Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan 2016-2018 1. Fakta 1.1. Navn på børnehus/dagplejegruppe 1.2. Aktionslæringsperiode: 1.3. Navne på deltagere i det professionelle læringsfællesskab omkring aktionslæringsprojektet 1.4: Navn på aktionslæringsprojektet 1.5. Angivelse af 0-2-årige eller 3-6- årige børn 2. Mål for børnenes læring i aktionslærings-projektet Aktionslæringsforløbet kan indeholde flere af nedenstående måltyper: 2.1. Konkret pædagogisk mål indenfor et eller flere af de seks læreplanstemaer (erfaringsbaseret/videnbaseret). 2.2. Datainformeret mål eksempelvis fra kortlægningsresultater i Program for Læringsledelse, FOKUS, Sprogvurderinger, Aktive børn i dagtilbud. 2.3. Børnemiljø et konkret pædagogisk mål i et børneperspektiv. 1.1:Hesselager Børnehus 1.2: 41-43 og 45-47 2017 1.3: Børn og Personale i Hesselager Børnehus 1.4: Viden om hvad jeg kan/mig selv. Den voksne skal se hvor er barnet i sin udvikling Barnets personlige alsidige udvikling 1.5: Alle børn i Hesselager Børnehuset 2.1: Målet er I barne perspektiv: at børnene bliver opmærksom på hvad de selv kan og hvad de skal øve sig på. Viden om sig selv, hvem er jeg, hvem er min familie og hvordan relatere jeg til de andre børn. Eks. jeg er store bror og det er du også, så vi har vi noget til fælles. (personlig kompetence, sociale kompetence Målet er også at børnene lærer om fantasi og virkelighed abstrakt tænkning. Findes Elsa fra Frost i virkeligheden? (sproglig kompetence) I voksenperspektiv: at den voksne får viden om hvert enkelt barnets generelle udvikling og hvad skal vi skal tilbyde det enkelte barn fremadrettet for at styrke deres udvikling frem mod næste zone for udvikling. 2.2: Resultatet fra Fokus viste at der er en forholdsmæssig stor gruppe af børnene som har udfordringer sprogligt. 2.3: Børnene vil opleve pædagoger som er tætte og nærværende og har fokus på voksen barn relationen (formålet med forløbet er, at den voksne får et præcist billede af, hvor er det enkelte barn i sin udvikling) Aktiviteterne bliver med udgangspunkt i barnets ideer og ønsker, men stadig med udgangspunkt i de 4 læreplanstemaer. Side 1 af 6
Børnene får øje på hvad de er gode til og hvad de skal øve sig på. Den voksne får en viden om det enkelte barns udvikling og hvor skal der sættes ind 3. Pædagogiske læreplanstemaer 3.1. Pædagogiske læreplanstemaer der er arbejdet med i aktionslæringsprojektet. De seks læreplanstemaer er: Alsidig personlig udvikling Sociale kompetencer Sproglig udvikling Krop og bevægelse Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier 3.2. Begrundelse af sammenhængen mellem det/de valgte mål og det/de valgte læreplanstemaer. 4. Opretholdende faktorer og perspektivanalyse 4.1. Beskrivelse af de opretholdende faktorer. En opretholdende faktor er en faktor, som med stor sandsynlighed bidrager til den nuværende situation i dagtilbuddet. 3.1: Personlig kompetence: Hvilke kompetencer har barnet allerede tilegnet sig og hvilke skal barnet øve sig på+ Sproglig kompetencer: obs. på barnets viden om begreber, fonemer, lyde, sætnings opbygning, konkret og abstrakt tænkning. Hvad tør barnet og hvordan kommer barnet ud over sin komfort zone? Socialekompetencer: har barnet empati? hvordan invitere barnet til leg/afviser?. Hvordan indgår barnet i de sociale fællesskaber? Viden om hinanden og hvad vi har til fælles. Krop og bevægelse: Hvor langt er børnene nået grovmotorisk? kan barnet hoppe? hvordan er muskel tunusen? Er barnet selvhjulpen i forhold til at tage tøj på, begyndt at øve på at tørre sig efter toilet besøg? Hvordan er vestibuler sansen? kan barnet lide at trille, gynge. Finmotorik, hvordan er blyantgrebet, pincetgreb. kan barnet klippe? 3.2: Disse læreplanstemaer er valgt for at den voksne kan se hvor er barnet nået i sin udvikling og hvad er den nærmeste zone? 4.1 og 4.2: Grupperne er forholdsvis nye og pædagogerne vil gerne have en større indsigt i det enkelte barns udviklingszone. (Individ/kontekst) Praksis i huset er at arbejde ud fra et bestemt tema, tilpasset den enkelte gruppes alder men hvor barnets tilegnelse af viden om emnet har fokus. (kontekst/aktør) 4.2. Inddeling af de opretholdende faktorer i de tre perspektiver: Kontekst, aktør og individ. Side 2 af 6
Kontekstperspektivet med fokus på dagtilbuddets lærings- og omsorgsmiljø. Aktørperspektivet med fokus på børnenes virkelighedsopfattelser og mestringsstrategier. Individperspektivet med fokus på barnets individuelle forudsætninger, såsom hjemmeforhold, fysiske, kognitive og psykiske forudsætninger. 5. Aktiviteter/tiltag/ metoder der iværksættes i læringsmiljøet for at opnå målet/målene 5.1. Hvordan kan børnene inddrages i at vælge aktiviteter og tiltag, som leder hen til målet/målene? 5.2. Beskrivelse af de konkrete aktiviteter/tiltag/metoder, som iværksættes for at nå det/de valgte mål. De opretholdende faktorer /perspektivanalyser er guidende for valg af aktiviteter/tiltag/metoder. 6. Forældre- og børnedeltagelse 6.1. Hvordan er forældrene aktive deltagere i at nå målet/målene? 6.2. Hvordan synliggøres målet/målene for børnegruppen, så 5.1: Aktiviteterne i de enkelte uger bliver med udgangspunkt i det børnene byder ind med. Eksempelvis når vi benytter Gymnastiksalen kommer børnene med forslag til hvilke redskaber i skal benytte og vi skal lave der. Den voksne iagtager under forløbet hvordan børnene bruger deres krop og bevæger sig. : Barnets alsidige personlige udvikling. Uge 41: Fokus på de socialekompetencer Uge 42: Efterårsferie Uge 43: Krop og bevægelse Uge 44: Planlægning Uge 45: Sproglige kompetencer Uge 46 og 47: opsamling Benyt gymnastiksalen grovmotorik Hoppeline Fin motoriske aktiviteter Legegrupper med aktivt deltagende voksne (fokus på sprog, socialt, personligt) Arbejd med hvad er de andre i gruppen gode til. Hvordan kan man se at andre er en god ven Fri for mobberi 5.2: Se aktivitetsplaner for uger 41,43 og 45-47 på børneintra under aktivitetsplaner 6.1: Ved opstart af ugerne, opfordre vi forældrene til at komme til os med deres oplevelse af barnets udvikling eks. kan barnet skelne mellem fantasi og virkelighed. Den viden som vi får om barnet i forhold til dets udvikling, deler vi med forældrene efter forløbet og opfordre dem til også at arbejde med fokus punkter. Side 3 af 6
børnene motiveres og engageres i at nå målet/målene? 7. Justering af de valgte aktiviteter/tiltag/ metoder, så alle børn er aktive deltagere i inkluderende børnefællesskaber? Forældrene får information om forløbet på børneintra. 6.2: Vi i talesætter over for barnet, at de må bestemme aktiviteten og at vi øver os på forskellige færdigheder. Eks. I dag skal vi klippe, hvad har du lyst til at klippe 7.1: De enkelte aktiviteter/tiltag vil være justeret i forhold til det enkelte barn, da formålet er at få viden om hvad barnet kan og hvad der skal arbejdes på. 7.1. Hvordan justeres de valgte aktiviteter/tiltag/metoder, så alle børn er aktive deltagere i inkluderende børnefællesskaber? 8. Teoretisk/ forskningsmæssigt grundlag for de valgte aktiviteter/tiltag/ metoder 8.1. Pædagogisk/teoretisk/ forskningsmæssigt grundlag for de valgte aktiviteter/tiltag/metoder. 9. Tegn på børnenes læring - evalueringsplan 9.1. Hvilke tegn på børns læring er der fokus på i aktionslæringsperioden? Målet/målene for børns læring (Boks 2) er guidende for, hvilke tegn der er fokus på. 9.2. Hvem har fokus på at se efter tegn på børns læring og hvornår ses der efter tegn på børns læring? 9.3. Hvordan indsamles/systematiseres/ dokumenteres tegnene på børns læring i aktionslæringsperioden? 8.1: Keld Fredens: Læring med kroppen forrest. Vygotski: Zonen for nærmeste udvikling Dorte Kausholt: Børnefællesskaber Læringsledelse: Socialekompetencer Ole Henrik Hansen: Barn/voksen relation og kommunikation Anne og Mads Brodersen: Motorik og natur 9.1: 9.2: Der vil være fokus på barnets nuværende kunnen og hvilke kompetencer der skal arbejdes henimod. 9.3: Der udarbejdes et skema til indsamling af data. Dette benyttes af den primærvoksen i gruppen. Efterfølgende deles iagttagelserne med den øvrige personalegruppe. Og til slut deles iagttagelser med forældre. 9.4: Der tales med børnene om hvad de kan nu og hvad de skal øve sig på. Der tages foto og video fra aktiviteterne som ligger på børneintra under de enkelte uger Side 4 af 6
Her kan eventuelt benyttes videoobservationer, noter, spørgeskema, interviews, fotos. 9.4: Hvordan inddrages børnene i at se efter tegn på egen læring synlig læring? 10. Opsamling af tegn på børnenes læring - evalueringsresultat 10.1. Opsamling - Hvilke tegn på læring træder frem? (jævnfør 9.3) Ses der en progression i børns læring i projektperioden? 10.1: Denne aktion har ikke til formål at se en progression i børns læring, men hvor er barnets kompetencer nu. 10.2: På børneintra vil der være foto og video klip af aktiviteterne som børn og forældre har mulighed for at se sammen 10.3: 10.2. Hvordan synliggøres opsamlingen/evalueringsresultatet for børn og forældre? 10.3. Hvordan fungerede de valgte aktiviteter/tiltag/metoder i forhold til at nå målet/målene? Billeddokumentation Her indsættes billeder eller link til billeder Se fotoalbum på børneintra fra ugerne 41,43 og 45-46 Side 5 af 6
Side 6 af 6