Indledning Denne folder er lavet for at ensarte og sikre kvalitet i projektopgaven i udskolingen på Nørre Aaby Skole. Den er ment som en guide til lærere og som oversigt for forældre og elever. Linjerne er lagt, så målene for den obligatoriske projektopgave i 9. klasse opfyldes. Hvad er projektarbejde? Projektarbejde er mere end et emnearbejde. Man skal ikke bare omarbejde stof, man kender. Ved et projektarbejde skal du: - Undersøge forhold i din omverden, samfundet eller din hverdag - Tænke over sammenhænge og nye sammenhænge - Finde forklaringer og/eller nye løsninger - Samle det så andre kan forstå dine tanker. Kort sagt skal du opnå en forståelse, der rækker ud over din næsetip! Varighed: 7. klasse: 1 sammenhængende uge inkl. fremlæggelse. 8. klasse: 1 sammenhængende uge + fremlæggelser de(n) følgende dag(e). 9. klasse: 1 sammenhængende uge + fremlæggelser de(n) følgende dag(e). De to lærere omkring projektopgaven i klassen vil være tilknyttet hele ugen. Gruppestørrelse: 7. klasse: Lærerne kan beslutte sammensætninger af grupperne og størrelserne. 8. klasse: Grupperne er selvvalgte i størrelsen 1-3 elever. 9. klasse: Grupperne er selvvalgte i størrelsen 1-3 elever. Tidsforbrug: På alle klassetrin bruges ud over selve projektugen og dagene til fremlæggelse ca. 10-12 timer på forarbejdet.
De 10-12 timer bruges til: Finde det overordnede emne i fællesskab Udfærdige problemformulering, som skal være godkendt inden start på projektugen Aftaler om interview og besøg uden for huset Arbejdsplan for ugen Litteratur og materialer Hvordan laves en problemformulering? Det er vanskeligt at lave en god problemformulering. Men det kan godt betale sig investere god tid og et par omveje i processen, for problemformuleringen fungerer som den røde tråd gennem hele projektarbejdet. Fx skal fremlæggelsen og produktet være et svar på problemformuleringens spørgsmål. Den bedste måde at finde frem til problemformuleringen er simpelthen at opstille nogle spørgende sætninger, eller med andre ord en række problemstillinger. Spørgsmålene bør både være: - Dataspørgsmål (Hvad, Hvem, Hvor ) - Forklaringsspørgsmål (Hvordan, Hvorfor ) - Vurderingsspørgsmål (Er det rimeligt at, Er der sammenhæng mellem ) - Handlingsspørgsmål (Hvad kan man gøre for at, Hvordan kan vi ændre, Hvilke muligheder ) I et projektarbejde bør alle fire typer spørgsmål stilles. Det er ikke sikkert, at de alle sammen skal med i selve problemformuleringen, men det er vigtigt at komme omkring dem i arbejdsprocessen. Det kan også være en mulighed at starte med at skrive: Det er et problem for os, at og dernæst skrive forskellige afslutninger på sætningen. Formuler en kort præsentation af delemnet. Præsentationen kan eventuelt begynde med sætningerne Det undrer mig at, Det er et problem at eller Hvordan kan det være at. Den kan også være en kort konstatering som fx Martin Luther King gjorde en forskel for de sorte amerikanere. Skriv herefter et eller flere korte og præcise spørgsmål, der skal være kernen i din projektopgave. Spørgsmålene finder du ved at sortere i dine data-, forklarings-, handle- og vurderingsspørgsmål. Vælg nogle af de problemstillinger ud, der fungerer som en slags paraply, og som er dækkende for flere af delemnets problemstillinger (det vil typisk ikke være dataspørgsmålene).
Projektugen: I selve ugen arbejder eleverne selvstændigt i deres grupper. Arbejdet skal tage udgangspunkt i deres problemformulering og inddrage vinkler fra forskellige fag og kilder. Det er altid gavnligt og forventeligt at indhente information og hjælp fra ekspert-, parts-, og erfaringskilder uden for skolen at tale eller skrive med personer, som ved noget inden for emnet. Læreren er vejleder, og eleverne skal selv være opsøgende i forhold til at få hjælp. De opfordres til at bede om vejledning løbende hele ugen og gerne ved at forudbestille en tid. Aftalte interview eller andre ud-af-huset-aktiviteter anbefales at lægge først på ugen, hvis ikke de er afviklet allerede i forberedelsesugen, således at informationerne kan benyttes. Sådanne interview skal aftales i god tid gerne et par måneder før da nogle kan være svære at træffe. I 7. klasse beslutter lærerne, hvornår produktet skal afleveres. I 8. og 9. klasse skal produktet afleveres sidste hverdag kl. 12. Fremmøde og mødepligt i projektugen: 7. klasse: Arbejder alle dage på skolen kl. 8-14. Klassens lærere følger deres skema. Teamet udvælger lærere til fremlæggelsen. 8. og 9. klasse: Kan efter individuel aftale med lærerne arbejde uden for skolen. Der skal dog minimum være 2 vejledningstimer med læreren. Fremlæggelse: Eleverne fremlægger foran hele klassen og de to lærere, som er tilknyttet projektopgaven. Der skal foreligge en plan, så eleverne kender rækkefølgen. Forældre og ledelse kan inviteres. Det er elevernes ansvar, at alt er klar til fremlæggelsen. Lærerteamet kan dog vælge en helt anden løsning som fx workshop, caféarrangement etc. Længden af fremlæggelsen: Den vejledende tid er som følger:
1 elev har 15 minutter 2 elever har 25 minutter 3 elever har 35 minutter I 7. klasse kan tiden dog nedsættes, hvis lærerne skønner det fornuftigt. Eleverne skal vise, at de kan disponere deres tid fornuftigt. Der skal være en klar plan disposition over fremlæggelsen. Det er altid en god idé at lave en varieret og fagligt velfunderet fremlæggelse understøttet af fx power point, prezi, videoklip, billeder etc. Fremlæggelsen skal sammen med produktet, som også skal fremvises i fremlæggelsen, svare på problemformuleringen. Aflevering af projektet Den sidste hverdag kl. 12 afleveres et produkt og en synopse. Et produkt kan være: Avis Skuespil Talkshow Rollespil Sang Novelle Digt Det er faktisk kun fantasien og potentialet til at svare på problemformuleringen, der sætter grænser. En synopse skal bestå af: Forside Emnebegrundelse Problemformulering Punktopstilling, hvor man viser, hvilke data-, forklarings-, vurderings- og handlingsspørgsmål, man har arbejdet med og svarer på dem En konklusion En beskrivelse af produktet, og hvordan det er anvendt til at besvare problemformuleringen Kildeliste Disposition for fremlæggelsen
Bedømmelse: I 7. klasse får eleverne en mundtlig vurdering. I 8. og 9. klasse får eleverne karakterer. Karakterne er individuelle. Der gives også en mundtlig tilbagemelding i umiddelbar nærhed af fremlæggelsen. Vurderingen baseres på arbejdsindsats, samarbejdet, produktet og fremlæggelsen. Udtalelse: I 9. klasse skal der laves en skriftlig udtalelse til alle eleverne. Denne skal være udformet og fremlagt for eleven senest 1 måned efter fremlæggelsen for at sikre sig, at eleven får mest muligt ud af tilbagemeldingen. Eleven kan selv beslutte, om de ønsker udtalelse og karakter med på prøvebeviset.