Nordhavn - En by for alle?

Roskilde Universitet Den samfundsvidenskabelige Bacheloruddannelse Nordhavn - En by for alle? Louise Meldgaard Mønsted 1Fsie Caroline Udholm Hansen Natasha Tramp Roe Katrine Kruse Petersen Christoffer Ditmer Bjerregaard Esben Juliussen 1

2. Information Roskilde Universitet 2014, 1. Semester Samfundsvidenskabelig Bachelor Hus 22, Gruppe 3 Vejleder: Susanne Klausen Udarbejdet af: Louise Meldgaard Mønsted 54856 Caroline Udholm Hansen 54906 Natasha Tramp Roe 55363 Katrine Kruse Petersen 55364 Christoffer Ditmer Bjerregaard 55385 Esben Juliussen 55605 Antal anslag: 133.306 2

3. Indholdsfortegnelse 1. Forside... 1 2. Information... 2 3. Indholdsfortegnelse... 3 4. Abstract... 5 4.1 Resume... 5 4.1 Abstract... 5 5. Problemfelt... 6 6. Problemformulering... 7 7. Arbejdsspørgsmål... 7 7.1 Hvorvidt kommer social bæredygtighed til udtryk i Nordhavnsbydelen?... 7 7.2 Er det muligt at skabe en by for alle på baggrund af boligformer samt boligpriser?... 7 7.3 Hvordan kan en ensartet beboersammensætning påvirke den sociale bæredygtighed i Nordhavns bydel?... 7 8. Afgrænsning... 8 8.1 Social bæredygtighed... 8 8.2 Visioner og temaer... 8 8.3 Århusgadekvarteret... 8 9. Projekt Design... 9 10. Nordhavn... 11 10.1 Nordhavns Historie... 11 10.2 Aktørerne bag udviklingen af den nye bydel i Nordhavn... 11 10.3 By & Havns visioner... 13 10.4 Temaer... 14 10.5 Boligtyper i Århusgadekvarteret... 14 11. Teori... 15 11.1 Social bæredygtighed i byudvikling... 15 11.2 Zygmunt Bauman... 17 11.2.1 Den flydende modernitet... 17 11.2.2 Individualisering og valgmuligheder... 19 11.2.3 Øjeblikkelighed... 19 11.2.4 Turister og vagabonder... 20 11.2.5 Frygtsamfund... 21 11.2.6 Fællesskaber... 21 11.3 Pierre Bourdieu... 22 11.3.1 Habitus... 23 11.3.2 Kapital... 23 11.3.3 Distinktion og social differentiering... 23 11.3.4 Det sociale rum... 25 11.4 Sammenfatning... 25 3

12. Redegørelse... 26 12.1 Almene boliger... 26 12.2 Kommunal byplanlægning... 27 13. Metode... 28 13.1 Kvalitativ interviewundersøgelse... 28 13.2 Kvantitativ metode ved brug af statistik... 31 14. Analyse... 32 14. 1 Hvorvidt kommer social bæredygtighed til udtryk i Nordhavnsbydelen?... 32 14.1.1 By & Havn og Københavns Kommune... 32 14.1.2 John Andersen og Jørgen Elm Larsen... 36 14.1.3 Sammenfatning... 38 14.2 Er det muligt at skabe en by for alle på baggrund af boligformer samt boligpriser?... 38 14.2.1 Sammenfatning... 43 14.3 Hvordan kan en ensartet beboersammensætning påvirke den sociale bæredygtighed i Nordhavns bydel?... 44 14.3.1 Sammenfatning... 47 14.4 Magt... 48 15. Diskussion... 50 16. Konklusion... 51 17. Perspektivering... 53 18. Litteraturliste... 54 18.1 Bøger... 54 18.2 E- bøger... 54 18.3 Notat... 55 18.4 Artikler... 55 18.5 Internetsider... 55 18.6 Rapporter... 60 4

4. Abstract 4.1 Resume Dette projekt handler om Københavns nye bydel Nordhavn. Vores fokus i denne rapport og det problem vi vil undersøge handler om udviklingsselskabet By & Havns overvision en social bæredygtig by og deres under vision, en by for alle. For at give læseren et indblik i udviklingen af Nordhavn, som ny bydel, redegøres der for historien bag og By & Havns visioner for projektet. Rapporten analyserer realiserbarheden af By & Havns visioner ud fra John Andersen og Jørgen Elm Larsens teori om social bæredygtighed samt sociologiske teorier af Pierre Bourdieu og Zygmunt Baumans. Ved hjælp af kvalitative og kvantitative metoder besvarer rapporten, empirisk, hvorvidt det er muligt for Nordhavn at blive en by for alle. Det konkluderes at der, grundet priserne på ejerboliger og antallet af, samt priserne på almene boliger, er stor sandsynlighed for at Nordhavn bliver til en frivillig rigmandsghetto uden social diversitet. Det diskuteres derfor, hvorvidt det i realiteten er By & Havns intention, at udføre deres visioner eller det blot er et retorisk slør for en skjult dagsorden. 4.1 Abstract The following project is about the new district Nordhavn, in Copenhagen. Our focus in this project and the problem we will examine is about the development company By & Havns overall vision a social sustainable city and one out of six smaller visions a city for everyone. In order to give insight in the development of Nordhavn, as a new city district, there will be given a historical description of Nordhavn and an explanation of the visions. In this project we analyse the reliability of By & Havns visions using, John Andersen and Jørgen Elm Larsens theories about social sustainability and selected sociological theories from Pierre Bourdieu and Zygmunt Baumans. Using qualitative and quantitative methods, the report will answer empirically, whether it is possible for Nordhavn to become a city for everyone. Based on the real estate prices, the amount and the prices on the public houses, it is concluded that there is a high risk of a ghettoization of Nordhavn without social diversity. Furthermore the thesis discusses whether it is By & Havns intentions to realize their visions or if the visions are merely a rhetorical device used to cover up a hidden agenda. 5

5. Problemfelt Nordhavnen skal være for alle. Mangfoldighed er et nøgleord. Det skal ikke mindst komme til udtryk ved en blandet beboersammensætning med familier, enlige, unge og ældre samt differentierede indkomstgrupper. Og et bredt spekter af arbejdspladser og boformer i forskellige størrelser, prislejer og ejerformer mv., der kan understøtte diversiteten. Nordhavnen skal vise, at man godt kan skabe attraktiv byudvikling ved vandet - uden at det kun bliver de rige og store virksomheder, der har råd til at flytte ind (By & Havn 2008:17). Således beskriver udviklingsselskabet By & Havn deres vision en by for alle, som skal være med til at gøre Nordhavnsbydelen til fremtidens bæredygtige by. Citatet ovenfor, der er taget direkte fra By & Havns strategibog, er et tydeligt eksempel på, hvordan de forsøger at male et glansbillede af Nordhavnen og hvordan bydelen skal rumme en alsidig blanding af beboere, der idyllisk tilpasser sig hinandens hverdag. Endvidere beskriver de i deres strategibog, hvordan bydelen skal bestå af flotte nybyggede lejligheder med havudsigt, åbne sociale rum, aktiviteter for børn og gode transportmuligheder. (By & Havn 2009). For det første undrer vi os over, hvordan denne vision en by for alle skal realiseres, i og med, at bydelen placeres i et attraktivt område beliggende med udsigt ud til vandet. For det andet undrer vi os over, hvordan By & Havn vil sikre sig imod, at bydelen ikke: kun bliver de rige og store virksomheder, der har råd til at flytte ind (By & Havn 2008:17), men at de også giver plads til forskellige samfundsgrupper og derved skaber en social diversitet samt en mangfoldig bydel. For det tredje finder vi det interessant at undersøge, hvilke tiltag By & Havn specifikt vil foretage sig for at skabe en mangfoldig beboersammensætning i Nordhavnen, da vi forestiller os at ejendomspriserne sandsynligvis til tiltrække folk med en højere indkomst. For det fjerde og det sidste undrer vi os over, hvordan det skal være realistisk for By & Havn at til gode se alle de forskellige samfundsgruppers ønsker om, hvad en bydel skal indeholde. Disse overvejelser udgør sammen med vores gennerelle underen over By & Havns vision om en by for alle, udarbejdelsen af vores problemformulering. 6

6. Problemformulering Er det muligt for udviklingsselskabet By & Havn og Københavns Kommune at realisere visionen en by for alle med udgangspunkt i den overordnede vision om social bæredygtighed? 7. Arbejdsspørgsmål Følgende spørgsmål har til formål at give en besvarelse af problemformuleringen samt hjælpe med at opretholde fokus og struktur i rapporten. Nedenfor præsenteres arbejdsspørgsmålene, som retter sig mod analysen og herunder en forklaring af, hvordan vi har tænkt os at besvare hvert arbejdsspørgsmål. 7.1 Hvorvidt kommer social bæredygtighed til udtryk i Nordhavnsbydelen? Til at besvare denne problemstilling vil vi ved hjælp af teoretikerne, John Andersen og Jørgen Elm Larsen, klargøre vores forståelse af social bæredygtighed. Herefter vil vi sammenligne Andersen og Elm Larsens definition af begrebet med henholdsvis By & Havn og Københavns Kommunes forståelse. Dette gøres med udgangspunkt i strategibøger udgivet af By & Havn, kvalitative data i form af interviews og sekundær data i form af Københavns Kommunes undersøgelse af bylivsværdier og yderligere andre relevante interviews. På baggrund heraf vil vi med By & Havn og Københavns Kommunes forståelse for social bæredygtighed, finde frem til, om det reelt er muligt for By & Havn at realisere deres vision en by for alle. 7.2 Er det muligt at skabe en by for alle på baggrund af boligformer samt boligpriser? Problemstillingen analyseres ud fra erhvervet empiri om boligformer, boligpriser samt byplanlægningsformer, herunder kommunal- og lokalbyplanlægning, med udgangspunkt i Århusgadekvarteret i Nordhavnen. På baggrund heraf vil vi ved hjælp fra en undersøgelse foretaget af Center for alternativ Samfundsanalyse (CASA) analysere, hvorledes det er muligt for alle indkomstgrupper at bosætte sig i Århusgadekvarteret. For at understøtte vores analyse inddrager vi kvalitative data i form af vores interview samt vores kvantitative undersøgelse af kvadratmeterpriser i forskellige kommuner og derudover inddragelse af statistikker omkring almene boligforhold. 7.3 Hvordan kan en ensartet beboersammensætning påvirke den sociale bæredygtighed i Nordhavns bydel? Denne problemstilling skal besvares ud fra en flerperspektivistisk analyseramme, hvor vi vil tage afsæt i relevante teorier fra to sociologiske teoretikere, Zygmunt Bauman og Pierre Bourdieu. Med 7

henblik på Baumans teorier om det nuværende samfund, den såkaldte flydende modernitet og det dertilhørende individ, analyserer vi, hvorledes individet agerer med andre i en bydel som Nordhavn. Endvidere analyserer vi os frem til, ud fra Bourdieus teorier om samfundsforhold samt studier af menneskegrupper, hvordan individernes position er afgørende for deres handlinger. Analysen vil, med de to teoretikeres perspektiv samt interviews, undersøge, hvorledes en dominerende samfundsgruppe kan påvirke og skabe konsekvenser for den sociale bæredygtighed, som By & Havn og Københavns Kommune forventer vil være til stede i Nordhavns bydel. 8. Afgrænsning Følgende afsnit vil beskrive, hvilke fokusområder vi har valgt at begrænse os til og dermed være bestemmende for, hvilken retning vores projekt vil tage. 8.1 Social bæredygtighed Den overordnede vision for By & Havn er, at det skal være fremtidens bæredygtige by. By & Havn har yderligere fremlagt seks undervisioner, som skal hjælpe med tilvejebringelsen af den overordnede vision. Ifølge By og Havn handler en bæredygtig by om miljømæssig ansvarlighed, værdiskabelse og social diversitet. Vi har dog i rapporten valgt at begrænse os til social bæredygtighed med fokus på mangfoldighed og social diversitet. Altså vil rapporten ikke fokuserer på miljømæssig bæredygtighed. (Idé til strategi. 2010:8). 8.2 Visioner og temaer På baggrund af de seks undervisioner har vi her valgt at begrænse os til visionen en by for alle, da vi finder det interessant at undersøge, om tilvejebringelsen af denne vision er for omfattende og kompleks for By & Havn. Vi vil dog i rapportens analyse nævne følgende visioner, en levende by og en dynamisk by og følgende temaer, fem-minutters-by, holme, kanaler og identitet, da de kan hjælpe os til at få en bredere indsigt i Nordhavnsprojektet og dermed besvare problemformuleringen bedst muligt. 8.3 Århusgadekvarteret Nordhavnen vil komme til at bestå af mange kvarterer i fremtiden, hvoraf Århusgadekvarteret bliver det første færdigbyggede kvarter. På baggrund heraf har vi valgt at tage udgangspunkt i Århusgadekvarterets tilgængelige boligpriser og boligtyper, da der foreligger begrænset omfang dokumentation fra de andre områder. Disse opgørelser fra Århusgadekvarteret skal have til formål 8

at belyse, om det er muligt for alle indkomstgrupper at bosætte sig i Nordhavns bydel, og derudover skal de tilgængelige opgørelser hjælpe os med, at besvare vores endegyldige konklusion. Altså vil rapporten bære præg af manglende data fra de resterende områder. 9. Projekt Design Følgende afsnit skal bidrage til overblik over rapporten, således at projektet undervejs giver bedre mening. Som det første præsenteres vores problemfelt og problemformulering, som er afgørende for det øvrige indhold. Dernæst fremlægges tre arbejdsspørgsmål, der tilsammen skal bidrage til besvarelsen af problemformuleringen, og som skal danne grundlag for analysen. Indledningsvis vil rapporten introducere en beskrivelse af Nordhavnens historie, By & Havns strategi for bydelen samt hvilke aktører, der er inddraget i processen. Herefter vil et teoriafsnit finde sted med henblik på at redegøre for relevante teorier fra henholdsvis to sociologiske teoretikere, Zygmunt Bauman og Pierre Bourdieu samt to professorer, John Andersen og Jørgen Elm Larsen. Endvidere vil vi redegøre for kommunal- og lokal byplanlægning, boligtyper samt Jan Gehls, byplanlægger og arkitekt, observationer af byrum. I analysen vil vi på baggrund af de tre arbejdsspørgsmål gøre brug af vores indsamlede empiri og teori. Første arbejdsspørgsmål koncentrerer sig om, hvorvidt social bæredygtighed er at finde i Nordhavnen, andet arbejdsspørgsmål vil analysere, om det er muligt at skabe en by for alle på baggrund af boligformer og boligpriser, og til sidst vil vi undersøge, om en ensartet beboersammensætning påvirker den sociale bæredygtighed i Nordhavns bydel. På baggrund af analysens udfald er der opstået undren, som leder os frem til en diskussion. I diskussionen stilles der spørgsmålstegn ved, om By & Havns hensigter, i forhold deres vision en by for alle, har været oprigtig fra starten. Desuden diskuteres konsekvenserne ved en mulig ghettodannelse i Nordhavn. Samlet set munder rapportens arbejde ud i en konklusion, som besvarer vores problemformulering. Afslutningsvis vil en perspektivering kort afdække fænomenet gentrificering set i lyset af byfornyelsen på Indre Vesterbro. 9

10

10. Nordhavn Følgende afsnit vil først og fremmest kort beskrive Nordhavns historie Derefter vil de gældende aktører for projektet præsenteres samt By & Havns visioner for Nordhavns bydel og til sidst gives et overblik over de forskellige boligtyper samt priser i bydelen. Denne introduktion af Nordhavn har til formål at skabe en bedre baggrundsforståelse for vores projekt. 10.1 Nordhavns Historie Den indre del af Nordhavn, som består af Århusgade, Redmolen og Sundmolen, blev først til i slutningen af 1800-tallet på baggrund af en stigende havneindustri og skibsfart. (Internetkilde 1). Siden da har området udvidet sig og er blevet til Nordhavnen, vi kender i dag. Ud over at være en del af Københavns transithandel har Nordhavn også med tiden rummet en del store firmaer så som Nordisk Film og Riffelsyndikatet, der har været med til at sætte sine markante spor i Nordhavnsområdet. Byggeriet er sat i gang i indre Nordhavn og danner rammen om første fase i udviklingen af den nye bydel med eget postnummer 2150. (By & Havn 2009: 2). I 2005 indgik staten og Københavns Kommune en aftale omkring byudvikling i Nordhavn, som i 2007 blev vedtaget i Folketinget. Udviklingsselskabet By & Havn blev oprettet og fik til opgave at stå for byudviklingen i Nordhavnen. Ved oprettelsen af By & Havn nedlagde man samtidig Ørestadsselskabet, Frederiksbergbaneselskabet og Københavns Havn og samlede det under ét selskab, By & Havn I/S. (Internetkilde 2). 10.2 Aktørerne bag udviklingen af den nye bydel i Nordhavn By & Havn er et interessentsselskab, hvor Københavns Kommune ejer 55 %, og Den Danske Stat/Transportministeriet ejer de resterende 45 %. Deres primære formål er at udvikle bydelene Ørestaden og Nordhavn og stå for havnedriften i Københavns havn. Selvom By & Havn er offentligt ejet, er de stadig et interessentsselskab, der ejer grunde og står for salg af disse grunde til investorer og developere, som opfører bygninger, der skal præge Nordhavn. Salget af grundene i Nordhavnen er med til at nedsætte gælden fra den nuværende metrolinje og yderligere, være med, til at finansiere den nye Metrocityring. En gren af Metrocityringen skal føre til Nordhavns bydel og regnes med at være færdig i 2019. (Internetkilde 3). (Internetkilde 9). På baggrund af aftalen fra 2007 mellem staten og Københavns Kommune blev der i 2008 oprettet en international konkurrence, som havde til formål at give det bedste bud på udviklingen af 11

Nordhavn, som fremtidens bæredygtige by. Forskellige firmaer fremlagde mulige idéer, og i 2009 blev Nordholmene Urban delta, udarbejdet af COBE, SLETH og Rambøll, udpeget som vinder af konkurrencen. Det danske arkitektfirma Polyform blev derudover tilknyttet som rådgiver grundet deres løsningsforslag. COBE, SLETH & Polyform er tre danske arkitektfirmaer som specialiserer sig indenfor byplanlægning og urban udvikling. Koncernen Rambøll er et rådgivende firma, der består af ingeniører og andre eksperter. Rambøll skal, udover at være rådgivere i forbindelse med udviklingen af Nordhavn stå for tunnelkonstruktioner i forbindelse med opførslen af Nordhavnsvej. Derudover står koncernen for vej- og trafikplanlægning, miljøpåvirkninger, geoteknik, kommunikation og samfundsøkonomi. (Internetkilde 4). By & Havn udarbejdede i 2009, i samarbejde med Københavns Kommune og deres rådgivere, en strategibog med henblik på at skabe et overblik over det hidtidige forløb og give et indblik i deres fremadrettede udviklingsstrategi. Den overordnede vision for Nordhavns nye bydel er, at den skal være fremtidens bæredygtige by. By & Havns ambition er, at den på sigt skal huse 40.000 mennesker og skabe 40.000 nye arbejdspladser i løbet af de næste 40-50 år. Det bliver dog en gradvis udvikling, hvor Århusgadekvarteret og Indre Nordhavn er første fase af projektet, der skal rumme 3.000 beboere og 7.000 nye arbejdspladser. (By & Havn 2009). Borgerrepræsentationen fra Københavns Kommune vedtog i slutningen af 2011 en lokalplan for Århusgadekvarteret, hvilket førte til, at By & Havn i 2012 udviklede deres rapport Fra idé til projekt. I 2013 er der efterfølgende udarbejdet lokalplaner for Århusgadekvarteret Vest, Trælastholmen & Levantkaj Vest. (Internetkilde 5). Som det fremgår i afgrænsningsafsnittet har vi i vores analyse valgt at fokusere på Århusgadekvarteret og dertilhørende lokalplan fra 2011. (Se bilag 6) For at bevare den kulturelle arv i Århusgadekvarteret har By & Havn valgt at bevare en del af de gamle bygninger, og tilføje såkaldte add-ons, som skal være nye elementer på eksisterende bygninger. Formålet er, at det skal skabe et kontrastfyldt billede af den moderne bydel med respekt for historien. Dette har ført til udviklingen af Portland Towers, de gamle runde Aalborg Portland siloer, der i dag huser Dansk Standard. (Internetkilde 6). Der skal etableres boliger i de to gamle firkantede DLG-siloer, Frihavns tårnet og The silo. Derudover bevares dele af Den røde by, der blandt andet tidligere har huset førnævnte Riffelsyndikatet. Udover enkelte høje bygninger vil bygningerne generelt blive holdt i 3-6 etagers højde. 12

10.3 By & Havns visioner By & Havn har udarbejdet følgende seks visioner med afsæt i deres hovedvision fremtidens bæredygtige bydel. - - - - - - En by ved vandet En miljøvenlig by En dynamisk by En by med grøn trafik. En levende by En by for alle Vi har i vores opgave valgt, at fokusere på visionen en by for alle. By & Havn mener, at der i den nye bydel i Nordhavn skal være plads til alle typer af borgere. Dette skal sikres via varierende boligtyper med forskellige ejerformer og alsidige offentlige rum. (By & Havn 2009: 10). By & Havn vil skabe mangfoldighed ved at gøre plads til både familier, enlige, unge og ældre samt forskellige indkomstgrupper. By & Havn beskriver deres formål med visionen således: Nordhavnen skal vise, at man godt kan skabe attraktiv byudvikling ved vandet uden at det kun bliver de rige og store virksomheder, der har råd til at flytte ind. (By & Havn 2008: 17). By & Havn har under udviklingen løbende forsøgt at være i dialog med borgerne omkring Nordhavnen, hvor de opfordrede borgerne til at bidrage med deres egne tanker og visioner for, hvad der skulle udføres. Denne dialog har ført til en udstilling, som hedder Himmel og Hav, der kan opleves i The silo. Her er det muligt at få et indblik i, hvordan det fremtidige Nordhavn vil udvikle sig. Siloerne er derudover stillet til rådighed for de kommende borgere i Nordhavnen og skal blandt andet bruges til at danne fællesskab på tværs af boligbyggerierne. By & Havn har ved salg af grunde i Århusgadekvarteret sikret sig, at de stadig vil være indehavere af stueetagerne således at de stadig kan være med til at forme byrummet. De vil gerne kunne udnytte stueetagerne til f.eks. caféer og butikker, som skal være med til at give byen liv. (Bilag 1). På trods af at vi i rapporten fokuserer på visionen en by for alle, vil vi som tidligere nævnt også inddrage visionerne en dynamisk by og en levende by. Det at Nordhavn skal være en dynamisk by indebærer et alsidigt miljø, hvor der opfordres til nye initiativer. Når By & Havn beskriver, at Nordhavn skal være en levende by mener de, at der skal være et alsidigt byliv med mangfoldige 13

typer aktiviteter og et bredt udbud af butikker, kultur og idræt (By & Havn, 2012: 10). 10.4 Temaer Udviklingen af Nordhavnens bydel er bygget op omkring seks centrale temaer, der har til formål at understøtte de seks visioner og skal danne rammen om fremtidens bæredygtige bydel. Temaerne lyder som følger: - - - - - - Holme og kanaler Identitet og kultursponsor Fem-minutters-by Blå og grøn by CO2 venlig by Intelligent grid I vores analyse inddrager vi temaerne fem-minutters-by, holme og kanaler og identitet og kulturspor. By & Havns tema, fem-minutters-by, viser sig ved, at der ikke skal være mere end fem minutters gang eller 400 meters afstand til infrastrukturelle knudepunkter, offentlige institutioner og kommercielle tilbud. (By & Havn 2009: 30-31). Holmene og kanalerne øger bydelens tætte kontakt til vandet og skaber veldefinerede kvarterer med egne identiteter. De skal fungerer på den måde at de både kan samle og inddele bykvarterer, så de dermed skaber denne egenart. (By & Havn 2009: 24). Temaet Identitet og kulturspor handler om at respektere Nordhavns historie og prøve at viderebringe og bevare bydelens tidligere identitet. Dette sikrer By & Havn blandt andet ved at bevare dele af de eksisterende bygninger. (By & Havn 2009: 26-28) 10.5 Boligtyper i Århusgadekvarteret En by for alle skal, ifølge By & Havn, udføres gennem målsætningen om: Varierede boligtyper i alle prisniveauer, så også københavnere uden høje indkomster kan bo ud til vandet (By & Havn 2008: 17). By & Havn ønsker, at de ved hjælp af forskellige boligtyper med forskellige ejerformer kan skabe en bydel med diversitet i borgersammensætningen. Københavns Kommune har haft et ønske om at opføre 20 % almene boliger i Århusgadekvarteret. For at få dette gennemført har Københavns Kommune deltaget i planlægningen af denne lokalplan. Der er gennemført en aftale med By & Havn om opførelsen af de almene boliger i Århusgadekvarteret, som vi vil komme ind på senere i 14

analysen. (Teknik- og Miljøforvaltningen 2012). Som tidligere nævnt står By & Havn for salg af grunde i Nordhavnen. Det er dog ikke By & Havn, som opfører boliger men derimod de investorer og developere, som køber byggeretterne af By & Havn. Dette betyder, at By & Havn ikke beslutter, hvorvidt der skal opføres leje-, almen- eller ejerlejligheder. (Bilag 2). 11. Teori I følgende afsnit vil en teoretisering af begrebet social bæredygtighed finde sted og en uddybende beskrivelse af de valgte teorier fra henholdsvis Zygmunt Bauman og Pierre Bourdieu. Vores rapport tager udgangspunkt i de to professorers, John Andersens, Roskilde Universitetscenter, og Jørgen Elm Larsens, Københavns Universitet, forståelse af begrebet social bæredygtighed i relation til byudvikling. Dette skal i vores analyse give os et indblik i, hvorledes social bæredygtighed vil gøre sig gældende i Nordhavns bydel. Zygmunt Baumans (f.1925), polsk sociolog, sociologiske teorier om den flydende moderne verden skal lede os frem til, hvorledes individet agerer med andre i en bydel som Nordhavn. Endvidere vil vi med Pierre Bourdieus (f. 1930-2002), fransk sociolog, teorier om samfundsforhold samt hans studier af menneskegrupper, analyserer hvordan individernes positioner er afgørende for deres handlinger, og hvorledes dette kommer til udtryk i en bydel som Nordhavn. 11.1 Social bæredygtighed i byudvikling I følgende teoriafsnit vil vi beskrive, i relation til byudvikling, begrebet social bæredygtighed med afsæt i John Andersens og Jørgen Elm Larsens artikel Social bæredygtighed i byudvikling (2001) (Andersen og Larsen 2001). Når vi i vores rapport behandler begrebet social bæredygtighed, er det for at give læseren et indblik i og en forståelse for realiserbarheden af By & Havns vision om at skabe social bæredygtighed, herunder en by for alle, i Nordhavns nye bydel. I artiklen fremlægger Andersen og Elm Larsen tre former for bæredygtighed, henholdsvis økologisk-, økonomisk- samt den sociale bæredygtighed, som de mener skal være i samspil for at skabe den bedst mulige by. Deres fokus i artiklen er dog primært på forståelsen af social bæredygtighed. Som det første i artiklen argumenterer de for, at social bæredygtighed handler om at:...overlevere en velfunderet og velfungerende solidarisk og demokratisk praksis til kommende generationer. 15

(Andersen og Larsen 2001). Hertil sondrer de mellem social- og demokratisk bæredygtighed. Den førstnævnte beskriver blandt andet, hvordan vedligeholdelsen og det at forhindre nedslidning af solidariteten med de svage, er en vigtig faktor for at opretholde respekt, tolerance og social rummelighed i forhold til den forskellighed, der finder sted blandt samfundsgrupper. Den handler om at:...vedligeholde et engagement i forhold til fælles anliggender og at modvirke magtesløshed og ligegyldighed. (Andersen og Larsen 2001). Tilsammen viser disse to måden, hvorpå vi bosætter os og lever. Artiklen giver et eksempel på, hvorledes social bæredygtighed ikke sikres i en by, hvis borgere med samme baggrund bosætter sig i bestemte kommuner og distrikter. Dette kan medføre, at de sociale sammensætninger i byområderne bliver for ensrettede og derved øger forskelligheden i samfundet. For at sikre diversitet og social rummelighed er det vigtigt, ifølge de to forfattere, at:...håndtere sociale problemer frem for at eksportere dem til andre lokalområder. (Andersen og Larsen 2001). Her pointeres det, at tolerance og respekt for forskellighed med hensyn til f.eks. social adfærd er en vigtig egenskab at besidde som individ, hvis den sociale bæredygtighed skal fungere i byen. De vurderer, at mange af de ressourcestærke områder eller de såkaldte velhaver-ghettoer ikke tilbyder plads til hverken flygtninge eller socialt boligbyggeri. Artiklen skildrer et amerikansk fænomen, de såkaldte gatede communities, der er en form for beboelsesområde med strengt kontrollerede adgangsforhold. Ifølge artiklen består Gatede communities af:...boligområder der er fysisk aflukkede fra omverdenen, og som i denne forstand har meldt sig ud af det offentlige rum på en måde (...) er de gatede communities i de fleste tilfælde bygget op omkring bestemte socioøkonomiske grupper, livsstilskoder og værdisæt. (Andersen og Larsen 2001). Essensen i deres beskrivelse af fænomenet består i, at der er en vis fare ved udbredelsen af gatede communities, da de svækker vedligeholdelsen af tolerance samt accepten af andre etniske befolkningsgrupper end ens egen niche. Som konsekvens af disse aflukkede områder brydes den sociale kontakt med forskellige befolkningsgrupper, og herved undermineres de demokratiske forhold, og den sociale bæredygtighed reduceres. Med udgangspunkt i By- og boligministeriets debatoplæg, Fremtidens by fra 1999, som omhandler en øget tendens til social polarisering på boligområdet, fastslås det, at der skal satses på: forskellige boligtyper (lejer, andel, ejer) blandes i den samme lokalitet. (Andersen og Larsen 2001). På baggrund heraf klarlægges det i artiklen, at By- og boligministeriet prøver at modvirke social segregering og fremme blandingen af indkomstgrupper gennem den fysiske planlægning via 16

visionerne. Princippet om at den fysiske planlægning skal modvirke social segregering og hermed fremme blandingen af forskellige samfundsgrupper, strider altså imod det at lade markedskræfterne afgøre, hvor de forskellige boligtyper skal lokaliseres. Derfor er den sociale bæredygtighed langt fra et projekt, der kan føre til generel enighed. På trods af Andersens og Elm Larsens fremlæggelse af By- og Boligministeriets retningslinjer for fysisk planlægning, hvor forskellige boligtyper blandes i den samme lokalitet, indikerer de ovennævnte forhold at der ligger udfordringer ved skabelsen af social- og demokratisk bæredygtighed. 11.2 Zygmunt Bauman Den polske sociolog og samtidsdiagnostiker Zygmunt Bauman forholder sig kritisk til den flydende modernitet, hvor han blandt andet fokuserer på, hvordan storbyen er med til at underminere alt det, der får samfundet til at hænge sammen. Vi vil i følgende afsnit beskrive Baumans samtidsdiagnose af den flydende modernitet, herunder perspektivet på individet og byen. (Frost 2009). 11.2.1 Den flydende modernitet Zygmunt Bauman brød med betegnelsen det postmoderne og udviklede i stedet sin metafor den flydende modernitet til at karakterisere den nuværende tidsperiode. Han betragter samfundets historiske udvikling som overgangen fra en fast til en flydende modernitet, hvor begreberne fast og flydende henviser til de særlige egenskaber som faste stoffer og væsker besidder. Disse egenskaber, som Bauman forsøger at overføre til samfundets udvikling, kan forklares ved at væsker, i modsætning til faste stoffer, har svært ved at bevare deres form. (Havemann 2006: 7-8). Tidligere, i den faste modernitet, bestod hverdagen af stabile orienteringspunkter og bestemte mønstre, hvorimod i dag er mønstre ikke længere selvindlysende eller givne, da de nærmere betragtes som individuelle livsopgaver. Fortidens faste karakter er nu omsmeltet til den flydende modernitet, som angiver et samfund,hvor individet er i konstant bevægelse, ustabil og besidder en enestående mobilitet. (Havemann 2006: 14-15). Nutidens storby kan, ifølge Baumans analyser, beskrives som: et vindue, hvorigennem nuværende træk og kommende tendenser enten forstørres eller anticiperes (Andersen & Pedersen mfl.: 2012: 120). Dette metaforiske billede giver et indtryk af, hvorledes man i byen ser en forstørrelse af de problematiske tendenser, der kendetegner og konfronterer vores samtid. Det er her man kan skimte samfundets og menneskehedens udvikling. Baumans kritiske samtidsdiagnose 17

bevidner om storbyens udvikling som et begrænsende træk ved vor tids socialitet, men samtidig et rum med mulighed for at skabe et bedre samfund. (Andersen & Pedersen mfl. 2012: 120). Konsekvenserne af overgangen fra en fast til en flydende modernitet forsøger han bl.a. at skitsere med udgangspunkt i storbyen. I den faste modernitet skulle utopien om det gode samfund overføres til utopien om den gode storby, hvilket ses som et sted hvor alting var nøje planlagt, forudsigeligt, funktionalistisk og sikkert. Tidligere betragtede man storbyen som en miniaturemodel af samfundet. Forestillingen om et ordenspræget univers forsøges videreført i den flydende modernitet, men uden ambition om at virkeligheden passer til idealbilledet. Udviklingen medførte ligeledes til en svækkelse i det offentlige rum, hvilket har forårsaget, at individet er blevet asocialt og privatiseret. (Andersen & Pedersen mfl. 2012: 121-122). I sit arbejde skitserer Bauman tre former for byrum, som han mener er under fremvækst i den flydende storby, og som giver udtryk for opløsning af det offentlige rum og tilsvarende det offentlige menneske. Den første form offentlige, men ikke folkelige steder karakteriseres som rum, der er offentlig tilgængelige, men understøtter ikke socialt samvær eller adfærd. Eksempler kan være store mennesketomme pladser eller foyerer i offentlige bygninger, der signalerer ugæstfrihed. Den anden form for byrum er indkøbscentre eller forbrugstempler (Havemann 2006: 129), hvor enhver form for menneskelig interaktion betragtes udelukkende som et forstyrrende element, da formålet med disse steder er at forbruge. At forbruge er ikke en kollektiv men derimod en individuel beskæftigelse. Såkaldte ikke steder er den tredje og sidste form der kan beskrives som steder uden symbolsk eller historisk betydning og ligeledes renset for al social kontakt. Eksempler kan være vejnet, parkeringspladser, lufthavne, transitsteder, hotelkæder, grænseområder osv. Det er Baumans vurdering, at der i de seneste år har været en stigning i antallet af ikke-steder på bekostning af det sociale rum. Disse former for byrum afspejler således en fjendtlig, ekskluderende og fremmedgørende indretning af rummet eller en såkaldt affortryllelse af byerne. Ydermere medfører det til distance, isolation og en privatisering af rummet, da fokus for mennesket bliver den personlige ret til at bruge rummet frem for et kollektiv, som derimod opfordrer til solidarisk handling. Man forsøger at undgå kontakt med andre, dvs. fremmede, til dels på grund af sikkerhedsmæssige hensyn samt for ikke at spilde tiden. Dette skaber en frygtkultur som indebærer frygtfunderede fællesskaber. Mennesker, der opholder sig i de nævnte former for byrum, kan ifølge Bauman, betragtes som individer med udelukkende individuelle eller personlige dagsordner. (Andersen & Pedersen mfl. 2012: 122-123). 18

For at få en bedre forståelse for fænomener såsom fremmedhed, frygt, privatisering, usikkerhed og affortryllelse kræver det en redegørelse for de samfundsmæssige omstændigheder og sociale forhold, der spiller en væsentlig rolle i Baumans sociologiske analyse af den flydende modernitet og ligeledes den flydende storby. Følgende afsnit vil koncentrere sig om individualisering, individets valgmuligheder, relationen mellem tid og rum, turister og vagabonder, frygtsamfund, fællesskaber og til sidst en beskrivelse af Baumans ønske om at humanisere det dehumaniserede byrum. Disse tendenser skal ikke forstås som adskilte fænomener men derimod ses i samspil med hinanden. 11.2.2 Individualisering og valgmuligheder Individualiseringen er et kendetegn for den flydende modernitets samfund. Opgaver og pligter er overdraget til individerne selv og underlagt enkeltindividernes styring. Der er ikke længere nogen, som fortæller dig, hvordan du skal handle, eller hvordan du løser dine egne problemer. Kort sagt er man overladt til sig selv. Idet man træffer sine egne beslutninger, er det ensbetydende med, at man pålægges ansvaret for udførelsen af disse beslutninger samt konsekvenserne af disse udførelser. (Havemann 2006: 42-43). Der findes et overflod af valgmuligheder og et kolossalt væld af chancer, og det er overladt til individet, om man vil gribe chancen eller lade dem passere. Mange af de muligheder, vi står overfor, er indbydende, men individet er nødt til at udvælge, hvilke muligheder man vil gribe og hvilke chancer man vil tage. Ifølge Bauman opstår der en form for spænding, når individet er bevidst om, at den ene mulighed er mere tillokkende end den anden. For at mulighederne skal forblive uendelige og hermed forblive flydende og bevægelige, er det forbudt at lade dem blive en varig realitet. Hvis de forstenes vil de således: spærrer vejen for de øvrige muligheder og kvæler fremtidige fornøjelser i fødslen. (Havemann 2006: 83). Det er tilfredsstillende at vide, at der stadig er mange valgmuligheder i vente og overraskelserne ikke er udtømte. (Havemann 2006: 82-84). 11.2.3 Øjeblikkelighed Bauman vurderer at individet i den flydende modernitet altid er på farten, i den forstand at vi hele tiden er i bevægelse, og øjeblikkelighed er et brugbart nøgleord for Bauman i denne sammenhæng. Stort set alt, vi har med at gøre, skal helst ske øjeblikkeligt, da det indebærer, at man straks får opfyldt sine behov. F.eks. er det et mål for teknologien at virkeliggøre den absolutte øjeblikkelighed. Det er en udviklingshorisont, et mål eller ideal vi stræber efter at opnå. Ifølge Bauman eksisterer der dog en ulige adgang til øjeblikkeligheden. Hvis målet er at opnå sine behov øjeblikkeligt, vil de mennesker, der handler og bevæger sig hurtigere, komme tættere på målet 19

overfor de mennesker der af visse grunde ikke kan bevæge sig med lige så hurtig hastighed. Ud fra dette synspunkt kan det konstateres, at de, der bevæger sig hurtigst, er dem, der hersker i den flydende modernitet. (Havemann 2006: 155-157). Teknologiens hastige forandring er årsagen til, at vi i dag er i bevægelse, trods vi fysisk bliver, hvor vi er (tv, mobil, computer). Vi hopper ind og ud af rum i en hurtig hastighed, og til tider så hurtigt at man kun opfattes som besøgende og derfor ikke føler sig hjemme. Grænserne udviskes, da afstand ingen større betydning har i den nuværende verden, og rum betragtes ikke som en forhindring. Individet kan have en generel indstilling, som antyder om en tilstand, hvor individet hele tiden er i bevægelse og dermed ikke oplever det man, nu må befinde sig, som tilfredsstillende. En tilstand som kort fortalt hentyder til, at uanset hvor man befinder sig, kunne man have været et andet sted. 11.2.4 Turister og vagabonder En række forhold indikerer, at samfundet i dag er stratificeret: Vi er alle dømt til et liv fuldt med valgmuligheder, men ikke alle har midlerne til at kunne vælge (Poder 1999: 85). De fleste mennesker stræber efter et liv med mulighed for at kunne vælge frit, men ikke alle har de ressourcer og midler, der skal til for at kalde sig forbruger med frie valg. De oplevelser, der dukker op i toppen af frihedsskalaen, tilegner sig de såkaldte turister, og de i bunden tilegner sig vagabonderne. Turisterne kan rejse frit, da rummet har mistet sin begrænsende karakter og ingen betydning har. Vagabonderne oplever derimod, at deres rum er ved at lukke sig, og de er bundet til en bestemt lokalitet, hvor de er nødsaget til at acceptere de forandringer, der må påføres dem. Turisterne er altid på farten og deres tid er begrænset, hvorimod vagabonderne har masser af tid, tid som de finder håbløs. (Poder 1999: 85-87). På trods af de vidt forskellige livsformer, kan de to typer vurderes som gensidig afhængige, da der ikke findes nogen turister uden vagabonder og omvendt. Vagabonden beundrer turisten og opfatter turistens verden som den ideelle livsstil. (Poder 1999: 92-93). Vagabonden er til gengæld turistens mareridt, og synet af vagabonden minder turisten om det, han kan risikere at blive til. Frygten ville forsvinde for turisten, hvis han levede i en verden uden vagabonder. Men til gengæld ville turistens liv, ikke være lige så tilfredsstillende, hvis der ingen vagabonder var til stede. Baumans analyser peger ikke kun i retning af turistens liv som det eneste gode liv der findes, da han nævner flere forhold der kan opfattes som negative. Forhold kan være det umulige ved at sætte farten ned, den usikkerhed og risiko der er forbundet ved hvert valg, det at man er nødsaget til at træffe et valg kan miste tiltrækningen og det eventyr, turisten lever, kan miste en del af charmen, når hele livet opfattes som en lang række eventyr. På baggrund af de to 20

livsformer opstår der to skarpt adskilte opfattelser af verden og derfor to forskellige livsstrategier. (Poder 1999: 95-98). 11.2.5 Frygtsamfund I den flydende storby er det umuligt at undgå mødet med fremmede, og specielt det offentlige rum betragtes som et sted, hvor fremmede møder fremmede. De typer af offentlige rum som Bauman mener er fremtrædende i den nuværende storby, er som tidligere nævnt kendetegnet ved at henvise til steder uden menneskelig interaktion eller kommunikation. Disse steder gør det muligt at lægge en afstand til fremmede og dermed undgå den uønskede kommunikation. (Havemann 2006: 137). I takt med at rummets indretning i stigende grad præges af eksklusion og adskillelse mellem mennesker, kan det således betragtes som stedet, hvor der opstår en udbredt mistillid til fremmede og et sted, hvor frygten koncentreres. (Andersen & Pedersen mfl. 2012: 125-126). Dette fører til at mennesket, i den flydende modernitet, i stedet søger til de genkendelige miljøer. Bauman påpeger, at hvis man kun befinder sig i rum hvor ensartetheden er stærkest, vil det blive vanskeligere at føle sig hjemme i selskab med fremmede, da forskellen vil synes mere truende. Man vil vænne sig til de genkendelige miljøer,hvor alle er som alle andre hvilket, medfører at man mister lysten til at begå sig der, hvor uforudsigeligheden finder sted. 11.2.6 Fællesskaber Man kunne forestille sig at individualiseringstendensen i dag fører til færre fællesskaber, men det er ikke nødvendigvis tilfældet. I denne sammenhæng er det væsentligt at se på, hvad man forstår ved begrebet fællesskab. Frem for at søge til det store fællesskab, som består af en mangfoldighed af fremmede og uønskede mennesker, er der større tendens til at søge til de lukkede og mindre fællesskaber, hvor individerne opfattes som ligesindede. (Andersen & Pedersen mfl. 2012: 123). Man søger tilflugt i en sikker niche, hvor alle minder om hinanden eller har en form for etnisk tilhørsforhold. Idet man skaber denne niche fremmer man en adskillelse fra fremmede og fra andre rum, og man slipper kun mennesker ind med den samme identitet. Man prøver at opretholde en vis homogenitet. (Havemann 2006: 140). En række forhold indikerer således, at individet søger til nye fællesskabsformer som både er garanti for sikkerhed og frihed. Bauman betegner disse nye former for bl.a. portfællesskaber og frygtfællesskaber der knytter sig til de såkaldte hyperghettoer: de ufrivillige og de frivillige ghettoer. De ufrivillige ghettoer består af de udstødte og nødlidende, områder hvorfra det er vanskeligt at flygte, og ingen har del af normalsamfundet. De frivillige ghettoer opfattes som afskærmede og befæstede rigmandskvarterer, hvor kun de rigtige 21

mennesker har adgang. I de mere ekstreme tilfælde af rigmandsghettoer er de afskærmede med fx vagttårne, jernporte, alarmsystemer, overvågningskameraer osv. På baggrund heraf kan de nye fællesskabsformer opfattes som en søgen efter tryghed i en usikker verden. Der udvikles såkaldte inklusions- og eksklusionsmekanismer, som danner grobund for en os versus dem - tankegang. (Andersen & Pedersen mfl. 2012: 124). Baumans samtidsdiagnose af den flydende storby er en kritisk iagttagelse af byudviklingen, hvor han kun formår at tage højde for de negative sider. Ved at have en kritisk tilgang ønsker han dermed at åbne op for refleksion og handling, så mennesket kan være med til at forandre verden til det bedre. På baggrund heraf håber Bauman at kunne humanisere det dehumaniserede byrum, som blandt andet kræver følgende: Skabe en fremgang for mødet med, og forståelsen for, det fremmedartede og uventede. Omskabe rummet til et såkaldt karneval der er kendetegnet ved ambivalens, uforudsigelighed og spontanitet frem for planlægning, orden og kontrol. Sikre lige og åben adgang for alle mennesker til alle dele af det offentlige rum. Forandre den selviske forbruger til en borger der er optaget af det større fællesskab. Skabe en civil og politisk offentlighed, en såkaldt agora, der kan hæmme individualiseringstendensen og som kan omhandle andet end forbrug. (Andersen & Pedersen mfl. 2012: 128-129). Samlet set er Bauman fortaler for det åbne rum, det offentlige rum og det inkluderende rum, da de anses for at være potentielle mulighedsrum til at skabe et bedre samfund. 11.3 Pierre Bourdieu Den franske sociolog Pierre Bourdieu har udarbejdet en række teorier i forbindelse med sine undersøgelser omkring samfundsforhold samt sine studier af menneskegrupper. Bourdieus indfaldsvinkel fokuserer primært på klassers betydning i samfundet, hvilken vi vil benytte til at vurdere hvilket segment eller segmenter, der vil flytte til Nordhavns bydel. Til at belyse dette bruger vi en række begreber herunder habitus, kapital, smag, social differentiering og det sociale rum, som følgende afsnit vil beskrive. 22

11.3.1 Habitus Vores handlinger i hverdagen er ifølge Bourdieu organiseret i forhold til vores smagsmæssige dispositioner. Ud fra vores dispositioner danner vi vores syn på omverdenen samtidig med, at de danner grundlag for den måde, vi handler på. Vores smag afspejler vores sociale position, og denne position præger os til at handle på en bestemt måde. Bourdieu kalder disse handlemåder, tendenser eller tilbøjeligheder for habitus. (Andersen & Kaspersen 2007: 536). Begrebet habitus skal forstås som en selvforståelse, da den tager sit udgangspunkt i den grundlæggende forståelse som man har af sig selv. Denne forståelse er med til at bestemme ens smag eller ens tilgang til en given situation og man kan sige, at habitus danner fundament for individets adfærd. Det skal dertil tilføjes, at individet hele tiden bliver påvirket af det udefrakommende, hvilket vil sige, at denne adfærd påvirkes og ændres løbende. (Frost 2009). 11.3.2 Kapital Bourdieu beskriver, hvordan individerne besidder forskellige typer af kapital. De forskellige typer kapital skal forstås som symbolske og materielle ressourcer som individet er i besiddelse af. (Frost 2009). Kapitalerne forholder sig til genstande, kunst, hverdagen mm. og karakteriserer individets smag og afbilleder, hvor meget af de forskellige kapitaler man er i besiddelse af. Han opdeler kapitalbegrebet i fire grupper; den økonomiske kapital, den sociale kapital, den kulturelle kapital og den symbolske kapital. (Andersen og Kaspersen 2007: 370). Kernen i kapitalbegrebet er, at jo større mængde kapital et individ besidder jo mere magt. Den samlede mængde kapital gør, at individet har lettere ved at navigere i samfundet, fordi man får indflydelse på, hvad der er godt eller dårligt, rigtigt eller forkert. (Frost 2009). De forskellige kapitaler henvender sig til forskellige segmenter i samfundet alt efter, hvilken livsstil man har. Forskellige mennesker vægter og anerkender forskellige kapitaler. Bourdieu mener, at kapitalerne danner og former grupper i samfundet alt efter, hvilken kapital de besidder. For eksempel værdsætter direktører ofte den økonomiske kapital, der ses i forbindelse med økonomi og materielle goder, mens professorer ofte værdsætter den kulturelle kapital, der ses i forbindelse med f.eks. uddannelse (Andersen og Kaspersen 2007: 536). 11.3.3 Distinktion og social differentiering Om sit studie af homologien mellem fordelingen af smag og fordeling af sociale positioner fra 1960 erne, bruger Bourdieu begrebet distinktion. Ved at arbejde ud fra kvantitative og kvalitative metoder påviste Bourdieu, hvordan smag (distingverende forbruger praksisser), er med til at vise 23

skellet mellem de sociale positioner i samfundet. Bourdieu fik gennem sine år i Algeriet kendskab til at økonomien i det menneskelige samvær ikke bare handler om penge men omfatter alt det, der er genstand for genkendelse og anerkendelse, og han satte derefter fokus på, at der var visse forskelle mellem individerne i samfundet, og at kapitalerne altid er relative. Det vil sige, at jo flere der køber en mobiltelefon jo mindre er den værd som symbolsk kapital. (Frost 2009). Den symbolske kapital opfattes som den gældende kapital og udgør bestemmelsen for individets position og magt i det sociale hierarki og er et andet ord for distinktion (Andersen og Kaspersen 2007: 352). Begrebet dækker over, at ressourcer af alle arter bruges af et individ til at skaffe sig et forspring i relation til et andet individ. Kulturelle aktiviteter som f.eks. koncert-, teater- og museumsbesøg, er ikke fordelt lige mellem befolkningen, men afhænger typisk af familiens baggrund og deres uddannelse. Denne såkaldte finkultur udgør et af de væsentligste punkter i de dominerende klassers kamp for at bevare deres position i samfundet i og med, at de, der besidder den symbolske kapital, har en evne til at udøve definitionsmagt, dvs. at de kan definere, hvad der er rigtigt og forkert, og hvad der er god smag. De dominerede vil forsøge at efterligne den gode smag, hvor de dominerende vil opretholde deres dominans ved at udvikle ny smag og derved adskille sig fra de dominerede. (Andersen og Kaspersen 2007: 347). I sin undersøgelse af kunstmuseerne, som Bourdieu foretog i Algeriet, tilegnede han sig viden om, at nydelsen af kunst ikke hviler på naturlige evner, men tilkendegiver sig hos de individer der har en langvarig tilegnelse af viden. Det kan f.eks. være aktørerne i den såkaldte finkultur, hvor individerne er opvokset i en borgerlig familie og hvor uddannelse har været en central del af opvæksten. Individerne med en sådan baggrund kunne se den abstrakte kunst i reference til anden kunst og derved lave en symbolsk tolkning, hvorimod personerne, der besøgte museet med en lav uddannelse, havde svært ved at forholde sig til kunsten og den fremstod for dem som meningsløs. Undersøgelsen af de besøgende på kunstmuseerne gav det resultat, at kunst- og andre kulturoplevelser indgår i det sociale distinktionssystem, som afgrænser de forskellige sociale grupper. Evnen til at kunne reflektere og nyde de kulturelle oplevelser er med til at reproducere afstanden mellem de dominerende og de dominerede i samfundet. (Andersen og Kaspersen 2007: 354). 24

11.3.4 Det sociale rum Det sociale rum er organiseret på basis af to differentieringsprincipper: a) Den totale mængde af kapital, som agenterne besidder og b) Fordelingen mellem økonomisk kapital og kulturel kapital. Den dominerende klasse kommer til at bestå af to hovedfraktioner: Der er direktørerne/eliten i erhvervslivet, der besidder store mængder af økonomisk kapital og eliten i den akademiske verden, der modsat til eliten i erhvervslivet, besidder store mængder af kulturel kapital. Modellen (Bilag 3) over det sociale rum bygger, ifølge Bourdieu, på en rationel forståelse af, at grupperne i samfundet udelukkende eksisterer i forhold til hinanden og deres ligheder og uligheder. Individerne fra positioner i det sociale rum har større tilbøjelighed til at danne grupper med individer de ligner, hvorimod modellen fastlægger nogle forudsigelige afstande mellem individerne, der ikke ligner hinanden. Individerne, der kommer fra samme positioner, har større sandsynlighed for at mødes i forhold til f.eks. politik, venskab og kærlighed end individer der kommer fra forskellige positioner. (Andersen og Kaspersen 2007: 347). 11.4 Sammenfatning Ud fra Andersen og Elm Larsens forståelse af social bæredygtighed, kan det imidlertid understreges, hvorledes det er afgørende at sikre social bæredygtighed i en by for kommende generationer. For at forhindre en nedslidning af solidariteten og dermed en vedligeholdelse af social bæredygtighed, er det relevant at forskellige samfundsgrupper blandes og at diversiteten styrkes. Ifølge de to professorer er der mange ressourcestærke områder, der udelukker de svage, hvilket kan medføre at området vil bestå af en ensrettet beboersammensætning. De gatede communities, der findes i USA, er et eksempel på en konsekvens, der i den grad svækker den sociale bæredygtighed. Ifølge Bauman befinder vi os i en flydende modernitet som angiver et samfund, hvor individet er i konstant bevægelse. Overgangen fra den faste til den flydende modernitet kan skimtes i den nuværende storby, som har ført til en svækkelse i det offentlige rum samt forårsaget at individet er blevet asocialt og privatiseret. Konsekvenserne af en dehumanisering af byrummet har været, at byen kan opfattes som fjendtlig, ekskluderende og fremmedgørende. Med henblik på fællesskabet er der en tendens til, at individet i dag søger det genkendelige miljø, med mindre fællesskaber hvor alle er som alle andre. Befinder man sig i rum hvor ensartetheden er stærkest, kan det fører til at 25