Overkørselstilladelse til banestien

Dato 16. marts 2015 Sagsbehandler Søren Peter Kongsted Mail spk@vd.dk Telefon 7244 3113 Dokument 14/06795-20 Side 1/6 Overkørselstilladelse til banestien I brev af 10. maj 2014 har I på vegne af P klaget over, at Aalborg Kommune i brev af 9. april 2014 har meddelt tilladelse til at etablere overkørsel fra ejendommene, matr. nr. 1 a, Tostrupvej 135, og matr. nr. 2 a, Tostrupvej 131, til den offentlige sti, Banestien, og videre til henholdsvis matr. nr. 1 c og 2 b. I skriver til støtte for klagen bl.a., at: de pågældende overkørsler ikke er nye, idet de har eksisteret, inden Banestien blev gjort til offentlig sti jeres klienter således altid har haft overkørselsmulighed på stien til deres sydligt beliggende landbrugsarealer overkørslerne var markerede på et matrikelkort, indtil kommunen ændrede status på det tidligere jernbanetracé alle eksisterende overkørsler blev slettet i forbindelse med den af kommunen i 2012 gennemførte udstykningssag, og hvorefter arealet (jernbanetracéet) blev noteret som offentlig vej/sti sletningen er sket uden kontakt til lodsejerne eller andre berørte rettighedshavere over de pågældende overkørsler, og jeres klienter dermed har mistet deres overkørselsrettigheder det er urimeligt, at jeres klienter nu skal ansøge om tilladelse til at få en overkørselstilladelse, og at de skal afholde alle udgifter i den forbindelse (som bygherre på overkørslerne). Vejdirektoratets afgørelse Vi mener, at kommunens afgørelse om overkørselstilladelser er lovlig. Baggrund Banestien udgør det tidligere tracé for jernbanen mellem Svenstrup og Nibe (samt Aars), der blev etableret i 1899. Efter ophør af jernbanedriften i marts 1969 har tracéet ligget hen indtil 2012, hvor Aalborg Kommune har gennemført en udstykningssag m.m. for at sikre ejendomsret til det tidligere baneareal. Niels Juels Gade 13 1022 København K Telefon 7244 3333 spk@vd.dk vejdirektoratet.dk SE 60729018 EAN 5798000893450

Herudover har kommunen gennemført en proces med frivillig arealafståelse og ekspropriation i 2012. Vejdirektoratet har den 29. januar 2013 truffet afgørelse i en klagesag over denne i 2012 foretagne ekspropriation 1. Af afgørelsen fremgår det, at kommunens ekspropriationsbeslutning er overensstemmelse med vejlovens bestemmelser, dvs. at vi ikke har fundet grundlag for at tilsidesætte denne. Af sagen fremgår det, at ekspropriationen er blevet gennemført, fordi en lodsejer havde vundet hævd over en del af det gamle jernbaneareal (Banestien), som Aalborg Kommune erhvervede efter nedlæggelsen af jernbanedriften. Kommunen har med banearealet ønsket at skabe en rekreativ cykel- og gangsti på tracéet mellem Hvalpsund og Nibe sammen med Godthåb/Svenstrup, Østerådalen og Aalborg centrum. På banearealet har kommunen i dag etableret Oldstien og Banestien (Bjergbanestien), som er rekreative cykel- og gangstier til fri afbenyttelse for offentligheden. Kommunen er vejbestyrelse for begge stier, jf. vejlovens 2, stk. 5 og 6, jf. vejlovens 96 og 100. I den konkrete sag benytter jeres klienter Banestien til at komme til og fra deres landbrugsarealer, henholdsvis matr. nr. 1 c og 2 b, der ligger syd for stien. Udover den i 2012 gennemførte ekspropriation er der samme år gennemført en udskillelse af stiarealet i matriklen samt berigtigelse af skelgrænserne til stien. Stiarealet, der forløber syd for jeres klienters hovedejendomme matr. nr. 1 a og 2 a er blevet udskilt i matriklen med litra 7000 b. I december 2013 har kommunen udstedt overkørselstilladelser til jeres klienter, men disse er efterfølgende trukket tilbage og erstattet af nye overkørselstilladelser af 9. april 2014 på grund af ønske om et korrigeret vilkår om overkørslernes anvendelse. Kommunen har ikke kunnet tilvejebringe oplysninger eller dokumentation for, at der ved deklarationer, baneprotokoller eller andet var lyst en ret for de omhandlede grundejere til at krydse banen, herunder på bestemte geografiske steder. Det har derfor været kommunens vurdering som vejbestyrelse at overkørselsforholdene skal lovliggøres efter bestemmelsen i vejlovens 70 og ikke efter bestemmelsen i vejlovens 71 om eksisterende adgange (overkørsler, herunder markoverkørsler). I har heller ikke selv kunnet tilvejebringe oplysninger eller dokumentation for jeres klienters ret til at kryds stiarealet (banearealet). Og det gælder også eventuelle gamle krydsningsrettigheder, da der var jernbanedrift på strækningen. 1 Vores sagsnr. 12/04047. 2

Hvad kan vi tage stilling til Vi kan afgøre, om en afgørelse, som kommunen har truffet efter vejloven 2 er lovlig. Dette fremgår af lovens 4, stk. 1. Men vi kan ikke tage stilling til kommunens skøn (vurderinger) inden for lovens rammer. Det betyder, at vi kan vurdere, om kommunen i forbindelse med sådan en afgørelse har fulgt vejlovens, forvaltningsloven 3 og almindelige uskrevne forvaltningsretlige regler og principper. Men vi kan ikke tage stilling til, om kommunen har iagttaget god forvaltningsskik. Vi kan således ikke vurdere, om kommunens afgørelse er rimelig eller hensigtsmæssig, hvorfor vi derfor ikke kan tage stilling til en kommunes vejfaglige skøn over, hvorvidt en overkørsel kan godkendes, herunder hvor og med hvilke vilkår. Vi kan heller ikke tage stilling til forhold, der er omfattet af anden lovgivning, eller til privatretlige spørgsmål, ex. hævd. Endelig kan vi ikke tage stilling til forhold, som ikke er indeholdt i den afgørelse, som bliver påklaget til Vejdirektoratet. Vejlovens bestemmelser Adgange En grundejer må ikke etablere en overkørsel eller overgang til en offentlig vej uden kommunens tilladelse. Det følger af vejlovens 70, stk. 1. Som betingelse for en sådan tilladelse kan kommunen stille krav med hensyn til placering, udformning mv. Det følger af lovens 70, stk. 3. En overkørsel er en adgang til offentlig vej for kørende færdsel fra en ejendom, som grænser til vejen, eller fra en privat fællesvej. Det fremgår af vejlovens 68, stk. 1. En overgang er en adgang til offentlig vej for gående færdsel fra en ejendom, som grænser til vejen, eller fra en privat fællessti. Det fremgår af vejlovens 68, stk. 2. Udskillelse af offentlige vejarealer Vejmyndighedernes ejendomsret til nyerhvervede vejarealer skal sikres ved arealernes udskillelse i matriklen. Dette fremgår af vejlovens 88, stk. 1. Hævd kan ikke vindes over offentlige veje, hvis arealer er udskilt i matriklen. Dette fremgår af vejlovens 88, stk. 2. 2 Lov om offentlige veje, jf. lovbekendtgørelse nr. 1048 af 3. november 2011, som ændret ved lov nr. 613 af 18. juli 2012, lov nr. 169 af 26. februar 2014 om ændring af færdselsloven og lov om offentlige veje og lov nr. 552 af 2. juni 2014. 3 Lovbekendtgørelse nr. 433 af 22. april 2014. 3

Det påhviler vejbestyrelserne (kommunerne) at drage omsorg for, at samtlige hovedlandeveje og kommuneveje udskilles i matriklen som offentlige vejarealer, medmindre særlige forhold gør sig gældende. Dette fremgår af vejlovens 89, stk. 1. Stier Ved offentlige stier i forhold til vejloven færdselsarealer, som fortrinsvis er forbeholdt almindelig gående, cyklende og ridende færdsel, og som administreres af stat eller kommune i henhold til denne lov. Dette fremgår af vejlovens 96, stk. 1. Lovens regler om offentlige veje finder med de fornødne lempelser anvendelse på offentlige stier, Dette fremgår af vejlovens 100. Vores vurdering Status for stiarealet (banearealet) Kommunen har senest i e-mail af 25. november 2014 nærmere redegjort for kommunens ejendomsret til det gamle baneareal siden 1969 4 og har i den forbindelse oplyst, at kun de steder, hvor der var erhvervet hævd over banearealet, har kommunen måtte gennemføre en ekspropriation over arealet for (på ny) at få ejendomsret til arealet. Denne ekspropriation har Vejdirektoratet taget stilling til med sin afgørelse af 29. januar 2013. I vores afgørelse om kommunens ekspropriation har vi ikke haft grundlag til at lægge til grund, at de øvrige dele af banearealet ikke er offentligt stiareal. Ud fra de foreliggende oplysninger om stien, herunder vores tidligere afgørelse, finder vi derfor, at kommunen har haft og stadig har tilstrækkeligt grundlag til at administrere banearealet som offentligt stiareal, jf. vejlovens 96, stk. 1. Vi må i den forbindelse forstå, at kommunen har måttet berigtige skelgrænser m.m., jf. vejlovens 88 og 89, og gennemføre ekspropriation langs banearealet, jf. vejlovens kapitel 5, for at kunne gennemføre etableringen af et offentligt stiforløb af en vis standard (belægning, bredde m.m.). Kommunen har derfor den fornødne hjemmel til at regulere adgangsforholdene nye og eksisterende langs banearealet efter bestemmelserne i vejloven. Nye overkørselstilladelser reguleres efter bestemmelserne i vejlovens 70, jf. ovenfor. Overkørselsforholdene i den konkrete sag I forbindelse med en tilladelse efter vejlovens 70, stk. 1, skal kommunen navnlig varetage vejtekniske og trafikale hensyn på den offentlige vej og sti. Kommunen skal endvidere foretage en konkret afvejning mellem disse almene, offentligretlige hensyn og facadeejernes oftest berettigede forventning om at kunne udnytte naboskabet til den offentlige vej og sti. 4 Oprindeligt matr. nr. 3, men efter udskillelsen litra 7000 b. 4

Kommunen skal som ansvarlig vejbestyrelse udover at påse, at dens veje og stier er i en god og forsvarlig stand i forhold til trafikkens art og omfang løbende påse, at den kan administrere de udstedte overkørselstilladelser til ejendommene langs dens veje og stier. I de konkrete sag kan vi ikke tage stilling til, hvornår jeres klienters overkørsler til Banestien præcist er blevet etableret, og hvordan de er blevet godkendt, herunder af hvem. Hverken kommunen eller jeres klienter har kunnet bidrage med konkrete oplysninger herom. Vi kan oplyse, at det også før den nuværende vejlovs ikrafttræden i 1972, krævede tilladelse fra vejbestyrelsen (kommunen) at etablere en overgang til en offentlig vej. Det fulgte af den dagældende vejbestyrelseslovs 5 33, stk. 1. På baggrund af sagens oplysninger må vi imidlertid lægge til grund, at kommunen ikke i vejlovsmæssig henseende har registreret adgangsforhold til Banestien ud for jeres klienters respektive ejendomme. Og da den ikke har været opmærksom på jeres klienters landbrugskørsler før udskillelsesforretningen mv. i 2012, har kommunen derfor ikke tidligere haft anledning til at påtale manglende formel tilladelse i henhold til vejloven til de pågældende overkørsler. Vi mener derfor, at kommunen lovligt siden 2012 har kunnet tage stilling til, om at de pågældende overkørsler formelt kan tillades efter bestemmelsen i vejlovens 70, stk. 1. Egenbetaling for overkørselstilladelser Kommunen kan i forbindelse med tilladelser efter vejlovens 70, stk. 1, stille saglige vilkår. Sådanne vilkår kan også være af økonomisk karakter 6. Økonomiske vilkår må anses for saglige, når der er tale om naturlige udgifter, der vedrører arbejder, der er direkte knyttet til overkørslen, og som ikke har et større omfang, ex. ændringer i belægninger og afstribning mv. Ud fra sagens oplysninger mener vi ikke, at der er grund til at antage, at de pålagte udgifter til overkørslerne i den konkrete sag ligger ud over, hvad der kan anses for rimeligt og sagligt. Vores afgørelse Kommunens afgørelse om overkørselstilladelser er lovlig. Vi har derfor ikke mulighed for at anmode kommunen om at ændre eller omgøre deres afgørelse. 5 Lov nr. 95 af 29. marts 1957 om bestyrelsen af de offentlige veje. 6 Vi henviser til bemærkningerne til den nye vejlovs 49, stk. 2. 5

Hævd Hvorvidt jeres klienter har vundet hævd på krydsning af stiarealet (banearealet) før 2012, er et spørgsmål, som vi ikke kan tage stilling til. Spørgsmål om hævd er privatretlige spørgsmål, som hører under domstolene. Dækning af udgifter for rådgiver Vejloven indeholder ikke bestemmelser om, at en kommune skal afholde de udgifter, som en person har haft til rådgiver (advokat, landinspektør eller lign.) i forbindelse med en klage over en kommunal afgørelse på vejlovens område, der ikke vedrører ekspropriation 7. Vi kan derfor ikke pålægge kommunen dette. Andre forhold efter vejlovgivningen m.m. Da spørgsmål om udskillelse i matriklen, berigtigelse af skelgrænser mv. ikke er omfattet af kommunens afgørelse af 9. april 2014, kan vi ikke tage stilling til klageforhold herover, herunder klager over, om og hvordan procedurerne i den forbindelse er blevet iagttaget. Spørgsmål om afsætning af skel henhører under Geodatastyrelsen 8. Spørgsmål om tab af vejrettigheder Spørgsmålet om, hvorvidt jeres klienter med kommunens afgørelse af 9. april 2014 kan anses at have afskåret jeres klienter fra deres vejrettigheder efter bestemmelsen i vejrettighedslovens 9 1, må bero på domstolenes vurdering. Vejrettighedsloven bliver administreret af Justitsministeriet. Søgsmålsfrist Hvis jeres klienter ønsker, at en domstol skal tage stilling til, om kommunens afgørelse om overkørselstilladelser eller vores afgørelse er lovlig, skal en sag anlægges inden 6 måneder efter modtagelsen af denne afgørelse. Det fremgår af vejlovens 4, stk. 6, 2. pkt. Vi foretager ikke mere i sagen. 7 Vejlovens 61 vedrører alene taksationskommissionens mulighed for at pålægge en kommune til at udrede en passende godtgørelse til en lodsejer i forbindelse med ekspropriation som denne har haft til sagkyndig bistand. 8 Tidligere Kort- og Matrikelstyrelsen. 9 Lov nr. 143 af 13. april 1938 om vejrettigheder. 6