SUNDSØRE KOMMUNE Offentlige rum
Hæftet er udarbejdet af Arkitekterne Ramvad og Thomsen, Skive i samarbejde med Teknisk Forvaltning, Sundsøre Kommune 1. udgave 2004
FORORD 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Registrering af fysiske forhold...s. 2 Byens struktur Landskabelige træk Trafikal Struktur Knudepunkter Parkering Stiforbindelser Overordnet registrering af bygningskvaliteter Bygningseksempler Forslag til offentlige tiltag...s. 8 Ny belægning Nyt byinventar Beplantning Inspirationsforslag til private...s. 14 Forslag til bygningsmæssige ændringer Forslag til ændring af private udearealer Efterskrift...s. 17 Hæftets funktion fremover Dette hæfte omhandler Jebjergs offentlige rum. Hermed menes gader, veje, torve, beplantning m.m. Kort sagt - der hvor vi færdes blandt hinanden. Hæftet koncentrerer sig hovedsageligt om hovedgaden og de tilstødende arealer - herunder adgangen til skole, kirke og bypark og indeholder en registrering af de fysiske forhold og eventuelle karakteristika samt giver konkrete forslag til offentlige tiltag og inspirationsforslag til ændringer på private arealer og ejendomme. Hæftet er udarbejdet i forbindelse med, at Sundsøre Kommune har et ønske om at bearbejde kommunens offentlige rum. Målsætningen er at samtlige bysamfund bearbejdes med henblik på målrettet højnelse af de fysiske rammer - dels gennem individuel bearbejdning af lokale karakteristika dels gennem en vis standardisering af inventar, belægninger m.v. Udover små hæfter som dette - som skal udarbejdes for de enkelte bysamfund - er der udarbejdet en generel Designmanual for hele kommunen for at give ideforslag til fælles byinventar - bænke, pullerter, belysning m.m. - samt til overordnede retningslinier for belægninger, beplantning, bygningernes udseende, skiltning o.l. Spørgsmål til nærværende hæfte bedes rettet til: Sundsøre Kommune Teknisk Forvaltning Skolevej 5, Breum 7870 Roslev Tlf. 96 87 10 00
2 REGISTRERING AF FYSISKE FORHOLD Kik henad Vestergade - set fra sydvest. Her er byens dagligvarebutik placeret. Kik henad Vestergade - set fra øst i krydset Kirkegade, Søndergade og Vestergade. Byens struktur Jebjerg by er udformet som en hestesko, hvor bebyggelsen hovedsageligt er placeret direkte ved de gennemgående veje - Vestergade, Søndergade, Kirkegade og Østergade. Den ældste del af byen er koncentreret omkring Vestergade og Kirkegade hvor de fleste butikker også er placeret. Kirke og skole er desuden placeret i dette område så det er det naturlige centrum i byen. Jernbanen var også placeret her, men idag fungerer den gamle jernbane som Salling Natursti. Kik henad Kirkegade - set fra nord. Her er åbne torvearealer med parkering. Der er sidenhen kommet nogle boligkvarterer til, hvoraf den største koncentration er syd for centrum samt mod syd-øst. Mod nord-øst er den største koncentration af produktionsvirksomheder og andet erhverv.
REGISTRERING AF FYSISKE FORHOLD 3 Indkørsel til Præstegaarden fra Kirkegade Landskabelige træk I midten af hesteskoen er et større grønt område som bl.a. indeholder fodboldbaner i forbindelse med hallen, en bypark som er under etablering, kirkegård samt marker. Dette samt byens langstrakte form medfører at der fra de fleste boliger er meget kort afstand til marker og fri natur. Stenskulptur placeret i park ved Sparekassen. I den nordlige ende af hovedgaden - ved præstegården imellem bank og sparekasse - fører en grøn kile med store træer helt ind til hovedgaden. I forbindelse med dette er et mindre grønt anlæg med en stenskulptur af KR Glud. Der er desuden en grøn kile på den anden side af gaden hvor kirkegården er placeret imellem gaden og bypark/boldbaner. Også i den sydlige ende fører en grøn kile ind til hovedgaden. Det er der hvor Salling Natursti - den gamle Glyngørebane - krydser gaden. Salling Natursti krydser Vestergade
4 REGISTRERING AF FYSISKE FORHOLD Kik henad Kirkegade fra krydset ved Østergade. Et meget opløst byrum. Kirken set fra torvet ved Kirkegade. Den er næsten helt skjult bag husrækken. Trafikal struktur Den ældste del af Jebjerg omkring Vestergade og Kirkegade er den centrale del af byen med de fleste forretninger. Samlet bliver de to veje hovedgaden igennem byen. Det er det trafikale knudepunkt og derfor et af de vigtigste offentlige byrum i Jebjerg. Husene langs hovedgaden er placeret med facaden helt ud mod gaden og giver derved en sammenhængende bebyggelse. Hovedgaden ender mod nord i et mere opløst område, hvor vejen deler sig i to. Der er mindre torvearealer ved skolen, banken og kirken. Kirken er dog placeret bagved husrækken, så den ikke er så fremtrædende i bybilledet. Der er etableret bump og hastighedsbegrænsning ved indkørslen til Jebjerg Børnehus. Hævet vejbane/bump ved indkørsel til Jebjerg Børnehus. Midt på hovedgaden går Kirkegade over i Søndergade som forbinder de nye boligkvarterer sydfor. I den syd-vestlige ende af hovedgaden er byens eneste dagligvarebutik placeret.
REGISTRERING AF FYSISKE FORHOLD 5 Knudepunkter Hovedgaden i Jebjerg har to knudepunkter. Den nordlige ende af hovedgaden er et af knudepunkterne. Her er bagerbutik, to banker, skole, kirke, solcenter, pizzaria og bodega. Området er meget diffust og møbleret med mange forskellige elementer såsom et gammelt læskur ved busholdepladsen på torvet, en plakatsøjle, postkasse m.m. Et kik mod nord ad Kirkegade med det diffuse torverum. I den sydvestlige ende af hovedgaden er det andet knudepunkt. Det er området omkring købmanden. Her er postkasse, et mindre grønt område med en bænk, og lidt længere mod vest ved Salling Natursti er et bus-læskur placeret Busholdested ved Salling Natursti Parkering Parkeringen langs hovedgaden er koncentreret omkring de to knudepunkter - mod syd og mod nord - samt 6 parkeringsbåse som er afmærket på vejen i Vestergade. Mod nord er der en stor parkeringsplads foran skolen samt ved bank og sparekasse. Der er desuden en parkeringslomme med to pladser overfor bageren. Skolen har en stor parkeringsplads med indkørsel fra Vestergade men denne ligger ikke helt ud til gaden. Mod sydvest er der 9 pladser overfor købmanden. Stiforbindelser Fra hovedgaden er der vejforbindelse til skolen fra Vestergade samt en stiforbindelse fra torvet. Derudover er der en stiforbindelse til skolen direkte fra Kirkegade tæt ved stiforbindelsen mod øst som går til hallen via den nye bypark. Begge stiforbindelser er dog svære at finde hvis man ikke lige ved at de er der. De går i et med indkørsler og er ikke markerede. Stiforbindelse fra hovedgaden skolen Stiforbindelse fra hovedgaden til hal og bypark
6 REGISTRERING AF FYSISKE FORHOLD Overordnet registrering af bygningskvaliteter Som nævnt i Design-manual for Sundsøre Kommune er det ønskeligt at bibeholde overordnede træk som går igen så hver by får sin egen identitet. Bygningsmæssigt kan være specielle trapper, kviste, tårne, porte o.l. og overordnet kan det være grønne kiler, et gadekær eller lignende. Generelt består husene i hovedgaden i Jebjerg af 11 2 etages huse med saddeltag. Mange af husene har en centralt placeret karnap hvor facadens murværk føres med helt op. Dette er et meget karakteristisk træk, som man bør værne om. Karnapperne findes i flere varianter, hvoraf de fleste har saddeltag med udhæng. Eksempel på en karnap-variant. Huset har desuden et harmonisk farvevalg, hvor farven passer godt til taget og hvor markante træk er fremhævet med hvid maling. Eksempel fra Kirkegade med de karakteristiske karnapper Kirkegade er desuden præget af en bestemt type trapper foran husene med smedejernsgelænder. Husene på østsiden af gaden er placeret med stueplan hævet ca. 1 2-1 m over gadeniveau og dette medfører trapper foran hoveddøren. Det er vigtigt at bibeholde dette fællestræk, så et nyt hus midt i rækken ikke placeres helt nede på jorden, da dette vil give et uharmonisk udseende. Ligeledes bør gelænderet alle steder udføres af sortmalet smedejern. Eksempel fra Kirkegade med de karakteristiske trapper
REGISTRERING AF FYSISKE FORHOLD 7 Bygningseksempler Som nævnt i Design-manual for Sundsøre Kommune er det vigtigt, at de enkelte bygninger fremstår som en samlet helhed. Dette gælder både med hensyn til placering og opdeling af vinduespartier, materiale- og farvevalg. Husene bør ikke opdeles hverken vandret eller lodret af forskellige materialer, farver eller lignende. Der er dog eksempler i Jebjerg hvor husene er blevet uhensigtsmæssigt opdelt. Her vises et par eksempler for at illustrere hvad der menes. Bagest i dette hæfte vises eksempler på hvordan disse huse evt. kan ombygges til et mere harmonisk udseende. Ovenstående eksempel viser en bygning med to forskellige lejemål, hvor bygningen bliver delt uhensigtsmæssigt. Dette gælder både materialemæssigt og ved vinduernes proportioner. Derved hænger huset ikke sammen som ét hus. Huset har dog også nogle pæne træk såsom fremhævning af markante træk omkring vinduer o.l. med hvid maling. Det er tydeligt, at huset oprindeligt var meget symmetrisk opbygget og dette bør føres tilbage så det igen kan blive ét sammenhængende hus. Eksempel på en bygning hvor stueetagen ikke hænger så godt sammen med resten af huset. Facaden er beklædt og der er etableret meget store vinduespartier som ikke harmonerer med resten. Derved kommer taget til at svæve ovenpå en masse glas. Det meste af facaden er beklædt med skilte, hvilket ikke er så påkrævet i en by som Jebjerg, da det ikke står blandt en masse andre butikker som skiltningen skal konkurrere med. En enkel skiltning vil være nok til at se, at her er en butik. Skiltningen på den ene halvdel er meget voldsom både farve- og størrelsesmæssigt hvorimod udhængsskiltene er meget pæne og passer godt til huset.
8 FORSLAG TIL OFFENTLIGE TILTAG Overordnet forslag Hovedgaden i Jebjerg trænger til en ansigtsløftning. En nærmere bearbejdning af belægningen - byens gulv - vil sammen med nyt byinventar udgøre en stor del af de offentlige tiltag. Ud fra registreringen af byen er det kommet frem, at der er to knudepunkter - en i hver ende af hovedgaden. Disse bør bearbejdes nærmere med henblik på at kunne indeholde de ønskede funktioner samtidig med at de kommer til at fremstå som enkle og overskuelige offentlige uderum. Derudover er der nogle trafikale overskæringer, hvor en hastighedsdæmpning af den motoriserede trafik vil være ønskelig. Der er et par huller i den ellers sammenhængende husrække (markeret med rødt på kortet) og disse kan evt. bebygges så man strammer forløbet op. Det er flot med en sammenhængende bebyggelse langs hovedgaden som kontrast til de mere åbne boligområder udenom.
FORSLAG TIL OFFENTLIGE TILTAG 9 Overkørsler Der er tre oplagte steder til at etablere overkørsler, da det er ønskeligt at sænke farten på disse steder. - Indkørslen til skolen er placeret i et sving hvor oversigtsforholdene ikke er for gode, og desuden vil der i perioder være en stor koncentration af bløde trafikanter. - Krydset Vestergade-Søndergade-Kirkegade er et vigtigt trafikalt knudepunkt og via belægningen kan man vise at hovedgaden drejer på dette sted. - Stien fra skolen krydser gaden for at koble sig på stien til hal og bypark. Dette kan være et farligt sted for krydsende fodgængere og bløde trafikanter, da det ikke er nemt for bilister at se, at der er en offentlig sti. Stierne bør desuden markeres enten via skiltning eller belægning. Disse tre steder kan evt. etableres som den eksisterende overkørsel ved Jebjerg Børnehus, hvor betonfliser i to farvenuancer benyttes til at hæve kørebanen over en strækning. Fliserne bryder desuden fortovet for at advare den gående trafik om, at her krydser motoriserede køretøjer. Derudover er forhøjningen markeret med pullerter med lys, så trafikanter også om aftenen og natten bliver gjort opmærksomme på, at vejen har en forhøjning. Udsnit der viser overgangene imellem de forskellige belægningstyper ved eksisterende overkørsel til Jebjerg Børnehus. Eksisterende overkørsel til Jebjerg Børnehus. Forhøjningen er markeret med en pullert med lys i hvert hjørne.
10 FORSLAG TIL OFFENTLIGE TILTAG Torv mod nord Et af de vigtigste knudepunkter i Jebjerg er området omkring krydset ved Østergade, Kirkegade og Roslevvej samt parkeringspladsen foran skole og kirke. Arealet herimellem er det nærmeste man kommer et bytorv i Jebjerg og dette må gerne markeres. Det er et trafikant knudepunkt for både bilister samt fodgængere, så det er vigtigt at skabe et miljø hvor der er plads til alle. Forslaget går ud på at definere arealet via ny belægning på hele arealet og det er ønsket at etablere det hele i et niveau, så kantsten o.l. ikke besværliggør hverdagen for gangbesværede, kørestolsbrugere m.fl. Overgangen mellem kørebane og fodgængeraraler markeres via farveskift i belægningen samt evt. en form for taktilbelægning, så også blinde kan mærke forskel. Kortudsnit som viser torvet mod nord. Se iøvrigt bilag A med kortet i mål 1:500 Eksempel på belægningsskift, hvor to fliser i forskellig farve adskilles af et bånd med chaussésten. Den eksisterende gadebelysning i området bibeholdes men suppleres med pullerter med lys langs hele gadeforløbet. Disse er med til at markere belægningsskift og afgrænse kørebanen fra det øvrige areal. På det rekreative område ved parkeringspladsen placeres standerarmaturer på en lang række. Disse er med til at markere stiforbindelsen til kirken og kan evt. også placeres op langs stien på den anden side af gaden samt på det trekantede torv.
FORSLAG TIL OFFENTLIGE TILTAG 11 Den store offentlige parkeringsplads omlægges og der skabes en stiforbindelse derfra til skole og kirke. Denne markeres via rødlige granittrædesten som nedlægges i belægningen. Som tidligere nævnt er kirken ikke så synlig fra hovedgaden, så markeringen er med til at trække kirken med ud i gadebilledet. Hvis man ønsker større synlighed kan man evt. på sigt åbne mere op fra gaden ved at fjerne huset lige foran kirken. Omkring stien etableres et rekreativt område med bænke og slyngplantestativer. Der placeres desuden et nyt bus-læskur. Eksempel på store rødlige granittrædesten som evt. kan benyttes på torvet som markering i belægningen op mod kirken. Eksempel på runde plantebede lagt ned i belægning af chaussésten. Den trekantede plads op mod kirken belægges med chaussésten og også her ilægges granittrædesten som en sti op til kirken. Der etableres 3 runde bede, hvoraf det ene indeholder det store, flotte træ som står der idag. De øvrige kan ligeledes beplantes og det ene kan evt. være et spejlbassin med rislende vand. Der placeres desuden et par bænke samt cykelstativer.
12 FORSLAG TIL OFFENTLIGE TILTAG Vejbanen belægges med mørke betonfliser og fortovet belægges med lyse betonfliser evt. i kombination med chaussésten. Selve fortovet har samme bredde overalt, men den nye belægning føres helt ind til husene. Det sidste stykke belægges med chaussésten og fungerer som en bufferzone der optager uregelmæssighederne. Busholdepladsen og parkeringslommen belægges desuden med chaussésten. Parkeringspladsen belægges med mørke betonfliser som vejbanen og selve båsene markeres med ilagte lyse betonfliser. Selve opholdsarealet belægges med chaussesten i kombination med de føromtalte trædesten. Vejkrydset mod nord kan evt. markeres ved at selve krydset etableres i en anden farve end selve vejbanen. Det vil være en fordel at etablere højre vigepligt i krydset så alle bilister bliver stillet lige. Dette er desuden med til at sænke farten, hvilket er ønskeligt på dette sted. En markering i belægningen med lyse fliser kan vise bilisterne at her skal man stoppe op. Eksempel hvor vejbanen er belagt med mørke betonfliser og gangarealet er belagt med lyse betonfliser lagt i kombination med chaussestén. Pga. farvevalget er overgangen mellem kørende og gående trafik meget tydelig. Det er flot med kombinationen af betonfliser og granit og disse enkle farver harmonerer godt sammen. Torv mod syd-vest Ved ankomsten til byen fra syd-vest fortættes hovedgaden når man krydser Salling Natursti. Det er først her hovedgaden rigtig tager form og her er købmanden desuden placeret. Det er et knudepunkt med mange retninger, da fire veje mødes udover at naturstien krydser arealet. Et torv på dette sted vil markere at man kommer til byens centrale område og vil også tage imod de folk der kommer til byen via Salling Natursti. Kortudsnit som viser torvet mod syd. Se iøvrigt bilag B med kortet i mål 1:500 Forslaget går ud på at etablere et sammenhængende torveareal defineret via ny belægning på hele arealet på samme måde som torvet mod nord. For at få et areal af en passende størrelse indebærer forslaget opkøb af et stykke privat jord imellem Vestergade og Jernbaneallé. Det nye torv kommer til at indeholde en busholdeplads med læskur samt cykelstativer. Herudover etableres 10 nye parkeringspladser. Det er et stort ønske at få etableret disse, da der er mangel på parkeringspladser i forbindelse med købmanden. De eksist. pladser foran købmanden tænkes ligeledes med ind i den samlede plan for torvet, således at hele området kan få samme karakter.
FORSLAG TIL OFFENTLIGE TILTAG 13 Torvet samt Vestergade skæres over af et markant stiforløb af rødlige granittrædesten som markerer den gamle jernbane - nu Salling Natursti. Markeringen vil gøre bilister opmærksomme på, at der kan komme krydsende fodgængere og cyklister - hvilket især i sommertiden vil være nyttigt. Desuden er forløbet med til at opdele torvet i to zoner og dette markeres yderligere af nogle træer placeret på række parallelt med stien. Torvet indeholder også to runde plantebede, hvoraf det ene f.eks. kan bestå af græs samt mindre løvtræer. Et par bænke er placeret i forbindelse hermed. På hjørnet imellem Jernbaneallé og Nygade er ligeledes placeret et rundt bed og dette kan f.eks. være indkranset af skarptklippede hække med mulighed for placering af en bænk i midten. Generelt er der benyttet de samme belægningstyper som på torvet mod nord. Vejbanen samt parkeringspladser er belagt med mørke betonfliser og fortovet med lyse betonfliser. Chaussésten er benyttet på busholdepladsen samt til selve opholdsarealet.
14 INSPIRATIONSFORSLAG TIL PRIVATE Forslag til bygningsmæssige ændringer Sundsøre Kommune ønsker med dette hæfte at forskønne Jebjerg. De offentlige arealer har kommunen mulighed for selv at forskønne men de private arealer og bygninger kan kommunen kun appelere til ejerne om at forskønne, så der kan komme et flot samlet resultat. Der blev tidligere nævnt et par eksempler på bygninger som efter ombygning er blevet opdelt eller indklædt på en måde, så bygningen ikke længere fremstår som en helhed. Vi vil her give eksempler på, hvordan man kan få harmoniske bygninger ud af det ved blot at ændre mindre facadetræk. EKSEMPEL 1 Foroven - før ombygning Til højre - efter evt. ombygning. Eksempel 1 I dette eksempel er facadeindklædningen fjernet så murværket igen kommer frem. Desuden er der placeret en muret søjle som opdeler det store vinduesparti i to. Dette medfører at bygningen igen kommer helt ned at stå på jorden. Huset er desuden blevet en helhed igen. Karnappen på hjørnet bliver ekstra markeret ved at etablere et stort sammenhængende vindues- og dørparti og samtidig er det med til at markere indgangspartiet. Skiltningen er meget enkel og består af løse bogstaver opsat direkte på facaden samt skrevet på et blændparti over døren. Dette kan evt. suppleres med et udhængsskilt med en stor pensel eller lignende.
INSPIRATIONSFORSLAG TIL PRIVATE 15 Eksempel 2 I dette eksempel er facadeindklædningen også fjernet så murværket kommer frem igen. Vindueshullerne på den venstre halvdel er ændret så de bliver magen til dem til højre for karnappen. Derved bliver det igen ét samlet hus selvom der er to forskellige funktioner i huset. Husets markante træk bliver ekstra fremhævet ved at de går igen på begge sider af den centralt placerede karnap. Skiltningen kan etableres meget enkelt ved at skrive navnet på selve vinduesruderne samt evt. supplere med et udhængsskilt. EKSEMPEL 2 Foroven - før ombygning Til venstre - efter evt. ombygning. Disse eksempler er udvalgt for at belyse nogle af de problemstilinger private bygherrer kan stå overfor i forbindelse med om- eller tilbygning af bygninger i hovedgaden.
16 INSPIRATIONSFORSLAG TIL PRIVATE Forslag til ændring af private udearaler De private udearealer der er placeret op mod de nye torvearealer kan evt. bearbejdes, så de kan komme til at indgå i en helhed med de nye torve. Dette gælder bla. parkeringsarealerne ved bank og sparekasse ved det nordlige torv. Ved at benytte samme belægningstype samt evt. bearbejde arealet på tværs af ejendomsskel, kan man få et stort sammenhængende torveområde til gavn for alle. Det påtænkte areal er stiplet ind på bilag A. Ved det sydlige torv foreslås det at inddrage en del af et privat areal for at skabe et mere sammenhængende torv. Desuden giver dette mulighed for flere offentlige parkeringspladser hvilket der er stort behov for. Det eksisterende parkeringsareal ved dagligvareforretningen bør også indarbejdes som en del af helheden. Generelt bør bearbejdningen af disse private udearealer foregå i samråd med kommunen, så den ønskede helhed kan opnås. Stiforbindelserne som krydser hovedgaden til skole og hal/bypark er som nævnt noget nedprioriterede. De er ikke markeret fra gaden og kan være svære at finde. Hvis der fra offentlig side ønskes at opprioritere dette sted ved at lave en overkørsel og/eller belægningsskift, vil det være oplagt at ejerne af grundene omkring stierne i samråd med kommunen indretter adgangen fra vejen. Dette bør gøres på en måde, så man bedre kan se, at der er en offentlig sti.
EFTERSKRIFT 17 Hæftets funktion fremover Hæftet er udarbejdet i samarbejde med mange borgere i Jebjerg. Indholdet i hæftet rummer derfor et lokalt håndslag på, hvilke tiltag man lokalt ønsker at fremme, samt ikke mindst en inspirerende anvisning på, hvordan de kommende fysiske ændringer skal foregå og udformes. Hæftet vil blive anvendt som støtte for sagsbehandlingen i forbindelse med ansøgninger om nyopførelse af bebyggelse, tilbygninger samt ved restaurering (nyt tag, nye vinduer o.lign.). Teknisk forvaltning vil på ingen måde komme til at fungere som smagsdommer i disse tilfælde, men vil med udgangspunkt i anvisningerne i hæftet i visse tilfælde lægge op til en dialog om den konkrete æstetiske/arkitektoniske udformning af de ønskede bygge- og anlægsarbejder. Hæftet vil i det daglige tillige danne baggrund for arbejdet i teknisk forvaltning, når det gælder kommunale tiltag, såsom ny vejbelægning, etablering af torve, opstilling af skilte m.v. og vil således være styrende for de fremtidige kommunale aktiviteter på disse områder.