VUC. Bilag 2 - Spørgeskemaundersøgelse blandt dimittender fra VUC

VUC Bilag 2 - Spørgeskemaundersøgelse blandt dimittender fra VUC

VUC Bilag 2 - Spørgeskemaundersøgelse blandt dimittender fra VUC 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

VUC 2005 Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Vester Kopi Eftertryk med kildeangivelse er tilladt Bemærk: Danmarks Evalueringsinstitut sætter komma efter Dansk Sprognævns anbefalinger. Bestilles hos: Alle boghandlere eller på EVA s hjemmeside www.eva.dk Kr. 45,- inkl moms

Evaluering af VUC VUC-dimittender Marts 2005

Indholdsfortegnelse 1 Sammenfatning... 1 2 Indledning... 4 2.1 Formål med undersøgelsen... 4 2.2 Målgruppe... 5 2.3 Undersøgelsens gennemførelse... 5 2.4 Undersøgelsens datagrundlag... 8 2.5 Databehandling... 11 3 Dimittendernes valg af VUC... 13 3.1 Sammenfatning... 26 4 Tilfredshed med niveau og undervisning... 29 4.1 Sammenfatning... 35 5 Effekt... 36 5.1 Beskæftigelses- og uddannelseseffekt for avu-dimittender... 40 5.2 Beskæftigelses- og uddannelseseffekt for hf-dimittender... 42 5.3 Sammenfatning... 45 6 Indflydelse og evaluering... 47 6.1 Indflydelse... 47 6.2 Evaluering... 50 6.3 Sammenfatning... 55 7 Vejledning: Muligheder og udbytte... 56 7.1 Sammenfatning... 60 8 Brobygning... 62 8.1 Avu-dimittendernes videre uddannelse efter VUC-forløb... 62 8.2 Hf-dimittendernes videre uddannelse efter VUC-forløb... 67 8.3 Sammenfatning... 70 9 Forskelle på de fem VUC er... 72 9.1 Beskrivelse af dimittenderne... 72 9.2 Dimittendernes valg af VUC... 74 9.3 Tilfredshed med niveau og undervisning... 76 9.4 Effekt... 77 9.5 Indflydelse og evaluering... 78 9.6 Vejledning... 80 9.7 Brobygning... 81 Bilag 1 Spørgeskema hf-dimittender Bilag 2 Spørgeskema avu-dimittender Bilag 3 Frekvenstabeller

Spørgeskemaundersøgelse blandt VUC-dimittender side 1 1 Sammenfatning DMA har gennemført en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse blandt VUC-dimittender i december 2004. Undersøgelsen er gennemført ved postal udsending af spørgeskemaer og efterfølgende telefonisk opfølgning blandt dimittender, der ved svarfristens udløb endnu ikke havde svaret på spørgeskemaet. Fokus for undersøgelsen er de fem VUC er (København, Storstrøm, Fyn, Fredericia og Thy-Mors), som indgår i den samlede indgår i den samlede evaluering af VUC foretaget af Danmarks Evalueringsinstitut. Ved de nævnte metoder lykkedes det at opnå 1204 besvarelser fordelt på de fem VUC er, hvilket må betegnes som et solidt grundlag til at gennemføre de ønskede statistiske analyser. Generelt kan der identificeres et kontinuum gående fra den målrettede dimittend til con-amore-dimittenden. Den målrettede dimittend er typisk en yngre hf er, som har flere fag og dermed også flere ugentlige lektioner end gennemsnittet og som går på hf med henblik på fremtidig uddannelse. Den målrettede dimittend kan dog også være avu eren, der er begyndt på VUC med det formål at bruge undervisningen i arbejdsrelaterede sammenhænge. I gruppen af dimittender, der var målrettet imod uddannelse er der en overrepræsentation af den yngre generation af dimittender, af dimittender med et relativt lavt uddannelsesniveau, af dimittender der før VUC var under uddannelse eller ledige og af dimittender med et andet modersmål end dansk. I gruppen af dimittender, der var målrettet mod forbedring af deres arbejdssituation er der en overrepræsentation af 21-30-årige, af dimittender, der var ledige før de startede på VUC samt af dimittender med et andet modersmål end dansk. Con-amore-dimittenden har derimod i højere grad deltaget på VUC for egen interesses skyld og er overrepræsenteret blandt a- vu erne. Gruppen, som i højere grad udgøres af den ældre generation og veluddannede, er i højere grad end gennemsnittet påbegyndt undervisning på VUC igen.

Spørgeskemaundersøgelse blandt VUC-dimittender side 2 Den målrettede dimittend adskiller sig ydermere fra con-amoredimittenden ved at have gjort mere aktiv brug af de indflydelsesmuligheder, der er tilgængelige på VUC. Således har de, i højere grad end con-amore-dimittenderne, deltaget i diskussioner på holdet og deltaget i evalueringer. Der eksisterer gennemgående stor tilfredshed med forskellige aspekter af VUC forløbet. Tendensen er stærkest blandt conamore-dimittenderne sammenlignet med andre grupper. Der er ingen indkomstmæssig effekt af VUC målt ud fra dimittendernes egenvurdering. Derimod kan der identificeres en uddannelsesmæssig effekt af VUC blandt dimittender, der var målrettede mod videre uddannelse. Med undtagelse af avu-dimittender, der var ledige før start på VUC, er der således mellem 59% og 76% af dimittender inden for forskellige beskæftigelseskategorier, der er fortsat med en uddannelse eller undervisning efter VUC. Dette resultat skal imidlertid tages med visse forbehold, da det bygger på få observationer. Blandt dimittender, der var motiveret af at forbedre deres beskæftigelsessituation er den beskæftigelsesmæssige effekt større blandt avu-dimittender end hf-dimittender. Dette ses ved, at der er flere avu-dimittender end hf-dimittender har forbedret den beskæftigelsessituation, som de havde før VUC set på vandringen mellem dimittender inden for grupperne ledig, deltidsbeskæftigelse og fuldtidsbeskæftigelse. Hf-dimittenderne har, i højere grad end avu-dimittenderne haft kontakt til en vejleder, mens de har gået på VUC (51% mod 30%). Blandt de dimittender, der har haft kontakt til studievejledningen, har 78% ikke brugt studievejledningen til at finde muligheder for at gå i gang med noget bagefter. Den dominerende forklaring herpå er et manglende behov. I relation til brobygning mellem uddannelser gør det sig gældende, at 36% af avu-dimittenderne er fortsat med uddannelse eller undervisning efter VUC. 9% fortsat på hf. Denne gruppe udgøres i høj grad af yngre avu-dimittender. 14% er begyndt på avu igen.

Spørgeskemaundersøgelse blandt VUC-dimittender side 3 Denne gruppe indeholder en overvægt af con-amore-dimittender. 55% af hf-dimittenderne har deltaget i undervisning efter de gik på VUC. 25% er fortsat på en videregående uddannelse, mens 24% er begyndt på hf igen 84% af dimittenderne, der er fortsat med uddannelse eller undervisning, vurderer i nogen eller høj grad, at de kan bruge det, de har lært på VUC i denne sammenhæng. Endelig kan der observeres visse forskelle mellem de fem deltagende VUC er i flere af de ovennævnte forhold. Den mest klare tendens er i relation til hf-dimittender fra København, der fremstår endnu mere målrettede både i relation til forventninger og udbytte end dimittender fra de øvrige VUC er. Dette kommer ydermere til udtryk ved at hf-dimittender fra København, i højere grad en dimittender fra de øvrige VUC er, fortsætter på videregående uddannelser frem for andre uddannelser. Hf-dimittender fra København er ydermere kendetegnet ved, i mindre omfang end de øvrige dimittender, at gøre brug af vejledning og indflydelsesmuligheder på VUC.

Spørgeskemaundersøgelse blandt VUC-dimittender side 4 2 Indledning 2.1 Formål med undersøgelsen Evaluering af VUC DMA/Research (DMA) har gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt dimittender på VUC. Spørgeskemaundersøgelse er en del af en større evaluering af Voksenuddannelsescentrene i Danmark (VUC), som udarbejdes af Danmarks Evalueringsinstitut (EVA). Formålet med evalueringen af VUC er at vurdere VUC ernes arbejde for at udvikle kursisternes studiemæssige, erhvervsrelaterede og personlige kompetencer samt at analysere de konkrete effekter af uddannelsen, som de kommer til udtryk i kursisternes arbejds-/studiesituation og muligheder efter afsluttet VUCuddannelse. Formål med undersøgelsen Nærværende spørgeskemaundersøgelse blandt VUC-dimittender spiller en væsentlig rolle i den samlede evaluering af VUC. Formålet med spørgeskemaundersøgelsen er: For det første at belyse forskellige aspekter af tilfredshed med kurserne i forhold til eksempelvis niveau og fagligt indhold For det andet at belyse forventninger til uddannelse og graden af indfrielse af forventninger. For det tredje at give et indblik i effekten af uddannelse med henblik på bl.a. videre uddannelse, arbejde, fastholdelse af arbejde og personlig udvikling. For det fjerde belyse omfanget af vejledning, indflydelse og kvalitetssikring på uddannelsen.

Spørgeskemaundersøgelse blandt VUC-dimittender side 5 2.2 Målgruppe Fem VUC er Målgruppen for spørgeskemaundersøgelsen er dimittender fra de fem udvalgte VUC er, der er i fokus i evalueringen, og deres respektive undervisningssteder, som er angivet i parentes: VUC Storstrøm (Næstved, Fakse, Vordingborg, Maribo, Nakskov og Nykøbing F) VUC Fredericia (Fredericia) VUC Fyn (Middelfart, Odense, Ringe, Søndersø, Fåborg, Glamsbjerg, Langeland, Svendborg og Munkebo, Nyborg, Ærø) VUC Thy-Mors (Hurup, Thisted og Nykøbing Mors) Københavns VUC (Nørrebro, Vesterbro, Amagerbro og Gasværksvej, Helgolandsgade) Målgruppens spændvidde Undersøgelsen omfatter dimittender fra både almen voksenuddannelse (avu) og højere forberedelseseksamen (hf). Der er således tale om en stor spændvidde i fagudbuddet, hvad angår både fagområde og niveau. Det betyder endvidere, at der er tale om en relativ bred målgruppe, som dels varierer i forhold til uddannelsesmæssig baggrund, men også i forhold til alder, tilknytning til arbejdsmarkedet, formål med uddannelsen og antallet af ugentlige undervisningstimer på VUC. Forskellighed i forudsætninger og mål Således er VUC-kursisterne kendetegnet ved meget forskellige forudsætninger og mål for at deltage i undervisningen. Det er derfor hensigten, at spørgeskemaundersøgelsen sætter projektgruppen i stand til at vurdere indflydelse af forskellige baggrundsvariable på dimittendernes opfattelse af tilfredshed, effekt og indfrielse af forventninger. Variationen i målgruppen stiller derfor krav til stikprøvens sammensætning 2.3 Undersøgelsens gennemførelse Med udgangspunkt i ovenstående erfaringer og vurdering af målgruppen er det besluttet at indsamle data postalt. For at opnå den ønskede svarprocent har DMA foretaget telefonisk indhentning af besvarelser blandt de VUC-dimittender, som ved svarfristens udløb endnu ikke havde indsendt det postale spørgeskema.

Spørgeskemaundersøgelse blandt VUC-dimittender side 6 Fordele ved den metodiske tilgang Styrken ved den metodiske tilgang er, at den gør det muligt at favne bredere, end tilfældet sandsynligvis havde været, hvis kun én af tilgangene var blevet udvalgt. Ved at anvende telefonisk opfølgning er forventningen, at det er muligt at indfange en anden del af målgruppen, nemlig de svagere brugere, som ville blive udeladt, hvis det postale spørgeskema havde stået alene. Ulemper ved den metodiske tilgang Ulempen ved undersøgelsen er, at det kunne forventes, at den anvendte metode med udsendelse af postalt skema og efterfølgende telefoniske interviews i restgruppen, kan føre til forskellige vurderinger afhængig af, hvilken metode, besvarelserne er indhentet ved. Således kan det generelt tænkes, at de positive respondenter vil indsende spørgeskemaet, mens de mere negative ikke ønsker at deltage, og derfor lader skemaet ligge. I så fald vil der være en overrepræsentation af negative respondenter i den del af stikprøven, som efterfølgende vil blive ringet op. Tidligere undersøgelser foretaget af DMA viser dog, at en sådan sammenhæng ikke nødvendigvis behøver at være gældende. I en undersøgelse blandt FVU-kursister forholder det sig således lige omvendt. Med andre ord er de telefoniske besvarelser mere positive end de postale. Ydermere indgår der et begrænset antal telefoniske interviews i nærværende undersøgelse i alt 173 ud af i alt 1204 besvarelser hvorfor en mulig metodisk betinget bias i svarafgivelserne vurderes til at være yderst begrænset. Pilottest på hold Forud for undersøgelsen blev spørgeskemaet pilottestet. Pilottesten er baseret på syv interview med dimittender fra VUC; henholdsvis fire fra AVU og tre fra HF. Deltagerne i pilottesten er rekrutteret telefonisk på baggrund af udtag fra de fem VUC er, der deltager i EVAs evaluering af VUC. Der var lavet aftaler med i alt 12 personer (to fra hvert VUC plus to i reserve) fordelt på seks kvinder og seks mænd, og med en ligelig fordeling på hf og avu. Hver pilottestdeltager har foreslået et tidspunkt, hvornår de ville ringes op for at afgive deres vurdering af spørgeskemaet, som straks blev sendt ud sammen med et følgebrev. I følgebrevet blev baggrunden for undersøgelsen og pilottesten beskrevet, ligesom tidspunktet for interviewet blev nævnt sammen med en liste af de forhold, pilottesterne gerne måtte overveje vedrørende spørgeskemaet forud for interviewet.

Spørgeskemaundersøgelse blandt VUC-dimittender side 7 5 af de 12 rekrutterede pilottestere tog imidlertid ikke telefonen på det aftalte tidspunkt. DMA har gentagne gange og på forskellige tidspunkter i løbet af dagen forsøgt at indhente deres besvarelser, men uden held. DMA vurderer dog, at det er tilstrækkeligt at basere pilottesten på 7 interviews. Først og fremmest fordi de interviewede ikke identificerede væsentlige fejl og mangler i spørgeskemaet. Dette skyldes formodentligt, at mange af spørgsmålene allerede er blevet pilottestet i forbindelse med en sideløbende VUCkursistundersøgelse, som DMA ligeledes har udarbejdet for EVA. Endelig har DMA anvendt kommentarer fra interviewere på den omtalte kursistundersøgelse til at tilrette spørgeskemaet yderligere. Resultatet af pilottesten På baggrund af det ovenfor beskrevne blev der således foretaget et mindre antal indholdsmæssige rettelser i spørgeskemaerne. Udtag, antal besvarelser og svarprocent De fem deltagende VUC er har indsendt cpr-numre på samtlige dimittender fra perioden 1. december 2003 til 30. juni 2004. Herfra har DMA udarbejdet et tilfældigt udtag under hensyntagen til en ligelig fordeling af dimittender på de fem VUC er og på hhv. avu og hf. Udtaget er ligeledes repræsentativt i forhold til køn og aldersfordelingen. Der er udvalgt i alt 2615 cpr-numre, som er sendt til CPR-kontoret. Heraf lykkedes det at finde navne- og adresseoplysninger på 1228 avu ere og 1055 hf ere, samlet set 2283 dimittender, som fik tilsendt hhv. et avu-spørgeskema og et hf-spørgeskema. Heraf har 1031 sendt skemaet retur, hvilket giver en postal svarprocent på 45%, hvilket må siges at være tilfredsstillende. Der er yderligere indhentet telefoniske besvarelser fra 173 dimittender, hvilket samlet set giver 1204 besvarelser og en samlet svarprocent på 53%. Stikprøvens store størrelse taget i betragtning, vurderes denne svarprocenten at være tilfredsstillende, da resultaterne således bygges på et stort antal besvarelser, som muliggør de ønskede statistiske kørsler.. De telefoniske interview er gennemført ud fra et tilfældigt udtag af 503 telefonnumre blandt de resterende dimittender. Et tilfældigt udtag blev valgt for at undgå en eventuel skævhed i besvarelserne. Samlet set lykkedes det på

Spørgeskemaundersøgelse blandt VUC-dimittender side 8 denne måde at opnå besvarelser fra 1204 dimittender (603 a- vu ere og 601 hf ere). En sammenfatning af udsendelse og modtagelse af besvarelser kan ses i nedenstående tabel: Tabel 1 Udtag, besvarelser og svarprocent Tilfældigt udtag 2615 Konverteret udtag 2283 Returnerede skemaer 1031 Rest 1252 Tilfældigt udtag af rest 502 Gennemførte telefoninterview 173 Ønsker ikke at deltage 72 Intet svar 86 Screenet fra 43 Fejlnumre 48 Andet 31 Har sendt skema 47 Samlet antal besvarelser 1204 Samlet svarprocent 53% 2.4 Undersøgelsens datagrundlag Parametre for repræsentativitet Med udgangspunkt i ovenstående er der i udtaget til undersøgelsen tilstræbt en repræsentativ fordeling på følgende parametre: alder køn Mens der er foretaget en disproportional udvælgelse af kursister i forhold til avu og hf VUC Den disproportionale udvælgelse sikrer, at alle VUC er og begge uddannelser (avu og hf) er repræsenteret ligeligt.

Spørgeskemaundersøgelse blandt VUC-dimittender side 9 Hensynstagen til disse fire parametre formodes også at sikre repræsentativitet i forhold til uddannelsesmæssig baggrund, erhvervsmæssig baggrund og modersmål. Desuden er det et krav til undersøgelsen, at data kan nedbrydes på VUC-niveau, sådan at det er muligt at drage særskilte konklusioner for hver af de fem VUC er. Med udgangspunkt i ønsket om at kunne nedbryde data på de fem VUC er samt på en række baggrundsvariable var det målet for undersøgelsen at opnå besvarelser fra 1200 respondenter. Nedenstående tabel viser fordelingen af respondenter på VUC er og uddannelsestype. Tabel 2 VUC og uddannelsestype Fredericia Fyn KBH Storstrøm Thy-Mors I alt AVU 152 25% 129 22% 78 13% 112 19% 126 21% 597 100% HF 108 18% 134 23% 93 16% 117 20% 143 24% 595 100% I alt 260 22% 263 22% 171 14% 229 19% 269 23% 1192 100% Note: Ubesvaret er ikke inddraget Repræsentativitet Ovenstående tabel 2 viser en tydelig skæv fordeling mellem de fem VUC er. Dimittender fra København er således underrepræsenteret. Det gælder både hf ere og avu ere. DMA s erfaringer viser, at københavnere generelt er mindre tilbøjelige til at besvare spørgeskemaer. Frafaldsundersøgelse Sammenlagt består undersøgelsen som nævnt af svar fra 1204 dimittender, hvilket giver et solidt datagrundlag til at gennemføre en stor del af de ønskede statistiske kørsler. Alligevel giver svarprocenten på 53 (og dermed et frafald på 47% af det konverterede udtag) anledning til nogle overvejelser om frafaldsgruppens karakteristika. Med andre ord vil det med så relativt stort et frafald være interessant at se, hvilke karakteristika der eventuelt adskiller de frafaldne fra deltagerne. I de nedenstående tabeller vises deltagernes karakteristika på baggrundsvariablene. I de tilfælde, hvor der eksisterer oplysninger om udtagets fordeling på baggrundsvariable vil deltagernes karakteristika blive sammenlignet hermed.

Spørgeskemaundersøgelse blandt VUC-dimittender side 10 Tabel 3 Kønsfordeling HF AVU Total Udtag Antal Procent Antal Procent Antal Procent Procent Mand 163 27% 201 34% 364 31% 32% Kvinde 432 73% 396 66% 828 69% 68% I alt 595 100% 597 100% 1192 100% 100% Note: Ubesvaret er ikke inddraget Som det ses af ovenstående tabel, er der ingen forskel på den samlede kønsfordeling blandt deltagerne og udtaget, som indikerer populationens fordeling. Således udgør kvinderne 69% af deltagerne (68% i udtaget), mens mændene udgør 31% af deltagerne (32% i udtaget). Tabel 4 Aldersfordeling HF AVU Total Udtag Antal Procent Antal Procent Antal Procent Procent Op til og med 20 år 48 8% 29 5% 77 6% 10% 21 til og med 30 år 187 31% 42 7% 229 19% 30% 31 til og med 50 år 179 30% 167 28% 346 29% 28% 51 til og med 65 år 128 22% 259 43% 387 32% 23% 66 år og derover 53 9% 100 17% 153 13% 9% I alt 595 100% 597 100% 1192 100% 100% Note: Ubesvaret er ikke inddraget Aldersfordelingen er derimod en anelse skæv i forhold til udtaget, idet gruppen af deltagere i alderen 21 til og med 30 år er mindre end samme gruppe i udtaget (19% mod 30%), mens gruppen af deltagere i alderen 51 til og med 65 år er større end samme gruppe i udtaget (32% mod 23%). Tabel 5 Modersmål HF AVU Total Antal Procent Antal Procent Antal Procent Dansk 569 95% 535 90% 1104 93% Et andet sprog end dansk 27 5% 62 10% 89 7% I alt 596 100% 597 100% 1193 100% Note: Ubesvaret er ikke inddraget Andelen af deltagende dimittender med et andet modersmål end dansk ligger samlet set på 7%, mens deltagere med dansk som modersmål udgør 93%.

Spørgeskemaundersøgelse blandt VUC-dimittender side 11 Tabel 6 Kursisternes højeste gennemførte uddannelse HF AVU Total Antal Procent Antal Procent Antal Procent Folkeskolen uden afgangsprøve 16 3% 139 24% 155 14% Folkeskolens afgangsprøve (9. kl.) 161 28% 141 25% 302 26% Studentereksamen, hf-eksamen, HTX 96 17% 28 5% 124 11% Erhvervsuddannelse (HG, EFG) 115 20% 112 20% 227 20% Kort videregående uddannelse 50 9% 44 8% 94 8% Mellemlang videregående uddannelse 74 13% 66 12% 140 12% Lang videregående uddannelse 39 7% 21 4% 60 5% Andet: 17 3% 21 4% 38 3% I alt 568 100% 572 100% 1140 100% Note: Ubesvaret er ikke inddraget Blandt avu-dimittender er der en større andel med folkeskolen uden afgangsprøve som højeste færdiggjorte uddannelse før start på VUC i forhold til hf-dimittender (24% mod 3%). Omvendt er gruppen af avu-dimittender med studentereksamen, hf-eksamen eller HTX, som højeste færdiggjorte uddannelse før start på VUC mindre end samme gruppe af hf-dimittender (5% mod 17%). Herudover er der ingen forskelle mellem avu og hf, når det gælder den uddannelsesmæssige baggrund 2.5 Databehandling Statisk signifikans I det følgende afrapporteres som udgangspunkt udelukkende de statistisk signifikante forskelle. I visse tilfælde vil der dog også blive nævnt statistisk interessante forskelle, som intuitivt burde være signifikante, men som ikke er det. Det vil af teksten fremgå, hvis forskelle ikke er signifikante. Der er anvendt chi2-test, som indikator for signifikans. Selvom datagrundlaget er forholdsvist stort, vil der i enkelte spørgsmål, afhængig af svarafgivelsen i de tidligere spørgsmål, være for lille en base til at foretage de ønskede krydstabuleringer, alene af den grund at der er for få cases i cellerne. Disse inddrages således ikke i afrapporteringen. Overvejelser om kategorierne andet og ved ikke Der er gennemført en række statistiske kørsler på det indsamlede kvantitative datamateriale. I de tilfælde, hvor respondenterne har haft mulighed for at afgive andre svar end de i spørgeskemaet opstillede, er disse svar blevet kodet med henblik på den videre

Spørgeskemaundersøgelse blandt VUC-dimittender side 12 databehandling. Der er således gennemført en række kategoriseringer af andet -svar, i de tilfælde hvor flere respondenter har svaret det samme under andet. I tilfælde hvor respondenterne har haft mulighed for at svare ved ikke, er disse besvarelser medtaget i situationer, hvor de udgør et resultat i sig selv. I tilfælde, hvor ved ikke -besvarelser ikke udgør et resultat eksempelvis i forbindelse med holdningstilkendegivelser - er besvarelserne udeladt i afrapporteringen. Ubesvaret I visse tilfælde kunne der også ligge et resultat i de respondenter, der har undladt at svare. Efter en væsentlighedsvurdering er ubesvaret dog blevet udeladt i samtlige spørgsmål.

Spørgeskemaundersøgelse blandt VUC-dimittender side 13 3 Dimittendernes valg af VUC Formålet med dette kapitel er at undersøge hvorfor og hvordan dimittenderne har valgt VUC, samt hvilke forskellige typer af dimittender der afslutter forløb på VUC. For at afdække intensiteten af deltagelsen på VUC, er respondenterne blevet spurgt om, hvorvidt de har deltaget i undervisningen både på avu og hf, om de har fulgt mere end et fag og hvor mange timer, de har haft på VUC i alt hver uge. Få har fulgt fag på både avu og hf Af de 1177 dimittender, der har svaret på spørgsmålet fulgte du fag på både avu og hf, har 84% udelukkende fulgt fag på enten hf eller avu, mens 16% har fulgt fag på både avu og hf. Baggrundsvariable I relation til baggrundsvariable gælder: Der er en tendens til at hf-dimittender med et andet modersmål end dansk i højere grad end dimittender med dansk som modersmål har fulgt fag både på hf og avu. Jo flere fag respondenterne havde på VUC i desto højere grad følger de fag på både avu og hf Hf-dimittender, der før de begyndte på VUC havde folkeskole med/uden afgangsprøve eller en erhvervsuddannelse som højeste færdiggjorte uddannelse har i højere grad både fulgt fag både på avu og hf end dimittender med andre uddannelsesbaggrunde. Som det fremgår af nedenstående figur, er der visse forskelle mellem avu og hf i omfanget af deltagelsen på VUC.

Spørgeskemaundersøgelse blandt VUC-dimittender side 14 Figur 1 Hvor mange fag havde du i alt? 70 64 60 53 Procent 50 40 30 20 10 42 12 11 12 23 22 20 21 5 14 HF AVU Total 0 Jeg havde ét fag Jeg havde to fag Jeg havde tre-fire fag Jeg havde fem fag eller derover Note: ubesvaret er ikke inddraget. n = 1188 Hf-dimittender har i højere grad fulgt flere fag end avudimittender Som det ses har avu-dimittenderne i mindre grad en hfdimittenderne deltaget i flere fag, idet 64% af avu erne kun har deltaget i ét fag, mens tilsvarende gælder for 42% af hf erne. Blandt hf-dimittenderne har 22% fulgt fem fag eller derover, mens den tilsvarende andel blandt avu-dimittenderne er 5%. Baggrundsvariable I forhold til baggrundsvariablene kan der observeres følgende signifikante forskelle: Jo ældre dimittenderne er, desto færre fag, har de fulgt på VUC. Dimittender med et andet modersmål end dansk, har i gennemsnit haft flere fag end dimittender med dansk som modersmål. Blandt hf-dimittenderne følger kvinderne flere fag end mændene. Derimod er der ingen forskel på antallet af fag kvinder og mænd har fulgt på avu. Blandt avu-dimittender fulgte repondenter med en studentereksamen eller en videregående uddannelse færre fag end dimittender med folkeskole med/uden afgangsprøve og erhvervsuddannelse som højeste færdiggjorte uddannelse. Dimittender, som var under uddannelse eller ledige, fulgte flere fag end de øvrige beskæftigelsesgrupper.

Spørgeskemaundersøgelse blandt VUC-dimittender side 15 Ovenstående billede af en større intensitet blandt hf-dimittender i form af antal fag slår også igennem i antallet af ugentlige lektioner. Dette ses i nedenstående figur. Figur 2 Hvor mange lektioner havde du i alt på hver uge på VUC i det sidste halvår du gik der? 45 40 41 35 30 25 20 15 10 5 17 29 33 31 32 25 15 20 14 8 11 11 6 9 0 op til og med 3 4 til og med 7 8 til og med 20 21 til og med 25 26 og derover Procent HF AVU Total Note: ubesvaret er ikke inddraget. n = 1088 Hf-dimittender har gennemsnitlig haft flere timer end avudimittender Som det fremgår af figuren har 72% af avu-dimittenderne haft op til og med 7 lektioner om ugen, mens den tilsvarende andel for hfdimittender er 50%. De resterende 50% hf-dimittender fordeler sig i intervallerne 8-20 ugentlige lektioner (25%), 21-25 ugentlige lektioner (14%) og 26 ugentlige lektioner og derover (11%). Avudimittenderne fordeler sig i de tre højeste intervaller med henholdsvis 15%, 8% og 6%. Baggrundsvariable I forbindelse med baggrundsvariablene gør en del af de samme sammenhænge sig gældende, som er gældende for antallet af fag, da der naturligt nok er en positiv sammenhæng mellem antallet af fag og antallet af lektioner. Kvindelige dimittender har gennemsnitlig haft flere lektioner end mandlige dimittender. For hf-dimittender, er antallet af lektioner faldende fra 21-års alderen og opefter, mens antallet af lektioner er faldende med stigende alder blandt alle avu-dimittender.

Spørgeskemaundersøgelse blandt VUC-dimittender side 16 På avu havde dimittender med et andet modersmål end dansk gennemsnitligt flere ugentlige lektioner end dimittender med dansk som modersmål. Hf-dimittender, som havde folkeskolens afgangsprøve eller en erhvervsuddannelse som højeste uddannelse, havde flere ugentlige lektioner end de øvrige uddannelsesgrupper. På avu havde dimittender, som havde folkeskolens afgangsprøve eller en gymnasial uddannelse som højeste uddannelse, flest ugentlige lektioner sammenlignet med dimittender med andre uddannelsesbaggrunde. Dimittender, der var ledige eller under uddannelse, havde flere ugentlige lektioner end de øvrige beskæftigelsesgrupper. Målt på antallet af måneder, dimittenderne har gået på VUC, har Hf-dimittenderne også været mere aktive end avu-dimittenderne. Det fremgår af svarfordelingen i nedenstående figur. Figur 3 Hvor mange måneder gik du i alt på VUC? 60 55 Procent 50 40 30 20 10 0 7 4 2 3 13 8 11 26 19 39 47 29 15 22 op til og med 2 3 til og med 4 5 til og med 6 7 til og med 12 13 og derover HF AVU Total Note: ubesvaret er ikke inddraget. n = 1130 Hf-dimittender har gennemsnitlig gået længere tid på VUC end avudimittender Af figuren fremgår, at 16% af hf-dimittenderne har gået på VUC i op til et halvt år, mens den tilsvarende andel for avudimittenderne er 46%. Af de resterende hf-dimittender har 55% gået på VUC fra 7 til og med 12 måneder, mens 29% har gået på VUC i 13 måneder og derover. For de resterende avu-dimittender gælder, at 39% har gået på VUC fra 7 til og med 12 måneder, mens 15% har gået på VUC i 13 måneder og derover.

Spørgeskemaundersøgelse blandt VUC-dimittender side 17 Følgende forskelle kan konstateres i forhold til baggrundsvariablene: Jo ældre hf-dimittenderne er, desto flere måneder har de gået på VUC. Blandt avu-dimittenderne har de 21-30-årige samt respondenter, der er ældre end 66 år gået flere måneder på avu sammenlignet med de øvrige aldersgrupper. Hf-dimittender med en gymnasial uddannelse skiller sig ud fra de øvrige uddannelsesgrupper ved at have gået færre måneder på VUC Baggrundsvariable Figuren nedenfor viser, hvor dimittenderne fik idéen til at starte på VUC. Figur 4 Hvorfra fik du idéen til at begynde på VUC? 80 70 60 50 40 30 20 10 0 67 6365 13 13 13 11 9 3 7 5 7 151214 6 7 6 5 4 4 Jeg fandt selv på det Reklamer, brochurer, annoncer, internettet m.v. Opfordret af kolleger/leder/chef Opfordret af en lærer/vejleder Opfordret af min famile/venner Opfordret af en sagsbehandler hos AF/kommunen/fagfo rening Jeg fik idéen et andet sted fra Procent HF AVU Total Note: Ubesvaret er ikke inddraget. Der var mulighed for at afgive flere svar. Reklamer, brochurer, annoncer, internet m.v. er slået sammen af spørgeskemaets Gennem reklamer, brochurer, annoncer m.v. og Fra internettet. Opfordret af kolleger/leder/chef er slået sammen af spørgeskemaets Jeg blev opfordret af kolleger og Jeg blev opfordret af min leder/chef Opfordret af en lærer/vejleder er slået sammen af spørgeskemaets Jeg blev opfordret af en lærer og Jeg blev opfordret af en vejleder. Opfordret af min famile/venner er slået sammen af Jeg blev opfordret af min familie og Jeg blev opfordret af nogle venner. Jeg fik idéen et andet sted fra dækker over besvarelser som Tidligere kendskab eller kontakt med VUC, Nødvendigt i forbindelse med uddannelse samt Ældresagen, mødresagen og seniorerhverv. n = 1188 Samme rekrutteringsmønstre Med undtagelse af ét punkt kan det konstateres, at hfdimittendernes og avu-dimittendernes rekrutteringsmønstre ikke afviger fra hinanden. Undtagelsen er, at flere avu-dimittender end hf-dimittender (11% mod 3%) angiver, at de har fået idéen til at begynde på VUC via opfordringer fra kolleger, ledere eller chefer. Dette hænger sandsynligvis sammen med en anderledes profil for

Spørgeskemaundersøgelse blandt VUC-dimittender side 18 hf-kursisterne. Der er således ikke en lige så stor andel hfkursister, der er i beskæftigelse, som tilfældet er for avukursister. For de øvrige svarkategorier kan konstateres, at 65% af respondenterne angiver, at de selv fandt på det", mens 13% angiver reklamer, brochurer, annoncer, Internet m.v., 7% angiver, at de er blevet opfordret af en lærer eller vejleder, 14% angiver, at de er blevet opfordret af familie eller venner, 6% angiver, at de er blevet opfordret af en sagsbehandler hos AF, kommunen eller en fagforening, mens 4% angiver, at de har fået idéen til at starte på VUC andetsteds. Baggrundsvariable I relation til baggrundsvariable gør følgende sammenhænge sig gældende. En større andel af de 31-50-årige avu-dimittender blev opfordret af kolleger, ledere eller chefer i forhold til avudimittender, der er 51 år eller ældre. Andelen af hf-dimittender, der selv fandt på at starte på VUC, er stigende med alder, mens der for avu-dimittender er en højere andel af de ældste respondenter (51-årige eller) derover, sammenlignet med de øvrige aldersgrupper, der angiver, at de selv fandt på at starte på avu. Andelene af dimittender, der blev opfordret af en lærer eller vejleder er faldende med alder. De yngste avu-dimittender (op til 20-år) er, i højere grad end de øvrige aldersgrupper, blevet opfordret af familie og venner til at starte på VUC. Dimittender med dansk som modersmål finder i højere grad end dimittender med et andet modersmål end dansk selv ud af at starte på VUC, mens dimittender med et andet modersmål end dansk, i højere grad end dimittender med dansk som modersmål, bliver opfordret af lærere og vejledere. Hf-dimittenter med en videregående uddannelse,før påbegyndelse af VUC, fandt i højere grad selv ud af at starte på VUC end dimittender inden for de øvrige uddannelseskategorier. Dimittender, der var under uddannelse, før påbegyndelse af VUC, fandt, i mindre grad enddimittender med andre beskæftigelsesbaggrunde, selv ud at starte på VUC. Derimod blev dimittender under uddannelse i højere grad opfordret af familie

Spørgeskemaundersøgelse blandt VUC-dimittender side 19 eller venner til at starte på VUC end tilfældet var for dimittender inden for de øvrige beskæftigelseskategorier. Andelen af dimittender, der blev opfordret af en lærer eller vejleder, er stigende med antal fag, dimittenderne har fulgt på VUC. Samme tendens er gældende for andele af respondenter, der er blevet opfordret af en sagsbehandler i kommunen, AF eller fagforening. Derimod er andelen af avu-dimittender, der blev opfordret af kolleger, ledere eller chefer faldene med antallet af fulgte fag. Et andet spørgsmål, som er væsentligt for at beskrive dimittendprofilen, er spørgsmålet om niveaudeling. Af nedenstående figur fremgår dimittendernes besvarelser på, hvordan de fandt frem til niveauet for deres fag. Figur 5 Hvordan fandt du frem til hvilket niveau, du skulle gå på i dit/dine fag? Procent 60 50 40 30 20 41 35 38 56 49 52 16 25 21 HF AVU Total 10 0 Jeg talte med en vejleder Jeg fandt selv ud af det Andet Note: Ubesvaret er ikke inddraget. Der var mulighed for at afgive flere svar. Andet er slået sammen af spørgeskemaets Jeg blev testet af en studievejleder, Jeg blev testet af en lærer, Jeg talte med en lærer og Andet, som indeholder besvarelser som Kun et niveau udbudt, Niveauet var nødvendigt i forbindelse med videreuddannelse, Med hjælp fra ældresagen, mødresagen eller seniorerhverv, Prøve på sprogskole og Del af en pakke, så niveauerne gav sig selv. n = 1180 Hf-dimittender angiver i højere grad en avudimittender, at de talte med en vejleder om niveauplacering Som det fremgår af figuren angiver hf-dimittender i højere grad end avu-dimittendene, at de talte med en vejleder (41% mod 35%), og at de selv fandt ud af det (56% mod 49%), da de skulle finde frem til hvilket niveau, de skulle gå på i deres fag. Forskellen i Andet dækker over, at flere avu-dimittender end hfdimittender blev testet af en studievejleder (6% mod 3%) eller af en lærer (7% mod 1%).

Spørgeskemaundersøgelse blandt VUC-dimittender side 20 Baggrundsvariable I relation til baggrundsvariablene gør følgende sig gældende: Andelen af avu-dimittender, der fandt frem til hvilket niveau, de skulle gå på i deres fag ved samtale med en vejleder, er faldende med alder. De ældre respondenter (51-årige og derover) fandt i højere grad selv ud af hvilket niveau de skulle gå på i forhold til de øvrige dimittender. Blandt hf-dimittenderne fandt de 31-50 årige i højere grad end de øvrige dimittender frem til niveauet ved at tale med en vejleder. Dog fandt de yngste hf-dimittender, i højere grad end de ældste dimittender frem til, hvilket niveau de skulle følge, ved at tale med en vejleder. Dimittenderne med et andet modersmål end dansk fandt, i højere grad end dimittender med dansk som modersmål, frem til hvilket niveau, de skulle gå på ved at tale med en vejleder. I denne forbindelse placerer 41%af avu-dimittender med et andet modersmål end dansk sig i andet -kategorien (mod 23% for dimittender med dansk som modersmål). Årsagen hertil er, at dimittender med et andet modersmål end dansk, i højere grad end dimittender med dansk som modersmål, fandt frem til niveauplacering via test udført af studievejleder eller lærer (jf. fodnoten til figuren). Avu-dimittender under uddannelse og ledige avu-dimittender talte i højere grad med en vejleder end dimittender inden for de øvrige beskæftigelsesgrupper, da de skulle finde frem til på hvilket niveau de skulle følge undervisningen. Dimittender med pensioniststatus talte i mindre omfang, end dimittender inden for de øvrige beskæftigelsesgrupper, med en vejleder for at finde frem til, hvilket niveau de skulle gå på i deres fag. Jo flere fag, dimittenden har fulgt, i desto højere grad er vejledersamtale blevet brugt til at finde niveauplacering. Af yderligere interesse er: At der for dimittender ikke kan spores nogen tendens til at vejledersamtale som kilde til niveauplacering fører til, at dimittenderne i højere grad har oplevet det samlede faglige niveau jf. kapitel 4 - som lige tilpas (sammenlignet med dimittender, der selv har fundet frem til niveau).

Spørgeskemaundersøgelse blandt VUC-dimittender side 21 At der heller ikke er nogen sammenhæng mellem vejledersamtale i forbindelse med niveauplacering og den samlede vurdering af arbejdsbyrden (jf. kapitel 4). At der ikke er nogen sammenhæng mellem at have fundet niveauplacering ved vejledersamtale og den samlede tilfredshedsvurdering for VUC-forløbet (jf. kapitel 4). Forskel mellem hf- og avudimittendernes forventninger Et yderligere spørgsmål, som er interessant i forbindelse med beskrivelse af dimittendprofilen på VUC, er spørgsmålet om, hvad dimittenderne regnede med at få ud af VUC, dengang de startede. Af figuren nedenfor fremgår nogle forskelle mellem hf-dimittender og avu-dimittender. Figur 6 Hvad regnede du med at få ud af VUC, dengang du startede? Procent 80 70 60 50 40 30 20 10 0 75 65 56 36 1113 14 14 17 22 12 14 12 8 8 22 13 17 5 6 6 HF At lære noget for egen skyld Selvtillid Lære nye mennesker at kende Finde frem til studium (generelt) Komme ind på bestemt studium Forbedring af arbejdskvalifikation er/arbejdssituation Andet AVU Total Note: Ubesvaret er ikke inddraget. Der var mulighed for at afgive flere svar. Forbedring af arbejdskvalifikationer/arbejdssituation er slået sammen af spørgeskemaets Jeg var ledig, og ville gerne forbedre mine chancer for at komme i arbejde, Jeg var i arbejde, men manglede nogle bestemte kvalifikationer i mit job samt Jeg var i arbejde, men ville gerne have et andet arbejde. Andet -kategorien dækker over besvarelser som Forbedret kendskab til dansk sprog og kultur, Forbedre sprogkundskaber (andre sprog), Holde sig i gang efter sygdom efter arbejdstab, Færdiggøre eksamen eller forbedre karakterer samt Forbedre IT kundskaber. n = 1191 Almen interesse motiverer i højere grad avu ere En større andel af avu-dimittenderne end hf-dimittenderne (75% mod 56%) angiver jeg ville gerne lære noget for min egen skyld - almindelig interesse som årsag til, at de startede på VUC. Hf ere ønsker i højere grad at læse videre Derimod angiver en større del af hf-dimittenderne end avudimittenderne (17% mod 8%) at Jeg ville gerne læse videre bagefter, men vidste ikke præcist hvad som årsag til, at de startede

Spørgeskemaundersøgelse blandt VUC-dimittender side 22 på VUC. Forskellen mellem hf-dimittenderne og avu-dimittenderne er endnu større i forhold til andelene, der angiver at Jeg ville gerne ind på et bestemt studium som årsag til, at de startede på VUC (36% mod 8%). Avu ere ønsker i højere grad at forbedre arbejdskvalifikationer Endeligt angiver en større andel af avu-dimittenderne end hfdimittenderne (22% mod 13%), at forbedring af arbejdskvalifikationer/arbejdssituation (jf. fodnoten til figuren) var årsag til at starte på VUC. Baggrundsvarible I forhold til baggrundsvariable gør det sig gældende: Jo ældre hf-dimittenderne er, i desto højere grad angiver de, at de har gået på VUC for at lære noget for egen skyld. Hf-dimittender, der er yngre end 31 år brugte i højere grad, end dimittender, der er 31 år eller derover, VUC som forberedelse til at læse videre (enten et bestemt studie eller som et generelt ønske).samme skel går ved de 50-årige for avudimittenter. Gruppen af 21-30-årige forventede i højere grad, at bruge VUC til forbedring af arbejdskvalifikationer eller arbejdssituation end de øvrige aldersgrupper. Avu-dimittender med et andet modersmål end dansk er mere målrettede end avu-dimittender med dansk som modersmål. Således angiver flere avu-dimittender med et andet modersmål end dansk, at de regnede med at finde ud af, hvad de skulle læse, ønskede at komme ind på et bestemt studium eller ville forbedre deres arbejdskvalifikationer/arbejdssituation. Avu-dimittender, der havde en gymnasial uddannelse før påbegyndelse af VUC, forventede i højere grad end andre uddannelsesgrupper, at VUC skulle bruges i uddannelsesmæssige sammenhænge, og i mindre grad gik på VUC for at lære noget for egen skyld (almindelig interesse). Dimittender under uddannelse forventede i højere grad end andre beskæftigelsesgrupper, at VUC skulle bruges i uddannelsesmæssige sammenhænge. Ledige dimittender forventede i højere grad, at VUC skulle bruges til at forbedre arbejdskvalifikationer/arbejdssituation. ledige hf-dimittender forventer i højere grad, end hf ere inden for de øvrige beskæftigelseskategorier, at bruge VUC til at komme ind på et bestemt studium.

Spørgeskemaundersøgelse blandt VUC-dimittender side 23 Dimittender, der kun fulgte ét fag på VUC, angiver i højere grad end dimittender, der har fulgt flere fag, at de forventede at lære noget for egen skyld. Derimod forventede de i mindre grad at bruge VUC i uddannelsesmæssige sammenhænge i forhold til dimittender, der havde fulgt flere fag. Jo flere fag dimittenderne fulgte, i desto højere grad forventede de at bruge VUC til videreuddannelse. Af yderligere interesse er: Der kan ikke observeres nogen sammenhæng mellem forventningerne til VUC-forløbet og en efterfølgende indkomsteffekt, idet stort set alle dimittender vurderer, at VUC ikke har skabt en forbedring i indkomst (jf. kapitel 5). Sammenlignet med avu-dimittender, der ikke fortsatte på hf, kendetegner avu-dimittender, der er fortsat på hf (jf. kapitel 8), sig ved, at de i mindre grad forventede, at de ville lære noget for egen skyld, at de i højere grad forventede at skulle bruge avu i uddannelsesmæssige sammenhænge, samt at de i mindre grad forventede at kunne bruge avu til forbedring af arbejdskvalifikationer/arbejdssituation. Dimittender, der er fortsat på anden undervisning efter VUC (jf. kapitel 8) adskiller sig kun fra dem, der ikke er fortsat på anden undervisning ved, at en større andel forventede at bruge VUC til at komme ind på et bestemt studium. En anden måde at måle dimittendernes aktivitetsniveau er omfanget af prøver. Af denne årsag er respondenterne blevet spurgt om de har aflagt prøve i nogle fag. En større andel af hfdimittenderne end avudimittenderne har aflagt prøve 58% af avu-dimittenderne har aflagt prøve i ét eller flere fag, mens 42% ikke har aflagt prøve 1. 82% af hf-dimittenderne har aflagt prøve i et eller flere fag, mens 10% af hf-dimittenderne har taget en hel hf-eksamen. De resterende 8% af hf-dimittenderne har ikke aflagt prøve 2. 1 Udregnet på grundlag af 603 avu-besvarelser (ingen ubesvarede) 2 Udregnet på grundlag af 598 hf-besvarelser (3 ubesvarede).

Spørgeskemaundersøgelse blandt VUC-dimittender side 24 Af nedenstående figur fremgår svarfordelingen blandt de dimittender, som har aflagt prøve i ét eller flere fag. Figur 7 Antal fag med aflagt prøve Procent 70 60 50 40 30 20 44 61 50 29 27 28 27 13 21 HF AVU Total 10 0 1 fag 2 til og med 3 4 og derover Note: Ubesvaret er ikke inddraget. n = 804 Hfdimittenderne har også aflagt prøve i flere fag end avudimittenderne Det fremgår, at hf-dimittender i højere grad har aflagt prøve i flere fag end avu-dimittender. Således har 27% af hfdimittenderne aflagt prøve i fire fag eller derover, mens den tilsvarende andel for avu-dimittender er 13%. Det fremgår ydermere af figuren, at andelen af avu-dimittender, der kun har aflagt prøve i ét fag (61%) er højere end andelen af hf-dimittender, der kun har aflagt prøve i ét fag (44%). Baggrundsvariable For baggrundsvariablene gør følgende forskelle sig gældende: Dimittender der er yngre end 30 år har aflagt prøve i flere fag end dimittender, der er ældre end 30 år. Dimittender med et andet modersmål end dansk har aflagt prøve i flere fag end dimittender med dansk som modersmål. Avu-dimittender med folkeskolen med/uden afgangsprøve som højeste uddannelse, da de begyndte på VUC, har aflagt prøve i flere fag end de øvrige uddannelsesgrupper. Dimittender, der var ledige eller under uddannelse har aflagt prøve i flere fag end dimittender inden for de øvrige beskæftigelseskategorier.

Spørgeskemaundersøgelse blandt VUC-dimittender side 25 Følgende yderligere interessante forhold kan nævnes: Andelen af dimittender, der vurderer det faglige niveau til at være lige tilpas ikke for let, ikke for svært (jf. kapitel 4) er faldende med antallet af fag, som dimittenderne har aflagt prøve i. Dette skyldes, at andelen, der vurderer det faglige niveau til at være meget forskelligt fra hold til hold er tilsvarende stigende med antallet af fag dimittenderne har aflagt prøve i. Samme tendens gør sig gældende i forhold til dimittendernes samlede vurdering af arbejdsbyrden (jf. kapitel 4). Således falder andelen, der vurderer, at den samlede arbejdsbyrde var passende, med antallet af fag dimittenderne har aflagt prøve i. Dette skyldes igen, at andelen, der vurderer arbejdsbyrden til at være meget forskellig fra hold til hold er stigende med antal fag dimittenderne har aflagt prøve i. Det er de målrettede dimittender, der aflægger prøve i flere fag. Således har dimittender, der havde en forventning om at bruge VUC i uddannelsesmæssige sammenhænge aflagt prøve i flere fag end dimittender, der forventede at få et større socialt udbytte af VUC dvs. dimittender, der forventede at lære noget for egen skyld, dimittender, der forventede at få større selvtillid, samt dimittender, der forventede at lære nye mennesker at kende. Dimittender der har fundet ud af hvad de vil læse efter VUC og dimittender, der er kommet ind på et bestemt studium, har også aflagt prøve i flere fag end dimittender, der har vurderet, at de har fået et socialt udbytte (jf. kapitel 5). andelen af dimittender, der vurderer, at de har lært nye mennesker at kende og fået større selvtillid gennem VUC (jf. kapitel 5), er ikke faldende med antallet af fag, dimittenderne har aflagt prøve i. Hf-dimittender, der har fulgt en fagpakke har aflagt prøve i flere fag end dimittender, der ikke har fulgt en fagpakke (jf. næste side). hf-dimittenderne vurderer i højere grad, at VUC har ført til, at de er fortsat på anden uddannelse (jf. kapitel 5), jo flere fag de har aflagte prøve i. Jo flere fag dimittenderne har aflagt prøve i, i desto højere grad vurderer de, at de kan bruge det, de har lært på VUC (jf. kapitel 8).

Spørgeskemaundersøgelse blandt VUC-dimittender side 26 9% af hf erne har fulgt en fagpakke Blandt hf-dimitttenderne har 9% (56 respondenter) fulgt en fagpakke i forbindelse med deres VUC-forløb. Pædagoguddannelsen mest populær blandt hfdimittender, der har fulgt en fagpakke Af de 56 hf-dimittender, der har fulgt en fagpakke, har 23 dimittender svaret, at fagpakken var forberedelse til pædagoguddannelsen, 10 dimittender angiver læreruddannelsen, 9 dimittender angiver sygeplejeuddannelsen, 5 dimittender angiver socialrådgiveruddannelsen mens 9 dimittender anger en anden uddannelse. I forhold til baggrundsvariable er der er ikke tilstrækkelig med cases til at finde signifikante resultater. Fagpakken forøger sandsynligheden for at hfdimittender fortsætter på en videregående uddannelse frem for at begynde på hf eller avu igen. Specielt interessant i denne sammenhæng er det, at fagpakken forøger sandsynligheden for at hf-dimittenderne fortsætter på en videregående uddannelse frem for at begynde på anden undervisning eller hf/avu igen. For dimittender, der er fortsat på uddannelse efter VUC, gør det sig således gældende, at denne undervisning for 65% vedkommende består i en videregående uddannelse for dem, der har fulgt en fagpakke. Blandt hf-dimittender, der ikke har fulgt en fagpakke, består den efterfølgende uddannelse for 44% af dimmitendernes vedkommende i en videregående uddannelse. Der kan kun observeres en enkelt sammenhæng i forhold til baggrundsvariablene: Yngre hf-dimmittender har i højere grad end ældre dimittender fulgt en fagpakke. Baggrundsvariable 3.1 Sammenfatning Det kan det konstateres at: 16% af dimittender har fulgt fag på både avu og hf Dimittenderne fik i høj grad selv idéen til at starte på VUC. Hvis VUC var involveret i niveauplacering skete det i fleste tilfælde via mundtlige samtaler med en vejleder, og i mindre omfang ved egentlige tests. Dog fandt dimittender med et andet modersmål end dansk i højere grad frem til niveauplacering via tests sammenlignet med dimittender med dansk som modersmål.

Spørgeskemaundersøgelse blandt VUC-dimittender side 27 Hvorvidt dimittenderne har været til vejledersamtale eller ej har ingen betydning for den samlede vurdering af tilfredshed, arbejdsbyrde og fagligt niveau (jf. kapitel 4). 9% af hf-dimittenderne har fulgt en fagpakke i forbindelse med deres VUC-forløb. Der tegner sig herudover en interessant karakteristik af de forskellige kursisttyper på VUC. Først og fremmest er der væsentlige forskelle mellem avu og hf, som kan opsummeres således: Hf-dimittenderne har gennemsnitligt fulgt flere fag på VUC end avu-dimittenderne Hf-dimittenderne har gennemsnitligt haft flere ugentlige lektioner end avu-dimittenderne. Hf-dimittenderne gik flere måneder på VUC end avudimittenderne Avu-dimittender fik, i højere grad end hf dimittender, idéen til at starte på VUC via opfordringer fra kolleger, ledere eller chefer Hf-dimittender var i højere grad motiveret af ønsket om fremtidig uddannelse end avu-dimittenderne. Sidstnævnte var derimod i højere grad motiveret af læring for egen skyld samt ønsket om at forbedre arbejdskvalifikationer eller arbejdssituation Hf-dimittenderne har gennemsnitligt aflagt prøve i flere fag end avu-dimittenderne Desuden tegner der sig et billede af et kontinuum blandt dimittenderne, hvor den målrettede dimittend med ønske om fremtidig uddannelse udgør den ene ende og con-amore-dimittenden, som var motiveret af almen interesse udgør den anden ende af kontinuummet. Den målrettede dimittend er således i højere grad end andre grupper udgjort af den yngre generation af dimittender dimittender med et relativt lavt uddannelsesniveau dimittender der før VUC var under uddannelse eller ledige og af dimittender med et andet modersmål end dansk.