Sygeplejefaglig profil

Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle Sygeplejefaglig profil September 2007 Revideret sept 2008 Journal nr 7-00-86-02-08/7691 1

Sygeplejefaglig Profil ved Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle Introduktion I løbet af 2006 har både undervisere og ledere ved Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle udtrykt ønske om en revision og videreudvikling af den opfattelse af sygepleje, som blev formuleret forud for uddannelsesreformen 2000/2001. Behovet for en stærk og eksplicit sygeplejefaglig profil er aktualiseret i forbindelse med det tværfaglige samarbejde i UC Lillebælt. Formålet med at formulere en sygeplejefaglig profil er at få skabt en ramme, som kan afgrænse et felt for udvikling af sygeplejeuddannelsen, af efter- og videreuddannelsestilbud, og af de øvrige udviklingsaktiviteter ved Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle. Profilen skal desuden medvirke til at sætte fokus på udvalgte uddannelses- og udviklingsområder. Endelig skal den udtrykke den opfattelse af sygepleje, som institutionen ønsker at profilere både mono- og tværfagligt lokalt, nationalt og internationalt, og som institutionens medarbejdere derfor er forpligtet på. Gennem profilen henvender vi os altså til de forskellige fagprofessionelle på (professions)bachelor-, master- og kandidatniveau, som vi samarbejder med. Tanken er, at den sygeplejefaglige profil sammen med institutionens Pædagogiske syn og Professionsbaserede læreprocesser 2007, skal være styrende for såvel udvikling af uddannelserne og undervisningen som for institutionens øvrige aktiviteter i de kommende år. Den sygeplejefaglige profil ved UC Lillebælt, Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle, 2007 beskrives under overskriften Omsorgsfuld kundskabsbaseret sygepleje. Den er udarbejdet af en projektgruppe sammensat af undervisere med sygeplejefaglig eller sundhedsfaglig master- eller kandidatuddannelse, med interesse for også at være med til at implementere den sygeplejefaglige profil, som underviser i sygepleje på forskellige niveauer i sygeplejerskeuddannelsen, og som tilsammen repræsenterer de tre lærerteams ved Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle. Profilen er drøftet med lærerkollegiet i Pædagogisk Forum ultimo marts 2007, hvorefter projektgruppen har redigeret og publiceret profilen. 2

Omsorgsfuld kundskabsbaseret sygepleje den sygeplejefaglige profil ved CVU Lillebælt, Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle Sygepleje - en sociokulturel praksis Sygepleje eller pleje af syge er en almindelig medmenneskelig aktivitet eller virksomhed i hele verden og i enhver kultur. Sygepleje er således en international sociokulturel praksis eller virksomhed. Sygepleje udøves af både af lægmænd, og af professionelle. De professionelle har et særligt socialt mandat, og har sygepleje som erhverv eller profession. De professionelle har forskellig uddannelsesmæssig baggrund, men i store dele af verden er det kun en del af dem, som på baggrund af en (professions)bacheloruddannelse og statsautorisation har ret til at kalde sig og udøve virksomhed som sygeplejerske med skærpet tavshedspligt og pligt til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed. Sygeplejens målgruppe Sygepleje udøves både til mennesker, som traditionelt er blevet benævnt patienter og betragtet som syge, og i relation til mennesker, som ikke har aktuelle eller manifeste helbredsproblemer i medicinsk forstand. Sygeplejens målgruppe benævnes da også patienter, klienter, brugere, borgere m.m. i forskellige sammenhænge. I det følgende anvendes hovedsageligt betegnelsen patienter. Sygeplejens mål Målet med sygeplejen til patienterne kan i forskelligt omfang være at fremme, bevare og genoprette af sundhed og velvære, forebygge sygdom, rehabilitere i forbindelse med sygdom, lindre lidelse, eller bistå til en værdig død. De mere eller mindre komplekse situationer, hvori der udøves sygepleje, kan derfor også være af både akut, problematisk eller ikke-problematisk, såvel som problemidentificerende art. Den sygeplejefaglige indsats kan have problemløsende såvel som problembearbejdende karakter. Sygeplejefaglig intervention Den sygeplejefaglige intervention består i at planlægge, udføre og evaluere sygepleje, at delegere plejeopgaver, at udføre lægeordineret behandling, at planlægge og koordinere undersøgelses- og behandlingsprogrammer, at informere og kommunikere med borgere, pårørende og samarbejdspartnere, at undervise patienter, at udvikle og sikre kvaliteten af den faglige indsats, og at udvikle sygeplejefaget. Sygeplejens samfundsmæssige forpligtelse Professionel sygepleje udøves både inden for institutionelle rammer og i private hjem, i offentligt såvel som i privat regi. Uanset sammenhængen har samfundet, befolkningen og patienterne en berettiget forventning om, at sygeplejen har en høj professionel standard, og udøves med minimal patientrisiko, høj grad af patienttilfredshed, og under hensyntagen til effektiv ressourceanvendelse. Det sidste gælder også hensynet til et bæredygtigt miljø. Samtidig gælder forventningen, at der gennem tværfagligt samarbejde mellem de sundhedsprofessionelle skabes helhed i patienternes pleje- og behandlingsforløb, 3

Sygepleje en værdibaseret praksis Sygepleje udøves på et kulturelt værdigrundlag, som for det første er præget af omsorg og næstekærlighed, og af at det enkelte menneske har værdi i sig selv. Sygeplejens værdigrundlag præges for det andet af medmenneskelig solidaritet og ansvar for de(n) svage. I udøvelsen af sygepleje skal der lægges vægt på det enkelte menneskes autonomi og ret til fortrolighed, på frivillighed og selvbestemmelse. Omsorgsfuldt nærvær og kommunikation er derfor af helt afgørende værdi for udøvelse af professionel sygepleje. Sygepleje udøves ud fra princippet om ret til undersøgelse og behandling under sygdom, og om sundhed som en grundlæggende menneskerettighed uanset nationalitet, tro og hudfarve, alder, køn, politiske anskuelser, social status og kulturelt tilhørsforhold. Da skabelse af kultur i socialt fællesskab er under konstant forandring, må udøvere af sygepleje udvise empati og hele tiden forholde sig respektfuldt og anerkendende til det enkelte menneskes omstændigheder, og vægte interkulturel og social kompetence. Sygepleje en teoretisk/metodisk praksis I den professionelle sammenhæng bliver sygeplejevirksomheden gjort til genstand for de professionelles overvejelse og refleksioner, som i forskelligt omfang kan betegnes som teoretiske og metodiske. Derved bliver sygepleje også en teoretisk/metodisk eller kundskabsbaseret praksis. Selv om sygepleje i den forstand kan betragtes som en teoretisk/metodisk praksis er det imidlertid ikke ensbetydende med, at udøvelsen alene sker på et ekspliciteret teoretisk og metodisk grundlag, der altid kan begrundes mundtligt eller skriftligt. Den problemidentifikation der foregår, de sygeplejefaglige beslutninger, der tages, og den sygeplejeintervention, som iværksættes og evalueres, bygger både på opøvet intuition og skøn og indøvede tænke- og handlemønstre, og på teoretisk inspirerede holdninger og refleksion, og systematisk problemløsning og bearbejdning. Professionel sygepleje fordrer dog formel sygeplejefaglig kundskab i den forstand, at kundskaben findes i en form, der kan deles med og formidles til andre (ekspliciteres). Sygeplejefaglig kundskab omfatter empirisk kundskab i form af empiriske teorier og faktuel viden eller beskrivelser og fortolkninger af empiriske hændelser eller objekter. Sygeplejefaglig kundskab omfatter også etisk kundskab, dvs. kundskaber om etiske normer og retningslinjer, samt erfaring med moralske situationsorienterede skøn. Desuden personlig kundskab, forstået som kendskab til sig selv og andres selv, og endelig æstetisk kundskab, forstået som en kreativ kundskab om, hvad man skal gøre, og hvordan man skal være i øjeblikket, umiddelbart og uden bevidst overvejelse. Endelig fordrer professionel sygepleje kritisk refleksion og handling med henblik på at skabe og fastholde forbedringer af tidligere praksis. Sygepleje en empirisk og videnskabelig praksis Den kundskab, som er med til at konstituere moderne evidensbaseret sygepleje og sætte internationale standarder for sygeplejen, er udviklet indenfor en sygeplejefaglig forskningstradition, men også inden for andre sundhedsvidenskabelige, 4

naturvidenskabelige, humanvidenskabelige og samfundsvidenskabelige discipliner nationalt såvel som internationalt. Inden for den sygeplejefaglige forskningstradition bliver sygepleje gjort til genstand for udforskning både af sygeplejerskerne selv og af andre faggrupper. I den forstand er moderne sygepleje altså også en empirisk praksis, som kan undersøges med henblik på gennem en systematisk proces at skabe forskningsresultater og udvikling, altså videnskab. Forskningsfeltet omfatter kerneområderne klinisk sygepleje, patientologi, epidemiologi og sygeplejeinterventionsforskning, og randområderne fagdidaktik, sygeplejehistorie og ledelse og administration af sygepleje. Den viden om sygepleje, som skabes gennem udvikling og forskning indenfor faget er i forskelligt omfang abstrakt og handlingsvejledende karakter. Men teoriudviklingen og praksisudforskningen foregår i et dialektisk samspil, og bidrager tilsammen til sygeplejens kundskabsbasering. Konklusion Opfattelsen af sygepleje som en international sociokulturel, teoretisk/metodisk, og empirisk og videnskabelig praksis er et udtryk for at professionel sygepleje ved CVU Lillebælt, Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle forstås som omsorgsfuld kundskabsbaseret sygepleje. På grundlag af denne opfattelse af sygepleje, og ud fra et ønske om at profilere netop denne form for sygepleje ønsker CVU Lillebælt, Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle at uddanne professionsbachelorer i sygepleje, som kan udøve omsorgsfuld kundskabsbaseret sygepleje. Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle ønsker desuden at bidrage til udvikling af omsorgsfuld kundskabsbaseret sygepleje gennem sygeplejefaglige udviklingsaktiviteter rettet mod de svage med særlige sygeplejefaglige behov (kronisk syge, ældre, udsatte grupper), og pædagogiske udviklingsaktiviteter primært rettet mod sygeplejestuderende 5

Litteratur Den sygeplejefaglige profil er udarbejdet på baggrund af litteraturstudier og drøftelser af følgende kilder: Forslag til Kendetegn ved sygepleje. Sygeplejeskolen i Vejle Amt 2000 Pædagogisk udgangspunkt. CVU Lillebælt, Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle, december 2006 Studieordning ved Sygeplejeskolen i Vejle Amt 2001 (2006) Bente Gydesen m.fl.: Et eksemplarisk udvalg af teorier om omsorg og sygepleje i sygeplejerskeuddannelsen en udvalgsrapport. Sygeplejeskolen i Vejle Amt 2000 Fagbeskrivelser i faget sygepleje, herunder også i obstetrisk/pædiatrisk sygepleje, ældrepleje, og psykiatrisk sygepleje Modulbeskrivelserne i SD-uddannelserne ved CVU Lillebælt Forsøgs- og udviklingsprojekter ved Sygeplejeskolen i Vejle Amt 2000-2006 Katie Eriksson: Det lidende menneske. København: Munksgaard 1994 Kari Martinsen: Omsorg, sykepleie og medisin. TANO 1989 Sundhed i det 21. århundrede. Introduktion til rammen for sundhed for alle politikken i WHO s europæiske region. DSR og Sundhedsministeriet 1998 Brugernes sundhedsvæsen. Oplæg til en patientreform. Huset Mandag Morgen m.fl. 2007 Kent Kristensen: Sundhedsjura. 2.udg. Gads Forlag 2007 Rådets direktiv om gensidig anerkendelse af eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser for sygeplejersker med ansvar for almen sundheds- og sygepleje af 10.10.1989 (89/595/EØF). De Europæiske Fællesskabers Tidende nr. L 341/30, 23.11.89 Lov om autorisation af sundhedspersoner og sundhedsfaglig virksomhed LOV nr. 451, 22.05.2006 Bekendtgørelse af Lov om social service LBK nr.58, 18.01.2007 Sundhedsloven LOV nr. 546, 24.06.2005 National strategi for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet. Sundhedsstyrelsen 2002 ICN s etiske kodeks for sygeplejersker. Dansk Sygeplejeråd 2001 De sygeplejeetiske retningslinjer. Dansk Sygeplejeråd 2004 Et stærkt fag i udvikling. Danmark: Dansk Sygeplejeråd 2004 Virginia Henderson: Basic Principles of Nursing Care. ICN 1961 Dorothea Orem: Nursing - Concepts of practice. 2.ed. New York: McGraw Hill 1980 Merry Scheel: Interaktionel sygeplejepraksis. København: Munksgaards Forlag 1994 Kari Martinsen: Omsorg, sygepleje og medicin. Oslo: TANO 1989 Patricia Benner: The Primacy of caring. Menlo Park, CA: Addison-Wesley 1989 Marit Kirkevold: Videnskab for praksis. København: Gads Forlag 1996 Elisabeth Hall: Four generations of Nurse Theorist in the US. Vård i Norden 2, 1997:15-23 Susan Rydahl: Sygeplejeteoretikeres logiske abstraktionsniveauer, udsagnskraft og betydning i professionsbacheloruddannelsen. Tidsskrift for sygeplejeforskning 1, 2007: 38-43 Peggy L. Chinn & Maeona K. Kramer: Udvikling af kundskaber i sygepleje. Gylling: Akademisk Forlag 2005 6