1. Princip om skolen som et fælles projekt

Relaterede dokumenter
Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis

Indholdsfortegnelse. Værdigrundlagets opbygning. Den sociale kompetence. Faglighed. Forskellighed. Samarbejde. Læsø Skoles indsatsområder

I. Forældreinddragelse på Vesterbro Ny Skole - overblik

Antimobbestrategi for Esbjerg Ungdomsskole

Hanssted Skoles principper for skole-hjem-samarbejdet

Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole

Sådan samarbejder vi

Principper for Skole-SFO-hjemsamarbejdet på Munkekærskolen

Antimobbestrategi for Nærum Skole. Vi ønsker at tydeliggøre, hvordan vi på Nærum Skole arbejder for trivsel og mod mobning.

PRINCIPPER FOR FORÆLDRESAMARBEJDE på Allerslev skole

Sådan samarbejder vi

Antimobbestrategi for Esbjerg Ungdomsskole

Brande, 2012 november

Skolebestyrelsens principper

Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis.

Langebjergskolen HVAD ER MOBNING?

Antimobbestrategi for Esbjerg Kommunes skoler

Principperne for skole-hjem samarbejdet tager sit udgangspunkt i Folkeskoleloven:

Principper for samarbejde mellem skole og hjem på Præstelundsskolen

at skabe respekt for det fælles læringsrum, gensidig tillid og interesse for børnenes udvikling, uddannelse og trivsel

Bilag 46 Princip for underretning af hjemmet om elevens udbytte af undervisningen - herunder elevplaner

Christiansfeld Skole

Principper for Virum Skole

Ringkøbing-Skjern Kommunes antimobbestrategi

Princip for Skolehjemsamarbejdet Søndre Skole Maj 2018

Principper & politikker pr. april 2017

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde

Velkommen i praktik på Odder lille Friskole

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret

Hurup Skoles. Trivselsplan

Nr. 2. Skole-hjem samarbejdet RO.

Evalueringsplan for Sejergaardsskolen 2017

Lundergårdskolen Lundergårdskolens værdigrundlag

Skoleledelsen udvikler i samarbejde med medarbejdere og i dialog med forældre mål og strategier, som udmøntes i handleplaner.

Skolebestyrelsens principper for Lindbjergskolen

INDSKOLINGEN UTTERSLEV SKOLE. I frikvarterne kan man besøge vores dyr i Darwin.

MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI

TRÆLLERUPSKOLENS ANTIMOBBESTRATEGI

Antimobbestrategi. Skovvejens Skole

MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI

Nordbyskolens evalueringsplan

MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI

Gungehusskolen HVAD ER MOBNING?

Principper for skolens drift

Principper for skole-hjemsamarbejde på Marstal Skole.

Velkommen på Hældagerskolen. Informationsfolder til nye forældre

Anerkendelse Fællesskab Lyst til at lære INDSKOLINGEN

Princip for skole/hjem-samarbejdet på Ishøj Skole

Velkommen til Rundhøjskolen

Princip for Undervisningens organisering

Principper for skolehjemsamarbejdet

På Søndre Skole går høj faglighed hånd i hånd med høj trivsel.

Skolebestyrelsens årsberetning skoleåret 2013/2014. Af Skolebestyrelsesformand Birgit Bach-Valeur

Antimobbestrategi for

Målet er, at den enkelte elev skal befinde sig lige midt i de 3 cirklers fællesmængde.

Antimobbestrategi for Seden Skole. Gældende fra den Skoleåret 2017/18

Gensidige forventninger om samarbejde mellem skole og hjem

En god skole er en skole, hvor den enkelte elev er: Målet er, at den enkelte elev skal befinde sig lige midt i de 3 cirklers fællesmængde.

Frederiksberg Skole HVAD ER MOBNING?

Trivsels- og kontaktforældre. Hvad skal de - og hvad kan de?

Brændgårdskolen. Skolens værdigrundlag:

Antimobbestrategi, trivsel i og uden for skolen

Antimobbestrategi for Lindebjergskolen

Trivselspolitik for Slangerup Skole. 1. Skolen. 2. Klassen. 3. Skole-hjem-samarbejde. Ordens- og samværsregler på Slangerup Skole

Sådan samarbejder vi

HVOR GOD ER VORES SKOLE?

Principper for skolens virke

Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole

Principper for Virum Skole

MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015

NOTAT. Princip for skole-/hjemsamarbejde. Forældres deltagelse i skolens liv og barnets skolegang.

Kommunikationsstrategi på Korup Skole

Antimobbestrategi. Skolens formål med antimobbestrategien er at tydeliggøre skolens holdning til mobning.

Gældende fra den Hvad vil vi med vores antimobbestrategi?

Skole/hjem samarbejde på Herstedvester Skole.

Indholdsfortegnelse 2018/19

MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI

Handleplan for inklusion jan 2018

Anti mobbe strategi Trivselsplan for Klostermarksskolen (Se også skolens trivselspolitik)

Trivsel definerer vi som en følelse af fysisk, mental og social velvære og tilfredshed.

Gældende fra den 01/ Vi ønsker at tydeliggøre, hvordan vi på Nærum Skole arbejder for trivsel og mod mobning.

Antimobbestrategi for Åmoseskolen Et godt værested er et godt lærested

MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI

Antimobbestrategi for Stjernevejskolen

Sammen skaber vi en fantastisk skole Forventninger til skole-hjem samarbejdet

Antimobbestrategi. Målsætninger. Begreber

Antimobbestrategi Gedved Skole

Det er skolebestyrelsens opgave at fastsætte principper for skolens virksomhed.

Udarbejdelse af skolebestyrelsens principper 1

VESTBJERG SKOLE Bakmøllevej 280, 9380 Vestbjerg

MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI

Principper for skolehjemsamarbejde

Brædstrup Skole GRUNDSKOLER. Antimobbestrategi for: Udarbejdet (dato): September Hvad forstår vi ved trivsel? Hvad forstår vi ved mobning?

Skolebestyrelsen har udviklet principper for skolehjem- samarbejdet på Gerbrandskolen

Karensmindeskolens. Trivselspolitik

Langelinieskolens målsætning Missionen hvordan gør vi?

Principper for Sdr. Vang Skole vedtaget af Skolebestyrelsen

Skolen på Sønderagers trivsels- og antimobbestrategi

Princip for forældres deltagelse og samarbejde omkring skolens liv og barnets skolegang

Transkript:

1. Princip om skolen som et fælles projekt Alle elever, lærer og forældre deltager aktivt i at gøre skolen til et fælles projekt for at understøtte at alle elever trives og føler sig som en vigtig del af fællesskabet, og alle uanset forudsætninger udfordres fagligt og bliver så dygtige, de kan. Skolens ansvar: Skolen møder alle elever og forældre åbent og kommunikerer om/med dem på en positiv og konstruktiv måde. Skolen tilstræber, at skolens personale, forældre og elever er informeret om skolens værdigrundlag, principper og antimobbestrategi. Skolen tager initiativ til, at den enkelte klasses forældre formulerer aftaler, som understøtter fællesskabet og klassens sociale trivsel. Skolen tilstræber, at alle forældre er informeret om, hvem de skal henvende sig til ved spørgsmål. Skolen tilstræber, at forældre til børn med særlige behov vejledes eller henvises til vejledning om støtte til deres børns skolegang. Forældrenes ansvar: Forældrene sætter sig ind i og bakker op om skolens forventninger, værdigrundlag, principper og antimobbestrategi, og støtter deres børn i at gøre det samme. Forældrene taler anerkendende og konstruktivt om skolens personale, elever og andre forældre i deres børns påhør. Forældrene tilstræber at kommunikere åbent og konstruktivt med de andre forældre. Forældrene viderebringer ikke rygter om andre forældre, elever eller personale. Forældrene støtter og har medansvar for klassens fællesskab ved fx at deltage i klassens arrangementer. Skole-hjemsamarbejdet Et godt samarbejde mellem skolen og hjemmet skal understøtte at eleverne trives både socialt og fagligt. Et godt forældresamarbejde er meget værdifuldt for elevernes skolegang. Værdier for skole-hjemsamarbejdet Forældremøders indhold aftales i samarbejde mellem klasselærer og kontaktforældre, dog kan forældremøder tidligst starte kl.17.00. Klasseteamet skal til enhver tid i samarbejde med forældrene forsøge at skabe et trygt og tolerant miljø omkring klassen, således at hvert enkelt barn trives godt i klassen. Forældre orienteres om årsplaner og elevplaner (se mere herom under elevplaner). 1

Inklusion Skolens arbejde med inklusion skal sikre, at flest mulige børn kan være fysisk til stede, deltage, trives og få mulighed for at udnytte deres potentiale. Dette sker under hensyn til, at alle elever har mulighed for at opnå faglig viden og opholde sig under trygge forhold på skolen. Værdier for arbejdet med inklusion Skolen tilstræber, at undervisningen varetages af kompetent personale med en bred viden om inklusionsarbejde. Skolen anerkender forskelligheder som en værdi for klassens fællesskab. Skolen tilstræber, at pædagoger og lærere har adgang til støtte og vejledning fra personer med specialviden i tilfælde af særlige problemstillinger i elevgruppen. For elever med særlige udfordringer, som gør det svært at deltage i en almindelig skolegang, udarbejdes en handleplan. Handleplanen udarbejdes i samarbejde med hjemmet. Elevers faglige udvikling Skole, elever og forældre skal bidrage til, at den enkelte elev lærer så meget som muligt, mens de går på Langhøjskolen. Værdier for elevernes faglige udvikling Alle elever udfordres fagligt og motorisk. Bevægelse i undervisningen bruges til at understøtte den faglige indlæring. De udarbejdede elevplaner i alle fag understøtter den faglige udvikling. Eleverne modtager feedback så som elevsamtaler, nationale test og karakterer mm. Årsplanen udmøntes i ugeplaner, som formidles til forældre og elever via Forældreintra. Lærere/pædagoger holder sig opdaterede på deres fag og metodebrug og på nationale samt kommunale krav og retningslinjer. Der afholdes møder i fagudvalg og arbejdes med udarbejdelsen af en rød tråd/progression i fagene. Eleverne oplever via lærerens ledelse (klasseledelse) en struktureret undervisning. Forældrene støtter op om elevens faglige udvikling ved at holde sig opdateret på Forældreintra og ved at deltage i relevante samtaler/arrangementer på skolen. Elevplaner Elevplaner skal bidrage til at styrke dialogen mellem elev, forældre og skole for at sikre den enkelte elevs faglige og sociale udvikling. Værdier for elevplaner Elevplanerne skal styrke en fælles forståelse af og kendskab til elevens skolegang og fastholde eventuelle aftaler parterne imellem. 2

Elevplanerne skal bidrage til faglig og social udvikling af den enkelte elev. Der afholdes årligt skole-hjem-samtaler med deltagelse af elev, forældre og lærere. I efteråret afholdes elevsamtaler mellem elev og en lærer fra klasseteamet. Samtalen danner baggrund for udarbejdelsen af den endelige elevplan. Elevplanen evalueres på den efterfølgende skole-hjem samtale. I 8-9.klasse bruges elevplanen også til at vurdere elevens egnethed i forhold til valg af ungdomsuddannelse. Ekskursioner, klasserejser og lejrskoler Gennem ekskursioner, klasserejser og lejrskole skal eleverne få mulighed for også udenfor skolens miljø at få fælles læring, oplevelser og nye indtryk. Værdier for ekskursioner mv. Alle klasser er på mindst 1 ekskursion om året med et beskrevet læringsmål. Skolen følger den kommunale beslutning om klasserejser og lejrskole. Klassesammenlægninger og klassedeling Klassesammenlægninger eller klassedelinger kan foretages af pædagogiske, sociale eller økonomiske årsager. Værdier for klassesammenlægninger/klassedeling Beslutningen om klassesammenlægninger eller klassedelinger træffes af skolens ledelse i samråd med klassens lærere og skolebestyrelsen. Ændringer i antallet af klasser på en årgang bør følge skolens afdelingsopdeling. Årgangens lærere sammensætter i fællesskab de nye klasser under hensyntagen til såvel den enkelte elevs som børnegruppens og klassernes faglige og sociale liv. I 0. 3. klasse deltager skolens SFO. Skolen udarbejder en konkret tidsplan for arbejdet og informerer forældrene. Det er en fælles skole-hjem opgave at sikre gode, trygge rammer for de forandringer en ændring af klassens sammensætning medfører. Klassesammenlægningen eller klassedelingen evalueres i løbet af det følgende skoleår. Vedtaget af Skolebestyrelsen i juni 2018. 3

2. Princip om ny klassedannelse i 6. årgang I forbindelse med at eleverne i 6. klasse begynder i udskolingen dannes nye klasse. Formålet er, på baggrund af et grundigt kendskab til elevernes faglige og sociale udvikling at sammensætte nye 6. klasser, hvor skolen tilstræber en ligelig fordeling af drenge/piger, homogene klasser i forhold til faglighed og trivsel samt at give eleverne muligheden for at skabe sig/få en ny rolle i klassen. Formål med ny klassedannelse er: At skabe en kontrolleret forandring. At eleverne får nye/flere venner. At eleverne får mulighed for at få/skabe sig en ny rolle og blive set på en anden måde. At gå fra det lille til det store fællesskab på årgangen. At ny elevsammensætning giver dynamik i klasserne. At bryde gamle vaner. At blive bedre til samarbejde og få flere valgmuligheder. At leve op til krav om selvstændighed og personligt ansvar. At eleverne begynder i et ungemiljø i nye lokaliteter, ny struktur og nye lærere. At eleverne foretager et skift i skoleforløbet i trygge rammer, inden de skal møde skiftet efter 9. klasse. At eleverne bliver sat sammen efter kriterier, der er med til at give den bedste grobund for faglig udvikling. Kriterier for klassedannelse Eleverne bliver sat sammen efter faglige og sociale kriterier. Det er lærerne på 5. årgang, der sammen med ledelsen laver sammensætningen, og der er ikke mulighed for ønsker fra eleverne. Udgangspunktet er at tilgodese den enkelte elevs behov. Følgende kriterier anvendes: Ligelig fordeling af køn Jævn fordeling af eleverne fra de gamle klasser Jævn fordeling af antallet af elever Homogene klasser både fagligt og socialt Herunder: Elevernes faglige standpunkt, potentiale og tilgang til skolearbejdet i dansk, matematik og engelsk Elevernes sociale trivsel hvem de trives med, og hvem de arbejder godt sammen med Udviklingen i de nye klasser følges tæt af lærerteamet på årgangen og evalueres i løbet af det første skoleår. 4

3. Princip om mobilfri Langhøjskole Formålet med en mobilfri skole er primært at understøtte elevernes bevægelse, trivsel, fordybelse og læring, så undervisningen og fællesskabet ikke forstyrres af fokus på mobiltelefonen. Derudover er det vores håb at: Styrke elevernes fokus og koncentration i undervisningen, Styrke elevernes fællesskab i frikvarterene, Eleverne føler sig som en del af et trygt og tolerant fællesskab, Eleverne oplever mindre mobning - både direkte og indirekte via de sociale medier, Eleverne i højere grad vil bruge skolens udendørsfaciliteter til bevægelse også i frikvartererne. Princippet indebærer, at alle elever hver morgen afleverer mobilen og lægger dem i klassens mobilkasse. Telefonerne låses inde og udleveres igen, når eleverne har fri. Hvis det er vigtigt at forældre eller elev skal i kontakt med hinanden i skoletiden, vil det være muligt at låne en telefon på skolens kontor. I forbindelse med lejrskoler og heldagsture vurderes behovet for brug af mobiltelefonen af læreren. Evaluering Ledelsen og skolebestyrelsen vil i samarbejde med elevrådet og skolens personale evaluere forløbet. Følgende punkter evalueres: Oplever eleverne, at de kan fordybe og koncentrere sig mere i undervisningen? Oplever personalet, at eleverne kan fordybe og koncentrere sig mere i undervisningen? Er det en fordel med ens regler for alle? Oplever eleverne, at de er blevet mere aktive i frikvarteret? Oplever personalet, at eleverne er blevet mere aktive i frikvarteret? Samlet vurdering af fordele og ulemper ved en mobilfri skole. Dette princip er vedtaget i februar 2018, som en forsøgsordning og skal evalueres igen senest inden udgangen af 2018. 5

4. Princip for budget Skolens budget afspejler de indsatser, som prioriteres i det aktuelle skoleår. Værdier for budgettet Skolens budget udarbejdes af skolens ledelse efter principdebat og godkendes efterfølgende af skolebestyrelsen. Vedtaget i skolebestyrelsen d. 7/2 2013 revideret juni 2018. 6