Redegørelse om regional vækst og konkurrenceevne 214 December 214
Redegørelse om regional vækst og konkurrenceevne 214 Redaktionen afsluttet 28. november 214 Publikationen kan hentes elektronisk på Erhvervsstyrelsens hjemmeside www.regionalt.dk Foto Colourbox.com ISBN Elektronisk udgave: 978-87-9774-9-2 ISSN Elektronisk udgave: 224-984 Design og elektronisk udgave Rosendahls - Schultz Grafisk a/s Erhvervsstyrelsen Regional udvikling Vejlsøvej 29 86 Silkeborg Tlf: 3 29 1 erst@erst.dk www.regionalt.dk
Indhold 1. Velstand, produktivitet og arbejdsudbud.... Velstand... Produktivitet... 6 Arbejdsudbud... 8 2. Arbejdsmarked....9 Ledighed... 9 Beskæftigelse... 9 Erhvervsstruktur... 1 Voksen- og efteruddannelse... 1 3. Uddannelse.....11 Ungdomsuddannelse... 11 Videregående uddannelser... 13 4. Innovation, forskning og udvikling......1 Innovation i danske virksomheder... 1 Omsætning fra nye varer og tjenester... 1 Investeringer i forskning, udvikling og innovation... 16 Patenter og varemærker... 17 Innovative og højtuddannede medarbejdere... 18 Samspil om innovation... 19. Iværksættere og vækstvirksomheder...2 Nyetablerede virksomheder... 2 Eksport i nyetablerede virksomheder... 2 Vækstiværksættere... 21 Vækstvirksomheder... 21 Nye virksomheders overlevelse... 22 Iværksætterkompetencer... 22 Iværksætterkultur... 22 Uddannelse i iværksætteri... 23 Højtkvalificeret arbejdskraft i nye virksomheder... 24 Adgang til kapital... 24 Målemetode...... 2 3
Indledning Erhvervsstyrelsen gør i Redegørelse om regional vækst og konkurrenceevne 214 status på den regionaløkonomiske udvikling i Danmark med særlig fokus på områder, hvor de regionale vækstfora kan bidrage til at styrke rammevilkår og præstationer og dermed medvirke til at styrke den regionale vækst og jobskabelse. Redegørelsen tager udgangspunkt i de nationale og internationale tal fra regeringens Redegørelse om vækst og konkurrenceevne 214. Redegørelsen indeholder regionale tal for velstand og produktivitet, arbejdsmarked, uddannelse, innovation, forskning og udvikling samt iværksætteri og giver både et billede af status for de enkelte regioner samt af udviklingen i de centrale nøgleindikatorer. Redegørelsen viser, at alle regioner er på vej ud af krisen, men væksten er endnu forholdsvis beskeden, og BNP pr. indbygger er i alle regioner fortsat under niveauet før krisen. Alle regioner har de seneste år oplevet en kraftig stigning i andelen af unge, som ventes at gennemføre en videregående uddannelse. I Region Sjælland ventes næsten 6 ud af 1 at gennemføre en videregående uddannelse inden for de næste 2 år, og i de øvrige regioner er andelen endnu højere. I 214 er der indledt en ny strukturfondsperiode, der løber frem til 22. Med Regionalfonden kan de regionale vækstfora medvirke til at igangsætte projekter, som sigter på at styrke innovation samt vækst og ressourceeffektivisering i SMV er. Og med Socialfonden kan der igangsættes initiativer, som målrettet sigter på at styrke iværksætteraktiviteten, uddannelsesniveauet og via jobskabelse den sociale inklusion. Erhvervsstyrelsen, 214 Region Hovedstaden har oplevet den højeste vækst i både produktivitet og beskæftigelse de seneste år, mens væksten i de fire øvrige regioner har været noget svagere. På flere områder er fundamentet for at skabe øget vækst i beskæftigelse og produktivitet blevet forbedret det seneste år. I de fleste regioner er der sket en lille fremgang i andelen af innovative virksomheder. Der er dog fortsat behov for at øge opfindsomheden og få omsat ny viden og idéer til kommerciel værdi for samfundet, idet kun en ud af tre virksomheder har introduceret nye produkter eller processer de seneste tre år. Det gælder i samtlige regioner. I alle regioner etableres der fortsat betydeligt færre virksomheder end før den økonomiske krise, og virksomhederne har sværere ved at komme ind i solide vækstforløb. Der er dog fremgang at spore, idet antallet af nyetableringer er steget i alle regioner det seneste års tid. Antallet af vækstiværksættere, dvs. nye virksomheder, som oplever høj vækst, har også været stigende i Region Hovedstaden og i Region Midtjylland, men ikke i de tre øvrige regioner. Andelen af en ungdomsårgang, der forventes at gennemføre en ungdomsuddannelse, er steget betydeligt i alle regioner de seneste år, om end med en tendens til opbremsning det seneste år. Alle fem regioner er tæt på at opfylde den nationale 9 pct.-målsætning. Særligt på erhvervsuddannelserne er der fortsat en stor udfordring med at mindske frafaldet. 4
1. Velstand, produktivitet og arbejdsudbud Velstand og produktivitet Velstanden i Danmark afhænger grundlæggende af, hvor meget vi arbejder og hvor produktive vi er, når vi arbejder. Væksten afhænger derfor af, om arbejdsudbuddet kan øges, og hvor hurtigt produktiviteten vokser. Velstand Væksten i den regionale velstand (opgjort ved BNP pr. indbygger) har været forholdsvis beskeden de seneste år. Alle fem regioner ligger fortsat under niveauet fra før den økonomiske krise. Efter en svag fremgang fra 29 til 211 faldt BNP pr. indbygger igen fra 211 til 212. Set over hele perioden 22-212 har Region Hovedstaden oplevet den kraftigste fremgang i velstanden (godt 1 pct.), mens BNP pr. indbygger i Region Sjælland ligger knap pct. under niveauet i 22. Udviklingen i Region Sjælland afspejler både en relativ beskeden fremgang i BNP pr. indbygger frem mod til 27, og at Sjælland oplevede en kraftigere reduktion end de øvrige regioner fra 27 til 29. I perioden 29-212 har Region Sjælland oplevet en lidt højere vækst i BNP pr. indbygger end de øvrige regioner. Figur 1.1 Regionalt BNP pr. indbygger, 22-212 (indeks 22=1) Indeks 22=1 12 11 1 9 8 Anm.: BNP er opgjort i 21-priser, kædede værdier. DNK er opgjort inkl. kategorien uden for regioner (råstofindvinding mv.). Tal for de seneste to dataår er foreløbige. Figur 1.2 BNP pr. indbygger i regionerne, 212 1 kr. 4 4 3 3 2 2 1 1 RHO DNK RMI RSY RNO RSJ Den store forskel mellem Region Hovedstaden og Region Sjælland afspejler ikke udelukkende forskelle i værdiskabelse. Over halvdelen af Region Sjællands efterslæb med hensyn til BNP pr. indbygger kan tilskrives pendling. Pendling reducerer BNP pr. indbygger i Region Sjælland, fordi mange indbyggere i Region Sjælland pendler til Region Hovedstaden for at komme på arbejde. Disse personer trækker BNP pr. indbygger nedad i Region Sjælland (og opad i Region Hovedstaden), fordi BNP opgøres på arbejdsstedet, mens indbyggertallet opgøres på bopælen. 1 Pendling er dog ikke den eneste forklaring på, at Region Sjællands BNP pr. indbygger ligger under landsgennemsnittet. En anden forklaring er, at produktiviteten (her opgjort som værdiskabelsen pr. beskæftiget) i regionen er ca. 1 pct. lavere end landsgennemsnittet. Produktiviteten er også den væsentligste forklaring på, at de tre vestdanske regioners BNP pr. indbygger ligger under landsgennemsnittet, mens Region Hovedstadens ligger over, jf. figur 1.3. Også velstandsniveauet varierer på tværs af regionerne. Region Hovedstaden har det højeste BNP pr. indbygger, mens de tre vestdanske regioner ligger lidt under landsgennemsnittet. Region Sjælland har det laveste niveau for BNP pr. indbygger. 1 Personer, som pendler fra Region Hovedstaden til Region Sjælland, har den modsatte effekt, men netto er der en meget stor pendling fra Region Sjælland til Region Hovedstaden.
1. Velstand, produktivitet og arbejdsudbud Figur 1.3 Regionalt BNP pr. indbygger ift. landsgennemsnit fordelt på bidrag fra produktivitet, pendling, beskæftigelsesfrekvens og demografi, 212 3 2 2 1 1 - -1-1 -2-2 -3-3 -4 RHO RSJ Produktivitet Beskæftigelsesfrekvens Pendling Demografi Anm.: Produktivitet er opgjort som BNP pr. beskæftiget. Pendling er antal beskæftigede opgjort på arbejdssted ift. antal beskæftigede opgjort på bopæl. Beskæftigelsesfrekvensen er antal beskæftigede ift. antal 16-64- årige indbyggere. Beskæftigelsen er fra RAS-statistikken, mens BNP er fra regionale nationalregnskaber. Bidragene fra hver af de fire faktorer er beregnet ud fra logaritmetransformerede tal, hvorfor bidragenes sum kan afvige fra den faktiske forskel på regionens BNP pr. indbygger og landsgennemsnittet. og egne beregninger. Desuden er demografien (befolkningsandel i arbejdsdygtig alder) med til at trække BNP pr. indbygger i Region Hovedstaden opad sammenlignet med landsgennemsnittet. Også Region Midtjylland får et lille positivt bidrag fra demografien, mens de tre øvrige regioner til gengæld får et negativt bidrag. Beskæftigelsesfrekvensen (andel af befolkning i arbejdsdygtig alder, som er i beskæftigelse) påvirker også BNP pr. indbygger. De regionale forskelle i beskæftigelsesfrekvens er dog beskedne og bidrager ikke til nævneværdige udsving i BNP pr. indbygger, jf. figur 1.3. 2 Figur 1.4 Erhvervsindkomst pr. indbygger, 212 1 kr. 2 18 16 14 12 1 8 6 4 2. RHO DNK RSJ RMI RNO RSY Produktivitet På kort sigt afhænger udviklingen i BNP pr. indbygger både af udviklingen i beskæftigelsen og produktiviteten. På længere sigt drives udviklingen i BNP pr. indbygger hovedsageligt af produktivitetsudviklingen. Produktiviteten afspejler evnen til at skabe værdi for et givet ressourceforbrug. Hvis der kan skabes mere (eller samme) værdi uden at øge ressourceforbruget (eller for et mindre ressourceforbrug) er det et udtryk for produktivitetsfremgang. Danmark har igennem en længere årrække oplevet en svag udvikling i produktiviteten (BNP pr. time) i forhold til de øvrige OECD-lande. 3 Den lave produktivitetsvækst går igen i alle fem regioner, om end væksten varierer betydeligt. Region Hovedstaden har oplevet den kraftigste vækst i produktiviteten fra 22 til 212, mens produktivitetsvæksten har været lavest i Region Nordjylland og Region Sjælland. For at tage højde for pendling mellem regionerne kan det regionale velstandsniveau i stedet belyses ved erhvervsindkomsten pr. indbygger. Erhvervsindkomsten opgøres ligesom indbyggertallet på bopælsadressen. Målt på erhvervsindkomsten pr. indbygger har Region Sjælland det næsthøjeste velstandsniveau af de fem regioner. 2 De relative bidrag til regionale variationer i BNP pr. indbygger fra pendling, produktivitet, beskæftigelsesfrekvens og demografi har ikke ændret sig meget de seneste år. 3 Regeringen: Redegørelse om vækst og konkurrenceevne, 214. 6
1. Velstand, produktivitet og arbejdsudbud Figur 1. Gennemsnitlig årlig vækst i regional produktivitet, 22-212 RHO DNK RNO Anm.: Produktiviteten er opgjort som BNP pr. arbejdstime, hvor BNP er målt i 21-priser, kædede værdier. DNK er opgjort inkl. kategorien uden for regioner (råstofindvinding mv.). Tal for de seneste to dataår er foreløbige. Udviklingen i den samlede produktivitetsvækst afhænger af væksten i de enkelte brancher. Alle fem regioner har oplevet en betydelig produktivitetsfremgang i industrien, mens fremgangen har været svag i de private serviceerhverv. Ifølge Produktivitetskommissionen skyldes den lave produktivitetsfremgang i serviceerhvervene de hjemmemarkedsorienterede serviceerhverv, mens produktivitetsvæksten har været markant højere i de internationale konkurrenceudsatte serviceerhverv. 4 Region Hovedstaden har haft den højeste produktivitetsvækst i både industrien og de private serviceerhverv, mens Region Sjælland og Region Nordjylland har haft den svageste udvikling i begge branchegrupperinger. Figur 1.6 Gennemsnitlig årlig produktivitetsvækst i industrien og private serviceerhverv, 22-212 RMI RSY RSJ 7 6 4 3 2, 1 1, Selv om Danmark igennem en længere årrække har haft en relativ svag produktivitetsvækst, ligger produktivitetsniveauet fortsat højt i forhold til de øvrige OECD-lande. Region Hovedstaden har det højeste produktivitetsniveau af de fem regioner, mens produktivitetsniveauet er lavest i Region Sjælland og Region Nordjylland. Den regionale variation i produktivitetsniveauet afspejler både regionale forskelle i branchesammensætningen og regionale forskelle i produktiviteten inden for de enkelte brancher. I Region Hovedstaden fylder erhverv med en høj produktivitet forholdsvis meget ( gunstig branchesammensætning), og samtidig er produktiviteten i de enkelte brancher typisk højere i Region Hovedstaden end landsgennemsnittet. For Region Syddanmark forklares afstanden mellem produktivitetsniveauet og landsgennemsnittet udelukkende af en ugunstig branchesammensætning, mens produktiviteten i de enkelte brancher er på niveau med landsgennemsnittet. Figur 1.7 Regionalt produktivitetsniveau i forhold til landsgennemsnittet, 212 1 1 - -1-1 RHO RSJ Bidrag fra brancheproduktivitet Bidrag fra branchesammensætning Faktisk afstand til landsgennemsnittet Anm.: Hele landet er opgjort ekskl. kategorien uden for regioner (råstofindvinding mv.) 1 Industri Privat service Anm.: Produktiviteten er opgjort som bruttoværditilvækst pr. arbejdstime( 21-priser). Private serviceerhverv omfatter brancherne Handel, Transport, Hoteller og restauranter, Information og kommunikation, Finansiering og forsikring, Ejendomshandel og udlejning af erhvervsejendomme, Boliger, Videnservice og Rejsebureauer, rengøring og anden operationel service. Tal for de seneste to dataår er foreløbige. 4 Produktivitetskommissionen: Konkurrence, internationalisering og regulering, analyserapport 2, 214. Regeringen: Redegørelse om vækst og konkurrenceevne, 214. 7
1. Velstand, produktivitet og arbejdsudbud Figur 1.8 Samlet arbejdsudbud, erhvervsfrekvens og arbejdstimer pr. beskæftiget, 212 RHO Arbejdsudbud pr. 1-64-årige (timer pr. år) = Arbejdstimer pr. beskæftiget (timer pr. år) RSY X RHO Erhvervsfrekvens (1-64 år) (pct.) DNK RHO DNK RSY RNO RMI RNO DNK RSY RMI RSJ RNO RSJ RMI RSJ 1 11 12 14 144 148 72 77 82 Anm.: I beregningerne af det samlede arbejdsudbud pr. 1-64-årig er det forudsat, at ledige udbyder samme gennemsnitlige antal timer som beskæftigede. Erhvervsfrekvensen er opgjort på bopæl, mens antal timer pr. beskæftiget er opgjort på arbejdssted.. Arbejdsudbud Velstandsniveauet afhænger ud over produktiviteten også af, hvor meget befolkningen arbejder. Det samlede arbejdsudbud i Danmark målt ved antal arbejdstimer pr. indbygger i den erhvervsaktive alder ligger under gennemsnittet i OECD. Det skyldes især, at den gennemsnitlige arbejdstid pr. beskæftiget er relativt lav i Danmark. 6 Arbejdsudbuddet i Region Hovedstaden er lidt højere end i de øvrige regioner. Det skyldes primært, at erhvervsfrekvensen andelen af indbyggere i den erhvervsaktive alder, der står til rådighed for arbejdsmarkedet er høj i Region Hovedstaden i forhold til de øvrige regioner. Antallet af arbejdstimer pr. beskæftiget varierer ikke meget på tværs af regioner, men er højest i Region Syddanmark. 6 Regeringen: Redegørelse om vækst og konkurrenceevne, 214. 8
2. Arbejdsmarked Et fleksibelt arbejdsmarked Hvis virksomhederne skal være konkurrencedygtige, skal de have adgang til den nødvendige kvalificerede arbejdskraft. Et fleksibelt arbejdsmarked sikrer, at arbejdskraften kommer derhen, hvor den efterspørges. Ledighed Sammenlignet med udlandet er ledigheden relativt lav i de danske regioner. Ledigheden varierer ikke meget fra region til region; dog er ledigheden lidt lavere i Region Midtjylland (4, pct.) end i de øvrige regioner. Figur 2.1 Bruttoledige i pct. af arbejdsstyrken, januar 27-august 214 8 7 6 4 3 2 1 27M1 27M7 28M1 28M7 29M1 Anm.: Sæsonkorrigerede data. 29M7 21M1 21M7 211M1 211M7 212M1 212M7 213M1 213M7 214M1 214M7 Den økonomiske krise har betydet en stigning i langtidsledigheden. Særligt fra 29 og frem til 211 steg andelen af langtidsledige i alle regioner. Før 211 var der ikke de store regionale variationer, men disse er øget efterfølgende. I Region Hovedstaden er hver tredje ledig langtidsledig, hvilket er på niveau med sommeren 211. I de øvrige regioner har der været en svagt faldende tendens siden 211, særligt i Midtjylland og Nordjylland. Figur 2.2 Langtidsledige i pct. af alle bruttoledige, januar 27-juni 214 4 3 3 2 2 1 1 Anm.: En person er langtidsledig, hvis personen er ledig i den sidste målte måned og har modtaget dagpenge eller start/kontanthjælp i mindst 8 pct. af de foregående 2 uger. Altså en ledighedsgrad på minimun,8. Data er ikke sæsonkorrigeret. Kilde: Jobindsats.dk Beskæftigelse Den private beskæftigelse har været stigende i Region Hovedstaden siden starten af 21. I Syddanmark og Sjælland har der været en svag nedadgående tendens i samme periode, mens beskæftigelsen har været stort set uændret i Nordjylland og Midtjylland (bortset fra sæsonudsving). Figur 2.3 Udvikling i den private lønmodtagerbeskæftigelse, 28K1-214K1 Indeks 28K1=1 27M1 27M6 27M11 28M4 28M9 29M2 29M7 29M12 21M 21M1 211M3 211M8 212M1 212M6 212M11 213M4 213M9 214M2 214M7 1 13 11 99 97 9 93 91 89 87 8 28K1 28K2 28K3 28K4 29K1 29K2 29K3 29K4 21K1 21K2 21K3 21K4 211K1 211K2 211K3 211K4 212K1 212K2 212K3 212K4 213K1 213K2 213K3 213K4 214K1 Anm.: Beskæftigelsen er opgjort som antal fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere og er opgjort på lønmodtagernes arbejdssted. Data er ikke sæsonkorrigeret. 9
2. Arbejdsmarked Erhvervsstruktur Erhvervsstrukturen varierer en del på tværs af regioner. I alle regioner er andelen beskæftiget i den offentlige sektor omkring 3 pct., bortset fra Region Sjælland, hvor andelen er 3 pct. Handel og transport udgør ca. 2 pct. i alle regioner. Erhvervsservice, finansiering og forsikring, ejendomshandel samt information og kommunikation fylder klart mest i Region Hovedstaden (ca. 2 pct.). I de øvrige regioner er andelen blot 13-1 pct. Til gengæld fylder industrien, bygge/anlæg/forsyning og de primære erhverv væsentligt mere i de øvrige regioner end i Region Hovedstaden. Figur 2.4 Beskæftigelsen fordelt på brancher, 212 1% 9% 8% 7% 6% % 4% 3% 2% 1% % Landbrug, skovbrug, fiskeri og råstoffer Kultur, fritid og anden service Bygge, anlæg og forsyning Industri Erhvervsservice, finansiering,ejendomme, information Handel og transport mv. Offentlig administration, undervisning og sundhed, nationalregnskabet Figur 2. Andel 3-64 årige, som har deltaget i uddannelse de seneste 4 uger, 2-213, AKU. Også de danske ufaglærte har i international sammenhæng en relativ høj deltagelse i voksen- og efteruddannelse. Regionalt er tendensen den samme som for aldersgruppen som helhed, nemlig en relativt høj andel ufaglærte i voksen- og efteruddannelse i Region Hovedstaden og med tendens til fald i de øvrige regioner siden 21, særligt i Nordjylland. Figur 2.6 Andel ufaglærte 3-64 årige, som har deltaget i uddannelse de seneste 4 uger, 2-213 3 3 2 2 1 1 3 2 2 1 1 2 21 22 23 24 2 26 27 28 29 21 211 212 213 Voksen- og efteruddannelse Det er vigtigt, at arbejdsstyrkens kompetencer udvikler sig i takt med virksomhedernes behov. Danmark har en høj deltagelse i voksen- og efteruddannelse i international sammenhæng. Blandt de 3-64 årige har knap 3 pct. deltaget i voksen- og efteruddannelse i de seneste 4 uger. I Region Hovedstaden er andelen lidt højere. Uden for Hovedstaden har der været et svagt fald i voksen- og efteruddannelsesaktiviteterne siden 21. 2 21 22 23, AKU 24 2 26 27 28 29 21 211 212 213 1
14. 3. Uddannelse Uddannelse og kompetencer Befolkningens uddannelsesniveau er en vigtig forudsætning for vækst og velstand. Virksomhedernes adgang til en veluddannet arbejdsstyrke med viden og kompetencer på et internationalt konkurrencedygtigt niveau er afgørende for konkurrenceevnen. Ungdomsuddannelse Andelen af de 2-34-årige, der har gennemført mindst en ungdomsuddannelse, har ligget relativt konstant på ca. 82 pct. i hele perioden 26 til 214. Der er mindre regionale variationer. I Region Hovedstaden og Region Midtjylland har 8 pct. af de 2-34-årige gennemført mindst en ungdomsuddannelse, mens det i Region Sjælland kun er 7 pct. I de senere år har andelen været svagt faldende, særligt i Region Sjælland. Figur 3.1 Andel 2-34-årige med mindst en ungdomsuddannelse, 26-214 9 8 7 6 Figur 3.2 Andel af en ungdomsårgang, som forventes at gennemføre mindst en ungdomsuddannelse 2 år efter 9. klasse, 21-212 1 9 9 8 8 7 7 2 21-mål 21 22 23 24 2 26 27 Kilde: Uni C Statistik & Analyse (Profilmodellen) 28 29 21 211 212 Figur 3.2 er baseret på uddannelsesadfærden inden for 2 år efter 9. klasse. Profilmodellen kan også bruges til at belyse den forventede uddannelsesadfærd inden for år efter 9. klasse. Andelen af en ungdomsårgang, der forventes at gennemføre mindst en ungdomsuddannelse efter år, er vokset i alle regioner de seneste år. Andelen er lidt højere i Region Midtjylland end i de øvrige regioner. 26 27 28 29 21 211 212 213 214 Anm.: Højeste fuldførte uddannelse er opgjort pr. 1. oktober året før, mens alder er opgjort 1. januar i året. Beregningerne medtager ikke indvandrere, da det ikke er fuldt ud muligt at belyse indvandrernes medbragte uddannelsesniveau. Figur 3.1. viser det faktiske uddannelsesniveau i 214. Befolkningens uddannelsesniveau kan også belyses ved hjælp af Profilmodellen, der viser det fremtidige uddannelsesniveau, hvis befolkningens uddannelsesadfærd (studietider, fuldførelsesprocenter og overgange mellem uddannelser) fortsætter som i dag. Andelen af en ungdomsårgang, der forventes at gennemføre en ungdomsuddannelse, er vokset i alle regioner i perioden 28 til 211, mens den er tæt på uændret fra 211 til 212. Andelen er højest i Region Midtjylland og lavest i Region Hovedstaden og Region Sjælland. Alle fem regioner er forholdsvis tæt på at opfylde den nationale 9 pct.-målsætning. Figur 3.3 Andel af en ungdomsårgang, som forventes at gennemføre mindst en ungdomsuddannelse år efter 9. klasse, 21-212 8 7 7 6 6 2 21 22 23 24 2 26 27 Kilde: Uni C Statistik & Analyse (Profilmodellen) 28 29 21 211 212 De unges uddannelsesadfærd har ændret sig betydeligt over de senere år, hvor flere unge vælger en gymnasial ungdomsuddannelse og færre vælger en erhvervsfaglig ungdomsuddannelse. Andelen af en ungdomsårgang, der forventes at gennemføre en 11
3. Uddannelse erhvervsfaglig ungdomsuddannelse 2 år efter 9. klasse, er reduceret med næsten 1 procentpoint fra 199 til 212. Figur 3.4 Andel af en ungdomsårgang, som forventes at gennemføre en gymnasial og erhvervsfaglig ungdomsuddannelse 2 år efter 9. klasse, 21-212 af årgang 8 7 6 4 3 2 1 En af de største udfordringer på erhvervsuddannelserne er det store frafald. I de tre vestdanske regioner varierer fuldførelsesprocenten mellem 3 pct. og pct., mens den er knap pct. i de to østdanske regioner. På de gymnasiale ungdomsuddannelser fuldfører ca. 8 pct. af de elever, der påbegynder en uddannelse. Figur 3.6 Fuldførelse på erhvervsfaglige ungdomsuddannelser, 22-212 6 6 4 4 Gymnasial ungdomsuddannelse Erhvervsfaglig ungdomsuddannelse Kilde: Uni C Statistik & Analyse (Profilmodellen) De regionale variationer i andelen af en ungdomsårgang, der forventes at gennemføre en gymnasial ungdomsuddannelse, er små. Derimod er der større regionale variationer i andelen af en ungdomsårgang, der forventes at gennemføre en erhvervsfaglig ungdomsuddannelse 2 år efter 9. klasse. I Region Nordjylland forventes 3 pct. af en ungdomsårgang at gennemføre en erhvervsfaglig ungdomsuddannelse, mens det tilsvarende kun gælder for 27 pct. i Region Hovedstaden. Figur 3. Andel af en ungdomsårgang, som forventes at gennemføre en erhvervsfaglig ungdomsuddannelse 2 år efter 9. klasse, 21-212 6 4 3 2 1 Anm.: Frafald defineres som andelen, der er påbegyndt en uddannelse i et givent år og ikke forventes at fuldføre. Afbrud med efterfølgende start inden 1 måneder på samme uddannelsesgruppe regnes ikke som frafald. Kilde: Uni C Statistik & Analyse En del af frafaldsproblemet på de erhvervsfaglige ungdomsuddannelser skyldes manglende praktikpladser. Antallet af indgåede praktikpladsaftaler er faldet i alle regioner det seneste år. Figur 3.7 Udvikling i antal indgående praktikpladsaftaler, 23-213 Indeks 23=1 16 1 14 13 12 11 1 9 8 Anm.: På grund af databrud er antallet af indgåede praktikpladsaftaler opgjort ekskl. SOSU og den pædagogiske assistent uddannelse. Kilde: Uni C Statistik & Analyse Kilde: Uni C Statistik & Analyse (Profilmodellen) Antallet af praktikpladssøgende elever er steget siden 27, om end antallet er faldet i det seneste år, primært i Region Hovedstaden. 12
3. Uddannelse Figur 3.8 Praktikpladssøgende, 23-213 6 4 Figur 3.9 Andel 2-34-årige med en videregående uddannelse, 26-214 6 Antal 3 4 2 1 3 2 1 Anm.: Opgørelsen af praktikpladssøgende elever er ændret pr, 1. januar 213. Praktikpladssøgende elever defineres efter den nye metode som elever, der efter grundforløbet søger praktikplads, og ikke er i gang med et hovedforløb. Elever i gang med et hovedforløb omfatter elever med uddannelsesaftale, elever i uddannelse uden virksomhedspraktik og elever i skolepraktik. Kilde: Uni C Statistik & Analyse Videregående uddannelser Et højt uddannelsesniveau bidrager til at øge arbejdsstyrkens kvalifikationer og produktivitet. Veluddannet arbejdskraft er derfor vigtig for fortsat vækst og velstand. Andelen af 2-34-årige med en videregående uddannelse er vokset i alle fem regioner fra 26 til 214. Der er dog betydelige regionale forskelle i både udviklingen og niveauet. Andelen af 2-34-årige med en videregående uddannelser er vokset mest i Region Hovedstaden og Region Midtjylland, mens andelen kun er vokset svagt i Region Sjælland. I Region Hovedstaden har godt pct. af de 2-34- årige en videregående uddannelse, mens det kun gælder for godt 2 pct. i Region Sjælland. På landsplan har knap 4 pct. af de 2-34-årige en videregående uddannelse. Anm.: Højeste fuldførte uddannelse er opgjort 1. oktober året før, mens alder er opgjort 1. januar i året. Indvandrere er udeladt af beregningerne, da det ikke fuldt ud er muligt at belyse indvandrernes medbragte uddannelse. Det er andelen med en mellemlang og en lang videregående uddannelse, der er vokset mest. Udviklingen er særlig tydelig i Region Hovedstaden, mens den ikke i samme grad er synlig i Region Sjælland. I Region Hovedstaden har knap 2 pct. af de 2-34- årige en lang videregående uddannelse. Andelen af 2-34-årige med en lang videregående uddannelse er lavest i Region Sjælland (ca. 4 pct.) og Region Syddanmark (ca. 6 pct.). Figur 3.1 Andel 2-34-årige med en videregående uddannelse, 26 og 214 6 4 26 27 28 29 21 211 212 213 214 3 2 1 26 214 26 214 26 214 26 214 26 214 26 214 KVU MVU LVU Anm.: Højeste fuldførte uddannelse er opgjort 1. oktober året før, mens alder er opgjort 1. januar i året. Indvandrere er udeladt af beregningerne, da det ikke fuldt ud er muligt at belyse indvandrernes medbragte uddannelse Regeringens nationale 22-målsætning om, at 6 pct. af en ungdomsårgang skal have en videregående uddannelse, er opfyldt i fire ud af fem regioner. I Re- 13
3. Uddannelse gion Sjælland forventes ca. 8 pct. af en ungdomsårgang at gennemføre en videregående uddannelse 2 år efter 9. klasse. Figur 3.11 Andel der forventes at gennemføre en videregående uddannelse 2 år efter 9. klasse, 2-212. af årgang 6 6 4 4 3 3 22-mål 21-mål I 2 udgjorde kvinderne 6 pct. af det samlede optag, mens andelen var faldet til 6 pct. i 214. Figur 3.13 Antal tilbudte optag på videregående uddannelser fordelt på køn, 2-214 1 personer 7 6 4 3 2 1 2 21 22 23 24 2 26 27 28 29 21 211 212 213 I alt Mænd Kvinder 214 Kilde: Uni C Statistik & Analyse (Profilmodellen) Særligt andelen, der forventes at gennemføre en lang videregående uddannelse, er vokset. Figur 3.12 Andel der forventes at gennemføre en lang videregående uddannelse 2 år efter 9. klasse, 2-212 3 Kilde: Den koordinerende tilmelding, KOT. Stigningen i antal tilbudte optag har været størst på uddannelsesinstitutioner i Region Syddanmark ( pct.), mens også uddannelsesinstitutioner i Region Nordjylland, Region Midtjylland og Region Sjælland har oplevet en stigning i antallet af tilbudte optag (2 pct. til 4 pct.). I Region Hovedstaden er antallet af tilbudte optag derimod reduceret med ca. 2 pct. 3 2 af årgang 2 1 1 Kilde: Uni C Statistik & Analyse (Profilmodellen) Antallet af unge, der optages på en videregående uddannelse, er vokset betydeligt i de seneste år. Andelen af kvinder blandt de optagende er lidt højere end andelen af mænd. Set over hele perioden er der en tendens til, at kønsfordelingen er blevet mere lige. 14
1. 4. Innovation, forskning og udvikling Virksomhedernes forskning, udvikling og innovation Innovation er en vigtig drivkraft for vækst og beskæftigelse. Ny viden og idéer kan omsættes til kommerciel værdi for samfundet, når virksomheder indfører nye produkter, processer, organisationsformer eller markedsføringsmetoder. Innovation i danske virksomheder I 212 var ca. 46 pct. af virksomhederne innovative, hvilket er en lille stigning i forhold til 211. Alle regioner bortset fra Region Nordjylland har oplevet en stigning. Generelt er der ikke stor forskel på andelen af innovative virksomheder på tværs af regionerne, men den højeste andel findes i Region Sjælland (47 pct.), mens Region Nordjylland har den laveste andel (42 pct.). Figur 4.1 Innovative virksomheder, 27-212 6 4 3 2 1 27 28 29 21 211 212 Anm.: Andel virksomheder, der har udført produkt-, proces, organisations og/eller markedsføringsinnovation inden for de sidste 3 år. Fx dækker 27 perioden 2-27. Surveydata, opgjort på hovedsæde. I perioden 212 introducerede godt 3 pct. af virksomhederne et nyt produkt og/eller en ny proces. Alle regioner har oplevet en lille stigning siden 211 med undtagelse af Region Nordjylland. Figur 4.2 Produkt- og/eller procesinnovative virksomheder, 27-212 4 3 3 2 2 1 1 Anm.: Andel virksomheder, der har udført produkt- og/eller procesinnovation inden for de sidste 3 år. Fx dækker 27 perioden 2-27. Surveydata, opgjort på hovedsæde. Andelen af organisations- og/eller markedsføringsinnovative virksomheder i Danmark var i 212 på ca. 37 pct. Andelen er relativt ens på tværs af regioner. Figur 4.3 Organisations- og/eller markedsføringsinnovative virksomheder, 27-212 4 4 3 3 2 2 1 1 27 28 29 21 211 212 27 28 29 21 211 212 Anm.: Andel virksomheder, der har udført organisations- og/eller markedsføringsinnovation inden for de sidste 3 år. Fx dækker 27 perioden 2-27. Surveydata, opgjort på hovedsæde. Omsætning fra nye varer og tjenester En indikator for, hvor gode de innovative virksomheder er til at omsætte innovation til kommerciel succes, er omsætningsbidraget fra nye varer og tjenesteydelser. Denne indikator skal tolkes forsigtigt, da den varierer en del fra periode til periode. I 212 udgjorde andelen ca. 16 pct. på landsplan. Det dækker over betydelige regionale variationer, fra 9 pct. i Midtjylland og Nordjylland til 24 pct. i Sjælland og 22 pct. i Syddanmark. 1
4. Innovation, forskning og udvikling Figur 4.4 Nyudviklede varer og tjenesteydelsers andel af innovative virksomheders samlede omsætning, 27-212 3 3 2 2 1 1 27 28 29 21 211 212 Anm.: Omsætning fra nye produkter i forhold til samlet omsætning i innovative virksomheder. Surveydata, opgjort på hovedsæde. Investeringer i forskning, udvikling og innovation Erhvervslivets investeringer i forskning og udvikling er afgørende for udviklingen af nye produkter eller maskiner og metoder, der kan effektivisere arbejdsprocesser. I 212 udgjorde de samlede private investeringer i forskning og udvikling ca. 2 pct. af BNP. Det dækker over store regionale variationer fra 3, pct. i Region Hovedstaden til, pct. i Region Nordjylland. Ikke alle innovationsudgifter er rene forsknings- og udviklingsudgifter. Det gælder fx indkøb af avancerede maskiner, udstyr eller software til frembringelse af nye produkter eller produktionsprocesser, køb af eksterne varemærker, designs m.v. samt aktiviteter og tekniske forberedelser til introduktion af nye produkter eller arbejdsgange. Disse udgifter udgør ca. 2 pct. af de samlede investeringer i forskning, udvikling og innovation, og der er ikke de store regionale variationer i denne andel. Figur 4. Private investeringer i forskning og udvikling, 27-212, 4, 4, 3, 3, 2, 2, 1, 1,,, af BNP 27 28 29 21 211 212 27 28 29 21 211 212 27 28 29 21 211 212 27 28 29 21 211 212 27 28 29 21 211 212 27 28 29 21 211 212 Egen forskning og udvikling Øvrige innovationsudgifter Anm.: Surveydata, opgjort på hovedsæde. De offentlige investeringer i forskning og udvikling udgør ca. 1 pct. af BNP, og er større i Region Hovedstaden end i de øvrige regioner. De private investeringer varierer mere end de offentlige på tværs af regionerne. Figur 4.6 Private og offentlige investeringer i forskning og udvikling, 27-212 6 4 3 af BNP 2 1 27 28 29 21 211 212 27 28 29 21 211 212 27 28 29 21 211 212 27 28 29 21 211 212 27 28 29 21 211 212 27 28 29 21 211 212 Privat Offentlig Anm.: Surveydata, opgjort på hovedsæde. Den regionale fordeling af innovative virksomheder og udgifter til forskning og udvikling skal tolkes med et 16
4. Innovation, forskning og udvikling vist forbehold. Innovationer og udgifter til forskning og udvikling tilskrives således hovedsædet i en virksomhed, uanset hvor i landet selve innovationen eller forsknings- og udviklingsaktiviteten har fundet sted. Mange hovedsæder er placeret i Hovedstaden. Andelen af innovative virksomheder og investeringer i forskning og udvikling kan derfor være overvurderet i Region Hovedstaden, idet en del af aktiviteterne kan have fundet sted på arbejdspladser i andre regioner. Patenter og varemærker Tekniske nyskabelser er ofte resultatet af forskningsog udviklingsprojekter. Disse nyskabelser kan virksomhederne beskytte ved hjælp af patenter. Antallet af patentansøgninger kan bruges som en indikator for omfanget af teknologiske nyskabelser. Ikketeknologiske nyskabelser kan beskyttes med registrerede varemærker og designrettigheder. Antallet af nationale patentansøgninger pr. indbygger er større i Region Hovedstaden og Region Midtjylland end i de øvrige regioner. 7 Niveauet er klart lavest i Region Sjælland. Figur. 4.7 Nationale patentansøgninger, 1999-213 Antal. pr. mio. indbyggere 7 6 4 3 2 1 1999 2 21 22 23 24 2 26 27 28 29 21 211 212 213 Kilde: Patent- og Varemærkestyrelsen Antallet af EP-patentansøgninger pr. indbygger er ligesom de nationale ansøgninger betydeligt højere i Region Hovedstaden og Region Midtjylland end i de øvrige regioner. 7 Ligesom for tallene fra innovationsundersøgelsen gælder, at tallene vedr. patenter og varemærker skal tolkes med et vist forbehold, da ansøgningerne opgøres på virksomhedens hovedsæde. Figur 4.8 Europæiske patentansøgninger, 1999-213 Antal pr. mio. indbyggere 6 4 3 2 1 1999 2 21 22 23 24 2 26 27 28 29 21 211 212 213 Anm.: Der er danske ansøgere, som ikke designerer deres EP-patent i Danmark, hvorfor de ikke er medtaget her, men er medtaget i den nationale redegørelse for vækst og konkurrenceevne (RVK) 214. Forskellen mellem RVK-data og de regionaliserede data er, at RVK-data bliver hentet på EPO's hjemmeside og består af EP-ansøgninger fordelt efter ansøgers nationalitet første gang, de søger hos EPO. Data stammer fra EPO's database, som ikke kan regionaliseres. De regionaliserede data består af data på de danske ansøgere, der efter EPO's sagsbehandling nu er nået til det tidspunkt, hvor de skal validere deres EP-ansøgning i Danmark. Kilde: Patent- og Varemærkestyrelsen Når ikke-teknologiske innovationer skal beskyttes, kan varemærker benyttes. De regionale forskelle på EU-varemærker ligner dem for nationale patentansøgninger og europæiske patentansøgninger, bortset fra at Region Syddanmark er på niveau med Region Midtjylland. Region Hovedstaden har oplevet klart den største stigning i antallet af EU-varemærkeansøgninger pr. indbygger. Figur 4.9 Europæiske varemærkeansøgninger, 24-213 Antal pr. mio. indbyggere 6 4 3 2 1 2422627282921211212213 Anm.: Kun ansøgninger med dansk første ansøger er medtalt. Summen af de regionale opgørelser kan afvige fra de nationale opgørelser, da disse ikke er opgjort på samme tidspunkt. Kilde: Patent- og Varemærkestyrelsen 17
4. Innovation, forskning og udvikling Innovative og højtuddannede medarbejdere Effekten fra stigende uddannelsesniveau på væksten i samfundet afhænger af, hvilke uddannelser der fuldføres, og i hvor høj grad de uddannede finder beskæftigelse i den private sektor. Andelen af beskæftigede i den private sektor med en videregående uddannelse er ca. 24 pct. De fordeler sig med 6 pct. med en kort videregående uddannelse, 1 pct. med en mellemlang videregående uddannelse og 8 pct. med en lang videregående uddannelse. Andelen med en videregående uddannelse varierer betydeligt på tværs af regioner. Således har 32 pct. af de privatansatte i Region Hovedstaden en videregående uddannelse, mens det kun gælder 16 pct. i regionerne Sjælland og Nordjylland. Figur 4.1 Andel privatansatte med videregående uddannelse, 23-213 3 3 2 2 1 1 232422627282921211212213 Figur 4.11 Andel privatansatte med videregående uddannelse 3 3 2 2 1 1 213 KVU MVU LVU Figur 4.12 Personer beskæftiget med forskning og udvikling, 27-212 1 personer 4 4 3 3 2 2 1 1 27 28 29 21 211 212 27 28 29 21 211 212 27 28 29 21 211 212 27 28 29 21 211 212 27 28 29 21 211 212 27 28 29 21 211 212 Anm.: Surveydata, opgjort på hovedsæde. Antallet af ansatte beskæftiget med forskning og udvikling er faldet fra 28 til 212 på landsplan. Region Syddanmark og Region Midtjylland har modsat de øvrige regioner oplevet en stigning fra 211 til 212. Der er klart flest personer beskæftiget med forskning og udvikling i Region Hovedstaden. Det gælder såvel forskere som teknikere og andet FoUpersonale. Figur 4.13 Virksomheder i godkendte Erhvervs- Phd-projekter, 213 8 7 6 4 3 2 1 Antal Teknikere og andet FoU-personale Forskere RHO RSJ Kilde: Uddannelses- og forskningsministeriet Samspillet mellem forskningsverdenen og det øvrige samfund er vigtigt for både videndeling og innovation. Antallet af erhvervs-phd er er steget fra 23 til 21, hvorefter det er aftaget igen og nu er tilbage på niveauet for 28. Erhvervs-PhD erne udgør dog en 18
4. Innovation, forskning og udvikling mindre del af det samlede PhD optag. Der er klart flest erhvervs-phd er i Region Hovedstaden. Samspil om innovation Innovation skabes ofte i samspil med kunder, leverandører, konkurrenter, videninstitutioner m.v. I alle regioner er de vigtigste samarbejdspartnere for de innovative virksomheder leverandører af maskiner, udstyr, materialer mv. fulgt af kunder/klienter fra den private sektor. 9 pct. samarbejder med universiteter og 12 pct. samarbejder med private forsknings- og udviklingsinstitutioner. Figur 4.14 Samarbejde om innovation fordelt på aktører, 212 3 2 Figur 4.1 Andel innovative virksomheder, der er engageret i innovationssamarbejde i udlandet, 212 4 3 2 1 Danske partnere Udenlandske partnere i alt Partnere fra øvrige EU-lande Partnere fra USA Partnere fra Kina/Indien Partnere fra udlandet i øvrigt Anm.: Surveydata, opgjort på hovedsæde. 2 1 1 Leverandører af maskiner, udstyr, materialer, komponenter og software mv. Kunder eller klienter, private sektor Virksomheder inden for koncernen Private FoU-virksomheder, fx konsulenter, private laboratorier og - forskningsinstitutioner Konkurrenter og andre virksomheder fra samme branche Virksomheder i andre brancher, ekskl. kunder og leverandører Universiteter, andre højere uddannelsesinstitutioner Kunder eller klienter, off. sektor GTS (Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter) Offentlige forskningsinstitutioner Andre offentlige samarbejdspartnere Offentlige serviceudbydere (sygehuse, skoler, daginstitutioner, forsvaret mv.) Anm.: Surveydata, opgjort på hovedsæde. Når det gælder samspil med udenlandske aktører, er der flest innovative virksomheder i Region Hovedstaden, der baserer deres innovation herpå. Der samarbejdes fortrinsvis med partnere fra de øvrige EUlande, fulgt af USA. 19
. Iværksættere og vækstvirksomheder Iværksættere og vækstvirksomheder Iværksættere og vækstvirksomheder spiller en vigtig rolle i forhold til at sikre konkurrence og innovation i økonomien. Ofte bidrager nye virksomheder med innovative løsninger og services, ligesom de udfordrer de eksisterende virksomheder til at forny sig og øge produktiviteten. Der bliver skabt mange job i virksomheder, som kommer ind i solide vækstforløb, særligt i de nyetablerede vækstvirksomheder. Nyetablerede virksomheder Hvert år etableres mellem 17. og 24. nye virksomheder i Danmark. I 211 var Danmark blandt de fem OECD-lande med de højeste etableringsrater. De regionale variationer er beskedne, om end Region Hovedstaden har en lidt højere etableringsrate end de øvrige regioner. Figur.1 Etableringsraten, 21-211 14 12 1 8 6 4 2 2122232422627282921211 Anm.: Antal virksomheder, som har været aktive under ét år, sat i forhold til alle aktive virksomheder. De nyeste tal for etableringsraten går kun frem til 211. Et mere aktuelt billede af iværksætteraktiviteten fås ved at se på CVR-registreringerne. 8 Efter en relativt stabil periode siden 29, har der været en stigning i antallet af CVR-registreringer siden 213. Figur.2 Tilgang af nye virksomheder, 4. kvartal 21-2. kvartal 214 Antal CVR-registreringer (21=1) Anm.: Glidende gennemsnit over de seneste 4 kvartaler. Databrud før 27 pga. strukturreform. Kilde: Erhvervsstyrelsen Eksport i nyetablerede virksomheder Nye virksomheders internationale orientering og evne til at konkurrere på de internationale markeder er ofte vigtig for, at virksomhederne kommer ind i solide vækstforløb og skaber nye job. Det skyldes bl.a. at det danske hjemmemarked er relativt lille. Andelen af nye virksomheder, der eksporterer inden for det første år, er steget i Region Hovedstaden, Region Midtjylland og Region Syddanmark de senere år, mens Region Nordjylland og Region Sjælland har oplevet et fald fra 21 til 211. Figur.3 Nyetablerede danske virksomheder med eksport, 21-211 2 18 16 14 12 1 1 8 9 8 7 6 4 3 2 1 21Q4 22Q3 23Q2 24Q1 24Q4 2Q3 26Q2 27Q1 27Q4 28Q3 29Q2 21Q1 21Q4 211Q3 212Q2 213Q1 213Q4 2122232422627282921211 8 Et nyt CVR-nummer tæller kun med i etableringsraten, hvis der reelt er tale om en ny virksomhed (ikke blot skift i fx ejerform), og hvis virksomheden har et vist minimum af økonomisk aktivitet. Anm.: Andelen af nyetablerede virksomheder i Danmark med eksport i etableringsåret ud af det samlede antal nye virksomheder. Virksomheder inden for bygge-anlæg er ikke medtaget, da de sjældent har eksport og etableringer af disse er meget konjunkturfølsom. 2
. Iværksættere og vækstvirksomheder Vækstiværksættere Vækstiværksættere og vækstvirksomheder spiller en vigtig rolle i forhold til at sikre konkurrence og innovation i økonomien. De skaber flere job end andre nye virksomheder (omkring 1 job over en tre-årig periode sammenlignet med 4 job i andre virksomheder med samme størrelse i starten af vækstperioden). Boks.1 Definition af vækstiværksættere og vækstvirksomheder Vækstvirksomheder defineres som virksomheder, der har mindst 1 ansatte, og som i en periode på tre år har en gennemsnitlig årlig vækst i antal ansatte på mindst 1 pct. Der er ikke et alderskrav til virksomheder. Vækstiværksættere defineres som virksomheder, der er højst fem år gamle og som i løbet af de første to leveår opnår mindst 1 ansatte. I de efterfølgende tre år skal virksomhederne have en gennemsnitlig årlig vækst i antal ansatte på mindst 1 pct. I dette kapitel anvendes en tillempet dansk definition med et krav på mindst ansatte efter to år for at kunne lave en regional fordeling. 27 29 212 Etablering 1 Årlig vækst > 1 pct. ansatte Kilde: Erhvervsstyrelsen Vækstiværksættere defineres som virksomheder, der har mindst 1 ansatte efter de første to leveår og en gennemsnitlig årlig vækst på mindst 1 pct. over den efterfølgende treårige periode. Definitionen er justeret i forhold til tidligere år. 9 Antallet af vækstiværksættere er ca. 1 (29-212). Da antallet er for lille til at kunne regionaliseres, opgøres antallet af vækstiværksættere i denne sammenhæng i stedet med en grænse på mindst ansatte efter de første to leveår (definitionen er ellers den samme som ved 1+ ansatte). Antallet af vækstiværksættere er faldet i alle regioner fra 27 til 21, hvorefter der er en svag stigning i regionerne Hovedstaden, Midtjylland og Syddanmark. I regionerne Sjælland og Nordjylland har antallet været stort set uændret siden 21. Region Hovedstaden har det største antal vækstiværksættere fulgt af Region Midtjylland og Region Syddanmark. Færrest vækstiværksættere er der i Region Sjælland og Region Nordjylland. Figur.4 Vækstiværksættere (+), 27-212 Antal 3 2 2 1 1 24-27 2-28 26-29 27-21 29-211 21-212 RHO RSJ RMI RSY RNO Anm.: Se definition i boks.1. Den danske definition anvendes.. Vækstvirksomheder Vækstvirksomheder kan være både nyetablerede og eksisterende virksomheder. Godt 11 pct. af de danske virksomheder med mindst ti ansatte havde en gennemsnitlig årlig vækst i antal ansatte på mindst 1 pct. over en treårig periode. I international sammenhæng placerer det Danmark over OECDgennemsnittet, men lidt efter de lande, der klarer sig bedst (bl.a. Sverige). Der er ikke de store regionale variationer; andelen varierer fra knap 13 pct. i Region Hovedstaden til ca. 1 pct. i Region Syddanmark og Region Sjælland. I Region Midtjylland og Region Nordjylland er ca. 11, pct. vækstvirksomheder. Figur. Andel vækstvirksomheder (1+), 212 14 12 1 8 6 4 2 Anm.: Vækstvirksomheder defineres som virksomheder, som uanset alder har haft en gennemsnitlig årlig vækst i antal ansatte på mindst 1 pct. over en treårig periode. 212 er slutåret for den treårige vækstperiode. Antallet af vækstvirksomheder er sat i forhold til antallet af virksomheder med 1 ansatte eller flere i 29.. 9 Regeringen: Redegørelse om vækst og konkurrenceevne, 214. 21
. Iværksættere og vækstvirksomheder Nye virksomheders overlevelse En vigtig del af virksomhedsdynamikken er andelen af nye virksomheder, der overlever. I kølvandet på den økonomiske krise oplevede alle regioner et fald i andelen af virksomheder, der overlever det første år. Siden 29 er overlevelsesandelen steget lidt. I hele perioden har Region Hovedstaden haft en lavere andel overlevende virksomheder end de øvrige regioner. Figur.6 Andel nye virksomheder, der eksisterer et år efter etableringen, 22-211 84 82 8 78 76 74 72 7 22232422627282921211 Iværksætterkompetencer Formel erhvervskompetencegivende uddannelse øger iværksætteres mulighed for at overleve med deres virksomhed. 1 Andelen af iværksættere med mellemlang eller lang videregående uddannelse er højest i Region Hovedstaden, mens der er relativt flere med erhvervsfaglig uddannelse i de øvrige regioner. Iværksætterne er generelt højere uddannet end resten af befolkningen. Figur.7 Iværksættere fordelt på uddannelsesniveau, 211 Hvis iværksætterne har viden om den branche, de starter i, kan det have betydning for deres overlevelse og vækst. Der er ikke de store regionale variationer i andelen med erfaring inden for den branche, de starter virksomhed i. Generelt har mellem 3-4 pct. af iværksætterne brancheerfaring. Figur.8 Andel iværksættere med brancheerfaring, 21-211 4 3 2 1 4 4 3 3 2 2 1 1 Grundskole Gymnasial Erhvervsfagl. KVU MVU LVU 2122232422627282921211 Anm.: Populationen er alle iværksættere bag enkeltmandsvirksomheder i perioden 21-27. Iværksætterkultur Da der ikke er gennemført en undersøgelse af den regionale fordeling af iværksætterlyst og -ambitioner i år, henvises der til sidste års redegørelse. Undersøgelsen gentages i 21, og de opdaterede tal vil indgå i næste års redegørelse. 1 Erhvervs- og Byggestyrelsen: Vækst og dynamik i nye virksomheder, 2. 22
. Iværksættere og vækstvirksomheder Uddannelse i iværksætteri Det varierer mellem regionerne hvor stor en andel elever, der møder entreprenørskab i grundskolen. 11 I Region Midtjylland er det 2 pct. af eleverne, i Region Syddanmark lidt over 1 pct., mens de i de øvrige regioner er ca. 1 pct. Fonden for Entreprenørskab har undersøgt, hvilken forskel undervisning i entreprenørskab gør: Positiv effekt på det at gå i skole og tage en uddannelse Giver eleverne højere ambitioner om job og uddannelse Eleverne bliver mere foretagsomme i fritiden De store regionale forskelle skal ifølge Fonden for Entreprenørskab Young Enterprise ses som et udtrykt for, at der i visse kommuner har været et særligt fokus på entreprenørskab de seneste år. Det afspejler sig tydeligt i analysen. Ud over Region Midtjylland står kommunerne i Trekantområdet stærkt. 12 En undersøgelse foretaget af Erhvervsstyrelsen viser samtidig, at der er stor forskel skolerne imellem på, hvor mange elever der senere starter egen virksomhed. 13 Fx er det,7 pct. af eleverne fra Køge Bugt Privatskole, hvor landsgennemsnittet er 2,9 pct. Figur.9 Andel personer, der møder entreprenørskab i grundskolen, 213-214 Kilde: Fonden for Enterprenørskab Young Enterprise Også på ungdomsuddannelserne er der regionale forskelle, når det gælder andelen af elever, der arbej- 11 Kilde: Fonden for entreprenørskab Young Enterprise 12 Find de kommunale tal på www.ffe-ye.dk 13 Analyse om iværksættere fra skoler/kommuner 198-211, Erhvervsstyrelsen, 213. 2% 2% 1% 1% % % der med entreprenørskab. Fonden for Entreprenørskab Young Enterprise har for første gang lavet en samlet geografisk oversigt for ungdomsuddannelserne, der viser, at 36 pct. af alle elever på en ungdomsuddannelse har deltaget i entreprenørskabsundervisning i 213-214. Region Sjælland og Region Nordjylland ligger over landsgennemsnittet mht. andelen af elever, som modtager entreprenørskab gennem undervisning eller tilknyttede aktiviteter, mens Region Hovedstaden ligger betydeligt under landsgennemsnittet. Figur.1 Andel elever på ungdomsuddannelser, der arbejder med entreprenørskab, 213-214 Kilde: Fonden for Entreprenørskab Young Enterprise På de videregående uddannelser er entreprenørskabsundervisning i løbet af de seneste fem studieår blevet mere udbredt. I 213-214 deltog godt 3. studerende, svarende til ca. 13 pct. af alle 27. studerende, i entreprenørskabskurser. De studerende fordeler sig på erhvervsakademier, professionshøjskoler, maritime uddannelser, kunstneriske og kulturelle uddannelser samt på universiteterne. Figur.11 Andel af entreprenørskabsstuderende på videregående uddannelser, 213-214 14 12 1 8 6 4 2 4 4 3 3 2 2 1 1 29/1 21/11 211/12 212/13 213/14 Kilde: Fonden for Entreprenørskab Young Enterprise. 23
. Iværksættere og vækstvirksomheder Fra 21 til 211 etablerede studerende og nyuddannede på bachelor- og kandidatniveau knap 4. virksomheder, hvoraf knap halvdelen af hver årgang eksisterede 3 år senere. 14 Universitetsiværksættervirksomhedernes beskæftigelse vokser i gennemsnit hurtigere end gennemsnittet for øvrige iværksættervirksomheder. Hvor øvrige iværksættere oplever nulvækst i produktiviteten, har universitetsiværksætterne et produktivitetsløft på omkring 7 pct. pr. år. Højtkvalificeret arbejdskraft i nye virksomheder Et mål for kompetenceniveauet blandt de ansatte i nye virksomheder er andelen af ansatte med videregående uddannelse. Over en årrække er der kommet flere højtuddannede i nye virksomheder. Figur.12 Andel ansatte med videregående uddannelse i nye virksomheder (-1 år), 21-211 3 2 2 1 1 2122232422627282921211 Kilde: Erhvervsstyrelsen og Danmarks Statistik beløb på 4 mio. kr. 62 virksomheder har fået egenkapital fra Vækstfonden for et samlet beløb på 196 mio. kr. Ses der udelukkende på lån og kautioner, tegner Region Midtjylland sig med 3 pct. for den højeste andel af disse, fulgt af Region Hovedstaden med 26 pct. Figur.13 Lån og kautioner fordelt på regioner, 214 RSJ 1% RNO 16% Kilde: Vækstfonden RSY 18% RHO 26% RMI 3% Når der ses på fordelingen af den samlede aktivitet, tegner Region Hovedstaden og Region Midtjylland sig for hver ca. 3 pct., mens Region Syddanmarks andel udgør 17 pct. og Region Nordjyllands 1 pct. Region Sjælland har en andel på 9 pct. Figur.14 Samlet aktivitet (lån, kautioner og investeringer) fordelt på regioner, 214 Adgang til kapital Iværksætteres adgang til finansiering har stor betydning for muligheden for opstart, vækst og ny forretningsudvikling. Vækstfonden er en af de få solide kilder til viden om adgangen til finansiering for iværksættere og innovative virksomheder på regionalt niveau. De nyeste nøgletal for Vækstfondens investeringer, lån og kautioner til danske virksomheder i 214 er fra september 214. I alt 46 virksomheder har fået medfinansiering fra Vækstfonden i 214 for et samlet beløb på 912 mio. kr. 278 virksomheder har fået lån med vækstkaution for et samlet lånebeløb på 316 mio. kr. 116 virksomheder har fået lån via Vækstfonden for et samlet RSJ 9% RNO 1% Kilde: Vækstfonden RSY 17% RMI 29% RHO 3% 14 Uddannelses- og Forskningsministeriet: Stigende iværksætteraktivitet på universiteterne, notat 214. 24