold til et gennemsnit for skoleformen på 93 tkr. Det giver således fortsat god mening for nogle skoler at kigge på prisstruktur i forhold til ugepris, indmeldelsesgebyr, udmeldelsesgebyr og særskilte opkrævninger for ekskursioner mv. Det er formentlig ikke tilfældigt, at de 4 skoler med den laveste skolepengeindtægt pr. årselev i 2017 alle gav underskud. Elevsøgningen til de dyreste skoler viser, at det ikke er ugeprisen, der er afgørende for elevsøgningen. HVORDAN SER SITUATIONEN UD FOR JERES SKOLE? Bestil et uforpligtende møde med os, hvor vi gennemgår en specialanalyse af din skoles konkrete tal. Det giver vished for, hvordan skolen præsterer på de enkelte poster i forhold til resten af branchen. Denne viden, kombineret med detaljeret budgetlægning, er afgørende for at kende følsomheden i skolens økonomi samt at få overblik over, hvor der eventuelt bør ske tilpasning af ressourceforbruget for at sikre en konkurrencedygtig omkostningsstruktur og få balance i indtægter og udgifter. I BDO har vi udarbejdet en budgetmodel, som gør det muligt at foretage detaljeret budgetlægning og følsomhedsanalyser på skolens økonomi både på 12 månedsbasis og 3-års niveau. Når omkostningerne skal reduceres og tilpasses, er det vigtigt, at de præcise effekter kan beregnes. Har det skolens interesse, præsenterer vi gerne vores budgetmodel og det overblik, denne kan give. Kontakt os gerne for et uforpligtende møde. Klaus Grønbæk Jakobsen Statsautoriseret revisor Tlf. 96 26 38 35 E-mail klg@bdo.dk Martin Jochens Lück Statsautoriseret revisor Tlf. 96 26 38 07 E-mail mju@bdo.dk Bestil et uforpligtende møde eller læs mere på www.bdo.dk/skoler