Selvevaluering 2017/18 I skal bare sige: I har valgt GIE her gælder VORES regler Således formulerede en elev sig da diskussionen omkring regler og konsekvenser var godt i gang. Glamsdalens Idrætsefterskole har for skoleåret 2017/18 valgt, at selvevalueringen tager udgangspunkt i et semistruktureret fokusgruppeinterview med hovedvægten lagt på skolens regler. Skolens værdigrundlag En af de centrale værdier i skolens værdigrundlag er fællesskab, nærmere betegnet et forpligtende fællesskab. Skolens værdigrundlag kan overordnet udtrykkes i 4 balancer mellem ret og pligt: Retten til at vælge egne veje og pligten til at tage ansvar for egne handlinger og beslutninger Retten til at være sig selv og pligten til at deltage i det forpligtende fællesskab Retten til at være anderledes og pligten til at tage hensyn til andre Retten til at afprøve sine muligheder og pligten til at give plads for andre kan gøre det Værdigrundlaget er at betragte som vores mission: vi vil medskabe dygtige og dannede unge mennesker, som med udgangspunkt i et forpligtende fællesskab lærer at balancere deres individuelle ret og den samtidige pligt over for fællesskabet. Metode Der er til selvevalueringen benyttet fokusgruppeinterview med 9 elever (7 piger og 2 drenge) samt et kortere interview med 2 elever (en dreng og 1 pige) der ikke kunne deltage i selve fokusgruppeinterviewet. Datamaterialet er altså 11 elevers refleksioner og meninger primært om emnet: skoleregler og konsekvenser ved regelbrud. Moderator af interviewet var skolens forstander og referent/observatør var skolens viceforstander. Fokusgruppeinterview er et mildt styret interview som koncentrerer sig om et afgrænset emne, i vores tilfælde skolens regler og konsekvenser ved regelbrud. Interviews optages normalt som lyd og/eller video men af praktiske årsager blev nærværende interview dokumenteret ved et skriftligt referat af en observatør/referent mens en moderator ledede interviewet. Valget af fokusgruppeinterview skyldes den hurtige måde at fremskaffe oplysninger fra flere personer men også, at interaktionen mellem de deltagende stimulerer til nuancerede svar/udsagn. Samtidig virker formen som kontrol på ekstreme eller usande oplysninger. Oplysningerne er lette at formidle og metoden er samtidig ofte sjov og interessant for deltagerne. Svaghederne er, at man begrænser sig til færre spørgsmål pga. deltagerantallet, at der kan være dominerende deltagere og at det kan være vanskeligt at styre gruppen. Vi oplevede dog ikke nogen nævneværdige svagheder og synes generelt at formen virkede efter hensigten.
Resultater I dette afsnit præsenteres resultater fra interviewet med spørgsmålet fra moderatorens side som ramme og derefter elevernes udsagn som resultat. Spørgsmålet er skrevet med fed mens elevernes udsagn er skrevet i kursiv. Det er ikke citater og ordlyden kan have været anderledes, men ikke meningen i udsagnet. Udsagnene er for nogens vedkommende skrevet i talesprog, hvilket forhåbentlig understøtter meningen. Diskussionen drejede sig meget om, hvordan vi behandler eleverne forskelligt ud fra deres ressourcer og hvordan det oplevedes fra elevernes side. De var meget reflekterede og anerkendte i høj grad elevernes mangfoldighed og forskellige ressourcer, men var samtidig bevidste om konsekvenserne af en eventuel forskelsbehandling. Ud af overordnede spørgsmål bevægede elevernes sig derhen hvor deres umiddelbare svar tog dem hen, hvilket ikke umiddelbart kan læses ud af nedenstående. Resultaterne er således fra en ca. 2 timers seance og derfor udvalgt blandt mange udsagn. Hvordan har skoleåret været? Jeg har lært mange mennesker at kende, er blevet mere tolerant. Altså af at bo med andre, jeg har lært at andre har brug for noget andet end det jeg selv har brug for, som jeg er nødt til at acceptere. Det er OK, at der er forskel på folk jeg synes bare, der er meget stor forskel. Jeg er i tvivl om, hvor grænserne er. Det er svært med forskellen bedre, at vi startede med de samme regler for alle. Det bliver et problem, når forskellen bliver for stor. Svært, fordi der er stor forskel på, hvor meget folk deler af deres liv. Ekstrem stor forskelsbehandling. Man kan have meget forskellige ting med, inden I kommer her. I kender os jo ikke. Det der er svært vi kender ikke grundlaget det giver mange forskellige fortolkninger. I skal bare fortælle meget mere, så vi kan forstå. Hvad gør vi med den elev, der endnu ikke har lært det, I har? Så må vi jo hjælpe dem. I giver en lærestreg. Samtale. I kender jo ikke vores baggrund. Jeg føler, at jeg er blevet behandlet forkert. Men vi kan alle have haft problemer.
Det der med huslærerne det skal I gøre bedre. I nogle huse er de meget stramme og i andre kan man snakke med huslærerne. Kunne man forestille sig forskellige grader af regler henover skoleåret? At komme til timerne er vigtigt der skal være stramme regler hele året. Det skal være strammere, hele året. Aften, i husene kl 22 er rigtig fint. Hvis man bare kan komme tilbage og respektere, at de andre skal sove. Du behøver ikke være på værelset kl 22.30. Et led i det her med Uér (udeblevet) mange af de huller vi har i løbet af dagen, er rigtig dårlig for os. Man kommer helt ned, kommer aldrig i gang igen. Rengøring ligger bedre til middag. Stilletime det fungerer ikke! Aftenrutinerne fungerer ok. U-er og F-er (for sent) til næste år, er I nødt til at være mere skrappe. Hvad er grænsen mellem F og U? Lærerne kommer også for sent X-lærer og Y-lærer kommer altid for sent. Så er det som om, det bliver lidt lige meget om man kommer til tiden. Sjovt at se Z-lærer jeg har aldrig set en lærer her komme mere end 2 min før tid. Hun er der et kvarter før. Det er helt rart. Jeg er der nogen gange 10 minutter før, så er det helt hyggeligt.. Timen starter kl 8.00 Mega-irriterende, at I her til sidst, strammer op. Hvad har været godt, hvad skal vi holde fast i? Jeg synes, I har været gode til at møde os med et smil, i hvert fald de fleste af os. Aftenvagter man hygger med dem, lærer dem bedre at kende. Jeg har lært at snakke med en voksen på en anden måde. Et respektfuldt møde Ja, jeg har været heldig. Mange af jer er rigtig rare at snakke med! Der er nogle lærere, der gør det. Der er nogle lærere, der ikke rigtig kan tåle, når jeg siger min mening. Nogle gange har jeg min egen opfattelse af, hvad der er bedst. Hjemmefra havde jeg det meget stramt med de voksne med mine lærere her på skolen er det bedre. Introugen var virkelig god på nær alle de der oplæg, jeg er ikke til sådan noget pædagogisk. Fedt med alle de der aktiviteter. Godt at I bygger langsomt op.
Godt at I har valgt klasser næste år. Introugen godt det med ambassadører. De møder os der hvor vi er. De kender, hvordan det er Det er nemmere at snakke med nogen, de er lidt ligesom os. De hentede os om morgenen og fulgtes med os til morgenmad, det var trygt. Vi nåede at knytte bånd med dem. Lidt tryggere vi vidste jo ikke, hvor vi skulle gøre af os selv i den første uge. Hvad med rengøring skal vi være mere strikse? Lærerne skal være bedre til at få folk i gang. Blive til de er gået i gang. Det er ikke nok at bare sige: kom i gang med at gøre rent! Bedst hvis det er huslæreren, der kommer og siger det. Lærerne skal blive til det bliver gjort! Huslæreren skal være der fra starten af, nogle skal lære. De første to måneder. 1½ måned efter så begynder det at slacke... Det er også vigtigt derefter. Konklusion Efter at have deltaget i fokusgruppeinterviewet og efterfølgende behandlet datamaterialet står det klart, at eleverne udtrykte et meget klart ønske om, at vi var mere ens i vores tilgang til regler og, at vi samlet set står mere fast på skolens regler. De fungerer som en rettesnor for god opførsel og sætter rammerne for fællesskabet. Samtidig er vi stadig bevidste om elevernes store forskellighed, hvilket i en pædagogiske sammenhæng kræver, at vi som mennesker er meget opmærksomme på individet i fællesskabet. Eleverne har samme forståelse, men efterspørger mere information om de enkeltes udfordringer så de bedre kan forstå den forskellige behandling. Det der er svært vi kender ikke grundlaget det giver mange forskellige fortolkninger. I skal bare fortælle meget mere, så vi kan forstå. Ovenstående udsagn er relevant for det pædagogiske arbejde, men også for respekten for privatlivet og retten til ikke at dele alt med alle. Der er eksempler på, at det pædagogiske personale sidder inde med en viden der forklarer og retfærdiggør, at enkelte elever behandles anderledes og får andre rammer ift. de gældende regler. Balancen mellem at kunne informere de andre elever om dette samtidig med, at vi respekterer det enkelte individ, er svær ikke mindst fordi persondataforordningen sætter klare grænser for, hvad vi kan dele. Det er vi meget bevidste om.
Efter interviewet er vi alle sammen blevet mere bevidste om vores arbejde som rollemodeller og kulturbærere. Der er ingen tvivl om, at eleverne gør som vi gør og at vores adfærd spreder sig til eleverne. Det er i sig selv ikke overraskende, men interessant hvor præcise eleverne er i deres fortælling om, hvad det gør ved dem hvis vi f.eks. kommer for sent eller ikke altid følger op som aftalt. Vi har i starten af skoleåret 2018/19 givet håndslag på at være mere tydelige, komme til tiden og på alle måder gå foran som de gode eksempler. Handleplan I forlængelse af selvevalueringen er der iværksat flere tiltag for at imødekomme elevernes ønske om en stramning af reglerne og konsekvenserne ved regelbrud. Alt sammen med det formål at styrke elevernes oplevelse af og deltagelse i fællesskabet ved at efterleve de grund- og leveregler der er på Glamsdalens Idrætsefterskole. Konkret har vi ændret procedurer for, hvordan vi håndterer fravær ligesom vi har beskrevet procedurerne for håndtering af andre større regelbrud. I denne proces har det pædagogiske personale været samlet for at diskutere fordele og ulemper, konsekvensernes betydning, vigtigheden af, at reglerne understøtter vores værdiggrundlag og ikke blot er regler for reglernes skyld. Dette er en fortløbende proces der aldrig slutter men som kræver, at vi ofte diskuterer det og deler erfaringer. For at styrke lærernes forudsætninger for at konstruere og understøtte gode fællesskaber er vi blevet skarpere på elevernes mødepligt, da det er i undervisningen og i pædagogisk tilrettelagt samvær vi kan påvirke eleverne. Det betyder, at ledelsen i endnu højere grad kontrollerer elevernes fravær og følger op på huslærernes arbejde med elever der har fravær. Således vil ledelsen sparre med huslærerne og sørge for, at der følges op som aftalt. Skemaet understøtter nu rengøring henover middagsbåndet så huslærerne kan kontrollere rengøring ligesom skemaet ikke længere har huller hvor eleverne ikke har timer. Det giver en mere smidig hverdag og betyder også, at aftenvagten starter med mere ro og dermed giver mulighed for at aftenaktiviteterne lykkes endnu bedre i en rar stemning. Vi har i skoleåret 2018/19 startet samarbejde med organisationen MOT (https://motdanmark.dk) så vi i endnu højere grad understøtter det pædagogiske arbejde og skolens ambitioner om en høj faglighed og god trivsel. Arbejdet med målstyret undervisning, formativ vurdering, nye dynamiske læringsmiljøer og et konstant fokus på at understøtte elevernes læring vil bevirke, at de også trives bedre da der er påvist en sammenhæng mellem faglig succes og trivsel. Elevernes læring og dannelse er til stadighed vores kerneopgave. På skolens vegne Bestyrelsesformand Torben Damgaard Forstander Thomas Madsen