baptist.dk Nummer 7 2011 158. årgang Udgivet af Baptistkirken i Danmark 7 SULT
Plads til uanmeldte gæster Det er ikke hos alle familier, at hjemmet er forbeholdt den nære familie. Malene Skovgaard er vokset op med, at der altid var plads til uanmeldte gæster. baptist.dk har mødt hende for at få lidt inspiration til en åben jul. 2 Tre praktiske tips til en åben jul Konfektdag, hvor der laves en dåse til familien og en dåse til nogen, som har brug for en opmuntring. Besøg hos én, som har brug for at opleve ikke at være alene. En tegning som gave i stedet for noget der koster penge. Hvordan oplevede du dit åbne hjem? Det var naturligt, at der tit var mennesker på besøg for at snakke med min far eller mor eller bare for at få en kop kaffe. Der var altid plads til uanmeldte gæster både folk fra kirken, hjemløse og venner fra min børnehave. De andre børn skulle altid ringe hjem for at spørge, om de måtte tage nogen med hjem. Vi gjorde det bare.»kulden er svær at vænne sig til igen«en af de hjemløse ville aldrig med ind, selvom det var vinter. Min far og han sad altid og snakkede ude på terrassen. En dag hørte jeg ham sige, at det var, fordi kulden er svær at vænne sig til igen bagefter. Derfor besluttede jeg at bage bagels til ham, så han kunne få lidt varme ude på terrassen. Bagefter snakkede min far og jeg om,
» De andre børn skulle altid ringe hjem for at spørge, om de måtte tage nogen med hjem. Vi gjorde det bare. «Malene og Rasmus med deres datter Julie billeder, og hun gjorde det ofte. Da hun hørte, at han skulle være med juleaften, nære familie. Hjemme hos os var traditioner også altid meget vigtige. Det er ikke fandt hun et af sine malerier frem og pak- sådan, at tingene har været uberegnelige. kede det ind til ham. Det var den eneste I december var det bare en del af tradi- gave til ham under juletræet, men det tionerne, at de også skulle være andre gjorde et kæmpe indtryk på os tre børn, til gavn. Det har givet os en bevidsthed at han reagerede på gaven ved at græde. om, at ikke alle har det lige så godt som Det var jo bare et hjemmelavet maleri. os og at julen er til for at blive delt med Det lærte os, at selv små gaver kan og bør sådanne mennesker. tages imod med stor taknemmelighed. Nu er du blevet mor. Hvordan skal Julie Var du utryg ved fremmede mennesker? opleve julen? Det var ofte anderledes og lidt skræm- Det er meget vigtigt, at hun kommer til mende mennesker, som sad i stuen eller at opleve et åbent hjem både til jul og på terrassen. Men når gæsterne var gået, resten af året. Det vigtigste, et åbent hjem blev vi altid forklaret, hvem de var. Vi fik har lært mig, er at sætte pris på det, jeg også lov til at grine af det, som var mær- har. Vi har haft besøg af mange menne- keligt. Vi skulle selvfølgelig vise respekt, sker, som ikke havde nær så meget som men det har hjulpet os meget, at det var os, og som alligevel har været taknem- okay at snakke om det, vi oplevede, med melige. Både den hjemløse på terrassen humor. Jeg tror, det lærte os meget om og misbrugeren til jul satte enormt pris på rummelighed, at der var plads til, at men- det, vi gav, selvom det i vores liv var små- at det nok ikke kun var den fysiske kulde, han mente, men også den menneskelige. Her oplevede han jo et hjem og en familie. Den slags perspektiver gjorde stort indtryk. nesker var anderledes og at det var okay at lægge mærke til det. Hvad betyder et åbent hjem for din opfattelse af jul? ting. Julie skal opleve at have førsteret til sine forældre og sit hjem, men ikke eneret. Hun skal både opleve nærvær, traditioner og gaver, men de skal deles med andre. 3 En lille gave er en stor gave Til jul havde vi et år en misbruger på Jeg tror, at mange børn oplever julen som noget, der handler om dem og deres [ ] Malene Skovgaard og Maria Klarskov besøg for at fejre juleaften sammen med os. Min lillesøster kunne godt lide at male familie. Julen og dens traditioner er på mange måder blevet koblet til den helt [ ] Rasmus Broholm Andersen og privat
Indhold SULT Forsiden [ ] Flickr 2 Plads til uanmeldte gæster om et åbent hjem 5 Sulten efter hvad? leder 6 Det er anderledes! portræt af Emmanuel Cinzah 9 Nadver er slow food kronik 12 Tak for mad, kære Gud, Amen om bordbøn 14»I kan give dem noget at spise...«om julehjælp i Roskilde 16 En moderne lignelse det omvendte madunder 17 Døbte og døde 18 Advent forventning om Herrens komme om ventetid 20 Oprøret fra containerne om skraldere 23 Prøvefamilien»Bibelen for de små«28»vi vil både bygge kirke og Guds rige«om et byggeprojekt i Sæsing 31 Vi bliver aldrig mætte samtale med Poul Joachim Stender 34 Ordination af 27 nye præster præsteuddannelse i Burundi 36 Hvad byder du en uventet julegæst? klumme 24 Vi kan ikke snyde os til livet om længsel, sult og tørst 27 Ban Herrens Vej ledelsen skriver 4 Redaktører Lasse Åbom, ansvarshavende tlf. 2290 5628, lasseabom@gmail.com Maria Klarskov, tlf. 3217 6277, mariakl@rskov.dk Mads Lindholm, tlf. 4044 4844, ml@madslindholm.dk Redaktion Gitte Elleby Jørgensen, redaktionssekretær tlf. 2299 0424, gitte@baptist.dk Morten Hedelund, tlf. 2818 2679, mortenhedelund@hotmail.com Hanne Kiel, tlf. 3190 8190, hanne_kiel@hotmail.com Emilie Munch, tlf. 2217 2309, emilie.munch@hotmail.com Grafisk design: Pedersen & Pedersen, Århus Trykkeri: V-Print, Holstebro Oplag: 3.425 baptist.dk er Baptistkirken i Danmarks kirkeblad og sendes til alle med tilknytning til en baptistmenighed. Idémateriale: Artikelforslag og digitale bil leder modtages gerne. Bemærk dog, at redaktionen planlægger to numre ad gangen. Artikler er ikke nødvendigvis udtryk for redaktionens holdning. Udgivelsesdatoer og deadlines Nr. 1: 3. februar. Nr. 2: 23. marts. Deadline 23. januar Nr. 3: 11. maj. Deadline 12. marts Gaver til baptist.dk: Kan indbetales på 3201 10042879 mærket»baptist.dk«baptistkirken i Danmark Lærdalsgade 7, st.tv., 2300 København S Tlf. 3259 0708 Telefontid: Mandag-fredag kl. 9-12 E-mail: info@baptist.dk Hjemmeside: www.baptistkirken.dk QR-kode: Med en smartphone, kan du downloade en gratis scanner-app. Med programmet kan du scanne koden. Herefter åbner hjemmesiden bag linket automatisk på din telefon. Henvendelse om adresseændring til din lokale menighed. Dødsfald og nydøbte indberettes til Sekretariatet. Bladet kan modtages på cd ved henvendelse til Sekretariatet.
Sulten efter hvad? Leder»Morten, ønsker du, at alle skal komme til at tro på det samme som dig?«spørgsmålet stillet fra den anden side af bordet ryster mig. Fordi jeg ikke ved, hvad jeg skal svare. Min jødiske ven, Eran, kigger på mig. Hans ansigt står frem i mørket, som har sænket sig over Jaffa. De ældgamle gader oplyses af kulørte lamper, og vi har taget plads ved et langbord fyldt med festglade mennesker og fadøl. Få huse herfra stod den kvindelige discipel Tabitha op fra de døde, og her sidder jeg to tusind år senere og tvivler på, om jeg ønsker, at mennesker skal tro det samme som mig. For hvad vil det egentlig betyde for deres liv? Dette baptist.dk handler om sult. Sult i fysisk og åndelig forstand. Seriøs fysisk sult kender de færreste af os til, og spørgsmålet er, om det samme gælder for den åndelige. For kan man sulte efter noget, man ikke har smagt? I samtaler med andre kristne bemærker jeg, at det for dem af os, der er opvokset med troen, kan være svært at fortælle den historie om forvandling, som Kristus har betydet i vores liv. Uden et klart afgrænset før og efter Kristus står erfaringen af den forskel, fællesskabet med Ham gør, ikke så klart for os, som vi kunne ønske. Vi tager det, vi har fået givet videre, for givet. Fordi vi har vænnet os til smagen af Kristus og måske lige akkurat mættes, så passerer de indtryk, der kan give appetit på mere, forbi os. Vores liv med Gud kendetegnes i bedste fald ved status quo fremfor forvandling, og vi har glemt smagen af Hans fylde. For ikke før vi selv smager, hvilken forvandling Gud kan og vil gøre i vores liv, vil vi få lyst til mere. Hverken til os selv eller andre. Vi ønsker med dette nummer at stille spørgsmålstegn ved og stimulere sulten hos os alle. Via artikler om københavnske skraldere, uventede julegæster på Bornholm, nadveren, bordbøn og et omvendt madunder vil vi gerne give appetit på mere. Og vi håber, at du ved endt læsning må få lyst til som Grundtvig at sige: Min Jesus, lad mit hjerte få en sådan smag på dig, at nat og dag du være må min sjæl umistelig! Velbekomme! [ ] Morten Hedelund [ ] Dreamstime 5
6» Det er vigtigt, at vi tilbeder Gud på vores eget sprog, specielt for dem, der ikke taler meget dansk. «
Det er anderledes! baptist.dk har mødt Emmanuel Cinzah, der er præst for to Chinmenigheder i Danmark, til en samtale om kirke, tro og om en frihed, der måske også kan blive for stor. Nu kan jeg se dig, lyder det på en dårlig telefonforbindelse, da jeg parkerer bilen. Vi har aftalt at mødes i Sæby i et hus, som han har beskrevet skulle ligge mellem grillen og slagteriet. Da jeg stiger ud i støvregnen, går døren op til huset, og en smilende mand i sort habit og blå skjorte vinker mig indenfor. Det er Emmanuel. Vi hilser, giver hånd, og jeg bliver budt ind i hjemmet, der bebos af formanden for en af de to menigheder, hvor Emmanuel Cinzah er præst. Familien trækker sig høfligt tilbage, vi sætter os i sofahjørnet og Emmanuel finder kopper og småkager frem. Flygtning Emmanuel Cinzah kom til Danmark for fire år siden. Han taler godt dansk og gør sig tydeligvis umage på sprogskolen, hvor han er elev, men fastholder samtidigt, at modersmålet er vigtigt. Ikke bare for ham, men også for de mange andre Chin ere, som Emmanuel er præst for i sine to menigheder.»jeg kom til Danmark som flygtning på grund af forfølgelse i mit hjemland. Derfor flygtede jeg først til Malaysia og derfra til Danmark«, fortæller Emmanuel. Han kommer ud af en baptistfamilie, men faren skiftede til pinsekirken.»for han kunne godt lide at danse«, griner Emmanuel og lader forstå, at pinsekirken i hjemlandet er friere i formen end baptistkirken. Nu bor han i Lemvig med sin kone og deres tre børn. Han går på sprogskole, så arbejdet som præst for Nordjylland Chin Church og Chin Bethel Church foregår i fritiden. Kaldet til at være præst»jeg er præst, fordi jeg fik et kald fra Gud. Det er min vigtigste årsag. Jeg er glad for at prædike og undervise om bibelen. Når jeg er til møde med min sagsbehandler i kommunen, siger jeg, at jeg ikke har andet at lave i Danmark end at tjene Gud. Det har jeg tit fortalt til min sagsbehandler. Der er mange regler i Danmark. Jeg arbejder frivilligt, men jeg håber, at Gud vil åbne døre, så jeg kan arbejde her som præst. Jeg vil gerne besøge Chin ere og finde ud af, hvordan vi skal arbejde sammen med de danske baptistmenigheder. Der er mange visioner«, fortæller Emmanuel. Præsten og formanden Opgaven som præst er et stort ansvar, og det er en af de ting, som Emmanuel Cinzah har oplevet som en mærkbar forskel i mødet med en dansk kirkekultur:»det er meget mærkeligt, når vi hører om, hvordan de leder de danske kirkesamfund. Det er helt modsat i forhold til vores lederskab og religionskultur. For eksempel har formanden fuldt ansvar i Danmark. Men i Burma er det præsten, der er ansvarlig mere end formanden. Men jeg kan se, at i Danmark er formanden en vigtigere person end præsten. Det kan skabe problemer i menigheden, hvis de ikke arbejder sammen. En præst har ansvaret for det åndelige, men en formand har ansvaret for administration«. Mange børn Specielt arbejdet med at forkynde evangeliet blandt børn og unge er vigtigt for de menigheder, Emmanuel er præst for. Det er menigheder i vækst, biological growth, som Emmanuel kalder det, og forklarer: 7
Det er anderledes!» Når jeg er til møde med min sagsbehandler i kommunen, siger jeg, at jeg ikke har andet at lave i Danmark end at tjene Gud. «8»Vi får mange børn!vi vil gerne opdrage med bibelundervisning, så børnene ikke forlader kirken, når de bliver teenagere og voksne. Det er et af vores hovedprojekter. Det er et problem, vi kan se i mange kirker i Danmark, at der ikke kommer børn og unge. Måske får de et kulturchok i kirken«. Kirke på eget sprog Generalsekretær Lone Møller-Hansen beder for Emmanuel og hans menigheder, da de blev optaget i BaptistKirken i sommeren 2011 Emmanuels egne børn er hjemme i Lemvig, men i hjørnet af stuen, som vi har lånt til interviewet, sidder en dreng på fire-fem år og ser DR Ramasjang. Han kommer af og til stille og smilende hen til os for at tage af skålen med småkager.» Jeg vil gerne besøge Chin ere og finde ud af, hvordan vi skal arbejde sammen med de danske baptistmenigheder. Jeg ved ikke, hvordan det bliver engang«, siger Emmanuel,»når vores børn taler godt dansk og måske er dansk gift. Men nu er det vigtigt med gudstjeneste på vores eget sprog. Det er meget vigtigt for os at have vores egen kirke. Det er vigtigt, at vi tilbeder Gud på vores eget sprog, specielt for dem, der ikke taler meget dansk. Vores børn går i skole fra mandag til fredag uanset hvor de bor, men det er også vigtigt, at vi bevarer vores modersmål, vores sprog, vores litteratur. Det er et vigtigt grundlag«. Friheden Selvom Emmanuel og hans familie kom til Danmark, fordi de blev forfulgt på grund af deres tro, så er friheden ikke kun positiv, mener han. I hvert fald ikke, når det kommer til børnene:»frihed er nogle gange ikke så godt. Fx har jeg læst grundloven om menneske- rettigheder. Man kan ikke tvinge folk til at tro på Jesus eller til at tilhøre kristendommen. Det er frihed. Men som forældre kan jeg heller ikke sige til mine børn, at de skal tro på Jesus, og det er ikke godt, synes jeg. Vi kan se i bibelen, at forældre er ansvarlige for at vejlede til, hvad børnene skal vælge. Forældrene har ansvaret. Fra et Chin-perspektiv synes jeg, at børnene får for meget frihed. Vi har en anderledes kultur. Vi skal vejlede og fortælle, hvad de skal tro. Hvis vi ikke vejleder og fortæller, hvad de skal tro på, så fralægger vi os ansvaret. Vi skal opdrage og undervise børnene, mens de er små, så de ikke senere vælger den forkerte vej«. Vi afbrydes et øjeblik af purken, der snupper en småkage, inden han igen lister hen til tegneserierne i DR s børneprogram. Emmanuel fortsætter:»jeg har fx mødt en pige, der sagde: Min far er præst, men om søndagen bestemmer jeg selv, om jeg vil gå i kirke med min familie. Og jeg tænkte: Det her er Danmark, det er meget anderledes! Går man ikke i kirke som datter af en præst? Men hun sagde: Det bestemmer jeg selv. Det er anderledes!«[ ] Mads Lindholm [ ] Mads Lindholm og Kurt Bøgsted
Nadver er slow food Der var engang en kvinde, der spurgte mig, om det er nødvendigt at deltage i nadveren for at blive frelst. Jeg blev lidt betuttet over spørgsmålet og stod og vævede lidt i svaret. Da hun mærkede min famlen, satte hun trumf på ved at indvie mig i det faktum, at hun altid kedede sig bravt under nadveren og derfor ville være glad for at få præstens ord for, at hun godt kunne springe nadveren over. Jeg svarede, at det var og er mit syns- punkt, at vores frelse kun i ringe grad beror på, hvordan vi praktiserer vores tro, men snarere på, hvem vi tror på, og at vejen til Jesus er forskellig for forskellige mennesker. Jeg tror nok, hun gik glad fra samtalen bekræftet i sin opfattelse af nadveren som tidsspilde, og jeg stod tilbage med en følelse af tab en følelse af, at jeg havde svigtet hende og svigtet en fin gammel trospraksis, der kan siges meget godt om.» Der er frelse i at løfte blikket og fjerne opmærksomheden fra vores fulde mavesæk. «9
Nadver er slow food» Hvilken fantastisk magtfuld beskyttelse ligger der ikke i så tydeligt at vælge side? «10 Kære kvinde, jeg ved ikke, om du læser den her artikel; men her kommer det, jeg gerne ville have sagt til dig, hvis du ikke havde haft så travlt med at komme videre: Et er nødvendigt Er nadveren nødvendig? Hvad er nødvendigt? Mad, vand, luft. Vi kan opremse de fysiske behov fra Maslows behovspyramide; men det er ikke den slags behov, der dækkes i nadveren. Jesus siger:»i opsøger mig ikke fordi I forstod de tegn I så, men bare fordi I fik brød og blev mætte. I skal ikke bruge kræfter på det brød der forsvinder, men på det der bliver ved at være der, og som fører til evigt liv. Det vil jeg, Menneskesønnen, give jer, for det har Gud udvalgt mig til.«johannes fortælling om Jesus, kap. 6:26-27. Væk med navlespejlet Jesus er på ingen måde blind for vore fysiske behov, og som den mest naturlige ting i verden hjalp han mennesker, der var i hans følge, med at få dækket behovet for mad og drikke. Han anså blot ikke den del af hans gerning som værende det vigtigste. Jesus kender os ud og ind. Han ved, at kærlighed til det, vi spiser og drikker, og det, vi kan købe for penge, fylder meget hos mange af os. Jesus dømmer os ikke, men han prøver af alle kræfter at få os ham og med Gud Faders store skabelseshistorie. Vi vælger side og viser Herren, at vi har hørt til at forstå, at der er frelse i at løfte blikket og fjerne opmærksomheden hans bud, og at vi ønsker at følge ham. Hvilken fra vores fulde mavesæk. Jesus siger: fantastisk magtfuld beskyttelse ligger der ikke»hvis I ikke spiser Menneske sønnens kød og drikker hans blod, har I nadveren, bekræfter vi familiebåndet til Jesus i så tydeligt at vælge side? Når vi deltager i ikke del i livet. Men den der spiser mit og alle kristne over hele jorden. Jeg taler om kød og drikker mit blod, har evigt liv, og beskyttelse, og alligevel oplever kristne rundt jeg vil lade ham stå op fra de døde på omkring i verden forfølgelse og undertrykkelse, fordi de står fast ved deres tro. Jesus den sidste dag. Mit kød og blod er den ægte mad og drikke. Når nogen spiser kender det godt, han har prøvet det selv: mit kød og drikker mit blod, bliver jeg ved»alligevel slog de ham ihjel da de korsfæstede ham. Men tre dage efter Jesus død med at være i ham, og han bliver en del af mig«. Johannes fortælling om Jesus, kap. lod Gud ham stå op igen og sørgede for at 6:53-56. han blev set ikke af alle jøder, men af en lille gruppe øjenvidner som Gud i forvejen Vælg side havde udvalgt. Det var os, og vi har både I nadveren bliver Jesu død og opstandelse spist og drukket sammen med ham efter understreget for os. Vi husker, at Jesus så at han er stået op fra de døde. Gud gav ud over sin egen bekvemmelighed, ja ud os besked på at fortælle folk om Jesus og over sit eget liv, fordi han havde blik for bekræfte at det er ham Gud har udvalgt til det, der var større. Hvilken forskel ville det at dømme både de levende og de døde. have gjort, om han som menneske havde Det er ham alle profeterne har talt om. levet et par år mere, i forhold til den kæmpe De har forudsagt at folk vil få tilgivelse forskel det har gjort for menneskeheden, for det de har gjort forkert når de tror at han trodsede overmagten og stod fast på på ham«. Grundlæggelsen af de første det, han troede på! menigheder, kap. 10:39b-43. Jesus siger, at vi kan blive skrevet ind i den historie. Han inviterer os til at blive ét Lader dig få med ham, intet mindre! Jeg har ikke altid svar på rede hånd, når Gennem nadveren får vi fællesskab med jeg bliver spurgt om Guds vilje og Herrens
veje. Jeg ved ikke, hvad vej verden går hvordan det går med verdensøkonomien, krigene, undertrykkelsen, men ét ved jeg: Vi bliver bedt om at tage stilling. Vi bliver bedt om at vise, hvilken side vi er på. Nu fik jeg svaret. Og lettet mit hjerte. Ja, vi går fra nadveren med lettet hjerte, forundret sind og skærpet opmærksom mod det andet menneske og den verden, som vi lever i på godt og ondt. Jesus forventer ikke, at vi skal vide og forstå det hele, han forventer vi lever og svarer i tro, syngende: Lov dog den Herre, som alting så herlig regerer, ham, der som ørnen på vinger dig løfter og bærer, lader dig få mer, end du selv kan forstå, bedre, end hjertet begærer! Salmebogen nr. 22:2. 11 [ ] Raymond Jensen [ ] Flickr
Tak for mad, kære Gud, Amen 12 Bordbøn og bordvers fås i mange forskellige udgaver og længder. Hvilke tanker ligger der bag denne velkendte vane? baptist.dk har siddet med ved bordet hos familien Midtgaard fra Aalborg til en snak om bordbøn. Fra sang til bøn»far, tak for maden, du giver os, tak for din kærlighed og for din omsorg. Jeg beder om, at du vil være med os her i aften, og at du vil velsigne os. Tak, fordi vi må lægge vore liv i dine hænder. Amen.«Sådan lyder bordbønnen en almindelig mandag aften hjemme hos familien Midtgaard i Aalborg. Familien, der normalt består af fem medlemmer, er i aften skåret ned til tre styks. Den ældste søn Jonatan er flyttet hjemmefra og mor Mona er på arbejde. Alligevel samles far Lars og børnene Josefine på 17 og Joachim på 11 stadig om bordbøn inden aftensmaden, som de gør hver aften.»før i tiden sang vi altid,«siger Lars,»men Josefine brokkede sig, og mente at vi bad for lidt«.»det startede, fordi vi havde besøg af en anden kristen familie,«fortæller Josefine,»og så spurgte far, om vi ikke skulle bede for maden. Det fik mig til at tænke over, om det virkelig kunne være rigtigt, at der skulle en anden kristen familie til, før vi kunne bede for maden.«rutine Da Lars og Mona var nygifte, bad de altid for maden sammen, men efter børnene kom til, virkede det mere naturligt at synge for aftensmaden, og det tog over.»da vi var små, sang vi forskellige bordvers hver dag,«siger Josefine,»men så blev det mere og mere til, at vi bare sang Mad, halleluja, amen. Til sidst sad den bare på rygraden og det blev rutine. Så havde jeg det sådan; hvorfor gør vi det så?«ved bordet er der enighed om, at der skal ligge noget mere end rutine i bordbøn:»det skal ikke bare være noget, der skal overstås, og det var det blevet,«siger Joachim. Til spørgsmålet om, hvilken betydning bordbønnen så skal have, svarer Josefine:»Det handler om at velsigne maden og sige tak for den, så den ikke bare bliver noget, man sluger, men at man viser, at man er glad for, at der er mad på bordet.det er jo hele tiden udfordringen med vaner,«siger Lars,»at finde ud af, hvor grænsen går mellem, at noget har en betydning, og man tænker over det hver gang, til at det blive til en rutine, som ikke bliver tillagt lige så meget betydning.«kammeraterne har også lært bordvers Når børnene har haft skolekammerater og venner med hjemme, er der i højere grad blevet sunget omkring bordet:»det ligger på en eller anden måde lidt i baghovedet, at kammerater og venner bedre kan forholde sig til, at vi synger«, siger Lars. Hverken Joachim eller Josefine synes i dag, at det er underligt eller pinligt, når vennerne er med til at synge rundt om bordet:»der er mange af drengene fra min klasse, der kan nogle af de bordvers, vi synger, fordi de har været hjemme hos mig,«siger Joachim.»Da jeg gik i 6.-7. klasse, blev det brugt imod mig,«fortæller Josefine.»Der var en af pigerne fra min klasse, der havde lært alle de andre fra klassen et af de bordvers, vi sang herhjemme. Da jeg så kom ind i klassen, begyndte de alle sammen at synge det for at ydmyge mig.«at bede bordbøn alene»jeg kan sagtens finde på at bede bordbøn alene,«siger Lars,»for ofte sidder jeg og spiser frokost alene, så jeg gør det, når jeg husker det.«børnene derimod er ikke sikre på, at
de ville bede bordbøn, hvis de var alene:»jeg ville ikke bede, hvis jeg var alene hjemme,«siger Joachim.»Så ville jeg bare tage noget mad og spise det!for mig ville det ikke have den samme betydning, som når vi beder som familie,«siger Josefine.»Jeg synes, der er mere mening i, at det er en familie, der takker for, at vi igen kan spise os mætte. Så jeg tror, at jeg ville finde et andet tidspunkt at bede på!«[ ] [ ] Emilie Johanne Munch 13» Det handler om at velsigne maden og sige tak for den, så den ikke bare bliver noget, man sluger, men at man viser, at man er glad for, at der er mad på bordet. «
14»I kan give dem noget at spise I kan give dem noget at spise«, sagde Jesus til disciplene i beretningen om bespisningen af de fem tusinde. Det har inspireret Roskilde Baptistkirke til at give mad og gaver til borgere med stort behov for hjælp I Baptistkirken i Roskilde ønsker vi at gøre en forskel for vores medmennesker og lokalt i byen. Derfor arrangerer vi på fjerde år et julepakkeprojekt i samarbejde med Roskilde Kommune. Vi uddeler et antal pakker til trængte mennesker med både almindelige dagligvarer og varer, der traditionelt hører julen til. Det hele begyndte tilbage i 2008, hvor vores præst Claus Bækgaard blev ringet op af en sagsbehandler fra kommunen. Hun havde en gruppe borgere med et stort behov for hjælp henover julen, som kommunen ikke havde mulighed for at imødekomme. Hun spurgte, om vi kunne hjælpe.» Vi behøver ikke at rejse udenfor landets grænser for at finde nød, men kan blot åbne vores egen hoveddør. «Det første år samlede vi ind og pakkede ca. 20-25 pakker til dem. Afhentning og julestemning Vi har ikke selv kapacitet til at udvælge de personer og familier, der trænger mest, så det gør kommunen hvert år for os via deres sagsbehandler. Vi samler derimod både penge og varer ind, og vi sørger for indkøb og indpakning. Selve afhentningen sker nu i kirken, hvor vi forsøger af skabe en hyggelig julestemning med kaffe, æbleskiver og julemusik og ikke mindst en anledning til at snakke med én fra kirken. Projektet starter op allerede først i oktober, for der er rigtigt meget, der skal gøres. Det er typisk ikke helt de samme medarbejdere, der er med i projektgruppen år for år, så erfaringerne skal først overdrages. Heldigvis har vi mange sponsorer, som trofast bidrager med pæne donationer. Ikke kun det sjove Ofte er det let at finde medarbejdere, der vil pakke varerne og vil være med til selve uddelingen. Når det drejer sig om at opsøge forretninger og virksomheder eller søge fonde, kan det godt knibe lidt mere med entusiasmen. Derfor har vi nogle uskrevne regler om, at ingen får lov til kun at være med til det sjove. Heldigvis er vi alle forskellige, og de sværeste tjanser fordeler vi mellem os. Hvor det i starten var et projekt i menigheden, er det nu mere et menighedsprojekt. Rigtigt mange bidrager, både med økonomisk støtte og med fleksibilitet i forhold til kirkens øvrige aktiviteter. Det har vist sig, at forholdet mellem indsamlede varer og indsamlede penge er nogenlunde fifty-fifty. Det har givet os mulighed for at købe de varer, som vi synes hører til i en julepakke, selvom vi ikke fik dem doneret. Gud fylder pakkerne Antallet af pakker, som vi får lov at dele ud, stiger år for år. Vi oplever, at Gud velsigner vores arbejde i overflod og langt ud over, hvad vi har turdet håbe på. I år er vi ved at skabe rammerne for at kunne uddele ca. 200 julepakker. Det er op til Gud at fylde dem. I den store sammenhæng kan man sige, at 200 pakker ikke afhjælper ret meget nød. Men vi tror på, at for en familie, der har store økonomiske problemer, gør
Gør en forskel Du kan også være med til at gøre en forskel. Hvis du har lyst til at velsigne andre i julen gennem Roskilde Baptistkirkes arbejde, er du mere end velkommen til at sende et beløb til projektets konto: Reg. nr.: 2283, konto.nr.: 68 77 534 985. det en kæmpe forskel. Vi behøver ikke at rejse udenfor landets grænser for at finde nød, men kan blot åbne vores egen hoveddør den findes lige der, og vi tror på, at vi kan gøre en forskel. Travlt og velsignet Et projekt i denne størrelse er en stor logistisk opgave, hvor vi ud over indsamlinger, sponsorbreve og kontakt til de udvalgte familier også skal tænke i lagerplads, fordeling efter familiestørrelse, sen afhentning af fersk- og frostvarer, hygge og samtale ved uddelingen, samt når pakkerne endeligt er delt ud takkebreve til alle vores sponsorer. Vi ved, at vi får travlt, og at det bliver hele vejen frem til jul. Men vi ved også, at vi vil blive velsignet i rigt mål og kan glædes over at have hjulpet andre i en tid, hvor materielle goder og god mad for mange ikke er en selvfølge. [ ] [ ] Rita Daugaard, koordinator for det sociale engagement i Roskilde Baptistkirke 15
En moderne lignelse Jesus og de fem tusinde i vestlig oversættelse Jesus trak sig tilbage til et øde sted for at være alene, men folkeskaren fulgte efter ham. Aftenen nærmede sig, og mange havde rejst langt og var ved at blive sultne. Da Jesus så det, sendte han sine disciple ud for at samle mad sammen, men de kunne kun finde fem brød og to fisk. Så bad Jesus dem om at gå ud igen og indsamle de forsyninger, folk havde bragt med sig på rejsen. Da de havde gjort det, lå der et enormt bjerg af fisk og brød foran Jesus. Da han så det, bad han folkeskaren om at sætte sig ned i græsset. Han stod foran maden og så op mod himlen, takkede Gud og brød brødet. Så delte han maden ud til sine tolv disciple. Jesus og hans venner spiste som konger, mens den sultne folkeskare så på. Men det mest forbløffende, det mirakuløse, ved dette måltid var, at da de havde afsluttet denne overdådige fest, var der ikke engang krummer nok tilbage til at fylde et sultende menneskes hånd. [ ] Peter Rollins [ ] Flickr 16
Døbte Fakta Peter Rollins Peter Rollins er filosof og grundlægger af trosfællesskabet IKON i Belfast, Nordirland. Han er kendt som en provokerende og nytænkende fortæller og forfatter, der udfordrer vores tænkning om, hvad det vil sige at tro, og hvordan vi er kirke i dag. Lignelsen om Jesus og de fem tusinde er typisk for hans kritik af dem, der hævder at være efterfølgere af Jesus, og som derfor burde være en manifestation af»kristi krop«i verden, men som alt for ofte præsenterer et forvrænget billede af Jesus. Lignelsen tvinger os til at standse op og spørge, om den Kristus, der gennem vores måde at leve på, bliver præsenteret for verden i dag, virkelig ligner den Kristus, vi møder i evangelierne? Roskilde 02.10.2011: Matthias Wilki Nielsen, f. 16.01.1991. Døde Bornholm Jørn Lou-Møller, født 22.03.1924, døbt i Nexø 28.04.1935, døde 26.09.2011. Johanne Rønne Hansen, født 12.04.1923, døbt i Rønne 01.10.1944, døde 10.10.2011. Kristuskirken, København Grethe Kirstine Sørensen, født 02.03.1928, døbt i Kristuskirken 01.03.1987, døde 22.08.2011. Anne Marie Kristiansen født 17.01.1925, døbt i Jetsmark 17.09.1939, døde 26.09.2011. Ringsted Jytte (Rønne) Keilberg Hansen, født 19.08.1930, døbt i Århus 17.03.1946, døde 04.08.2011. Sindal Esther Elisabeth Vinther, født 10.06.1922, døbt i Mosbjerg 19.05.1955, døde 01.03.2011. Den moderne lignelse er taget fra bogen»den rettroende kætter og andre umulige fortællinger«, Forlaget Boedal. Trykt med tilladelse fra forlaget. Svendborg Grethe Riborg Bogh f. Jørgensen, født 25.09.1924, døbt i Svendborg 17.03.1940, døde 27.09.2011. Vrå Kristian Nielsen, født 02.01.1927, døbt i Ingstrup 02.12.1945, døde 23.10.2011. 17
18 Advent forventning om Herrens komme For mange er adventstidens største og naturligste spørgsmål:»mon vi når det?«, underforstået:»når vi alle de praktiske gøremål inden jul?«ja, julepynten og gaverne skal vi nok nå, men når vi at stemme vores sind til højtiden? I en kristen forståelse er advent en forberedelse til julen. Advent betyder»herrens komme«. Det er først og fremmest en forberedelsestid til julen, hvor vi fejrer»herrens komme«i skikkelse af Jesusbarnet i krybben. Adventstiden dækker de sidste fire uger op til juleaften, og disse uger har for mange karakter af en praktisk forberedelsestid af julen med indkøb af gaver, madlavning og udsmykning af vore hjem. Samtidig er det en tid, hvor man tager sig tid til at være sammen med familie og kollegaer eller i hvert fald sender dem en hilsen. Adventstiden er for mange danskere nærmest en del af julen, som er den største kirkelige højtid i manges bevidsthed. Julen blev udvidet I kirken omtales advent som det kirkelige nytår, dvs. at et nyt kirkeår begynder den 1. søndag i advent. Kirken og dens (gudstjeneste-)liv var fra starten centeret omkring Jesu opstandelse, altså om påsken. Den årlige festkalender, som efterhånden blev etableret i kirken, begyndte med en udvidelse af påskefesten, og senere blev to andre hovedfester pinse og jul føjet til. Senere igen blev påsken»udvidet«med en fastetid før påsken. Og endnu senere tilføjede man adventstiden op til jul. Disse fester gav kristendommen og kirken et særligt kendetegn: Man forsøgte at få de ubegribelige og ukontrollable indbrud af guddommelig handlen i verden ind i en fast ramme med en historisk sammenhæng. Vi venter på genoprettelse For kristne i dag har advent også en særlig betydning. Vi forsøger at stemme sindet, så Jesus ikke»drukner«i kommercielle og praktiske jule-gøremål. Men hertil føjer sig endnu en forventning, der hører advent til, nemlig forventningen om Herrens 2. komme det komme, hvor Jesus kommer i herlighed for at dømme levende og døde. Kort sagt: Det, der oftest kaldes for dommedag. Vi skal fejre advent i vished om Jesu 1. komme, nemlig som barnet i Betlehem, hvor englen forkyndte for hyrderne»frygt ikke! I dag er der født jer en frelser han er Kristus, Herren«(Lukas evangelium 2:11). Men vi skal også fejre advent i forventning om Hans 2. komme, hvor han vil»fuldføre«frelsen ved at gen-skabe jorden:»gud vil selv være hos dem«(åbenbaringsbogen 21:1-4 og 2. Petersbrev 3:13). Også her er det vigtigt at tilføje et»frygt ikke!«. Dommedagen handler nemlig ikke om staf og fordømmelse. Den handler om, at Gud genopretter alting, så Han kan blive alt i alle! Nadver er også at vente Visheden om Jesu 1. komme og forventningen om Hans 2. komme kan vi også finde i nadveren, selvom vi sjældent tænker på det. Vi fejrer jo nadveren på grund af det, Jesus gjorde i påsken. Men vi gør det også
» Man forsøgte at få de ubegribelige og ukontrollable indbrud af guddommelig handlen i verden ind i en fast ramme. «i forventning om, at Han en dag kommer for at»fuldende«frelsen. Jesus tager derfor ikke selv del i nadveren før»fuldendelsen i Guds Rige«(Luk. 22:14-20). Vi skal i stemning Adventstiden kan sammenlignes med at gå til en symfonikoncert. Op af orkestergraven stiger inden koncerten en summen, brummen og hylen af alle mulige instrumenter det lyder ikke særlig godt. Pludseligt stopper det, og et øjeblik efter kommer dirigenten ind. Så starter musikken og så lyder det flot og godt! Musikerne stemmer deres instrumenter til tiden, så de er klar, når deres dirigentmester kommer og vi kan bruge det samme billede på os selv. Vi skal stemme os og vort sind til»den store mester kommer«. På den måde kan man sige, at vi lever hver eneste dag i advent. Vi lever nemlig i forventningen om, at tiden skal få ende og Herren, Guds søn, skal komme for at blive alt i alle. Glædelig advent i forventning om Jesu snarlige komme! 19 [ ] Jacob Broholm Møller [ ] Flickr
Oprøret fra containerne 20