SOCIALRÅDGIVER OG KLIENT

SOCIALRÅDGIVER OG KLIENT - EN PROFESSIONEL SAMTALE GRUPPE 13 HUMANISTISK INFORMATIK, 4. SEMESTER This is the good stuff INFORMATIK, 6. SEMESTER VEJLEDER: ANN STARBÆK BAGER

Humanistisk Informatik, 4. Semester og Informatik, 6. Semester Projekt Titel: Socialrådgiver og Klient - En Professionel Samtale Projekt Periode: 01/02-2011 - 25/05-2011 Semester Tema: Vejleder: Interpersonel Kommunikation Ann Starbæk Bager Gruppe Nr: 13 Gruppemedlemmer: Helle Tandrup Nielsen Julie Kjærsgaard David Rasmussen Fibiger Mads Bork Jepsen Sideantal: 88 Tegn (med mellemrum) 183.032 Afleveringsdato: 25/05-2011

Forord Vi vil gerne takke vore rekvirenter for deres hjælp og for et godt samarbejde. Uden dem havde dette projekt ikke været muligt. Desuden takker vi vores vejleder Ann Starbæk Bager for god og kyndig rådgivning gennem hele processen.

Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1 1.1. Vores motivation og fokus 1 1.2. Problemformulering 2 1.3. Præsentation af teorier 3 1.4. Præsentation af empiri 3 1.4.1. Resume af empiriens indhold 4 1.4.2. Uddybning af valgte sekvenser 5 2. Projektets Struktur 7 3. Metodologi 8 3.1. Fænomenologi 8 3.2. Fænomenologiens påvirkning 10 3.3. Livsverdener 12 4. Metode 14 4.1. Etik 14 4.2. Videoobservation 15 4.3. Transskription 17 5. Analysemodel 20 6. Teori 22 6.1. Conversation Analysis 22 6.1.1. Typer af undersøgelser 23 6.1.2. Institutionelle interaktioner 23 6.1.3. Turallokering 24 6.1.4. Turpar 25 6.1.5. Reparatur 25 6.1.6. Minimalrespons 26 6.2. Non-verbal kommunikation 28 6.2.1. Begreber fra non-verbal kommunikation 29 6.2.1.1. Emblemer 29 6.2.1.2. Illustratorer 30 6.2.1.3. Regulatorer 30 6.3. Erving Goffman 31 6.3.1. Facework 31

6.3.2. Opretholdelse af ansigt 32 6.3.3. Bære det forkerte ansigt eller at være uden ansigt 32 6.3.4. Hensyn og selvrespekt 32 6.3.5. Trusler mod ligevægten 33 6.3.6. At redde ansigt 33 7. Analysemetode 36 8. Analyse 38 8.1. Analyse af 1. sekvens 39 9.4. Hvad har vi fået ud af projektet 75 9.5. Refleksion over videreudvikling 75 10. Konklusion 77 11. Procesbeskrivelse 80 12. Ansvarsliste 84 13. Litteraturliste 86 13.1. Bøger og artikler 86 13.2. Hjemmesider 86 8.1.1. Opsummering af 1. sekvens 53 8.1.2. Analyse af facework i 1. sekvens 54 8.2. Analyse af 2. sekvens 56 8.3. Opsummering af 2. sekvens 67 8.4. Analyse af facework i 2. sekvens 68 9. Diskussion 70 9.1. Videnskabsteoretisk refleksion 70 9.2. Diskussion af teorivalg 72 9.3. Diskussion af fejlkilder 74

1. Indledning I vores samfund kan kommunikation ske på mange forskellige måder. Denne kommunikation kan fx foregå vha.telefon, tv, computer eller ansigt-til-ansigts-kommunikation. Der er forskelle på kommunikationen alt afhængig af, hvilket medie, man vælger at kommunikere igennem, og om man vælger et medie. Tv er oftest envejs-kommunikation, fx nyhedsudsendelser og reklamer. Idet dddet er envejs-kommunikation kan viden og information gå tabt, da modtageren ikke har mulighed for at respondere og evt. spørge ind til budskabet i det kommunikerede. Når vi kommunikerer vha.fx telefon og computer, har vi mulighed for tovejs-kommunikation. Tovejs-kommunikation er et af kendetegnene ved interpersonel kommunikation. Interpersonel kommunikation er ansigt-til-ansigts-kommunikation mellem to eller flere mennesker, som er i direkte kontakt med hinanden og som producerer og udveksler betydninger. Man kan dog diskutere, hvorvidt fx videokonferencer kan betegnes som interpersonel kommunikation, idet man kan sætte spørgsmålstegn ved, om det er ansigt-til-ansigtskommunikation, i og med føle- og lugtesans er fraværende. Interpersonel kommunikation er altså en tovejs-kommunikation, hvor alle personer er fysisk til stede i samme tid og rum og dermed har en fælles sansning. Derudover foregår der en betydningsudveksling mellem personerne gennem dialog, hvilket giver personerne mulighed for at reagere verbalt og nonverbalt på det kommunikerede. Denne interpersonelle kommunikation er temarammen for vores semester på henholdsvis Humanistisk Informatik, 4. semester, og Informatik, 6. semester. Et af kravene for empiriens indhold er, at den interpersonelle kommunikation foregår i en professionel kontekst. En professionel kontekst kan være en politisk debat, jobsamtale, redaktionsmøder etc. Den interpersonelle kommunikation interesserer os, da kommunikation i disse kontekster er umiddelbar og uforudsigelig. 1.1. Vores motivation og fokus Vi har valgt at fokusere på kommunikationen mellem socialrådgiver og klient. Denne form for samtale interesserer os, da vi har bemærket, at der op til flere gange har været sager i medierne om, hvordan socialrådgivere ikke har tid og overskud til at behandle hver klient efter dennes behov. Det har medført, at flere og flere klienter føler sig tingsliggjorte, og det var bl.a. derfor, at vi fandt interaktionen mellem netop socialrådgiver og klient interessant. Vi blev draget af tanken om denne tingsliggørelse, og om vi ville kunne observere dette i en samtale. Vi var dog bevidste om, at sandsynligheden for, at vi ville indsamle empiri, der netop bar præg af 1 Indledning

2 Indledning klientens følelse af tingsliggørelse, var meget lille. Med andre ord var det en motivation for os at undersøge denne samtale, fordi vi fandt rollefordeling og magtforhold i interaktioner interessante. En anden motivation for at undersøge netop en sådan samtale var udfordringen i at få selve samtalen i hus, det vil sige at finde nogle rekvirenter, der var villige til at give tilladelse til vores indsigt i personfølsomme emner. Vi har valgt at arbejde induktivt med empirien, hvilket hænger sammen med den fænomenologiske tilgang, vi har valgt. Vi valgte derfor at observere, hvad empirien lagde op til af teorivalg. Da vi gennemså empirien, fandt vi ud af, at rollefordeling og magtforhold ikke var et umiddelbart oplagt udgangspunkt for videre analyse. Da vi så vores empiri igennem, var der forskellige fænomener, der var iøjnefaldende. Et af de første fænomener, alle i gruppen bemærkede, var, at der forekom en sprogforskel mellem de to samtaledeltagere. Dette skyldes, at klienten oprindeligt er fra Thailand og derfor har dansk som sit andet sprog. Vi fandt det interessant at undersøge nærmere, hvilken påvirkning det havde for samtalen, da det for os var tydeligt fremtrædende. Gennem denne undren over sprogforskelle, kom vi frem til, at det var interessant at undersøge, hvilke strukturer og mønstre en sådan samtale kan have. Vi reflekterede over, hvad vi forstod ved strukturer og mønstre, da det er to brede begreber. Vi kom frem til, at vi definerer strukturer og mønstre som fænomener, der optræder flere gange eller i et bestemt system i en interaktion. Vi er dog opmærksomme på, at vi gennem vores analyse ikke vil kunne finde frem til en universel forståelse for strukturer og mønstre i denne slags samtaler. Resultatet af vores undersøgelser vil kun være valid i forhold til de sekvenser, vi har udvalgt fra det indsamlede empiri. Gennem interaktionen har vi et ønske om at få et indblik i, hvordan disse ellers lukkede samtaler foregår og derigennem få en større og bredere forståelse af denne form for samtale som fænomen. Derudover har vi som målsætning at opfylde målene for 4. semester, Humanistisk Informatik, og 6. semester, Informatik, hvilket vi vil uddybe umiddelbart efter præsentationen af problemformuleringen. 1.2. Problemformulering Ud fra ovenstående indkredsning kommer vi frem til følgende problemformulering: Hvilke strukturer og mønstre kendetegner interaktionen mellem socialrådgiver og klient, hvor klienten har dansk som sit andet sprog? Hvad kan vi sige om asymmetrien i samtalen på baggrund af interaktionsanalysen?

1.3. Præsentation af teorier Til besvarelse af problemformuleringen har vi udvalgt teorier, vi er blevet præsenteret for i semestrets forelæsninger: Conversation Analysis (CA) Argyle, Ekmann og Friensens begreber indenfor non-verbal kommunikation Erving Goffmans teori om facework Teorierne er først og fremmest valgt, da disse var relevante i forhold til problemformuleringen, men også fordi vi mener, at teorierne er med til at skabe en rød tråd gennem projektet, grundet deres forskellige placeringer på mikro- og makroniveau: Teorierne er desuden også med til at opfylde nogle af målene for dette års semester, da vi ved anvendelsen af disse, tilegner os grundlæggende begreber og redskaber til at forholde os analytiske til interpersonel kommunikation i vores tilfælde både verbalt og non-verbalt. 1.4. Præsentation af empiri Vi fik en aftale med en socialrådgiver hos et jobcenter, som ville finde en klient, der var villig til at hjælpe os. Socialrådgiveren er færdiguddannet i januar 2006, hvor hun efterfølgende arbejdede med børn og unge. I 2007 blev hun ansat ved et jobcenter, hvor hun arbejder med indvandrere på kontanthjælp. Klienten kommer oprindeligt fra Thailand og har boet i Danmark i 13 år. Hun har været gift med en dansk mand, som hun nu har været skilt fra i otte år, og hun har to børn sammen med ham. Klienten har Figur 1: Placering af teorier i forhold til mikro- og makroniveau I temarammen lægges der vægt på, at interaktionen belyses gennem verbalsproglige og kropssproglige udtryksformer, hvilket vi gør gennem vores teorivalg. Vi bevæger os derfor både på interaktionens manifeste og latente niveau. haft problemer med at beholde sine jobs, og de seneste to år har hun været arbejdsløs derfor kontakten med socialrådgiveren. Retningslinjerne på jobcentret er, at socialrådgiver og klient normalt mødes én gang hver tredje måned. Vores rekvirenter mødes ca. en gang om måneden, derfor har de, ifølge klienten, et noget nært og venskabeligt forhold. 1 Vi har efter aftale valgt at anonymisere vores rekvirenter. Derfor vil socialrådgiveren 1 Vi valgte at lave interviews med vores rekvirenter inden og efter observationen. Herfra har vi baggrundsviden om empirien. Se Bilag 06 3 Indledning

4 Indledning fremover blive omtalt som Simone og klienten som Kathrine. Ligeledes har vi valgt at anonymisere personer, der optræder ved navn i empirien, ved at give disse et andet navn. Vi vil så vidt som muligt i følgende afsnit gengive samtalen med rekvirenternes egne ord, således vi undgår fortolkninger på det verbale. Når vi citerer fra transskriptionen, vil vi anvende citationstegn. 1.4.1. Resume af empiriens indhold Vi vil i følgende afsnit kort genfortælle, hvad der bliver talt om i vores empiri. Dette er gjort for at danne et overblik over samtalen samt at give en idé om konteksten. Det er vores forhåbning, at beskrivelsen vil give en bedre forståelse af vores valgte analysesekvenser. I begyndelsen taler Simone og Kathrine om Kathrines køreprøve, som hun for nyligt har været til. Hun er dumpet og fortæller, hvordan det gik til. Derefter fortæller hun, hvad hun vil gøre for at bestå næste gang, og Simone giver et par råd. Samtaleemnet skifter herefter til jobsøgning, hvor Simone fortæller om jobmarkedet lige nu og fortæller, at det er svært at få arbejde. Det er Kathrine bevidst om, og de diskuterer emnet. Herefter snakker de om, hvordan Kathrine har søgt diverse jobs, samt hvordan hendes søns arbejdssituation ser ud. Simone foreslår, at Kathrine kan starte på sprogskolen, hvis hun ikke får et arbejde inden for den nærmeste fremtid. Simone præsenterer ideen om at oprette en ressourceprofil på Kathrine, hvor hendes faglige kompetencer defineres. De diskuterer hendes tidligere problemer med at overskue et arbejde samtidig med, at hun skal tage sig af børnene derhjemme. Eftersom der nu er kommet lidt mere ro på Kathrines liv, vil Simone se, om der er andre problemer, der står i vejen for Kathrines vej ud på arbejdsmarkedet. Simone nævner, at Kathrine engang imellem er meget pjattet, og dette diskuteres. Det er her, vi har valgt at tage et uddrag fra empirien, som udgør 1. sekvens. De taler efterfølgende om, at Kathrine på en tidligere arbejdsplads var tiltrukket af en kollega, og at hun ikke kom godt ud af det med chefen. Kathrine fortæller om en episode, hvor hun har smidt bukserne foran chefen for at provokere hende. Simone prøver at forklare, at Kathrine har overskredet en grænse og spørger ind til, om hun kunne finde på at gøre det på andre arbejdspladser. Kathrine understreger, at hun kræver respekt fra en chef. De snakker nu igen om den tidligere chef og en anden tidligere kollega, hun har skændtes med. Kathrine forklarer, hvad der skete i situationen. Simone skifter emne, og her begynder 2. sekvens, hvor Simone taler om projektet, som hun vil høre, om Kathrine er interesseret i at deltage i. Simone prøver igen at fortælle Kathrine om grænser på en arbejdsplads, og dette diskuteres. Kathrine fortæller med sine egne ord,

hvordan hun mener, at hun er på en arbejdsplads. Hun fortæller, hvordan hun har hjulpet en tidligere kollega med at få mere selvtillid. Simone roser hende for det. De bliver enige om, at når hun finder et arbejde, er det vigtigt, at det er et sted, hvor der også er mulighed for at have det sjovt. Simone giver nu Kathrine nogle råd om, hvad hun kan gøre i fremtiden, hvis hun møder problemer på arbejdspladsen. Kathrine fortæller endnu engang om, hvor hun skændtes med en kollega. Simone fortæller igen om projektet og giver udtryk for, at hun gerne vil tilmelde Kathrine projektet. Kathrine fortæller, at hun har ødelagt sin telefon, og de taler om, at hun skal have en ny. Simone nævner, at hun måske kender en, der kan give Kathrine en gammel telefon. Herefter kigger de på computeren, hvor Simone prøver at vise Kathrine, hvor det omtalte projekt er placeret, og de diskuterer transportmuligheder til og fra stedet. Efterfølgende nævner Simone nogle praktiske ting omkring stedet, og hvad man kan foretage sig der. Nu spørger Simone ind til Kathrines datter og om en samtale, Kathrine har haft med en anden person, om hende. Simone understreger, at Kathrine skal sige til, hvis hun ikke forstår de papirer, hun får udleveret fra forskellige steder og fra føromtalte samtale. Simone tilbyder også at hjælpe hende med at forklare papirerne. De diskuterer paragraffer i lovgivninger, og at de kan være svære at forstå. Simone afslutter herefter samtalen. 1.4.2. Uddybning af valgte sekvenser I nedenstående afsnit vil vi redegøre for, hvordan vi har udvalgt vores analysesekvenser, og hvad de omhandler. Vi har i gruppen valgt at arbejde induktivt, derfor valgte vi at se vores empiri igennem hver for sig et par gange. Vi noterede hver især de steder, hvor vi mente, at der skete noget interessant. Vi valgte denne metode, da det ville give et individuelt billede af, hvor hvert gruppemedlem mente, at der skete noget. Derefter diskuterede vi, hvilke sekvenser fra vores empiri, vi ville arbejde ud fra. Vi var i gruppen enige om, hvor vi så noget interessant. Derfor faldt vores første valg, 1. sekvens, på tidsrummet 00:08:00 00:10:30 og det andet valg, 2. sekvens, faldt på tidsrummet 00:19:23 00:22:10. 1. sekvens starter med, at Simone siger, at Kathrine er energisk, glad og god til at snakke med folk, når hun arbejder. Derefter fortæller Simone Kathrine, at hun nogle gange kan virke lidt umoden og meget pjattet, hvorefter hun spørger ind til, om det er noget, Kathrine kan genkende, eller om hun har snakket med nogen om det før. Kathrine svarer, at det kender hun godt. Hun fortæller, at alle folk kender hende på hendes tidligere arbejdspladser. Hun fortæller videre, at hun ikke kan forstå, hvorfor 5 Indledning

6 Indledning folk går og ligner sten, når de arbejder. Hun gør også opmærksom på, at hun ikke bare er pjattet, men også gør sit arbejde, og at hun ikke er typen, der går rundt og er sur, men derimod gerne vil sprede glæde. Derefter siger Simone, at det er fint, at Kathrine lægger mærke til, at folk ser ud som om, at de er sure, og at hun gerne vil gøre dem glade. Herefter fortæller Kathrine, at hun synes, at det er vigtigt, at man, når man er ansat i et servicefag, gerne vil lytte til folk. Til sidst i sekvensen spørger Simone om, hvorvidt Kathrine har oplevet, at det til tider kunne blive for meget for hendes kollegaer eller chef, når hun pjatter. Hertil svarer Kathrine altid. Herefter skiftes der emne i samtalen, og derfor har vi valgt at slutte 1. sekvens her. også kan være med til at se, hvordan Kathrine er sammen med andre mennesker, hvilket Simone og Kathrine bl.a. har snakket om i 1. sekvens. Simone fortæller videre, hvad fordelene for Kathrine ville være ved projektet. Til slut i samtalen indvilliger Kathrine i at deltage i projektet. Simone fremhæver, at det kun er indtil, at Kathrine får et job. De er dog begge bevidste om, at det er svært for tiden, da der er mange arbejdsløse. Her slutter vores udvalgte sekvens, da samtalen skifter emne. Denne sekvens blev også valgt med enighed i gruppen, da vi alle så, at der skete noget interessant i denne del af empirien. Denne sekvens valgte vi, da alle i gruppen havde observeret, at der her skete noget bemærkelsesværdigt i interaktionen mellem Simone og Kathrine. Vi vidste ikke, hvad der præcist skete, men sekvensen fangede vores opmærksomhed, og gjorde os nysgerrige. Derfor blev vi hurtigt enige om, at dette skulle være vores første sekvens. 2. sekvens starter med, at Simone fortæller Kathrine om et projekt, der er med til at forberede arbejdsløse til at komme ud på arbejdsmarkedet. Kathrine kender ikke til projektet, og derfor forklarer Simone, hvilke muligheder, projektet har. Dette er bl.a. forskellige værksteder og mulighed for jobsøgningshjælp. Simone slutter af med at fortælle, at de på projektet

2. Projektets Struktur Nedenstående model viser, projektets struktur, og hvorledes projektet skal læses. Modellen skal læses fra venstre mod højre. De firkantede bokse, i den øverste vandrette linje, viser vores overordnede titler, men de ovale viser undertitlerne tilhørende hvert enkelt afsnit. Figur 2: Projektets struktur 7 Projektets Struktur

8 Metodologi 3. Metodologi 3.1. Fænomenologi I vores projekt har vi valgt at anvende fænomenologi som vores bærende videnskabsteoretiske tilgang. Det er altså ud fra en fænomenologisk vinkel, vi vil arbejde med vores problemfelt. I følgende afsnit vil vi redegøre for fænomenologien, og hvordan den anvendes i projektet. Platon (428-248 f.kr.) anskuede i oldtidens Grækenland verden ud fra en dualistisk tankegang. Han anså mennesket for at have en ren sjæl, som var fanget i fænomenernes verden i form af kroppen. Denne tankegang fulgte Descartes også i det 17. århundrede. Han kaldte kroppen for et udstrakt ikke-tænkende objekt og bevidstheden for et uudstrakt tænkende objekt. Således adskilles krop og sjæl igen, hvor kroppen blot ses som en bolig for sjælen. Ser man på vores opfattelse af krop og sjæl i dag, kan mange træk fra denne dualistiske anskuelse af verden stadig ses. Vi anvender kroppen som et redskab for sjælen, og kroppen ses som et hylster. Vi ændrer fx udseendet og formen af vores krop vha.plastikkirurgi, uden at vi ser det som en ændring af os selv, set som vores indre personlighed eller sjæl. Det er denne dualistiske tankegang, som fænomenologien ønsker at bryde med. Grundlæggeren af fænomenologien, Edmund Husserl (1859-1938), har fokus på, at man ikke skal ophøje sjælen til erkendelsens centrum. En af hans hovedpointer er: Subjektet har ikke prioritet frem for verden og sandheden skal ikke lokaliseres i menneskets indre. Der er nemlig intet indre, tværtimod er mennesket i verden og kender kun sig selv i kraft af sin dvælen i verden. [Collin og Køppe, 2003:124-125] Husserl siger altså, at vi som mennesker eksisterer som en del af en verden, som vi er deltagere i. Denne verden er vi ikke med til at skabe gennem vores erkendelse af den, men derimod mener Husserl, at vi blot er placeret i en verden, der er givet på forhånd. Tankegangen om denne dvælen i verden, er indenfor fænomenologien også kendt som en væren i verden. Mennesket kan ifølge Husserl ikke løsrive sig fra verden, men kan heller ikke udelukkende i kraft af vores bevidsthed sige, om noget er sandt. Mennesket påvirkes hele tiden af sin omverden, og herigennem oplever vi de fænomener, som fremtræder for os. Hvordan man i fænomenologien forstår et fænomen, beskriver Husserl således:

Ønsker vi at fatte genstandes sande natur bør vi tværtimod interessere os for den måde, som den manifesterer og fremtræder på, det være sig i sanseerfaringen eller i de videnskabelige analyser. Genstandens virkelige beskaffenhed er ikke skjult bag fænomenet, men udfolder sig netop heri [Collin og Køppe, 2003:128] Det vil altså sige, at et fænomen, ifølge fænomenologien, opstår, når noget udfolder sig for os. Vi har i gruppen valgt en samtale mellem en socialrådgiver og en klient som analyseobjektet. Det er denne samtale, der er vores fænomen. Vi vil observere, hvordan denne samtale udspiller sig for os. Ifølge fænomenologien er et fænomen altid fremtrædelsen af noget for nogle. I vores tilfælde er det samtalens fremtræden for gruppen. Vores holdning til empirien, som subjektiver, vil altså have stor påvirkning på analysen, da det er gruppens øjne, der kommer til at observere samtalen. Dette er dog stadig i tråd med fænomenologiens synspunkt, da denne siger, at det subjektive aspekt er uomgængeligt og uundværligt, da empirien altid skal forstås i forhold til dem eller det, det fremstår for. Fænomenologien er jf. ovenstående en afvisning af objektivismen, der hævder, at verden skal analyseres uden subjektivisme. Dette sker, da fænomenologien arbejder med første-persons perspektiv, hvilket er et centralt begreb i fænomenologien. Dette vil vi nu uddybe. Fænomenologien har, i modsætning til objektivisme, interesse for subjektivismen. Indenfor denne videnskabsteori er det nødvendigt at inddrage første-persons perspektivet. Det er altså tanken om, at ethvert fænomen er fremtrædelsen af noget for nogen. Det vil altså sige, at hvis vi vil forstå et fænomen, må vi også forstå de respektive subjekter, det fremstår for. Vi skal derfor se på fænomenets og subjektets relation. Ser vi fx på et fysisk objekt som en bil, så kan man aldrig se bilen fra alle sider på en gang. Samtidig kan man have forskellige associationer til bilen alt efter, hvilken bil, der er tale om, og hvem, der ser den. Skal vi forstå, hvordan bilen fremstår, må vi derfor se på, hvilket subjekt bilen fremstår for. Fænomenologien afviser altså, at man kan analysere et objekt i abstraktion fra subjektivismen. Vi må altså forstå fænomener i forhold til subjektet, der ser dem, i vores tilfælde, hvordan samtalen fremstår for os, gruppen. Derudfra kan vi skabe vores forståelse af fænomenet og dermed vores verden. Når man i fænomenologien taler om vores verden, bruges begrebet livsverden. Livsverdenen er ikke overraskende, den verden vi lever i. Der er den verden, vi i dagligdagen tager for givet, det er den førvidenskabelige erfaringsverden, som vi er fortrolige med, og som vi ikke stiller spørgsmålstegn ved [Colling og Køppe, 2003:135] 9 Metodologi

10 Metodologi Livsverden omhandler altså vores dagligdag. Det er den verden, vi ikke tænker over, vi er i, men det er dog her, vi skaber vores erfaringer. På trods af, at vi omgås mennesker i dagligdagen, så har vi alle vores egen livsverden, som dog på mange punkter højest sandsynligt har mange fællesnævnere med de personer og deres livsverdener, vi omgås. Sætter vi denne tankegang i forbindelse med vores projekt, har vi flere livsverdener, der har vores interesse. Først og fremmest har vi de to livsverdener, der mødes i vores empiri; Simones og Kathrines, men lige så vigtig, de livsverdener, vi kommer med som individer i en gruppe. Fænomenologien ønsker dog ikke at afskrive, at vi gennem naturvidenskaben kan få nye indsigter og ændre vores forståelse af verden. Den ønsker blot at afvise, at dette kan ske gennem en kun objektiv optik. Det vil i forhold til vores projekt betyde, at vi ikke skal afvise vores subjektivitet, grundet vores livsverden, men blot stræbe efter at se på fænomenet fra en afstand, hvor vi bliver bevidste om, hvordan vores livsverden påvirker vores oplevelse af fænomenet. Igennem denne proces skulle vi således gerne komme til nye erkendelser baseret på videnskabelige undersøgelser, men med vores egen subjektivisme og derved opnå ny viden og udvide vores livsverden. Ud fra den fænomenologiske tankegang skal vi se på fænomenet, som det fremstår for os, subjektet. Det er altså vores opfattelse af fænomenet, der er i fokus. Denne tilgang til fænomenet omtaler Husserl som at gå til sagen selv. Vi skal basere vores valg af teorier på vores erfaringer med det observerede fænomen, vores empiri vi arbejder altså induktivt. På denne måde skal vi gerne ende med et projekt, der har fænomenet i centrum. Vi skal ligeledes ende med at få ny viden omkring dette fænomen ud fra, hvordan vi oplever det, så vi ikke blot gennem de valgte teorier demonstrerer noget, vi allerede ved. 3.2. Fænomenologiens påvirkning Vi vil i nedenstående afsnit diskutere, hvordan vi vil udarbejde vores projekt på baggrund af den fænomenologiske tankegang. For det første må vi være opmærksomme på, at der er to perspektiver af livsverdener, der har vores interesse. Den første er vores rekvirenters livsverdener, som vi skal forsøge at få indsigt i og forståelse for. Gennem forståelsen og evt. ved at stille spørgsmål ved disse, kan vi som fænomenologer få en bevidsthed om, hvordan rekvirenternes livsverdener påvirker dem i deres kommunikation. For det andet skal vi som tidligere nævnt være opmærksomme på vores egne livsverdener som studerende og analytikere. Vi skal ikke prøve at se bort fra disse, men blot stille os

kritiske over for dem. Herigennem vil vi blive bevidste om vores valg i projektprocessen. Vi vil altså reflektere over vore egne refleksioner. Projektet tager udgangspunkt i vores empiri, hvilken vi har betragtet ud fra vores livsverden, da det er herigennem vi har skabt en forståelse af fænomenet igennem omverdenen. Vi har desuden oplevet, hvordan fænomenet påvirker os. Dette er gjort gennem vores første-persons perspektiv. Det er her, vi ikke prøver at træde ud fra os selv, men derimod oplever fænomenet med vores følelser og sanser. Vi har altså, i vores iagttagelse af empirien, oplevet vores fænomen uden nogle teoretiske overvejelser. Derefter har vi været bevidste om, at vores teorivalg skulle træffes med fænomenologien i baghovedet. I tråd med Husserls tankegang om, at vi skal gå til sagen selv, har vi bestræbt os på at lade vores oplevelse af fænomenet styre vores teorivalg. Denne tanke med at gå til sagen selv, har vi styrket igennem vores observation af empirien. Vi har videoobserveret vores fænomen, derigennem har vi tilgang til at opleve fænomenet, som det fremtræder netop for os. Vi er opmærksomme på, at denne optræden af fænomenet ikke sker direkte foran os, men derimod gennem et medie. Vi mener dog ikke, at dette er en svaghed, men nærmere en styrke, da vi får mulighed for at genopleve fænomenet og komme ned på et mere dybdegående niveau. Vi har altså mulighed for at gå til sagen selv flere gange. Vi har desuden i vores transskription, i tråd med fænomenologien, kun skrevet, hvad vi har set og hørt uden at tolke på dette eller inddrage vores formodninger om, hvorfor det sker. Vi har i første del af analysen været opmærksomme på at arbejde fænomenologisk. Her beskriver vi, hvad det er, vi ser, der sker i samtalen altså hvad vi iagttager. Dermed ikke sagt, at fænomenologien kun befinder sig på det manifeste niveau, men vi mener, at det er naturligt, at vores iagttagelser og beskrivelser i høj grad gavnes af vores fænomenologiske tilgang. Vha. den første analyse, som omhandler CA og non-verbal kommunikation, kan vi bevæge os videre til et mere latent niveau. Endvidere iagttager og oplever vi også fænomenet i vores analyse af facework, derved tager denne også udgangspunkt i fænomenologien. Vi har desuden ønsket at skabe en fænomenologisk rammesætning for hele projektet. Dette er gjort ved at skubbe vores egen fordomme væk, og derved har vi ladet empirien udspille sig på sine egne præmisser. Her har fænomenologien endnu en styrke, i og med at den ikke sætter en ramme om vores empiri, men lader den udfolde sig, så vi i gruppen kan iagttage det, vi finder interessant. Igennem denne tilgang, har vi forsøgt at fortolke på fænomenet samt skabe en ny viden omkring det, i stedet for blot at blive bekræftet i viden, vi allerede havde. 11 Metodologi

12 Metodologi 3.3. Livsverdener I nedenstående afsnit vil vi reflektere over, hvordan vores forskellige livsverdener har haft indvirkning på vores projekt. Dette gør vi, da vi vil eksplicitere, vores opmærksomhed på livsverdenernes påvirkning på projektet. Ud fra en fænomenologisk tankegang har vi været opmærksomme på, at vi kommer med fire forskellige livsverdener, der naturligvis har påvirkning på vores projekt. Vi er fire forskellige individer, der har fundet interesse for samme emne, så på nogle punkter er vores livsverdener også sammenfaldende. I vores projekt vil vi udarbejde en konklusion, der er baseret på vores opsummeringer i analyserne. Vi er dog bevidste om, at disse opsummeringer og den endelige konklusion ikke kan defineres som universelle sandheder, da disse er baseret på vores livsverdener, som vi anskuer fænomenet med. Gruppens forskellige livsverdener vil og skal altid have indvirkning på vores projekt, da det er disse livsverdener, der danner grundlag for vores opfattelse af det, der sker i verden. Den måde, hvorpå vi anskuer vores empiri, er således subjektiv, da den i tråd med fænomenologien, skal ses i forhold til det subjekt, den fremtræder for. I vores tilfælde skal den ses i forhold til, hvordan samtalen mellem Simone og Kathrine fremtræder for gruppen. Der kan altså også være stor forskel på, hvordan vores aktører opfatter forløbet af samtalen, og hvordan vi som observatører ser på forløbet. Gruppen kan fx se kommunikationen som mislykket, mens Simone og Kathrine sagtens kan se kommunikationen som vellykket det afhænger igen af, hvem fænomenet optræder for. Desuden har vi haft forelæsninger på dette semester, som vi er bevidste om, at vores Simone og Kathrine ikke har haft. Vi forventer derfor ikke, at de er enige i eller forstår vores konklusion, som vi, ud fra vores livsverdener, mener, er sand. Dette afhænger igen af individernes livsverden. Et andet aspekt vi i gruppen tager højde for er kønsrollefordelingen i gruppen, nemlig to mænd og to kvinder. Vi er bevidste om at gruppens medlemmers køn kan have ubevidst indvirkning på projektet, da mænd og kvinder kan opfatte verden forskelligt grundet deres køn. Gruppen består derudover af én Informatik-studerende og tre studerende fra Humanistisk Informatik. Dette har naturligvis en indvirkning på projektet, da det er første gang, at den Informatik-studerende har skrevet et humanistisk projekt. Nogle emner som fx humanistiske videnskabsteoretiske tilgange har han ikke stiftet bekendtskab med tidligere. Han har derimod arbejdet med andre mere naturvidenskabelige tilgange til projekter. Denne forskellighed, mener vi, er med til at styrke gruppen, da vi derved er

bevidste om, at vores livsverdener er påvirket af forskellige videnskabelige tilgange, og derved får vi en mere nuanceret vinkel på projektet. Ud fra ovennævnte refleksioner kan vi overveje, om projektet kun er baseret på vores følelser, grundet tankerne bag fænomenologien. Men vi har i gruppen udvalgt en række teorier, der har været med til at styre projektet. Det er de teorier, vi i gruppen mener, er til mest gavn for projektet. Igennem teorierne har vi anlagt en mere videnskabelig tilgang til vores fænomen, samtidig med at dette anskues ud fra vores livsverdener. Overstående refleksioner har spillet ind på, hvordan vores projekt vil udforme sig. Vi er bevidste om, at fx konklusion ikke kan betegnes som en fuldstændig sandhed, men vi har dannet vores konklusion ud fra vores kompetencer og livsverdener, og dermed betragter vi den som sand for os. 13 Metodologi

14 Metode 4. Metode 4.1. Etik Siden empirien i dette projekt indeholder personfølsomme oplysninger, er det vigtigt at reflektere over de etiske aspekter, der helt naturligt bliver en del af projektet. Dette afsnit vil derfor kort redegøre for de tanker, vi har gjort os i forhold til vores etiske rolle som studerende. I modsætning til fx statistisk metodologi, hvor private og individuelle egenskaber skjules bag tal og gennemsnit, må en kvalitativ tilgang arbejde mere direkte med private, subjektive og ofte intime aspekter af menneskers liv [Brinkmann, 2010:429] Vi har i forhold til indsamling af empiri et stort ansvar på grund af de førnævnte personfølsomme oplysninger. Dette ansvar strækker sig både over vores rekvirenter, men også overfor fremtidige studerende og forskeres mulighed for at få lov at optage en lignende professionel samtale. Det var derfor vigtigt, at vi fik udarbejdet en fortrolighedskontrakt [Bilag 01]. Dette blev gjort med det formål at skabe klare linjer om, hvad det videoobserverede materiale ville blive brugt til, og hvem, der ville få adgang til det. Et vigtigt aspekt af denne kontrakt var, at alle navne og steder ville blive anonymiserede. Desuden ville rapporten blive gjort fortrolig. Efter en samtale med vores vejleder blev vi dog enige om at prøve at få fortroliggjort projektet. Dette var med henblik på fremtidige studerendes mulighed for at læse projektet, samt vores egen mulighed for at fremvise projektet. Al anonymitet skulle selvfølgelig stadigvæk opretholdes, og vi kontaktede socialrådgiveren, som forhørte sig ved sin overordnede. Vi blev enige om, at såfremt intet i rapporten kunne pege tilbage på hverken stedet eller personerne, kunne vi undlade at fortroliggøre projektet. Der opstod dog en problemstilling, da vi ikke havde taget hensyn til eventuelle billeder fra videoen i projektet. Dette ville være oplagt at indsætte i forbindelse med vores non-verbale analyse og ville ikke bryde kontrakten, vi havde indgået. Det ville dog krænke vores etik og moral, i og med at begge rekvirenter kunne blive genkendt ud fra billederne. Vi blev enige om at referere til billederne i bilag som ikke ville blive offentliggjort. Dermed ville vi stadigvæk opretholde fuld anonymitet, og vi er ikke gået på kompromis med vores etiske synspunkter.

4.2. Videoobservation Vi vil i det følgende afsnit redegøre for vores tilgang til arbejdet med videoobservation. Afsnittet vil tage udgangspunkt i bogen Videoobservation af Helle Alrø og Lone Dirckinck-Holmfeld. Vi tog i starten af processen kontakt til et jobcenter, hvor en socialrådgiver indvilligede i, at vi måtte videoobservere en samtale mellem hende og en af hendes klienter. Vores analysefænomen vil være denne samtale. I følgende afsnit vil vi beskrive vores metodiske overvejelser angående videoobservationen og vurdere, hvordan det fungerede i praksis. Vi havde i forbindelse med denne videoobservation udformet en kontrakt [Bilag 01], der skulle sikre, at alle involverede var indforstået med, hvordan materialet ville blive håndteret, og hvem der ville få adgang til dette. Denne kontrakt var lavet for at skabe klare linjer mellem gruppen, socialrådgiveren og klienten [Alrø, Dickinck-Holmfeld 1997:74]. Yderligere ønskede vi at skabe en professionel tryghed. være muligt ikke at påvirke rekvirenterne, da kameraer og mikrofoner befinder sig fysisk i rummet. Gruppens to medlemmer mødte op i god tid for at kunne instruere socialrådgiveren om forløbet. Dette var vigtigt for at skabe en tryghed, ro og sikre et professionelt niveau for forløbet. Samtidig fik gruppen opstillet kameraerne og sikrede, at alt fungerede efter hensigten. I forbindelse med opstillingen, var det vigtigt, at kameraerne var så neutralt placeret i rummet som muligt. Dette var vigtigt, da kameraernes påvirkning af kommunikation, som tidligere nævnt, er uundgåelig, og vi ønskede den mindst mulige forstyrrelse af samtalen. [Alrø, Dickinck- Holmfeld 1997:76] I og med at kameraerne skulle stå på stativ og mødelokalet var relativt lille, var mulighederne, for at placere kameraerne neutralt som muligt, begrænsede. På selve dagen for videoobservationen mødte to ud af gruppens fire medlemmer op efter aftale på jobcentret. Dette valg blev truffet for ikke unødvendigt at intimidere rekvirenterne og for at skabe et minimum af forstyrrelser, så empirien ville blive påvirket mindst muligt. Det vil dog aldrig 15 Metode

16 Metode Inden vi mødte op, havde alle fire i gruppen aftalt, hvordan selve observationen skulle foregå. Vi blev enige om, at rekvirenterne skulle filmes i halvnært perspektiv, da dette ville give optagelser af noget af det, vi ønskede at observere, nemlig det non-verbale. Derudover havde vi to mikrofoner med, der blev placeret på rekvirenterne, så også det verbale blev optaget. Med denne kombination fik vi den bedst mulige videoobservation med både det auditive og det visuelle. Placeringen af kameraerne er illustreret på figur 3. Inden vi gik i gang med at videoobservere rekvirenterne, lavede vi et kort interview med hver af dem, hvilke blev optaget på diktafon [Bilag 06]. Dette gjorde, at vi for at få et indblik i, hvem de var, og hvad de forventede af samtalen. Da Simone og Kathrine havde placeret sig i lokalet, startede gruppens medlemmer kameraerne og forlod derefter lokalet. Dette gjorde vi, da vi ønskede så lidt forstyrrende elementer i lokalet under samtalen som muligt. Figur 3: Opsætning af kameraer på kontoret Som afslutning på forløbet lavede vi et interview for at høre, om rekvirenterne fik det ønskede ud af samtalen, og om de havde spørgsmål til forløbet [Bilag 06]. Derefter takkede vi mange gange for hjælpen. Efter endt videoobservering blev optagelserne synkroniseret og sammensat til en enkelt video. Dette skabte et overblik over de to involveredes

interaktion. Desuden kom der tidsangivelse på det samlede filmklip. dem. Dette sker, når udtalelserne optræder flere gange. Dette er gjort i et ønske om ikke at påvirke, hvordan transskriptionen skal læses og tolkes. 4.3. Transskription I dette afsnit vil vi redegøre for, hvordan vi har valgt at transskribere vores empiri. Vi vil forklare, hvordan selve transskriptionen af både det verbale og det nonverbale skal forstås samt forklare de forskellige tegn, der indgår i transskriptionen. Vi har i gruppen valgt at dele vores transskription op i tre dele. Disse dele ses tydeligt i de vedlagte transskriptioner [Bilag 02] og [Bilag 03], da disse er delt op i tre kolonner. Den først kolonne er det verbale, de to sidste er Da vi vælger ikke at anvende store bogstaver i transskriptionen af det verbale, har vi valgt, at følgende store bogstaver skal angive forskellige former for pauser. Vi gør brug af tre forskellige pausemarkører; P er en almindelig pause uden lyd vi angiver længere pause med flere P er i træk T angiver, at der er en pause udfyldt med en tøvelyd som fx øøøh H angiver, at der er en pause med hørbar åndedrætslyd det non-verbale en kolonne for hver af vores rekvirenters non-verbale ageren. Vi har valgt at tage udgangspunkt i den udskriftskonvention, der kaldes Dansk Standard 2 [Nielsen og Nielsen, 2005:179] til transskription af det verbale. I henhold til udskriftskonventionen har vi valgt kun at bruge små bogstaver til transskriptionen, dog er navne skrevet med stort. Derudover anvender vi ingen grammatiske tegn, da vi ikke ønsker at påvirke, hvordan man læser og tolker transskriptionen. Vi har samtidigt valgt at transskribere ordene som de ifølge dansk sprognævn skal staves. Dog har vi i nogle få tilfælde valgt at skrive ordene, som vores rekvirenter udtaler 17 Metode

18 Metode Når vores rekvirenter bryder ind i hinandens tale, har vi valgt at angive dette med hver deres taletur i samme linje i transskriptionstabellen, herunder ses det som 25a og 25b. Når den ene rekvirent svarer kort, fx med et mmh i pauserne i den anden rekvirents tale, er dette vist ved, at der er mellemrum i den talende rekvirents tale. Nedenunder er der så angivet, hvad den anden rekvirent siger. Herunder ses det, da Simone svarer mmh i Kathrines pause. Også overlap i samtalen er markeret med to taleture i én linje. Det er de passager, der står over hinanden i rekvirenternes tale, som er markeret med understregning, der er overlappende. I nedenstående eksempel er det, da Simone svarer ja, mens Kathrine har en taletur. Det er også disse overlap, der er med til at inddele samtalen i linjerne, der optræder i transskriptionen. Disse linjer ses som nummereringen nedad i vores transskriptionstabel, herunder optræder linje 25. Dog er linjerne også opstået, når taleturen skifter. Dette har vi valgt for at gøre disse skift tydelige. Når der er opstået tvivl om rekvirenternes ytringer, er ordet skrevet i parentes med spørgsmålstegn før og efter, fx?(servicemand)?. 25a K: ik også (1) så jeg tænker bare (2) hvorfor det(3) hvorfor (4) skal han går så tunge (a) med det men T jeg 25b S: mmh ja a: smiler 1: ligger højre hånd på bordet og venstre hånd ned i skødet 2: løfter begge hænder igen og vifter dem hurtigt ud til siderne 3: ligger hænderne på bordet 4: gentager (3) [Bilag 02, Linje 25]

Ser vi på det non-verbale, har vi, som tidligere nævnt, valgt at skrive dette i to kolonner, en til hver rekvirent, yderst til højre i vores transskriptionstabel. Her er alt non-verbalt, som vores rekvirenter foretager sig, noteret. Det tæller både bevægelser og blikretning. Vi har valgt at nummerere de to rekvirenters bevægelser med henholdsvis bogstaver og tal indenfor hver fase. Vi laver ny nummerering, når der sker noget nyt non-verbalt hos rekvirenterne. Sker der intet nyt i flere linjer i træk, er disse ikke udfyldt. Der noteres kun, når noget nyt sker. Disse bogstaver og tal er derefter skrevet ind i den verbale transskription og angivet i parentes for at vise, hvordan det verbale hænger sammen med det non-verbale. Hvis der foregår noget non-verbalt, samtidig med at der ytres noget verbalt, er nummereringen placeret efter det ord, hvor bevægelsen påbegyndes. 19 Metode

20 Analysemodel 5. Analysemodel I det følgende afsnit vil vi præsentere en analysemodel udviklet af Alrø og Kristiansen. Afsnittet bliver bygget på bogen Mediet er ikke budskabet video i observation af interpersonel kommunikation [Alrø og Kristiansens:84-85]. Denne analysemodel danner udgangspunktet for vores arbejde med empirien og lægger samtidig op til en fænomenologisk tilgang. Modellen fremstilles som en lineær proces, men i praksis kan vi springe mellem de forskellige niveauer. Modellen skal derfor ikke bruges som en slavisk tilgang til empirien, men den kan derimod hjælpe os til at blive bevidste om, hvilket niveau vi befinder os på. Nedenfor ses modellen bestående af syv punkter: 1. Intuition (fornemmelser) (Indlevelse) 2. Iagttagelse (ydre sansning eksempler) (Distance) 3. Oplevelse (indre sansning eksempler) (Indlevelse) 4. Identifikation (teoretiske begreber) (Distance) 5. Argumentation og diskussion (analyse) (Indlevelse og distance) 6. Fortolkning (funktion i kontekst) (Indlevelse og distance) 7. Mønstre og strategier (Opsamling og konklusion) (indlevelse og distance) [Alrø og Kristiansen:84-85] Når empirien skal analyseres, vil vi som udgangspunkt tage fat i vores intuitive fornemmelse af, hvad der sker i kommunikationen mellem Simone og Kathrine og på den måde udvælge sekvenser til analysen. Vi kan ikke være objektive på dette niveau, da vores tidligere erfaring og baggrund vil påvirke vores intuition. Dette stemmer derfor overens med den fænomenologiske tilgang, da vi ser på fænomener, der fremtræder for os. Samtidig er vi bevidste om, at vi betragter fænomenerne gennem vores livsverden og oplever det gennem vores første-persons perspektiv. Herefter vil vi som analytikere foretage iagttagelser af, hvem, der gør og siger hvad, i de udvalgte sekvenser. Det er på dette niveau, at dokumentationen for analysen findes. Iagttagelsen kaldes den ydre sansning, fordi vi distancerer os til materialet og prøver så objektivt som muligt at gengive det, vi ser og hører.

Udover de ydre sansninger lægger vi også mærke til vores indre sansninger, det vil sige vi lægger mærke til vores egen reaktion på interaktionen. Dette niveau omhandler altså vores oplevelse af interaktionen. Derfor skal vi, som analytikere, også være bevidste om vores personlige reaktioner, da de ellers kan vise sig som ubevidste modoverføringer. 2 Ud fra iagttagelserne og oplevelserne kan vi sætte begreb på fænomener, dermed opstår identifikationen. Dette er grundlaget for vores videre analyse, der består af argumentation og diskussion. Her bearbejder vi de udvalgte sekvenser ud fra nogle problemstillinger. Der er derfor tale om subjektive valg. Argumentationen og diskussionen danner endvidere grundlag for fortolkningen, der munder ud i konklusionen, hvor vi vurderer, hvilke mønstre og strategier, der generelt karakteriserer interaktionen. 2 Analytikerens personlige idiosynkrasier som eksempelvis fordomme, overdrevne følelsesmæssige reaktioner eller alliancer med nogle af kommunikatorerne kan komme til udtryk i analysen uden analytikeren er bevidst herom 21 Analysemodel

22 Teori 6. Teori rold Garfinkel 6 og Erving Goffman 7. [Nielsen og Nielsen, 2010:27-138] CA er en analysemetode, hvorpå man kan undersøge, hvordan en samtales 6.1. Conversation Analysis I nedenstående afsnit vil vi forklare teorien om Conversation Analysis (CA), som vi vil bruge til at analysere vores empiri på mikroniveau. Vi vil altså beskrive den grundlæggende teori, hvorved vi kan analysere på det manifeste niveau, som skal føre os videre til analysen af non-verbal kommunikation og facework. Nedenstående teoriafsnit er skrevet ud fra bogen Samtaleanalyse af Mie Femø Nielsen og Søren Beck Nielsen. CA er grundlagt i 1960 erne og starten af 70 erne af Harvey Sacks 3, Emanuel Schehloff 4 og Gail Jefferson 5. De blev inspireret af sociologerne Ha- 3 Sacks begyndte med de første optagelser i starten af 60 erne, da de første transportable båndoptagere blev opfundet, hvorefter han gav forelæsninger på universiteterne UCLA og UC s School of Social Science [Nielsen og Nielsen, 2010, s. 17] 4 Schegloff var sammen med Sacks elever af Goffman, og de var begge hovedkraften bag udviklingen af den grundlæggende CA-analyse. Schegloff og Jefferson står som frontfigurer, efter Sacks død i 1975 [Nielsen og Nielsen, 2010, s. 17] 5 Jefferson udviklede det transskriptionssystem, der i dag er videreudviklet og findes i flere forskellige udgaver. Jefferson transskriberede samtlige af Sacks forelæsninger og udgav senere disse i en samlet udgivelse [Nielsen og Nielsen, 2010, s. 17] form og struktur er sammensat. CA kan bruges til at vise, hvordan rutineprægede og ordinære handlinger i interaktioner er et mere komplekst sammenspil end som så. Herved undersøger man ikke, at noget er dét, men nærmere hvordan det er dét. [Nielsen og Nielsen, 2010:14] Man undersøger altså det typiske, normale og det upåfaldende. Indenfor CA er der fire grundlæggende antagelser: Interaktion er strukturelt organiseret efter konventionel eller institutionel organisering Ytringer er både kontekstbetingede og kontekstskabende. Det vil sige ytringer kun kan forstås ud fra deres sekventielle kontekst De to ovenstående forhold indebærer, at ingen detalje i en sprog lig interaktion på forhånd kan afvises som tilfældig eller interak tionelt irrelevant Detaljerede undersøgelser af sociale interaktioner opnås bedst gennem studier af data, der stammer fra autentisk talesprog [Nielsen og Nielsen, 2010:29] 6 Garfinkel er grundlægger af det sociologiske studium, etnometologien, hvor man undersøger, hvordan folk bevidst eller ubevidst skaber en vis orden i hverdagssituationer [www.denstoredanske.dk] 7 Goffman praktiserer primært sociologi indenfor individers ageren i hverdagssituationer [www. denstoredanske.dk]

Når man indsamler empiri til CA skal denne indsamles i rå form. Det vil sige at samtalerne ikke må være instruerede fx må empirien ikke være en instrueret teaterforestilling, hvor samtaledeltagerne er skuespillere, der agerer ud fra et manuskript. Dette stemmer overens med vores temaramme, og derfor fandt vi allerede her CA relevant. Når empirien er indsamlet, vil man som oftest se materialet igennem og herfra arbejde induktivt. Man benytter sig af unmotivated looking, hvor man ser analysematerialet igennem uden at lede efter noget bestemt fænomen i interaktionen. Der forefindes altså ikke som udgangspunkt en problemstilling eller hypotese, der skal efterprøves vha.ca. Man lader derimod data bestemme, hvor man skal hen med analysen, hvilket er i tråd med vores fænomenologiske tilgang til projektet. 6.1.1. Typer af undersøgelser Der findes flere forskellige former for CA-undersøgelser: Single case analysis/enkeltforekomstanalyser: Den type analyse drejer sig om at dybdeanalysere en frekvens eller samtale. Det er typisk denne analyseform, studerede benytter sig af, da det er den mindst tidskrævende Collection/eksempelsamlinger: Denne analyseform indeholder flere eksempler på et fænomen, man ønsker at undersøge. Den føromtalte unmotivated looking tages ikke i brug ved denne analysetype dog er det unmotivated looking, der får analytikeren på sporet af fænomenet, det vil sige at et fænomen skal opdages ved at bruge unmotivated looking ved de første par empiriindsamlinger Kvantitative analyser: Her undersøger man kvantitativt sammenlignelige fænomener. Kvantitative analyser kan fx være flere enkeltforekomstanalyser samlet i én kvantitativ analyse [Nielsen og Nielsen, 2010:24] Det er oplagt, at vi i vores projekt vælger enkeltforekomstanalysen, da vi som studerende netop er tidsbegrænset pga. semesterets rammer. 6.1.2. Institutionelle interaktioner CA har altid beskæftiget sig med hverdagssamtaler, men de seneste år er perspektivet blevet udvidet til også at inddrage komparative, empiriske undersøgelser af institutionel interaktion, fx interviews, debatter, møder etc. Ved at inddrage disse undersøgelser giver det mulighed for at få en sociologisk forståelse i og af institutionelle sammenhænge. Forskellen fra hverdagssamtaler er, at de institutionelle interaktioner oftest bærer et formelt præg. Der er forskellige årsager til dette: For det første er samtalerne som regel målorienteret. Det kan fx være et tandlægebesøg, hvor formålet eksempelvist kan være at få ordnet et hul i tanden. Her er der altså på forhånd defineret 23 Teori