Emil, Pippi og alle vi andre



Relaterede dokumenter
Folkekirkens Skoletjeneste

Årsplan for kristendom i 2.a

DEN STORE DEN STORE THOMAS WINDING THOMAS WINDING UDSTILLING UDSTILLING

Undervisningsplan 3-4 Klasse Dansk

4. Tycho Brahe. Årsplan (Kristendom MVM)

Kristendomskundskab Fælles Mål

Hvorfor gør man det man gør?

Folkekirkens Skoletjeneste

KRISTENDOMS- KUNDSKAB

Skolen i 200 år pdragelse Kundskabsformidling

Undervisningsplan 0-2. klasse Dansk

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Kursusmappe. HippHopp. Uge 30: Venner. Vejledning til HippHopp guider HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Venner side 1

Dansk på Viby Friskole

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling.

... Undervisningsvejledning KLASSE

UDSKOLINGEN årgang

Ideer, inspiration, kurser og materialer til undervisningen i kristendomsfaget

SAMARBEJDSMODEL. Den gode overgang fra dagtilbud til skole for børn med særlige behov

VELKOMMEN I INDSKOLINGEN PÅ BAVNEHØJ SKOLE

Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale

Information om den nye struktur i indskolingen

Det brede læringsbånd

Barske. billedbøger. VIA Center for Undervisningsmidler

5. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN RELIGION

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

sisg GDE D T E T SK S R K I R V V DE D T E se s N E D N DDE D T E

Kristendommen i nutid (til læreren burger måske uddrag, men i så fald bliver det skrevet om til 4. kl. niveau)

Rodt, / gult, gront / sprog O M

En lærerguide ENTROPIA. 13. april 19. maj 2013

Læringsmål Aktiviteter og materialer. Øvrige oplysninger 32 1.skoledag tirsdag Introuge

INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 2

Eleven kan udtrykke sig nuanceret om den religiøse dimensions indhold og betydning ud fra grundlæggende tilværelsesspørgsmål og etiske principper

KOPISIDE 1. Alinea. På vej til Dansk i Midten. Byskov og Keinicke: Hip hurra for Astrid. Til fri kopiering i forbindelse med undervisningen.

Grindsted Privatskole Kristendom 8. Kl. 17/18

Fra delebørn til hele børn

Årsplan for dansk i 3. klasse for skoleåret

Undervisningsforløb med billedromanen Emmely M i 5. klasse

Uge 15: Verden omkring mig. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 15 Verden omkring mig side 1 HIPPY

Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 af Helene Dyssegaard Jensen. Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012

Liv og religion. klar til forenklede Fælles Mål og prøven. Af Karina Bruun Houg

Religionspædagogik. Konfirmandundervisning og minikonfirmandundervisning i dag

I klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler.

børns RETTIGHEDER UNDERVISNINGSVEJLEDNING Klasse

Folkekirkens Skoletjeneste i Frederikshavn Provsti

Evaluering af Davidskolens samlede undervisning

BILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB

LøkkeMagasinet April 2012

Årsplan Dansk 3. klasse 2013/2014 Grindsted Privatskole

OLE LUND KIRKEGAARD. Et danskforløb på 15 lektioner om Dragen af Ole Lund Kirkegaard Rettet mod 3. klassetrin

Evaluering af dansk på Ahi Internationale Skole. ( ) Det talte sprog. Indskoling.

Tranegårdskolens vision og værdigrundlag

ÅRSPLAN Hvad er Folkekirkens Skoletjeneste i Brønderslev Kommune?

Kirkerne i Vestsjællands SkoleTjeneste. NB. Projekterne er gratis at benytte for alle offentlige og private skoler i Odsherred og Holbæk Kommune.

Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling

Årskatalog

Samlet fagplan for Historie-, Samfund- og kristendomsfaget (Danmark i verden)

Sprog og læsefærdigheder i 0. klasse Forældrefolder

Årsplan Skoleåret 2012/13 Kristendom. Skolens del og slutmål i kristendom kan læses på skolen hjemmeside.

Specialklasse på Fryndesholm Skole. Regnbuen. Elever med generelle indlæringsvanskeligheder

Gallup om skolen. Gallup om skolen. TNS Dato: 2013 Projekt: 59392

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag.

Årsplan Team Vega Danmark i Verden 2014 / 2015

Ideer, inspiration, kurser og materialer til undervisningen i kristendomsfaget

IT og de sosiale medier v. Hans Jørgen Hansen daglig leder af FKF

Overordnede retningslinier vedr. elevplaner i Svendborg Kommune

Årsplan kristendomskundskab 9.årgang 2019/2020

Læs dansk på bibliotekerne

Eleven kan forklare, hvad kristendom er, og gengive hovedtræk i kristendommens historie, herunder folkekirkens betydning i Danmark

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M

ORLA FRØ-SNAPPER TIL OLE LUND KIRKEGAARD. Et undervisningsforløb til elever på 4. klassetrin LÆRERVEJLEDNING ALBERT

Kristendomskundskab. Slutmål efter 9. klassetrin for faget kristendomskundskab

Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

1, Stk. l. Folkeskolens opgave er i SAMARBEJDE MED FORÆLDRENE at give eleven mulighed for at tilegne sig:

Indskoling. Børn i verden

Kiki af Kasper Kjeldgaard Stoltz

ÅRSPLAN I DANSK FOR 5. KLASSE

Ole Lund Kirkegaard Af Anders Korsgaard Pedersen

ÅRSPLAN FOR DANSK I 2. KLASSE Betina Bremer Jørgensen

ForældreIntra. - Sådan kommer du som forælder godt i gang. August 2017, version 1.2 Skolebestyrelsen/ MVT

S.34. Af Marc Nøddesbo SFO leder. Samarbejde mellem lærere og pædagoger i indskolingen.

Årsplan 0.klasse 2015/16

Hurtig start. Quick guide. Kom hurtigt i gang med den digitale junglebane

Introduktion I en temauge med fuld fart over feltet og mange indtryk, kan det indimellem være godt at lade eleverne få tid til at være stille.

Faglig relevans/kompetenceområder

Skole-kirkeprojekter

Liberias børn. Opgaver

Vejledning til oprettelse af UUmedarbejder. Brugervejledning Optagelse.dk

Skoleplan 2012/2013 Rammeplan for undervisningen

Læseplan for historie klassetrin

Ødis Skole. Værdigrundlag

Årsplan for skoleåret

Svimlende store og ok kaotiske kom med til Afrikas megabyer

Bent Molbech Pedersen Landsleder. Lisbeth Margård Bendix Jensen Konsulent i DFS, Materialer

Analyse af kultur og sprog. En arbejdsbog til kultur- og sprogområdet i SO1 på hhx. 1. udgave, 2015

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune

Uge Skema Overskrift Indhold Målet 33 Man: Introplan Tirs: Introplan Ons: Introplan Tors: Skema Fre: Surprice 34 Tirs (2): Ons (2): Fre: Lejrskole

TEKNISKE TEGNINGER TIL FIA APPENDIX J 2013 Tegninger

Religion på Rygaards skole

TPL-skema USH4 kap. 1 Tro og tanker

Transkript:

Emil, Pippi og alle vi andre Indhold side Formål og indledning 3 Livstema: At være jaloux 8 Livstema: At være med 13 Livstema: At hjælpe 17 Livstema: At dele glæden 21 Livstema: At være barn 25 Livstema: At have værdi 31 Tværfaglig temauge 35 Bilag 38 Generelle opgaveideer 42 Dramastykke 47 HASK 2013 1

Materialet er udarbejdet af HASK (Haderslev Stifts Skole/Kirketjeneste), Løget Kirke, Løget Center 2, Vejle. Esther Jensen (sognemedhjælper), Jan Visbech Madsen (folkeskolelærer) og Karsten Petersen (sognepræst) 2013. Tegningerne til materialet er lavet af Thomas Frost Jensen. På www.skolekirketjeneste.dk er materialet at finde, så rollehæfte, billeder og opgaver kan printes. 2

Formål I formålet for faget kristendomskundskab i grundskolen hedder det, at eleverne skal opnå kundskaber om de bibelske fortællinger og deres betydning for værdigrundlaget i vores kulturkreds. Endvidere står der i formålet for faget dansk, at Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. Et arbejde med den svenske forfatter Astrid Lindgrens forfatterskab kan være med til at opfylde begge formål. Hun blev i sin barndom påvirket af kristendommens fortællinger, som kom til at give inspiration til hendes velkendte børnebøger. Samtidig er Astrid Lindgren stadig en af de mest kendte skandinaviske børnebogsforfattere, og hendes fortsatte popularitet, også i Danmark, vidner om, at hendes forfatterskab kan tjene som et fint eksempel på det nordiske kulturfællesskab. Vi har i materialet valgt at arbejde med udvalgte fortællinger fra Astrid Lindgrens forfatterskab samt bibelske fortællinger, som har en direkte eller indirekte parallel tematik. Livstemaer og dannelse Livstemaerne er valgt med ovenstående formål for øje, men også ud fra et dannelsesmæssigt sigte. Dannelsesbegrebet forklares typisk i en moderne og noget forenklet version som en selvdannelse, den enkelte gennemgår ved mødet med/fordybelsen i verden. Sagt med filosoffen Bernt Gustavssons ord: Den tanke, at menneske må forlade sig selv for at finde sig selv, er dannelsestankens dybeste indhold. Imidlertid er det vigtigt, at man i mødet med det fremmede/verden, også oplever en genklang, noget genkendeligt, som gør mødet forståeligt og tilgængeligt for eleven. Derfor har vi valgt at bygge 3

materialet op over 6 livstemaer, som er genkendelige for eleven, men også foldes ud, perspektiveres og gøres fremmede gennem Astrid Lindgrens fortællinger og de bibelske fortællinger. I dette møde kan elevens forståelse af temaerne forandres. En simpel didaktisk model kan illustrere dette dannelsesmæssige sigte: Fagverden er det faglige indhold, som Lindgrens eller Bibelens fortællinger. Elevverden er elevens egne erfaringer, som følelsen af at have værdi. Omverden kan være det, som eleven efterfølgende oplever i mødet med verden: Om eleven rent faktisk føler sig værdsat eller værdsætter andre. Livet er centralt placeret med henvisning til dannelsens omdrejningspunkt. Tre verdener i samspil Fagverden Livet Elevverden Omverden 4

Målgruppe Materialet er tiltænkt indskolingen. Læreren må vurdere klassens modenhed i forhold til materialets indhold, omfang og sværhedsgrad. Evt. kan der vælges 1-2 livstemaer pr. klassetrin. Metode Materialet består af 6 livstemaer, der hver har tilknyttet en fortælling af Astrid Lindgren og en bibelfortælling. De valgte fortællinger omhandler samme livstema. Læreren vælger, hvilke og hvor mange livstemaer, klassen skal arbejde med. For hvert livstema er tanken, at der arbejdes på flg. måde: Klassen arbejder med livstemaet i kristendomskundskab (1 lektion). I den efterfølgende uge læses og bearbejdes den valgte fortælling af Astrid Lindgren i dansk (3-4 lektioner). I kristendomskundskab ugen efter afrundes ved at inddrage den bibelske fortælling (1 lektion). Genfortæl og find paralleller i forhold til temaer og personer. Læreren kan naturligvis variere rækkefølgen og omfanget. Udover de 6 forløb, er der forslag til en tværfaglig temauge, hvor kirken inddrages. Hvordan differentiere/variere læseprocessen? Læreren læser højt i klassen Eleverne læser højt for hinanden 2 og 2 En ældre elev læser højt for eleverne Eleverne læser derhjemme og gerne sammen med forældrene Eleverne hører historien indlæst på CD Eleverne ser historien på film 5