Velkomst og introduktion til TReNDS

Relaterede dokumenter
Ny viden til forbedring af retentionskortlægningen

Opskalering og potentiale for implementering

Velkomst og introduktion til NiCA

Kortlægning af retention på markniveau erfaringer fra NiCA projektet

Kvælstofs vej fra mark til recipient

Nitrat retentionskortlægningen

Hvor fintmasket et net over Danmark har vi behov for, og hvor ser det slemt ud med grundvandet?

Mod en forbedret modellering af drænstrømning i oplandsmodeller

Seminar om vandrammedirektivet: værktøjer og virkemidler, Foulum, 27. februar 2018 Grundvands- og skala aspekter -Nitrat transport og reduktion

Nitratreduktion i geologisk heterogene

Modellering af nitrat transport Oplands- til national skala

Horsens, 16. november 2016 Temadag MÅLING AF KVÆLSTOFUDLEDNING OG EMISSIONSBASERET REGULERING PÅ BEDRIFTSNIVEAU

Udfordringer ved målrettet regulering af kvælstof og hvordan projektet TReNDS vil bidrage til en løsning

På vej mod en landsdækkende nitratmodel

Kvælstoffets vej til recipient erfaringer med kortlægning af retention

Status på retentionskortlægningen - inddragelse af målinger og vurdering af usikkerhed Baggrund Metodik Resultater Konklusion

Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler

Kortlægning af dræn med georadar og karakterisering af drænstrømning via tracerforsøg

Hvor god økonomi er der i differentieret regulering?

Hydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk

Miljømæssige konsekvenser af fødevare- og landbrugspakken

Usikkerhed på opgørelsen af nitrat reduktion på skalaer fra 100 m til 2000 m. Anne Lausten Hansen (GEUS) NiCA seminar, 9.

National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler

Effekter af afgrødeændringer og retention på oplandsniveau

DRÆN: KORTLÆGNING OG AFSTRØMNINGSDYNAMIK

Emissionsbaseret regulering

Økonomiske konsekvenser ved målrettet regulering - Hvad koster det at forskelsbehandle?

Retentionskortet - ny vej til regulering af miljøbelastning

Konsekvenser af Natur- og landbrugskommissionens

MÅLING AF KVÆLSTOFUDLEDNING OG EMISSIONSBASERET KVÆLSTOFREGULERING PÅ BEDRIFTSNIVEAU

Soils2Sea Nitratudvaskning til Østersøen

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Økonomi, regulering og landbrugspakke

Skønnet økonomisk vurdering af sårbarhedsdifferentieret N-regulering Jacobsen, Brian H.

Landskabets økologiske opbygning og Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger (Teksten til foredraget er vedlagt de enkelte slides)

Nye økonomiske incitamenter til lokalt samarbejde om reduktioner af kvælstoftabene til vandmiljøet

FREMTIDENS MILJØFORVALTNING

Drænfilterteknologier til lokal reduktion af næringstoftab

HVAD BETYDER RESULTATERNE AF DRÆNVANDSUNDERSØGELSERNE FOR TANKEN OM EN MÅLRETTET REGULERING AF LANDBRUGETS NÆRINGSSTOFTAB?

Følgegruppemøde Søren Kolind Hvid SEGES Planter & Miljø PROJEKT: EMISSIONSBASERET KVÆLSTOF- OG AREALREGULERING

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen

Oplandsmodel værktøjer til brug for vandplanlægningen

Omkostninger og potentialer ved de valgte virkemidler

Bestemmelse af dybden til redoxgrænsen med høj opløsning på oplandsskala. Anne Lausten Hansen (GEUS) NiCA seminar, 9.

Den økonomiske gevinst ved målrettet regulering - i lyset af ny arealregulering

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Vandrammedirektiv: Værktøjer og Virkemidler

Anvendelse af DK-model til indvindingstilladelser

Oplandskonsulenterne - status og proces Oplandskonsulent Anders Lehnhardt, Landbo Limfjord

Beregningsmetoder på oplandsskala og sårbarhedsvurdering. Specialkonsulent Flemming Gertz

Hvad er prisen for de næste tons kvælstof i vandplanerne?

Arbejdet med den målrettede regulering af næringsstofferne på arealerne. Hvad er vigtigt, og hvilke brikker skal falde på plads før 1. august 2016.

Opsummering af det 1. møde i Den Faglige Referencegruppe 2. september 2013, kl

Aftale om målrettet regulering - Et nyt paradigme for miljøreguleringen af dansk landbrug

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Plantekongres : Målrettet indsats

Skønnet vurdering af mulige nationale effekter af ændret N-regulering baseret på resultater fra Limfjorden Jacobsen, Brian H.

AFVANDING VIA DRÆN OG BETYDNING I FORHOLD TIL MÅLRETTET REGULERING

Hvad ved vi om nitrat i grundvandet kendskabet til nitratproblematikken på landsplan og lokalt? Birgitte Hansen, seniorforsker, GEUS,

Kvælstoftransport og beregningsmetoder. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Plan & Miljø

Participatoriske modeller på landskabsskala dnmark landskabs-værktøjet

Mulige feltstudier til vurdering af vandets strømningsveje i relation til nitratreduktion i undergrunden?

Notat om Nitratklassekortet

N-min-prøver til bestemmelse af udvaskningspotentialet

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Notat om interviewundersøgelse med landmænd vedr. interesse for drænmålinger

NiCA grundlag for differentieret regulering af nitratudledning

MÅLRETTET REGULERING ERFARINGER FRA PILOTPROJEKTET OG TANKER OM NYE SKRIDT. Irene Wiborg, SEGES, Planter & Miljø Nikolaj Ludvigsen, Miljøstyrelsen

Hvilken betydning får resultaterne af drænvandsundersøgelsen?

Udvikling i det samlede næringsstoftab til det marine miljø Jørgen Windolf Institut for BioScience, Aarhus Universitet

Erfaringer med udpegning af robuste og sårbare landbrugsarealer fra Aquarius-projektet

Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø

AARHUS UNIVERSITET. Til Landbrug- og Fiskeristyrelsen

Minivådområder En frivillig kollektiv indsats. Julie Rose Bang

KORTLÆGNING AF KILDER TIL FOSFORTAB FRA DET ÅBNE LAND

Kortlægning af sårbarhed for N udledning

Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand

AARHUS UNIVERSITY. N-udvaskning fra landbrugsarealer beskrevet med NLES4 model. Christen Duus Børgesen Seniorforsker Institut for Agroøkologi, AU

Energianlæg baseret på jordvarmeboringer - udvikling af markedsfremmende værktøjer og best practice

Afprøvning af prototyper for kvælstofreguleringsmodeller

Emissionsbaseret kvælstofregulering på bedriftsniveau

INNOVATIONSDAG ERHVERVSAKADEMIET LILLEBÆLT

MÅLINGER I DRÆN MÅLEMETODER, MÅLEHYPPIGHED OG MÅLESIKKERHED

INTELLIGENT UDNYTTELSE AF RANDZONER

Vurdering af klima ændringens konsekvenser for udvaskning af pesticider i lerområder ved brug af en oplandsskala hydrologisk model

Fastsættelse af reduktionsmål og indsats for fjorde og kystvande i Vandområdeplanerne Kontorchef Harley Bundgaard Madsen, Miljøstyrelsen

Kvælstof, iltsvind og havmiljø

Velkomst og præsentation af projektets mål

NOTAT. Erhverv J.nr. Ref. nilud / mlind Den 20. mats 2014 Revideret d. 13. juni 2014

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014

Sådan kan vi måle lokalt i små og mellemstore vandløb

Kristoffer Piil Temamøde om nitratudvaskning, Aalborg d. 18/3-15 DRÆNMÅLINGER HVAD FORTÆLLER DRÆNMÅLINGER, OG HVAD KAN DE BRUGES TIL?

Målrettet regulering. Seminar om VRD/ AU Foulum. Erik Nielsen

Kort gennemgang af: Udarbejdet af Jens Erik Ørum, IFRO-KU samt Charlotte Kjærgaard og Ingrid Kaag Thomsen, AGRO-AU.

GEOTHERM. Projekt støttet af Innovationsfonden. Følgegruppemøde. 16. april Anders Mathiesen

N-REDUKTION FRA RODZONE TIL KYST FOR DANMARK Fagligt grundlag for et national kort

Emissionsbaseret areal- og N regulering baseret på N-min målinger på markerne.

DRÆNFILTERTEKNOLOGIER TIL OPTIMERET NÆRINGSSTOFFJERNELSE

Resultater fra drænvandsundersøgelsen 2011/ /14

Transkript:

TReNDS afslutningsseminar, 29. november 2018, Aarhus Velkomst og introduktion til TReNDS Seniorforsker Anker Lajer Højberg, TReNDS koordinator De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)

TReNDS partnere og finansiering De National Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet Ejlskov A/S Eurofins miljø A/S SEGES Rambøll Laval University, Quebec, Canada US Depart. of Agriculture, Agricultural Research Service, Columbus, Ohio, US University of Melbourne, Australia Illinois University, Urbana-Campaign, Illinois, US Odder kommune Miljøstyrelsen Bevilling: ~ 15 mio. fra innovationsfonden 2015 2018 www.nitrat.dk

TReNDS Transport og omsætning af nitrat i danske landskaber på forskellig skala Mål Forbedre det faglige grundlag for rumlig målretning af tiltag overfor kvælstoftabet fra landbruget

Kvælstof og målrettet regulering Målrette kvælstofvirkemidler til dér hvor effekten er størst TReNDS Emner i den målrettede (differentierede) regulering Jordbundstyper Afgrøde historik Afgrødevalg Retention (reduktion, omsætning) Oplandskortlægning : Fra rodzone til vandløbskant

Kvælstof retention Ca. 70 % af den nitrat der udvaskes af rodzonen forsvinder ved naturlige omsætningsprocesser inden det når de marine recipienter Stor heterogenitet i naturlige systemer Stor rumlige variation i omsætning Hvor forsvinder nitraten?

Omkostning Usikkerhed Retention, skala og usikkerhed N-Retention kan variere meget over små afstande Udnyttelse på lille skala give størst gevinst men Hansen et al., 2014 NiCA kræver detaljeret kendskab til heterogenitet giver øget usikkerhed lille Skala stor

Retention, skala og usikkerhed Øget gevinst ved at udnytte variation i naturlig N-reduktion på lille skala Kræver detaljeret lokalkendskab Usikkerheden stiger for faldende skala National regulering skal baseres på national konsistent grundlag Detaljering begrænset af viden på national skala og nationale værktøjer Usikkerheden skal være acceptabel til en regulering

Skala for målrettet regulering Nationale retentionskort, 2015 Den målrettede regulering fra 2019 vil ske på ID15 skala Det er hensigten at den målrettede regulering kan blive endnu mere målrettet mere bedriftsnær Afhængig af yderligere viden og dokumentation af effekter Overvejelser om usikkerhed, skala og administration GEUS, AU

TReNDS formål Forbedre det faglige grundlag for en målrettet: National regulering: ID15 skala Lokal indsat: Sub-ID15 skala

Projektets fokus Nationale retentionskort, 2015 GEUS, AU National regulering Retentionskort/ID15 skala Mindre usikkerhed Bedre differentiering mellem ID15 oplande Målrettet indsats Hvor er der størst variation (mest at hente) Indsamling og udnyttelse af lokale data

TReNDS fokusområder Dræn Hvordan kan vi lokalisere dræn? Hvor stor er drænenes betydning for transport af kvælstof? Redox Hvor i undergrunden forsvinder kvælstof? Kan vi observere og beskrive den rumlige variation i redoxgrænsen? Vandforvaltning Hvordan inddrages landmænd, lokal vide og lokale målinger i ny form for vandforvaltning? Lavbund Hvad er de vigtigste processer for kvælstofomsætning? Hvor stor betydning har lavbunde i kvælstofbalancen? Integreret model Hvordan får vi integreret ny viden i oplandsskala modeller til forbedret estimat af nitratfjernelse på oplandsskala? Ny viden Nye metoder og instrumenter Operationalisering

Feltlokaliteter - lavbund Holtum, Ringkøbing Fjord opland Sandede akvifær Grundvandsdomineret Fensholt, Norsminde Fjord opland Moræneler Drændomineret Primære studieområder, suppleret med andre lokaliteter for tests af instrumenter

Dagens indhold Formål Formidling af TReNDS resultater og deres potentielle anvendelse Program 8 indlæg Paneldebat Posters/demo Spørgsmål/diskussion

9:30 10:00 Ankomst og kaffe Dagens program 10:00 10:20 Velkomst og introduktion til TReNDS Anker Lajer Højberg, GEUS 10:20 11:00 Session 1: Drængeometri og afstrømning Kortlægning af dræn med georadar og karakterisering af drænstrømning via tracer forsøg Bo Vangsø Iversen, AU Mod en forbedret modellering af drænstrømning i oplandsmodeller Ida B. Karlsson, GEUS 11:00 11:40 Session 2: Redox-forhold i undergrunden Udvikling af ny sonde til måling af redoxgrænsen Palle Ejlskov, Ejlskov A/S Nyt detaljeret nationalt kort over redoxgrænsen ved hjælp af maskinlæring Julian Koch, GEUS 11:40 12:00 Spørgsmål og diskussion 12:00 13:00 Frokost og poster session 13:00 13:40 Session 3: Lavbund Nitrat omsætning i vandløbsnære lavbundsarealer kan være nøglen til oplandets kvælstofbalance Charlotte Kjærgaard, SEGES Modellering af grundvandsstrømninger og nitratfjernelse i lavbundsområder Peter Engesgaard, KU 13:40 14:05 Session 4: Målinger og lokal involvering Nye vandforvaltningsstrukturer tilpasset en målrettet regulering Flemming Gertz, SEGES 14:05 14:30 Session 5: Opskalering og potentiale for implementering Hvordan udnyttes viden fra TReNDS i praksis? Anker Lajer Højberg 14:30 14:50 Spørgsmål og diskussion 14:50 15:10 Kaffe og poster session 15:10 15:50 Session 6: Paneldiskussion Hvad tænker nøgleaktørerne om den differentierede regulering? Paneldiskussion med: Morten Ejrnæs, Miljø & Fødevare Ministeriet Peter Kaarup, Miljøstyrelsen Torben Hansen, Landbrug & Fødevarer Thyge Nygaard, Danmarks Naturfredningsforening 15:50 16:00 Afrunding