Læreplaner Læreplaner skal bruges som et pædagogisk arbejdsredskab, som skal være med til at dokumentere og synliggøre det pædagogiske arbejde i børnehaven. Lærerplaner skal udarbejdes udfra følgende 6 temaer. Personlige kompetencer Sociale kompetencer Sproglige kompetencer Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Den pædagogiske læreplan bliver til i samarbejde mellem personalet i Kornvænget og bestyrelsen. Vi vil først beskrive, hvordan vi ser læring, hvorefter vi vil beskrive de 6 temaer og hvordan vi arbejder med dem i dagligdagen. Vi beskriver, hvordan vi arbejder med børn med særlige behov. Lærerplanen indeholder hvilke temaer, vi lægger ekstra fokus på i 2010, og hvordan vi evaluerer ud fra HHH metoden. Børn og læring Børn lærer hver dag ved at iagttage og blive inspireret af deres daglige liv, og ved at være aktive deltagende i det. Som voksne kan vi hjælpe børn med at lære nye ting/færdigheder/kompetencer på tre forskellige måder. Den voksne går foran Den voksne går ved siden af Den voksne går bagved Voksenstyrede aktiviteter. Den voksne har et formål og sætter rammen. F.eks. tilrettelagt rytmik Barnet og den voksne lærer sammen. F.eks. på en skovtur finder de en bille, som ingen af dem kender og slår den op i en bog. Den voksne er ikke aktiv deltagende, men er bagved og observere barnets egen læring og støtter det, hvis det bliver nødvendigt.. F.eks. barnet har en konflikt med et andet barn, den voksne ser om, der er brug for hjælp, men lader barnet så vidt muligt selv klare den. Personlig kompetence At have et realistisk billede af sig selv. At være i stand til at håndtere konflikter, afvisninger og modstand. At være bevidst om og kunne give udtryk for følelser og behov, og at kunne løse problemer. At kende sine egne grænser.
At respekter sig selv og andre Det giver et godt selvværd. Det giver selvstændighed og ansvarlighed. For at indgå i samspil med andre. Støtte dem i at sige til og fra. Anerkende barnet for det, det er, og dets følelser. Støtte barnet i konflikter. Med at sætte ord på barnets følelser og behov. Eksempel: Et barn bliver ked af det, da det skal vinke farvel. Den voksne sætter sig og anerkender dets følelser ved at sige Bliver du ked af det fordi du skal sige farvel? Har du ikke lyst til at mor/far skal på arbejde lige nu?, det kan jeg godt forstå, og trøster derefter barnet. Social kompetence At have empati og kunne vise omsorg for andre. At være i stand til at udsætte egne behov, når det er nødvendigt. At kunne acceptere og respektere hinandens forskelligheder. At kunne være i samspil med andre. Det styrker selvværdet og selvtilliden. Det er med til at opbygge ens identitet. For at kunne indgå i et fællesskab og begå sig i samfundet. Vi støtter børnene i at danne venskaber. Vi anerkender dem, for hvem de er. Vise at alle har noget at bidrage med i fællesskabet. Gøre børnene opmærksomme på at forskellige sociale arenaer, kræver forskellig opførelse. Ikke acceptere mobning. Eksempel: Børnene erfarer, at der er forskel på, hvordan de opfører sig i børnehaven, hjemme og er til fødselsdag med børnehaven.
Den sproglige kompetence Det verbale sprog. Mimik. Kropssprog. Sproglige nuancer (f.eks. ironi, vittigheder, drilleri, mobning) Skrift- og tegnsprog. For at indgå i sociale fællesskaber. For at danne venskaber. Kunne håndtere konflikter. For at være tydelige i deres kropssprog og mimik, så andre kan læse dem, og barnet selv lære at aflæse andre. Blive bevidst over at der findes et skriftsprog, inden de starter i skole. Ved at være tydelige og anerkendende voksne. Lege med sproget igennem fortælling, rim og remser, sang, vittigheder og rollelege. Ved at sætte ord på følelser og give udtryk for behov. Være opmærksomme på deres sproglige udvikling generelt og ved at sprogscreene dem. Eksempel: Mange børn synes, at det er sjovt at slås for sjovt. Her skal børnene have en klar mimik overfor hinden, og være tydelige, når de synes at det bliver for voldsomt, ellers tror de andre at det bare er en del af legen at de siger nej. Her kan det være en ide at lave slåskampe, hvor en voksen står på sidelinjen og hjælper børnene med dels at være tydelige selv og aflæse andre. Krop og bevægelse Fin- og grovmotorik. Balance. Orienteringsevne. Bevægelighed. Styrke og udholdenhed. Bevægelser bliver det automatiseret. Det styrker børnenes indlæringsevne.
Det giver gladere og sundere børn. Sørge for at vores hus og legeplads motiverer til bevægelse. Lave gymnastik og mandagsløb. Være voksne, der opmuntrer til bevægelse samt inspirerer med lege, hvor børnene styrker krop og bevægelse. Bruge naturen, som giver andre motoriske udfordringer. Eksempel: Et barn, der ikke har fået automatiseret sine bevægelser, kan f.eks. have svært ved at spille fodbold, da det både skal bruge energi på at holde balancen, holde øje med bolden, sine medspillere og skyde bolden i den rigtige retning med de rigtige styrke. Naturen og naturfænomener Kendskab til årstider og forskellige vejrtyper. Forskellige slags miljøer, og de dyr, der findes dér. Hvordan vi værner om vores natur. Forskellige materialer fra naturen. Mulighed for andre udfordringer og lege. Motoriske udfordringer. Naturen er en vigtig del af vores hverdag og fremtid. Naturen udvikler børn følelsesmæssigt, mentalt og fysisk. Styrker motorikken og fantasien. Snakke om årstider og vejret. Opleve hvilke muligheder, der er, når vi færdes ude.. Ved at tage på ture til forskellige miljøer og se efter dyr og planter. Se hvilke lege, der er muligheder for netop der, hvor vi er. Ved at vise børnene, hvordan man færdes i naturen, så vi bevarer den. Ved at lave skovuger og lign., hvor der er tid til fordybelse. Ved at være inspirerende voksne. Eksempel: da vi havde skovuger i marts, kom de yngste børn ned til Tyttebøvseskoven. Den første gang gik med at undersøge skoven, hvor vi fandt noget der lignede rævehuler, og ellers undersøgte området. Børnene var meget opmærksomme på det skrald de fandt, og vi puttede det
hele i en sæk, så vi kunne smide det ud. Anden gang var børnene fortrolige med stedet, de legede, rullede på bakken og fandt på en masse ting at lave. Tredje dag, brugte vi tid på at lede i skovbunden, hvor vi så at anemonerne var ved at komme op, vi fandt dyr og børnene lærte at finde gamle stykker træ, hvor bænkebidderne godt kan lide at bo. Kulturelle udtryksformer og værdier Have kendskab til vores kultur og traditioner. Skabe og lege med forskellige materialer. Forskellige oplevelser; f.eks. fortælling, musik, teater. Lade børnene blive inspireret af deres oplevelser. Kultur giver os en bedre forståelse af, hvem vi er og den verden vi lever i. At være kreativ og skabende, giver glæde, stimulerer motorikken, den sproglige kompetence. Er med til at forme ens identitet. Holde fast ved de mest almindelige traditioner; jul, påske, fastelavn mm. Danne vores egne traditioner f.eks. at blive slået til ridder, blomsternes dag mm. Være inspirerende voksne, der viser hvad forskellige materialer kan bruges til. Lade børnene selv lege og eksperimentere med materialer, f.eks. klippe, lege med perler, klisterbånd osv. Tage på oplevelsesture f.eks. i teatret, på slottet o.lign. Læse, synge, madlavning og lave projekter, f.eks. vores familie (husene). Lære børnene de sociale normer, der er i vores samfund. Eksempel: en gang om året tage alle børn og voksne til Ishøj teater. Ofte er der alle elementer med i teaterstykket, trolde, hekse, prinser og prinsesser. Ugerne efter teaterturen, leger børnene meget de roller som de har oplevet i stykket.