Evaluering af headspace. Slutevaluering af pilotprojektet udarbejdet for headspace Danmark August 2015

Evaluering af headspace Slutevaluering af pilotprojektet udarbejdet for headspace Danmark August 2015

Evaluering af headspace Om Oxford Research Knowledge for a better society Oxford Research er en specialiseret videnvirksomhed med fokus på velfærdsområderne og erhvervs- og regionaludvikling. Oxford Research gennemfører skræddersyede analyser, implementeringsevalueringer og effektevalueringer for offentlige myndigheder, fonde og organisationer i civilsamfundet. Vi rådgiver også om strategiudvikling, faciliterer udviklingsprocesser og formidler vores viden på undervisningsforløb og seminarer. Vi kombinerer akademisk fordybelse, strategisk forståelse og god kommunikation på den måde skaber vi anvendelsesorienteret viden, der kan gøre en forskel. Oxford Research er grundlagt i 1995 og har selskaber i Danmark, Norge, Sverige og Finland. Oxford Research er en del af Oxford Gruppen. Oxford Research A/S Falkoner Alle 20, 4. 2000 Frederiksberg C Danmark (+45) 33 69 13 69 office@oxfordresearch.dk www.oxfordresearch.dk

Indhold 1. INDLEDNING 1 1.1 Forandringsteori 1 1.2 Læsevejledning 3 2. KONKLUSION OG ANBEFALINGER 4 3. ETABLERING OG FYSISKE RAMMER 6 4. HEADSPACES ELEMENTER 7 4.1 rådgivningssamtaler 7 4.1.1 Begrænset fysisk kapacitet er hæmmende 9 4.2 Udgående rådgivning 9 4.3 Chat 10 4.4 brobygning 11 4.4.1 Hvem brobygger headspace til, og hvem brobygger til headspace? 12 4.5 Andre aktiviteter 14 5. ORGANISERING 16 5.1 Samarbejde mellem frivillige og professionelle 16 5.1.1 Rekruttering af frivillige 16 5.1.2 Nye roller 17 5.1.3 Relevante kompetencer 17 5.1.4 Kvalitetssikring 22 5.2 Samskabelse mellem civilsamfund og kommune 25 5.2.1 Organisering af samarbejdet med kommunen 5.2.2 Den kommunale medarbejders funktion 25 25 5.3 ledelse 26 6. VIRKNING 29 6.1 De unge er meget tilfredse med samtalerne 29 6.1.1 Fleksibilitet og den unge i førersædet 6.1.2 Dobbelte frivillighed skaber tillid 32 35 6.2 Headspace har en positiv betydning for de unges trivsel 38 6.2.1 De unge får mere positivt syn på egen tilværelse 40 7. FORANKRING OG SPREDNING 42 7.1 Forankring 42 7.2 Spredning 42 9. METODE OG DATAGRUNDLAG FOR SLUTEVALUERINGEN 44 9.1 Kvantitative dataindsamling 45 9.2 Kvalitative dataindsamling 45 2

Evaluering af headspace 1. Indledning Langt de fleste børn og unge har voksne i deres netværk, de har tillid til. Voksne der lytter, giver råd og vejledning i hverdagen. Det er dog ikke alle forundt, og nogle problemer holder den unge også helt ude af sine nære relationer. Det er her, headspace kommer ind i billedet. Headspace er en civilsamfundsindsats, som netop ønsker at skabe en tidlig og før-kommunal indsats, som skal hindre, at små problemer vokser sig store ved at give de unge nogen at snakke med. Konceptet er adopteret fra Australien og består i et rådgivningstilbud, hvor unge fra 12-25 år anonymt kan få samtaler med en ungerådgiver eller blive hjulpet videre til et andet tilbud, som kan være relevant for den unge. Tilbuddet fordrer ikke, at man fejler noget særligt eller har et bestemt problem. Her er intet for småt eller for stort. Der er således ingen visitationskriterier, ingen ventetid og intet max antal samtaler. Headspace er desuden unik ved at bestå af en konstellation af frivillige og fastansatte begge grupper primært med socialfaglig baggrund. Derudover er der et tæt samarbejde med den kommune, hvori centeret er placeret, hvilket specifikt betyder, at headspace og kommunen deler en eller flere ansatte. Headspace blev startet op i 2013 i seks kommuner: Aalborg, Horsens, København, Rødovre, Roskilde og Odense. Senere er der oprettet et center i Esbjerg, og flere er på vej. Evalueringen omfatter de første seks centre og har fulgt disse fra september 2013 og frem til slutmålingen i foråret 2015. Foreningen Det Sociale Netværk står bag headspace og har Veluxfondene og Det Obelske Familiefond som primære finansieringskilder. Oxford Research evaluerer headspace, hvor nærværende rapport er den afsluttende evaluering, der dels gør status, dels udleder den læring, som de hidtidge erfaringer i headspace danner grundlag for. 1.1 FORANDRINGSTEORI Evalueringen af headspace foretages som en virkningsevaluering, hvor der forud for dataindsamling og analyse er opstillet en forandringsteori. Forandringsteorien beskriver de antagelser, der forud for projektet er gjort om, hvad indsatsen indeholder, og hvordan den virker. Forandringsteorien kæder således indsats og den ønskede virkning sammen via en række led i en virkekæde. Forandringsteorien testes empirisk i evalueringen: Sker det, som vi forventede ville ske? Forandringsteorien for headspace er udarbejdet på baggrund af projektbeskrivelsen med kvalificering fra centercheferne og sekretariatet. Den lineære virkningskæde viste sig allerede ved midtvejsmålingen ikke at være retvisende. Der var snarere tale om en interdynamisk virkningskæde. I nedenstående figur er dette søgt illustreret, hvor blandt andet trin 2 (Afdækning) og trin 3 (Tilbud) i alle centrene anvendes cirkulært, hvormed nye problematikker afdækkes undervejs i de rådgivende samtaler. Evaluator har herefter erfaret, at de to tiltag, der er kommet til i projektperioden i headspace - chat og udgående rådgivning - også bryder med den oprindelige forståelse af forandringsteorien som lineær, idet disse tilbud også anvendes til at rekruttere nye brugere. Evaluator finder det derfor hensigtsmæssigt at supplere forandringsteorien med vurderingen af, hvorvidt værdierne bag headspace efterleves. 1

Figur 1: Tilpasset forandringsteori for headspace Indsats Trin 1: Kontakt Trin 2: Afdækning Trin 3: Tilbud Trin 4: Opfølgning Virkning Oprettelse af seks centre Rekruttering af frivillige og medarbejdere Uddannelse af frivillige og medarbejdere Markedsføring af headspace formidling af tilbuddet Unge kontakter headspace-centerne Samtalen opleves tryg og på egne præmisser Samtalen giver grundlag for indledende vurdering. Møde med den unge evt. vedr. udarbejdelse af plan Faglig sparring på plan Samtaler Terapeutiske grupper Selvhjælpsgrupper Praktiske udfordringer Bisidning ved overgang til eksternt tilbud Henvisning til eksternt tilbud Udgående rådgivning Chat Udvise omsorg Tjekke at den unge er godt på vej De unge oplever at være blevet hjulpet Tidligere indsats Mere præcis indsats Kilde: Oxford Research 2015 Dette fører til følgende evalueringsspørgsmål: Hvordan er konceptet oversat i den lokale kontekst? Hvordan er samarbejdsrelationer med øvrige aktører etableret i de lokale kontekster med henblik på samskabelse? Understøtter organiseringen i de seks centre de nationale værdiprincipper (se tekstboks 1)? Oplever de unge at være blevet hjulpet? Opnås der en tidligere indsats? Opnås der en mere præcis indsats? Tekstboks 1: Headspaces nationale værdier: Vi arbejder på de unges præmisser Vores arbejdsgang er til gavn for de unge Vi gør det i fællesskab Vi passer på vores frivillige Vi samarbejder Vi er, hvor de unge er. (Headspace projektbeskrivelse 2013, s. 3) 2

Evaluering af headspace 1.2 LÆSEVEJLEDNING Slutevalueringen vil samle op på hele projektperioden og derved skabe overblik fra etablering, over implementeringen af tilbuddet og dets virkning. Evaluator har valgt at fremlægge evalueringens konklusioner og anbefalinger i kapitel 2, hvorefter disse underbygges i de efterfølgende kapitler. Kapitel 3 analyserer elementerne i headspaces tilbud, heriblandt; rådgivende samtale, chat, udgående rådgivning og brobygning. Kapitel 4 omhandler den bagvedliggende organisering i de seks centre. Kapitel 5 fokuserer på virkningen af headspace-tiltaget. I Kapitel 6 vil evaluator give en række anbefalinger i forhold til headspaces fremtidige forankring og spredning. Rapporten afsluttes med en beskrivelse af de anvendte metoder i kapitel 7, som opsummerer de metodiske overvejelser og tilgange. 3

2. Konklusion og anbefalinger Det overordnede spørgsmål i den afsluttende evaluering af headspaces pilotperiode må være, hvorvidt headspace er en indsats, som bør fortsætte. Evaluator vurderer, at der er et tydeligt behov blandt nutidens unge for en tidligere og mere præcis indsats samt et sted, hvor man som ung kan møde en voksen at tale med. Det handler dog ikke blot om en stand-by plads, mens de unge venter på det offentlige system. Der er et reelt behov for et før-kommunalt tilbud. Dette er netop de behov, som evaluator vurderer, at headspace udfylder. Det opfølgende spørgsmål er herudover, hvordan headspace kan komme videre til version 3.0 på den mest hensigtsmæssige måde. Evalueringen viser, at de unge brugere er tilfredse med tilbuddet, og at indsatsen virker positiv på deres trivsel. Ud fra det kvalitative data kan evaluator desuden slutte, at der med headspace opnås en tidligere og mere præcis indsats. Sidstnævnte skyldes i høj grad samskabelsen med kommunen, som betyder, at de unge kan ledes det rigtige sted hen i systemet. Evaluator vurderer, at der er en række centrale faktorer i headspace, som er afgørende i forhold til at fremme de unges tilfredshed samt øge deres trivsel. Dette kan anskues som headspaces DNA: Headspaces DNA Indsatsen foregår reelt på de unges præmisser Indsatsen er fleksibel og tilgængelig Den unge har dirigentstokken og bestemmer selv både tid, omfang og indhold Den dobbelte frivillighed giver en mere personlig relation mellem rådgiver og ung Det fælles ejerskab med kommunen via samskabelsen skaber brobygning Headspace har i sin korte levetid formået både at udvikle og implementere et koncept i en dansk sammenhæng succesfuldt samtidig med, at de har skabt en vækst i antallet af brugere og dermed frivillige, som overstiger de høje forventninger, som blev fremsat ved opstart. Headspace er samtidig forankret i lokalmiljøet, og der foregår en væsentlig grad af brobygning mellem headspace, kommune og andre frivillige tilbud mv. i samtlige seks kommuner. Der er i særdeleshed etableret et godt og velfungerede samarbejde mellem headspace og kommune. Evaluator vurderer med andre ord, at samskabelsen fungerer og er en central del af headspaces succes. Et enkelt center har etableret et formelt samarbejde med psykiatrien (regionen), hvilket evaluator finder udbytterigt og anbefaler derfor, at det er en model, som flere centre bør efterfølge. Den eksplosive vækst har betydet, at ansatte og frivillige gradvis har fået nye roller. De ansatte har i højere grad fået en mere koordinerende og administrativ funktion, hvorimod de frivillige har fået mere ansvar for rådgivningen. De nye roller har skabt et behov for mere administrative kompetencer blandt de ansatte, mens de frivillige, som varetager rådgivning, er inddelt i forskellige kategorier alt efter, hvor meget ansvar de kan tage i forbindelse med samtaler. I definitionen af relevante kompetencer blandt de frivillige rådgivere er der kommet mere fokus på menneskelige og personlige kompetencer og erfaringer samt motivation frem for altovervejende fokus på socialfaglige kompetencer. 4

Evaluering af headspace Evaluator anbefaler dog, at socialfaglige kompetencer fortsat prioriteres blandt de frivillige, som varetager rådgivning, da dette er et afgørende element, som adskiller headspace fra andre civilsamfundstilbud samt sikrer kvaliteten. Samtidig anbefaler evaluator, at de ansatte fortsat har og bør have en helt central rolle i forhold til kvalitetssikring af tilbuddet over for de unge samt sparring og omsorg for de frivillige. De ansattes socialfaglige funktion skal således fortsat prioriteres. De ansatte bør som minimum spille en væsentlig rolle i forhold til de unge, der kæmper med svære problematikker. Samtidig bør de ansatte have overblik over de nuværende brugere og stå for koordineringen af samtaler i headspace. Desuden anbefaler evaluator, at der fortsat er åbne rammer for de frivilliges funktion og indflydelse, så topstyring eller måltal ikke hæmmer drivkraften. Nye tiltag i headspace version 2.0, som udgående rådgivning og chat, har skabt en del nye opmærksomhedspunkter for headspace. Erfaringerne med chatten viser fx, at det ofte er en tungere målgruppe, som henvender sig via dette medie en målgruppe og et medie, som kræver særlige kompetencer, som ikke nødvendigvis findes i headspace. Evaluator anbefaler derfor, at headspace grundigt overvejer, om headspace selv skal have en chat eller i stedet indgå formaliserede samarbejder med eksisterende veletablerede chatordninger, som kan henvise til headspace, hvis den unge på chatten gerne vil tale med nogen personligt. Hvis chatten opretholdes, viser evalueringen behov for en omfattende opmærksomhed på de frivillige, der varetager funktionen. Evaluator vurderer desuden, at den udgående rådgivning har været en begrænset succes i forhold til gennemførsel af decideret rådgivning. Omvendt har den været effektiv markedsføring af headspace. Valget af uddannelsesinstitutioner for den udgående rådgivning har ligeledes betydning for, hvilken målgruppe der opsøges og dermed henvender sig til headspace. Evaluator anbefaler derfor, at den udgående rådgivning anskues som den markedsføringsaktivitet, den er. Grundet den eksplosive vækst i udviklingsperioden anbefaler evaluator overordnet, at headspace træder ind i en periode med fokus på konsolidering i de eksisterende centre, dels for at sikre en stabil fremadrettet organisering, dels for at værne om de kernekomponenter, som virker. I stedet for kunne headspace med fordel koncentrere sig om at sprede headspace, det vil sige udvide headspace geografisk til områder, hvor headspace endnu ikke er tilgængelig for unge. I forbindelse med spredning af headspace anbefaler evaluator, at headspace er opmærksom på: Muligheden for rekruttering af kompetente frivillige ligger headpace fx tæt på uddannelsesinstitutioner, som uddanner studerende inden for det socialfaglige felt Kommuner med begrænsede øvrige tilbud til børn og unge, herunder både kommunale og frivillige De unges adgang til et potentielt nyt center, herunder infrastruktur til centret. 5

3. Etablering og fysiske rammer Der er etableret syv lokale centre i regi af headspace i henholdsvis Aalborg, København, Odense, Horsens, Roskilde, Rødovre og Esbjerg. Centeret i Esbjerg er oprettet i efteråret 2014 og indgår ikke i evalueringen. I midtvejsevalueringen var evaluators fokus i særlig grad på netop etableringen og det organisatoriske setup. For en mere detaljeret beskrivelse og analyse henvises derfor til midtvejsevalueringen og særligt kapitel 2. Et væsentligt element ved headspace er, at det skal være til stede der, hvor de unge er vant til at komme. Dette ses ved, at samtlige seks centre er placeret centralt i det lokale miljø med øje for, hvor de unge færdes til hverdag. I Aalborg, Odense og Horsens er centeret placeret tæt på hovedgaden, hvor man i København ligeledes har valgt at placere centeret i byens centrum. I Rødovre og Roskilde har man i stedet valgt at placere centeret i områder, der befærdes af unge. I Roskilde er dette ungdomsområde Musicon, og i Rødovre er det overfor byens shopping center. I forbindelse med midtvejsevalueringen så evaluator specifikt på de fremmende og hæmmende faktorer ved det enkelte centers placering. Særligt var der fokus på centerets synlighed vs. evnen til at sikre den unges anonymitet. På den ene side er det vigtigt, at centeret er let at finde, men på den anden side beskriver flere af de unge ved midtvejsevalueringen, at det var vigtigt, at indgangen til centeret var skærmet fra andres blikke. Tilgængelighed, synlighed og mulighed for anonymitet er alle vigtige komponenter i forhold til at få unge til at bruge de lokale centre. Evaluator vurderer, at headspace har formået at balancere disse (ofte modstridende) komponenter hensigtsmæssigt. Selvom alle centrene er indrettet individuelt, er det alle steder forsøgt at skabe en hjemlig, afslappet stemning. Alle centrene er indrettet som små lejligheder/huse, med køkken, fællesrum og små samtalerum med sofaer og bløde lænestole eller sækkestole. De unge beskriver stemningen i centrene som værende afslappet, uformel og hyggelig. Jeg er helt vild med at være her [i centeret] [ ] Jeg synes, her er rigtig hyggeligt. Om vinteren, når det regner, tænder de også stearinlys og spørger, om man vil have te. Det er ren hygge (ung) På trods af, at hvert center har sin egen unikke indretning, vurderer evaluator, at de alle efterlever ønsket om at virke appellerende for de unge og fysisk har etableret sig på de unge præmisser. 6

Evaluering af headspace 4. headspaces elementer Headspace er grundlæggende et rådgivningstilbud, men dette tilbydes på forskellig vis. Samtidig har kerneydelsen som konsekvens andre aktiviteter såsom brobygning til andre tilbud. Nærværende kapitel vil vurdere de enkelte elementer i headspace for herved at præcisere evalueringen. Samlet har headspaces seks centre i projektperioden haft personlig kontakt til 3.705 unge. Hertil skal lægges brugere af chatten, der ikke er registreret. (Fordeling på centre og antal besøg er udspecificeret i bilag 1, figurerne 2.1 og 2.2). Brugerne er aldersmæssigt inden for målgruppen for 95 % vedkommende, og hvor brugerne falder aldersmæssigt uden for målgruppen, er de ældre end de 25 år. Der er en kønsmæssig overvægt af piger, der udgør 65 % af brugerne. 4.1 RÅDGIVNINGSSAMTALER Rådgivningssamtalerne er kerneydelsen i headspace-konceptet. Det er i samtalen, at de unge føler sig hørt og set, og det er her, de frivillige føler, at de kan gøre en væsentlig forskel for den unge. De øvrige tiltag, som chat og udgående indsats, ses snarere som et trin mod at få de unge til fysisk at møde op i headspace og indgå i ansigt-til-ansigt-samtaler. Når en ung henvender sig til headspace, bliver han/hun tilbudt en afdækkende samtale. Denne første samtale indebærer som oftest en kortlægning af den unges behov og/eller problematikker. Hvis den unge udtrykker et ønske eller behov om at fortsætte med yderligere samtaler, kan dette aftales. Samtalen kan også indeholde en vejledning om, hvor den unge ellers kan henvende sig. Den indsamlede data viser, at størstedelen af brugerne kun har haft behov for få samtaler - én til to gange (61 pct. af brugerne i 2014 og 71 pct. af brugerne i 2015). Samtalerne i headspace bygger på et princip om at skulle foregå på de unges præmisser (jf. headspaces nationale værdier). Dette betyder, at den unge selv bestemmer, hvorvidt vedkommende ønsker rådgivning, men også hvad der skal tales om. På baggrund af interview med i alt 12 brugere kan evaluator konkludere, at dette princip i høj grad efterleves i praksis. De unge fortæller eksplicit, at de selv er med til at definere indholdet i den enkelte samtale. Der er derudover intet krav om, at hver samtale skal omhandle samme problematik. Selvom den unge henvendte sig til headspace med kæresteproblemer, er det ikke nødvendigvis denne problematik, som gør sig gældende i de efterfølgende samtaler. De unge fortæller, at fleksibiliteten gør, at de ikke føler sig presset til at tale om noget specifikt, men at de tværtimod kan tale om det, der fylder netop den dag. Jeg har andre steder oplevet, at man sad og snakkede og så sagde psykologen pludselig ja, men det skal vi ikke snakke om nu. Hvor jeg har det sådan det er mig der betaler din løn, jeg vil snakke om det jeg vil. Samtidig har jeg det lidt svært med autoriteter. Der hjælper det, at der er tale om frivillige og unge. De er ikke sådan vi ved bedre end dig. De kan faktisk sommetider relatere til ens oplevelser. Snakken er klart mere afslappet. Der er mindre forhør end det er ved de andre tilbud jeg har prøvet (Ung) Som den unge i citatet ovenfor påpeger, er fleksibiliteten i headspace et centralt element, som fx et terapeutisk forløb ikke nødvendigvis indeholder, da der her oftest arbejdes med en specifik problematik. Netop denne fleksibilitet og cirkulære dynamik ser evaluator som det, der gør headspace unik i forhold til andre tilbud, hvor der ofte er et konkret fokus og formål med forløbet. I andre tilbud er der således en fast ramme, den unge skal holde sig inden for. Den unge er i langt højere grad i førersædet hos headspace. 7

Et nyt perspektiv hjalp Anna-Sofia med at håndtere sit dårlige selvværd Anna-Sofia havde længe haft det svært. Hun levede bl.a. med perioder af depression, lavt selvværd og en kæreste, som holdt hende fanget i et skidt mønster. Hun var fx droppet ud af sin uddannelse på grund af depressionen. Hun havde flere gange forsøgt sig med forskellig psykologbehandling, men oplevede aldrig den store effekt. Da hendes forløb ved ungerådgivningen sluttede, foreslog hendes psykolog, at hun skulle opsøge headspace i stedet. Det viste sig at være et godt råd. Jeg har været super glad for at gå hernede. Jeg synes især, at det er rigtig fedt, at det er ubegrænset. Det betyder, at man ikke føler et pres i forhold til at få snakket om det hele hurtigt. I stedet kan man tage den tid, man har brug for. Man kan derfor slappe mere af. På ungerådgivningen har man kun 4 omgange, og så er det slut. Så man tænker, at man skal skynde sig at få snakket om det hele. Hun fortæller, at hun i starten var lidt skeptisk over konceptet med frivillige rådgivere, men hendes skepsis blev hurtigt vendt til glæde. Jeg tænkte, at frivillige da umuligt kunne gøre noget for mig. Der blev jeg dog meget overrasket. Faktisk har headspace hjulpet mig mere end nogle af de andre ting psykologer osv., som jeg har prøvet. I starten var Anna-Sofia tilknyttet en kvindelig frivillig og en mandlig ansat. Hun oplevede dog, at det var for meget med to rådgivere, ligesom hun foretrak kun at tale med en kvinde. Hun fortsatte derfor kun med den frivillige kvinde, som hun har været rigtig glad for. Særligt har de arbejdet med Anna-Sofias dårlige selvværd. Hun fortæller, at den frivillige har hjulpet hende med at se sit liv i et nyt perspektiv og give slip på alle de urealistiske forventninger, hun har til sig selv. Hun kunne ligesom se på det udefra og give mig et nyt blik på min situation. Hun gav mig fx. en metafor, som jeg har fundet enormt brugbar. Hun siger, at nogle gange er ens liv som en bogreol. Man skal vælge en bog, men står man alt for tæt på, kan man kun se en enkelt eller få bøger. Træder man derimod lidt væk, kan man pludselig se, at der er en hel række muligheder. Anna-Sofia synes, at headspace har noget at byde på i forhold til rigtig mange unge, som bombarderes med krav og forventninger, som de ikke kan håndtere: Jeg føler, at jeg ligesom mange unge piger i dag har et stort pres på mig selv. Der er en masse ting, jeg vil og skal. Jeg vil gerne have en universitetsuddannelse, og jeg vil gerne have en familie, inden jeg fylder 25 osv. Det er meget hårdt at leve op til alle de krav, man har for sig selv. [ ] At gå i headspace har også givet mig en følelse af, at det er okay at være mig. Det er noget, jeg har haft behov for. Generelt tror jeg, at det er noget alle unge kunne have gavn af. Modsat andre forløb som Anna-Sofia har været i, er der i headspace plads til, at hun bestemmer, hvad der skal snakkes om. Hun skal ikke bekymre sig om at løbe tør for samtaler, og rådgiveren er ikke dømmende. Denne kombination giver et tilbud, som kan bidrage med noget, som ifølge Anna-Sofia ikke findes mange andre steder. Somme tider er jeg også bare kommet herind for at få bekræftet, at jeg er på rette vej. Ikke nødvendigvis for at få hjælp, som sådan. Det er også enormt brugbart. [ ]Jeg tror også, at jeg hellere vil komme her end at lægge mine penge hos en psykolog, hvis det kom til stykket. Både motivationen for at opsøge headspace og det tema, som præger samtalerne, udgøres af den brede kategori af tristhed, bekymring, usikkerhed og nedtrykt. Både registreringerne og de mange interview med unge viser, at det ofte er et sammensurium af forhold og følelser, og problemet er ofte, at den unge ikke kan hitte hoved og hale i sin nedtrykthed. 8

Evaluering af headspace I bilag 1 findes en mere udførligt kvantitativ beskrivelse af de unge og deres problemfelter. Her ses det blandt andet, at Horsens og Rødovre har de brugere, der er mest belastet. Rødovre er samtidig det center, hvor flest (28 % af centerets brugere i 2014-2015) allerede er i et kommunalt tilbud. 4.1.1 Begrænset fysisk kapacitet er hæmmende Headspace har fra start til slutmåling ekspanderet i en betragtelig fart. Det sidste år af projektperioden er der sket en markant stigning fra 943 brugere det første år, mens der det efterfølgende år var 2.762 brugere 1. Den store stigning giver nogle udfordringer. I flere af centrene forsøger de fx at matche den unge med en relevant frivillig. Det er dog ikke altid muligt, da der også er praktiske og logistiske hensyn at tage højde for. Udfordringen består blandt andet i, at antallet af samtalerum, som det enkelte center har rådighed over, sjældent er tilstrækkeligt. I Aalborg fortæller en ansat bl.a., at det ofte er nødvendigt at gå en tur med den unge, fordi deres tre rum ikke er nok, og ansatte i både Odense og København fortæller ligeledes, at de er begrænsede af deres fysiske kapacitet. På baggrund af dette, vurderer evaluator, at det er væsentligt, at denne problematik håndteres, da det i flere af centrene har fået den betydning, at konceptet omkring her og nu rådgivning sommetider er svært at efterleve. I Rødovre opleves antallet af samtalerum ikke som et problem. Her er det derimod en udfordring at få de frivillige til at sprede sig ud på vagtplanen, så der ikke opstår flaskehalse. Årsagen til, at netop Rødovre har denne udfordring, skyldes i høj grad, at størstedelen af deres frivillige studerer i København. De frivilliges fleksibilitet er derfor begrænset en tendens som desuden også ses i Horsens, som står over for nogle af de samme udfordringer, da deres frivillige i høj grad rejser ind fra Aarhus. 4.2 UDGÅENDE RÅDGIVNING I forlængelse af den almindelige rådgivning i headspace har de fleste centre gennemført udgående rådgivning på uddannelsessteder som fx produktionsskoler og folkeskoler. Formålet med den udgående rådgivning er både at øge synligheden og tilgængeligheden (jf. headspace 2.0). Den udgående rådgivning blev officielt inkluderet i headspaces koncept i august 2014 i forbindelse med version 2.0. Dog fortæller flere af centercheferne, at de allerede var i gang med lignende tiltag. Det oprindelige udgangspunkt for den udgående rådgivning var, at der blev oprettet satellitrådgivning. Denne model blev afprøvet af centrene, men har de fleste steder vist sig at være ineffektiv. Bl.a. oplevede de flere steder, at der ikke var tilstrækkelig interesse eller behov (primært på gymnasiale uddannelser og folkeskoler). Frivillige fortæller også, at det på nogle skoler stadig er tabuer, der udgør barrierer for at opsøge hjælp på egen skole. Erhvervs- og produktionsskolerne har vist sig at være de uddannelsesinstitutioner, hvor den udgående rådgivning har tiltrukket flest unge. I Aalborg har de haft succes med at sidde ude på en produktionsskole hver 14. dag, men har måtte afslutte dette forløb på grund af skift i medarbejderstaben. Deres forsøg på en lignende ordning på et gymnasium var derimod ikke nogen succes og blev lukket ned. I Horsens har man også forsøgt sig med ordningen på forskellige skoler, men det var kun på en SOSU-skole, at behovet var tilstrækkeligt til at fortsætte. Flere af centrene oplevede, at der ikke var et tilstrækkeligt behov for en decideret satellit på uddannelsesstedet. Disse har derfor valgt at modificere konceptet således, at de ikke sidder fysisk på skolerne, men derimod har indgået et tæt samarbejde med skolerne, så de unge kan henvises direkte til headspace. Evaluator ser desuden, at flere af centrene har valgt at bruge den udgående rådgivning til at skabe opmærksomhed omkring unges trivsel gennem oplæg eller temadage. Særligt i folkeskolerne og gymnasierne har 1 Hertil kommer brugere af chatten, som der ikke findes tal for. 9

denne tilgang vist sig at være et godt alternativ til satellitrådgivningen, der generelt ikke har haft den store succes på disse uddannelser. De ansatte påpeger, at de unge på disse skoler ser det som et tabu at indrømme, hvis man har det skidt, hvilket er baggrunden for at fokusere på at nedbryde dette tabu gennem forskellige aktiviteter. I stedet for at fungere som udgående rådgivning er der således i højere grad skabt opmærksomhed omkring headspace og unges trivsel generelt. Evaluator betragter derfor den udgående rådgivning som et forsøg på at tiltrække flere unge til centrene altså som en del af markedsføringen af headspace. Denne målrettede markedsføring kan dog blive en udfordring for centrene. En centerchef påpeger bl.a., at den målrettede indsats på fx produktionsskolerne har bidraget til en ny, og ofte meget tung, brugergruppe. En gruppe som de frivillige slet ikke har kompetencerne til at hjælpe i tilstrækkelig grad. Per automatik greb jeg de steder, der havde en særlig interesse, produktionsskoler og tekniske skoler. Så vi fokuserede mere og mere på de steder, det var fint, stadig vores målgruppe. Jo mere, vi kom ud her, jo mere blev klientellet også derefter: det var unge med tunge problemstillinger, som har haft det svært hele livet næsten, som er del af systemet og har mange voksne (mere eller mindre professionelle) omkring sig, fx mentor, kontaktperson, psykolog. [ ] Det er meget intensive forløb, for at du bare kan rykke lidt, hvis overhoved noget for den unge. Det er headspace slet ikke gearet til. Vi kan sagtens tage dem, men det skal være undtagelsen frem for reglen. (Centerchef) Som det ses i ovenstående citat, er denne gruppe unge ofte præget af mange svære problematikker, ligesom de ofte allerede er en del af systemet på den ene eller anden måde. Over for denne gruppe er det således langt fra den tidlige indsats, som gennemføres. Evaluator mener derfor, at det er vigtigt, at headspace gør sig klart, hvad formålet med den udgående rådgivning blandt denne målgruppe skal være. I den oprindelige projektbeskrivelse bliver headspace netop beskrevet som et før-kommunalt tilbud og den tidlige indsats. Denne selvforståelse hænger dog ikke sammen med, at de i højere grad forsøger at kontakte særligt udsatte unge. Evaluator vurderer ikke, at headspace bør undgå denne gruppe, da en af styrkerne ved headspace netop er, at det er åbent for alle unge, men evaluator er kritisk over for en målrettet indsats for at rekruttere dem. Denne bekymring skyldes en vurdering af, at de frivilliges kompetencer generelt ikke er tilstrækkelige til at rådgive og rykke denne gruppe unge på et niveau, som kan tilfredsstille både den unge og den frivillige. Headspaces værdi om at passe på de frivillige er derfor under pres, og ledelsen bør vurdere om den udgående indsats på bestemte uddannelsesinstitutioner er ansvarlig og i så fald, hvordan kan de klæde de frivillige på til opgaven, så de ikke knækker nakken? Dette underbygges igen af en af centercheferne: De frivillige efterspurgte klart mere supervision og sparring De blev frustreret over at de følte, at de ikke kunne hjælpe. headspace er sat i verden for at være et før-kommunalt tilbud. Vi har valgt at drosle ned på den udgående indsats på den type skoler og intensivere på andre typer skoler. Det er her de frivillige kan få en oplevelse af at rykke på ting. Det gør, at de fortsætter. (Centerchef) 4.3 CHAT Chatfunktionen blev introduceret i august 2014 og er en del af headspace 2.0. Chatten varetages af centrene i København, Aalborg og Odense og har åbent alle hverdage mellem kl. 12-22. Formålet med chatten er at yde rådgivning til de unge, der ikke har lyst til at tage fysisk kontakt til et headspace-center eller er begrænset 10

Evaluering af headspace på grund af geografiske afstande (jf. headspace 2.0). Ønsket er således at nå ud til den gruppe unge, som headspace ikke vil være i stand til at nå via den klassiske rådgivning. På grund af den unges anonymitet er det ikke muligt at give et konkret tal på, hvor mange brugere headspace har haft på chatten. Dog vurderer de ansatte, at der har været et behov for tiltaget. Samtidig fortæller de også, at det har været en udfordring at få chatten op at køre. Ansatte påpeger, at rådgivning via chatten er mere udfordrende end via ansigt-til-ansigt og derfor kræver nogle særlige kompetencer. For det første er der i højere grad tale om unge med svære problematikker. For det andet gør anonymiteten, at det er svært for den frivillige at vurdere alvoren i situationen. Særligt selvmordstruede unge udgør en stor frustration for de frivillige, som kan føle sig handlingslammede. Det er tit de hårde ting. Man skal håndtere, at de bare mister kontakten, eller at de siger ting meget lige ud. Det kræver uddannelse. (Ansat) Forskellen er, at du ikke kan se mennesket, kropssproget, ansigt, tonefald osv. Man kan ikke se, hvor alvorligt det er. Man kan godt blive frustreret, hvis det virker alvorligt og man ikke rigtig kan gøre noget. (Frivillig) Fordi chattens åbningstid går ud over centerets almindelige åbningstid, er det ikke altid muligt for de frivillige at modtage sparring fra en ansat undervejs. Kvaliteten sikres i stedet gennem et krav om, at chatten skal varetages af mindst to frivillige. Dertil er der også altid en bagvagt, som de frivillige kan kontakte. Til trods for udfordringerne påpeger flere af centercheferne, at chatten har et stort brobyggende potentiale. Hermed menes, at headspace via chatten kan få fat i unge, som normalt ikke ville tage kontakt til headspace, og derigennem forsøge at få dem til en samtale i centeret. Chatten betragtes derfor som middel til at få de unge i tale, snarere end som et selvstændigt tilbud. En udfordring er gengangerne. Vi ved ikke, om det er den bedste hjælp, de kan få eller giver vi deres problemer kunstigt åndedræt. Men jeg tænker, at i forhold til at nå bredere ud og være brobyggende, så er det godt. Vores chat tilbud er ret unikt, fordi vi kan få dem til at komme ind i centeret. Give dem et kendskab til centeret. (Centerchef) Ligesom ved den udgående rådgivning, vurderer evaluator, at headspace bør overveje, hvorvidt chatfunktionen er med til at tiltrække unge med svære problematikker og dermed ikke umiddelbart ligger inden for headspaces målgruppe eller kompetenceområde. Evaluator mener derudover, at det i headspace bør vurderes, om det behov, som ses på chatten, varetages af andre tilbud, som eksempelvis Livslinjen og Børns Vilkår. I stedet for at have sin egen chatfunktion kunne headspace fokusere på at etablere samarbejdsrelationer med allerede etablerede chattilbud, så de i højere grad kan henvise unge til headspace, hvis den unge ønsker et fysisk sted at henvende sig. 4.4 BROBYGNING Et af de afgørende elementer i headspace-konceptet er den brobyggende funktion. Headspace ønsker ikke at være et konkurrerende tilbud til allerede eksisterende tilbud, men skal bygge broerne til andre civilsamfunds-, private eller i høj grad offentlige tilbud. 11

Så vidt jeg forstår, så kan man tage nogle samtaler også selv om man har brug for yderligere hjælp og så kan de hjælpe en videre. Så på den måde er headspace en fin holdeplads mellem ingenting og noget videre (Ung) Brobygning kræver et godt samarbejdsklima med lokalmiljøets øvrige tilbud. Alle seks centre har generelt god opbakning og interesse fra lokalmiljøet. Denne opbakning er øget i takt med flere og flere konkrete samarbejder mellem headspace og andre tilbud. Der er dog forskel på, hvad og hvor mange tilbud der er at brobygge til i de respektive centre. Midtvejsevalueringen viste, at headspace i nogen grad mødte skepsis og måske særligt der, hvor der var et stort antal øvrige tilbud til målgruppen. Slutevalueringen viser imidlertid, at denne skepsis ikke længere gør sig gældende, og at der er opstået gode samarbejdsrelationer mellem de forskellige tilbud. Evaluator vurderer, at dette i høj grad skyldes headspaces forpligtende samarbejde med kommunen samt den generelle tilgang til samarbejde og brobygning i headspace bl.a. med den klare holdning til ikke at ville være et konkurrerende tilbud. 4.4.1 Hvem brobygger headspace til, og hvem brobygger til headspace? De seks headspaces brobygger til en række aktører og tilbud. En stor del af brobygningen sker til andre frivillige tilbud. De kommunale aktører og tilbud fremstår også som tydelige samarbejdspartnere, hvilket samtidig også er bevæggrunden for de(n) delte medarbejder(e). De kommunale tilbud, der samarbejdes med, spreder sig fra jobcentre til andre rådgivnings- og behandlingstilbud. Den tætte brobygning til kommunen som en overordnet tæt samarbejdsrelation er som bekendt indbygget i konceptet via de(n) delte medarbejder(e). Figur 2 herunder viser, hvor mange unge der i henholdsvis 2013-14 og 2014-15 blev viderehenvist til et andet tilbud via headspace. 12

Evaluering af headspace Figur 2 - Brobygning - Hvor er den unge hjulpet hen 2014/2015 (Antal) Internt/andet headspace-tilbud Anden frivillig organisation Læge/speciallæge Kommunal forvaltning (fx socialforvaltning, Andet Andet kommunalt tilbud Psykologrådgivning Jobcenter Borgerservice UU-vejledning 10 10 5 12 22 32 38 38 21 17 13 12 16 7 Psykiatrisk skadestue 10 5 Rusmiddelcenter 8 4 PPR/skolepsykolog 41 Selvhjælpsgruppe 22 24 24 24 46 85 72 0 20 40 60 80 100 120 2014 (i alt 229) 2015 (i alt 335) Kilde: Registreringsskemaer Oxford Research 2014 og 2015 (n=229/335, missing=714/2427) Udover at headspace brobygger til andre tilbud, ser evaluator ligeledes en stigende tendens til, at andre tilbud henviser unge til headspace. Denne tendens er blevet tydeligere i projektets andet år, hvilket viser, at headspace-konceptet i højere grad er blevet forankret og kendt af relevante aktører i lokalområdet. Blandt de unge, som blev interviewet i forbindelse med denne evaluering, var der flere, som var blevet henvist til headspace af deres psykolog, som grundet tidsbegrænsning måtte slutte deres forløb. I disse eksempler anvendes headspace således som et tilbud til de unge, som har opbrugt deres ret til videre behandling, men stadig har et behov for rådgivning. Modsat headspaces primære formål som værende et før-kommunalt tilbud, anvendes headspace således også som et opfølgende eller sideløbende forløb. Jeg blev henvist af min skolepsykolog, fordi hun ikke kunne have mig mere. Hun kunne have mig i et halvt år og så var det ligesom det (ung) Mit forløb i ungerådgivningen var ved at slutte og så foreslog de, at jeg kunne gå herned i headspace i stedet [ ] Jeg synes især, det er rigtig fedt, at det er ubegrænset. Det betyder, at man ikke føler et pres i forhold til at få snakket om det hele, hurtigt [ ]På ungerådgivningen har man kun 4 omgange, og så er det slut. Så man tænker, at man skal skynde sig at få snakket om det hele. (Ung) Evaluator vurderer, at headspace i høj grad lever op til ønsket om at have en brobyggende funktion, både i forhold til at hjælpe de unge over i andre tilbud og i forhold til at modtage fra andre tilbud. Udfordringen for de ansatte og frivillige er primært at motivere de unge til at overgå til andre tilbud. Dette er dog et luksusproblem, da det siger noget om de unges tilfredshed med det, headspace kan tilbyde. 13

4.5 ANDRE AKTIVITETER I regi af headspace-konceptet tilbyder centrene i varierende grad forskellige andre aktiviteter. Det kan have form af selvhjælpsgrupper, sociale events eller arrangementer. Behovet for sådanne tiltag vurderes internt i den enkelte center på baggrund af det lokale behov. I København og Aalborg har de ikke oplevet behovet for sådanne tiltag, da de i forvejen har mange andre tilbud rundt om hjørnet, de unge kan anvende 2. Én ting er egentlige aktiviteter, men i forbindelse med midtvejsevalueringen beskrev evaluator, at de unge i flere centre havde mulighed for at komme forbi og hænge ud uden at have en aftale om rådgivning. Dette åbnede op for en diskussion om, hvorvidt headspace skulle fungere som værested for ensomme unge. Ved slutevalueringen vurderer evaluator, at denne tendens kun i mindre grad gør sig gældende. Det er dog stadig en udtalt overvejelse, hvordan balancen mellem at eksistere på de unges præmis og samtidig holde en klar afgrænsning. En af de frivillige påpeger netop, at det ikke altid er lige klart, hvad der ligger inden for rammerne af headspace: Nogen gange kan det være lidt udefineret, hvad headspace kan være vi er jo ikke et værested, men de her aktiviteter er jo værestedagtige. Der kunne godt være en klarere definition for alles skyld (Frivillig) På den ene side er aktiviteterne noget de unge selv efterspørger, på den anden side burde der være mange andre tilbud, hvor de unge kan få øvet deres sociale kompetencer og møde andre unge. En bruger, Thomas (se unges fortælling på næste side) vurderer selv, at han har øvet sig og blevet bedre, men samtidig har han ikke fået flere venner af at komme i madklubben. Flere af centercheferne er imidlertid meget afklarede i forhold til dette: Vi har en ungeaften en gang om måneden, men er meget bevidste om, at de ikke vil konkurrere med fx Ventilen (Værested for ensomme unge). Vi vil i princippet gerne lave flere aktiviteter, men ved godt, at det ikke er vores bord. (Centerchef) 2 I Aalborg har de dog forsøgt sig med et kursus i mindfulness i foråret 2015 14

Evaluering af headspace Thomas fik mod til at møde nye mennesker Thomas er i tyverne. Han har ikke så nemt ved at tale med andre og mangler en vennekreds. Han føler sig tit ensom. Tidligere har Thomas gået til psykolog, og han har også fået rådgivning i et andet frivilligt tilbud. Det var Thomas tidligere kontaktperson, som fortalte ham om headspace. Kontaktpersonen var også med den første gang, Thomas opsøgte headspace. Thomas nævner selv, at det er rart at have en, man kender, med, når man skal et nyt sted. Han havde ikke de store forventninger til headspace, da han ikke rigtig var klar over, hvad det egentlig var. Men det har udelukkende været en positiv oplevelse. Han fremhæver især modtagelsen og den åbenhed, som man bliver mødt med i headspace. Før Thomas kom, havde der tilsyneladende været snak i headspace om at lave en onsdagsklub med forskellige aktiviteter. Thomas foreslog, om man ikke kunne lave mad sammen, og det er de så begyndt på. Onsdagsklubben finder sted hver uge, men det er kun hver anden uge, hvor der laves mad. Thomas kommer nu ikke hver gang, men ofte, hvor han snakker med flere af de andre unge, som er der. Det er dog udelukkende, mens de er i headspace. Thomas taler også med en frivillig. Han startede ud med en, som så stoppede som frivillig på grund af fuldtidsarbejde, men der var en god overgang, hvor den tidligere frivillige introducerede ham til den nye. For Thomas har det ingen betydning, at det er en frivillig han snakker med det var det også hos det andet rådgivningssted, han brugte. Forskellen er imidlertid, at der i headspace er et rum, hvor man kan sætte sig ud og har mulighed for at komme i snak med andre unge. Det sætter Thomas stor pris på, som han siger: Det gør meget, dét, at man har et sted at komme. Thomas føler selv, at han på grund af headspace har lært at være mere åben, fx ville det tidligere havde været en svær situation for ham at blive interviewet alene af en fremmed, hvilket han er i stand til nu. Han nævner også selv, at han er blevet mere glad. Han har imidlertid ikke fået flere venner, men han har øvet sig i at være social og mere udadvendt i forbindelse med madlavningsaktiviteterne i headspace. Thomas arbejder 20 timer om ugen i et fleksjob, og han siger, at det hjælper ham rigtig meget at have et job. Samtidig kan han også godt mærke på sig selv, at han her snart fire år efter, han startede i det job, er ved at være lidt træt af opgaverne. Men som han siger, så er det svært at finde et andet job lige nu, men han har mod på at kaste sig ud i noget nyt det ville han nok ikke havde haft, før han kom i headspace. 15

5. Organisering Efter at have analyseret de enkelte ydelseselementer i headspace vil vi i dette kapitel analysere den organisering, der ligger bag. Evaluator vil i den forbindelse vurdere, hvorvidt det er lykkedes at skabe et gennemgående koncept, der lever op til headspaces grundlæggende værdier og retningslinjer. Selve etableringen og implementeringen af konceptet var i fokus i midtvejsevalueringen. Kapitlet vil derfor ikke i samme detaljeringsgrad som i midtvejsevalueringen gennemgå organiseringen. For yderligere detaljer henvises der derfor til den ganske grundige analyse i midtvejsevalueringen. 5.1 SAMARBEJDE MELLEM FRIVILLIGE OG PROFESSIONELLE Headspaces grundlæggende præmis er at skabe et tilbud i fællesskab mellem frivillige og ansatte, hvormed et vigtigt fokus i implementeringen er at etablere de faglige ressourcer og samarbejdsstrukturer, der skaber grundlaget for reelt at løse opgaven i fællesskab. Evaluator har derfor haft et analytisk fokus på de faglige strategier fordele og ulemper bag såvel sammensætningen af fagligheder blandt de ansatte i de enkelte centre og i rekrutteringen af frivillige, samt hvorvidt der er skabt arbejdsgange, der er til gavn for de unge og samtidig sikrer et højt kvalitetsniveau. 5.1.1 Rekruttering af frivillige Generelt har centrene i projektperioden haft nemt ved at rekruttere frivillige. For Rødovre og Roskilde har dette dog været sværere end for de øvrige. Dette hænger højst sandsynligt sammen med byernes størrelse og placering forholdsvis tæt på København, som tager mange frivillige. Figur 3 - Antal frivillige i de seks headspace centre 350 300 250 200 150 100 50 0 167 Kilde: headspace statusrapport, maj 2014 og interviews med ansatte, maj-jun 2015, Oxford Research Som det ses i ovenstående figur er der næsten en fordobling af de frivillige i det seneste år. Ekspansion af frivilliggruppen har flere steder været en udfordring. Grundet kravet om udvidelse af frivilliggruppen har de i nogle centre oplevet, at ansættelsesprocessen gik lidt hurtigere, end hvad der var normalt. Dette betød også, at der i højere grad blev ansat frivillige, som ifølge de ansatte måske ikke burde være blevet ansat. Ikke fordi de nødvendigvis manglede kompetencerne, men fordi de ikke havde den nødvendige fleksibilitet og åbenhed, som det kræves af frivillige i et udviklingsprojekt. Der har været en periode, hvor ansættelsesudvalget følte sig presset til at tage flere frivillige ind, fordi de skulle op på 80. Der blev måske taget nogle ind, som ikke burde have været. Vi har ikke svært ved at få frivillige. Jeg har det dog sådan, at vi skal passe på med, hvor mange frivillige vi tager ind, så det ikke bliver sådan man kan altid blive 307 2014 2015 16

Evaluering af headspace frivillig i headspace og for at beskytte vores frivillige og få skabt en kultur. Det er jo hårdt at indføre så mange andre. Jeg har bedt om et ansættelsesstop, så vi kan få lidt ro på. (Ansat) 5.1.2 Nye roller Væksten i både antallet af brugere og frivillige har betydet, at der er sket en ændring i arbejdsfordelingen mellem ansatte og frivillige. De frivillige har fået en mere aktiv rolle i forhold til tilbuddet, hvorimod de ansatte i højere grad er gået over til at have en facilliterende og koordinerende rolle. Første år af projektet var de ansatte den primære drivkraft i forhold til de rådgivende samtaler. I overensstemmelse med den oprindelige projektbeskrivelse, var der, i de fleste centre, en praksis om, at første samtale med en ung altid blev varetaget af både en ansat og en frivillig (jf. headspace projektbeskrivelse, 2013). Først derefter blev det vurderet, om den frivillige kunne fortsætte forløbet alene. Denne organisering havde til formål at sikre kvaliteten af tilbuddet, men byggede også på de ansattes overvejelser om, at de ønskede at passe på de frivillige. Ulempen ved denne organisering var dog, at antallet af ansatte satte en grænse for antallet af samtaler. I forbindelse med headspace 2.0 er der blevet lempet på dette, sådan at de frivillige i højere grad varetager samtaler på egen hånd - så længe det vurderes, at de er kompetente. Aalborg er det eneste center, der fortsat har en ansat med til de første samtale. Der er tale om en ret markant organisatorisk ændring, som i nogle centre også har medført skeptiske fra de ansatte. Denne skepsis er dog gjort til skamme. De ansattes funktion er rigtig meget, at de bliver en mesterlære. Jeg var meget skeptisk i starten syntes det udvandede vores kvalitet. Men nu er jeg faktisk rigtig glad for den konstruktion. Jeg kan se det virker. De frivillige som varetager nogle af de funktioner, som de ansatte har, de er fint kvalificerede (Ansat) Odense er det eneste center, som under hele projektet har kørt ud fra et princip om, at de frivillige kan tage første samtale på egen hånd, og også gerne alene. Der ses således heller ikke nogle væsentlige ændringer i dette centers organisering af samtaler. Evaluator vurderer, at den nye organisering af de ansatte og frivilliges tid er nødvendig, hvis det voksende behov skal dækkes. Samtidig har udvidelsen af frivilliggruppen skabt et øget behov for koordinering. I stedet for at have mange rådgivende samtaler, er de ansattes tid blevet fristillet til at fokusere på denne type opgaver, ligesom det fortsat er sådan, at de ansatte kobler sig på samtaler, der vurderes til at være særligt vanskelige, eller når nye frivillige skal oplæres. For et år siden havde jeg flest samtaler. Det var ikke optimalt, men sådan var hverdagen. Sådan er det ikke i dag. Vi har fået flere frivillige med større ansvarsområde. Nu kan jeg koncentrere mig om min kerneopgave, ledelse. (Centerchef) 5.1.3 Relevante kompetencer De nye roller har naturligt betydning for, hvilke kompetencer der er relevante for hhv. ansatte og frivillige. I forbindelse med midtvejsevalueringen vurderede evaluator, at de ansatte i headspace efterlever kravet om besiddelse af relevante kompetencer ved at supplere hinanden med forskellige socialfaglige vinkler. I den oprindelige projektbeskrivelse er disse kompetencer primært knyttet op på den ansattes evne til at have rådgivende samtaler og sparring. Selvom de ansatte ikke længere har samme antal samtaler som tidligere, 17

vurderer evaluator, at disse kompetencer stadig er nødvendige, da de ansatte fortsat skal kunne oplære, sparre med og kvalitetssikre de frivillige. Det er evaluators vurdering, at en bred faglig sammensætning er positiv, da headspace dermed ikke fastlåser sig selv inden for et specifikt fagområde og hurtigt kan betragtes som eksempelvis et psykologtilbud eller socialrådgivning. Samtidig vurderes det, at headspace fremover bør overveje at rekruttere individer, som ligeledes har erfaring inden for koordinering og organisering, da denne del fylder mere og derfor kan være en udfordring for ansatte, som ikke har disse specifikke kompetencer. I forbindelse med slutevalueringen fortalte en ansat bl.a., at skiftet til den nye organisering var en udfordring for hende og hendes kollegaer, simpelthen fordi det ikke var en opgave, hun var bekendt med. På grund af uvished omkring projektets fortsættelse har flere centre valgt at rekruttere internt blandt de frivillige til ledige stillinger. Fordelen er, at de er bekendte med headspaces koncept og organiseringen i det enkelte center, ligesom de ofte selv har en relevant uddannelse. Ulempen er derimod, at der ikke nødvendigvis ansættes personer med de nødvendige kompetencer eller erfaring. Hvis headspace fortsætter, bør der være mere målrettet fokus på at ansætte personer, som kan varetage opgaver inden for både rådgivning og koordinering. For at sikre, at de frivillige rådgivere har de nødvendige kompetencer til deres nye rolle, har de i flere centre valgt at kategorisere de frivillige i forskellige niveauer. I København har de ansatte fx valgt at opdele deres frivilliggruppe i henholdsvis primær- og assisterende frivillige. De primære frivillige anses som kvalificerede til at varetage samtaler på egen hånd og er i stand til at tage en afdækkende samtale i stedet for en ansat. De assisterende frivillige kan ikke varetage egne samtaler, men sidder med hos en primær frivillig eller ansat. Hvis den frivillige ønsker det, og vedkommende anses som kvalificeret, kan denne blive opgraderet til primær rådgiver 3. Der køres således efter et mesterlæreprincip, hvor den frivillige oplæres i at rådgive af en ansat eller en primær rådgiver. En lignende organisering ses i henholdsvis Horsens, Rødovre og Roskilde. Grundet dette store medejerskab og ansvar er det ligeledes et krav, at de frivillige i headspace bør have relevante kompetencer - interesse er ikke nok. Hvilke kompetencer, der anses som relevante, afhænger dog af hvilken type frivillig, der er tale om. Selv har headspace opdelt de frivillige i tre kategorier (se tabel 1). 3 Primær/assisterende kategorier har - så vidt evaluator kan vurdere - ikke nogen betydning for, om man kan tage chatrådgivning. 18