Skolestøtte til børn i familiepleje - En effektundersøgelse Luna Kragh Andersen, Cand. Scient. Soc., videnskabelig assistent, SFI Projektleder: Misja Eibergs, Cand.Psych., Ph.d. studerende
Dagens oplæg: Hvad ved vi om anbragte børns skolegang og uddannelse? (i dansk kontekst) Kan man gøre noget for at forbedre anbragte børns faglige kundskaber? Erfaringer fra tidligere undersøgelser. Hvad omhandler projektet: Skolestøtte til børn i familiepleje? Indsatserne i projektet
Hvad ved vi om anbragte børns skolegang? Knap 12.000 (11.614) er anbragt udenfor hjemmet knap 10.000 (9778) er i skolealderen (7-16 år) (Ankestyrelsen, 2013) BFU-undersøgelsen af årgang 1995 (SFI, 2008): ca. 1000 børn anbragt udenfor hjemmet i 11 års-alderen
Kun knap halvdelen (47%) fulgte alm. undervisning i folkeskolen/privatskole Væsentligt større faglige vanskeligheder Over dobbelt så hyppigt trivselsmæssige problemer i skolen Kilde: Anbragte børns sundhed og skolegang, SFI 2008
Faget dansk: Kan barnet følge med fagligt i dansk? (vurderet af opholdsstedet) 80 70 60 67 50 49 40 Anbragte 11-årige (%) 30 31 29 Ikke-anbragte 11 årige (%) 20 20 10 0 I høj grad I nogen grad I ringe grad/slet ikke 4
Faget matematik: Kan barnet følge med fagligt i matematik? (vurderet af opholdsstedet) 70 60 61 50 48 40 30 35 Anbragte 11-årige (%) Ikke-anbragte 11 årige (%) 20 26 26 10 0 I høj grad I nogen grad I ringe grad/slet ikke 4
Hvad ved vi om anbragte børn skolegang - Fortsat I 2014 har SFI igen undersøgt anbragte børn og unges trivsel (11-17 årige): Anbragte børn og unge har langt flere problemer i skolen, oplever flere skoleskift, og modtager oftere støtteundervisning Anbragte oplever selv at de ikke klarer sig godt fagligt i skolen Kilde: Anbragte børn og unges trivsel 2014, SFI
Fx vurderer 2 ud af 5 anbragte elever i 15-års-alderen sig selv som mindre gode i faglig skolesammenhæng. Blot 15 pct. mener, at de klarer sig virkelig godt. -> smitter af på de unges forventninger til fremtiden. Dobbelt så mange anbragte 15-årige forventer, at de ikke kommer til at tage en kompetencegivende uddannelse efter grundskolen.
Forhøjet risiko En svensk forløbsundersøgelse af alle personer født i Sverige mellem 1972-1981 Langtidsanbragte børn har 3 gange højere risiko end den øvrige befolkning til at klare sig dårligt i skolen. dårligt : at man er blandt de dårligst præsterende 15 % i hele populationen Kilde: Social Rapport 2010, Socialstyrelsen 2010 (Sverige) + Berlin et al. (2011)
Hvad med de anbragtes skole og uddannelse på lang sigt? Tidligere anbragte unge har meget forhøjet risiko for at være ufaglærte, blive kontanthjælpsmodtagere og komme på førtidspension. Stikprøve af alle tidligere anbragte unge fra årgang 1980-82 som 24 årige (SFI, 2011): Kilde: Tidligere anbragte som unge voksne, SFI 2011
Eksempler: Kun omkring halvdelen af de tidligere anbragte unge er som 24-årige i gang med uddannelse eller i beskæftigelse mod 90 procent af de øvrige 24-årige unge. Mere end 1 ud af 10 af tidligere anbragte unge er førtidspensioneret, når de er 24 år mod 1 ud af 100 af de øvrige 24-årige unge. Kilde: Tidligere anbragte som unge voksne, SFI 2011
Forhøjet risiko Har de anbragte elever dårligere skole-evner?
De kognitive evner De anbragte børn og unge præsterer under evne Svært at vurdere kognitiv formåen generelt blandt anbragte studier: tidlig deprivation, plasticitet og miljø etc. Den svenske forløbsundersøgelse: kognitive prøver ved optag i militæret i 17 års-alderen. Begrænsning: kun mænd, kun de der var til session, begrænset billede af kognitiv formåen Kilde: Social Rapport 2010, Socialstyrelsen 2010 (Sverige) + Berlin et al. (2011)
Hvis man korrigerer for de unges kognitive formåen har de anbragte stadig 50% højere risiko for at ligge blandt de 15 % dårligste i 9. klasse i forhold til jævnaldrende med samme kognitive formåen Kilde: Social Rapport 2010, Socialstyrelsen 2010 (Sverige) + Berlin et al. (2011)
Af de elever der ligger blandt de 15 procent dårligste, har de anbragte meget mindre chance for at komme i gang med en uddannelse end øvrige med samme karaktergennemsnit. Hvorfor?
Problemer med trivsel og adfærd? Mere end halvdelen af de anbragte børn er blevet mobbet/har mobbet Mere end hver tredje har koncentrationsproblemer Næsten halvdelen har haft konflikter med lærerne Mere end halvdelen har haft konflikter med kammeraterne halvdelen har haft psykiske problemer (f.eks. Tristhed, manglende selvtillid etc.) Kilde: Anbragte børns sundhed og skolegang, SFI 2008
Årsag eller virkning? Gustafsson et al. (2010): School, Learning and Mental Health: A Systematic Review Sammenhængen mellem skolepræstationer og adfærdsproblemer?
Uklart: Årsag: Adfærdsproblemer giver problemer med at få noget ud af skolen: adfærdsproblemer forstyrrer koncentrationen etc. Virkning: Problemer med at få noget ud af skolen giver adfærdsproblemer: Dårlige præstationer i skolen giver anledning til afvisning og konflikter med lærere og kammerater, hvilket leder til adfærdsproblemer etc. Skolestøtte kan derfor potentielt i nogle tilfælde faktisk afhjælpe adfærdsproblemer!
SkolFam undersøgelse: Ud af 25 børn præsterede 75% af børnene under deres faktiske kognitive formåen i svensk og matematik Deres SDQ problemscore (psykiske og adfærdsmæssige problemer) var ikke væsentligt lavere end i den almene svenske befolkning Kilde: Tideman et al. 2011
Konklusionen: Gaps in Knowledge Ikke adfærdsproblemer eller manglende potentiale som primær årsag.
Skolen nytter af flere årsager God skolegang giver voksenliv med mulighed samfundsdeltagelse og selvforsørgelse Skolen er også en vigtig beskyttelsesfaktor i forhold til sociale og psykologiske risici Kilde: Social Rapport 2010, Socialstyrelsen 2010 (Sverige)
Anbragte børn som voksne Både danske og internationale undersøgelser peger i samme retning Tidligere anbragte unge/voksne har forhøjet risiko for alvorlige sociale og psykologiske problemer i voksenlivet eksempler fra DK: Psykiatriske lidelser: ca. 15% har diagnose mod 4 % af øvrige 24-årige Kriminalitet: ca. 20% har mindst én dom mod knap 4% af de øvrige 24-årige. Kilde: Tidligere anbragte som unge voksne, SFI 2011
En langtidsanbragt ung som ikke færdiggør folkeskolen har: 12 gange større risiko for at ende i alvorlig kriminalitet 10 gange større risiko for at ende på overførselsindkomst end en langtidsanbragt ung, der går ud af skolen med karakterer over gennemsnittet når man korrigerer for køn og forældrevariabler. Kilde: Berlin et al. (2011)
Vinnerljung og Berlin peger på, at for langtidsanbragte børn er dårlige skolepræstationer den langt største risikofaktor for en lang række psykosociale udfald i voksenlivet. Stærkere end andre faktorer som f.eks. biologiske forældres uddannelsesbaggrund, misbrug og psykiske lidelser. Kilde: Social Rapport 2010, Socialstyrelsen 2010 (Sverige) + Berlin et al. (2011)
Risikoratioen for psykosociale problemer i voksenlivet nedsættes mellem 25-49 % bl.a. i forhold til selvmord, misbrug og kriminalitet, hvis man ikke hører til de dårligste 15% i skolen! God skolegang er bedre end terapi! (Misja) Kilde: Social Rapport 2010, Socialstyrelsen 2010 (Sverige)
Dagens dårlige nyhed: De voksnes lave forventninger kan bidrage til underpræstation: (Tidligere) manglende opmærksomhed på skolen ved anbringelser - Barnets reform Eks. Svensk studie (under udgivelse): kun 10 ud af 111 sagsbehandlere beskrev skole/uddannelse som et vigtigt fokus for arbejdet med anbragte børn. Kilde: Berlin et al.(2011)
Skandinaviske og internationale studier viser, at både plejeforældre, lærere og sagsbehandlere (og ofte børnene selv) har pessimistiske forventninger til anbragte børns skolepræstationer: Eks fra SkolFam: ud af 25 børn troede lærere og plejeforældre i 6 tilfælde, at børnene havde indlæringsvanskeligheder/lav IQ alle havde normal begavelse (WISC test) Kilde: Social Rapport 2010, Socialstyrelsen 2010 (Sverige) + Berlin et al. (2011) + Tideman et al. 2011
Dagens gode nyhed: Skolepræstationer og kognitive evner kan påvirkes og forbedres med interventioner og skolestøtte! Det samme kan de voksnes og børnenes egne ambitioner og forventninger til adfærd og præstationer! Skolefokus i arbejdet og forskningen om anbragte børn, kan forbedre udfaldene for anbragtes livsforløb. Ph.d.projekt: Skolestøtte til børn i familiepleje
Hvordan kan man styrke faglig læring, kognitiv udvikling og inklusion? Afhjælpe og forebygge skolevanskeligheder Closing the Gap inspireret af bl.a. canadisk, svensk og engelsk forskning i skoleindsatser for anbragte børn SkolFam (Bo Vinnerljung) Kids in Care Project (Robert Flynn) The Letterbox Club (Rose Griffith)
Undersøgelsen: Ca. 150 plejebørn i 1-7. klasse - og deres plejefamilier og folkeskoler Samarbejde med 24 kommuner rundt om i DK (Region Hovedstaden, Sjælland og Syd) Projektet løber frem til 2018 (indsatser kører fra i skoleårene 2014/15-2015/16)
Et randomiseret kontrolleret forsøg: To indsatsgrupper, og en kontrolgruppe (lodtrækning): Forældre som Lektiehjælpere LUKoP for skolen En gruppe, der ikke får en ekstra indsats Børn i familiepleje LUKoP for skolen Forældre som Lektiehjælpere Kontrol
Hvorfor trækker vi lod? Fordi børnene er fordelt med lodtrækning sikrer tilfældet at f.eks. skole- og familiefaktorer er fordelt ligeligt i grupperne, så de statistisk set er ens Forskelle mellem børnene udlignes: Indsatsen er den eneste forskel Den målte effekt skyldes derfor indsatserne alene
Lodtrækning er den mest sikre måde, at måle om indsatserne virker og skaber udvikling!
deltagerne: 1.-7. klasse (ved projektets start) Bor i familiepleje Går ikke i specialklasse Har ikke gennemgribende udviklingsforstyrrelser Plejeforældre forstår og taler dansk Ikke planlagt hjemtagelse inden sommerferien 2016
Indsatsen: Forældre som Lektiehjælpere Et forældrekursus i at støtte op om indlæring og lektielæsning derhjemme Plejeforældre som rollemodeller, skolefokus og faglig træning Elementer: Faglighed (viden), teknikker (praktik), adfærdsregulering (motivation og overkomme barrierer)
Et heldagskursus (januar 2015) 40 ugers hjemmeprogram, løbende opfølgning Materialer, læse app Samarbejde med Time2learn i Danmark
Inspireret af det canadiske Kids in Care program (Flynn et al. 2012) Evalueret i Canada som et lodtrækningsforsøg Gode resultater i læsning og matematik Review: Tutorprogrammer er generelt den mest gennemprøvede skoleindsats for anbragte Viser generelt positive resultater på tværs af metoder Kilde: Forsman & Vinnerljung, 2012
Hvad kræver Forældre som Lektiehjælpere? Plejeforældrene udfører indsatsen Skolen har ikke en aktiv rolle men kan bakke op: dialog, forslag til materialer etc.
Indsatsen: LUKoP for skolen LUKoP står for: Læring, Udvikling, Kognition og Pædagogik Inspireret af SkolFam i Sverige (17 svenske kommuner) (Tideman et al. 2011) Har i to svenske evalueringer (hhv. 25 og 24 børn - uden kontrolgruppe) vist lovende resultater i både matematik og svensk + i forhold til børnenes kognitive udvikling
Indsatsen: LUKoP for skolen Samarbejdsmodel mellem psykolog, speciallærer, barnets lærere og plejeforældre Uddannelsesplan: Grundig udredning, faglige (og sociale) målsætninger, individuelle forløb Inkluderende undervisning baseret på konkrete faglige behov Kontinuerlig opfølgning: viden, vejledning, struktur
LUKoP-Team laver udredning af eleven Udformning af uddannelsesplan Møder med LUKoP-teamet ca. hver 3. mdr. Speciallærer Psykolog Lærer Plejeforælder - - -
Fælles for de to skolestøttende indsatser Ruster de faggrupper/personer, der allerede er omkring barnet: Viden, fokus og forventninger. Det er de voksne der får nye værktøjer til at støtte barnet, og ikke barnet der skal passes ind. Udvikles og afprøves i Danmark. Det er indsatser, der er implementerbare på skolerne og kommunerne, når forskningsprojektet er afsluttet. Hjemmeside: www.sfi.dk/skoleprojekt
Effektmålingen Før- og eftermåling Mål: skolefærdigheder, kognitive funktioner og trivsel Test: skoletest i dansk og matematik, WISC IV, SDQ med flere Lærer og plejeforældre: spørgeskema
Tidsplan Aug. 2014 til juni 2016 Indsatserne kører Jan. til dec. 2014 Rekruttering af skoler og familier Aug. til dec. 2014 Første måling jan. til juni 2016 Anden måling 2017 Udgivelse af SFI-rapport
Tak for opmærksomheden!