Christian Lund Videnskabsteori og faglige metoder Frydenlund
Videnskabsteori og faglige metoder 1. udgave, 1. oplag, 2011 Frydenlund og forfatteren ISBN 978-87-7118-169-2 Forlagsredaktion:FlemmingB.Olsen Grafisk tilrettelæggelse: Claus Nielsen og PHi Business Solutions Grafisk produktion: Pozkal, Polen Kopiering fra denne bog eller dele deraf er kun tilladt i Forlagsredaktionoverensstemmelse med overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copy-Dan. Enhver anden form for kopiering er uden forlagets skriftlige samtykke forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag i anmeldelser. Frydenlund Alhambravej 6 DK-1826 Frederiksberg C Tlf. 3393 2212. Fax 3393 2412 post@frydenlund.dk www.frydenlund.dk Tilmeld dig forlagets nyhedsmail på www.frydenlund.dk/nyhedsservice 4 Videnskabsteori og faglige metoder
Indhold Forord...8 Kapitel 1: Hvad er videnskabsteori?... 9 Kapitel 2: Hvad er viden og videnskab?... 13 Metoder... 15 Empiri og metode... 16 Pålidelighed og gyldighed... 18 Videnskab og sandhed... 19 Kapitel 3: Almene metoder og begrundelsesformer... 21 Deduktion: Begrundelse ved hjælp af fornuft... 22 Induktion: Begrundelse ved hjælp af erfaring... 24 Abduktion: En metode til frembringelse af hypoteser... 28 Den hypotetisk-deduktive metode: Begrundelse ved hjælp af falsifikation (afkræftelse)... 32 Kapitel 4: Forklaringstyper... 40 Årsagsforklaring... 41 Funktionsforklaring... 46 Formålsforklaring (motivforklaring)... 47 Forklaringer og forklaringskraft... 51 Forklaring og teori... 52 Kapitel 5: Teorier og Kuhns paradigmeteori... 54 Teorier som modeller over virkeligheden... 57 Realistisk og anti-realistisk teoriopfattelse... 59 Kuhns paradigmebegreb... 61 Paradigmeteorien og de humanistiske fag... 64 Kapitel 6: Videnskabens tre hovedretninger... 68 Kapitel 7: Naturvidenskab... 72 Den systematiske observation og det kontrollerede eksperiment... 72 Indhold 5
Nomotetisk eller ideografisk videnskab?... 73 Naturvidenskab og objektivitet... 74 Naturvidenskab og fortolkninger... 74 Observationers teoriafhængighed... 76 Positismen og den deduktive-nomologiske forklaring... 77 Naturvidenskab og forklaringer... 79 Forklaring og korrelation... 80 Modelbrug som naturvidenskabelig metode... 81 Naturvidenskaben og den hypotetisk-deduktive metode... 84 Ad hoc-hypoteser... 85 Kapitel 8: Humaniora... 87 Intentionalitet som humanioras genstandsfelt... 87 Er humanvidenskab en nomotetisk eller idiografisk videnskab?... 90 Humanvidenskabens årsagsforklaringer... 92 Historievidenskabens metode kildekritikken... 93 Hermeneutikkens begreb om forforståelse... 96 Hermeneutik... 98 Den hermeneutiske cirkel... 99 Litteraturfortolkning... 105 Argumentationsanalyse... 108 Nye teorier og postmoderne analyseformer i det 20. århundrede strukturalisme, poststrukturalisme, diskursteori og dekonstruktion... 111 Diskursanalyse... 113 Socialkonstruktivisme... 115 Begrebshistorisk metode... 115 Kapitel 9: Samfundsvidenskab... 119 Aktør- og strukturniveau... 119 Den rationelle aktør... 123 Metodisk individualisme og metodisk kollektivisme... 124 Samfundsvidenskab og forforståelse... 126 Samfundsvidenskabelige forklaringer... 126 6 Videnskabsteori og faglige metoder
Deduktiv og induktiv vidensproduktion i samfundsvidenskaberne... 128 Kvantitative og kvalitative metoder... 128 Kriterier for bedømmelse af kvantitativ og kvalitativ forskning... 135 Troværdighed (credibility)... 137 Overførbarhed (transferability)... 137 Konsistens (dependability)... 138 Transparens (confirmability)... 138 Modelbrug i samfundsvidenskaben... 139 Litteratur... 141 Stikord... 142 Indhold 7
Forord Denne lærebog er tænkt som enten grundbog eller inspirationsbog til den metodiske del af AT-eksamen i gymnasiet. Bogen er primært blevet til på baggrund af min egen undervisning i videnskabsteori og metodelære i forbindelse med AT-projekter på Sankt Annæ Gymnasium. Den er derfor mit bud på, hvordan man kan integrere den lidt besværlige disciplin videnskabsteori i forbindelse med AT-projekter samt i relation til undervisning i fagenes metoder. Første del af bogen rummer en indføring i elementær videnskabsteori. Her behandles en række fundamentale videnskabsteoretiske begreber og problemstillinger med fokus på videnskabelig erkendelse, metoder og begrundelsesformer, forklaringstyper og teorier. Sidste del af bogen behandler en bred vifte af metoder og videnskabsteoretiske problemstillinger i nær tilknytning til en række centrale fag inden for de tre faglige hovedområder, naturvidenskab, humaniora og samfundsvidenskab. Bogen er udstyret med en række løbende eksempler og cases samt opgaver, der sætter det teoretiske stof i perspektiv. Jeg vil gerne rette en tak til min fagredaktør Flemming B. Olsen for gode råd, konstruktiv kritik og tålmodighed. Tak til lektor Gitte Tilling for at have læst og kommenteret dele af manuskriptet samt adjunkt Esben Wendt Lorenzen for konstruktiv kritik. En særlig stor og varm tak skylder jeg lektor Steffen Samsøe og lektor Maja Bødtcher-Hansen for opmuntring, værdifuld hjælp og kritisk gennemlæsning af hele manuskriptet, hvilket ansporede mig til forbedringer. Endelig skal det nævnes, at forfatteren naturligvis alene må holdes ansvarlig for de fremførte påstande og evt. fejl og mangler i teksten. 8 Videnskabsteori og faglige metoder
Kapitel 1 Hvad er videnskabsteori? Videnskabsteori er noget af det mest fundamentale, man kan beskæftige sig med, når man arbejder med et fag. Videnskabsteorien undersøger nemlig det grundlag, faget skaber viden på. Dette korte introduktionskapitel handler om, hvad videnskabsteori er, men også om, hvilken nytte den har. N æsten alt, hvad vi omgiver os med, bygger på en eller anden form for videnskabelig erkendelse: bygningsværker, kunststoffer, mobiltelefoner, computere, GPS er, medicin og industrielle madvarer. I dagligdagen er vi i kontakt med videnskaben når vi støtter os til undersøgelser, der siger, at vi bør drikke mindre, spise en anden kost eller udlede mindre kuldioxid. I stigende grad dominerer videnskaben vores tilværelse. Derfor er et kendskab til, hvad videnskab er, hvordan den fungerer og hvori dens autoritet består, efterhånden blevet en nødvendighed, hvis vi ønsker at forstå den verden, vi lever i. Videnskabsteori handler netop om at forstå, hvordan videnskaben og dens metoder fungerer. Den er en slags videnskab om videnskaben. Videnskabsteoretikere er folk, der beskæftiger sig med forskellige teorier om og undersøgelser af videnskabens væsen, teorier og metoder. Mens man i selve videnskaberne udvikler metoder og teorier om naturen, universet, mennesket eller samfundet, udvikler videnskabsteorien altså teorier om de videnskabelige metoder og teorier. Forskningen og videnskaben stræber efter objektiv sandhed. Men hvad er sandhed, og kan objektivitet nogensinde opnås? Findes der i Hvad er videnskabsteori? 9
det hele taget videnskabelige metoder, som kan anvendes til at opnå indsigt i den objektive sandhed, såfremt denne findes? Dette er de helt store videnskabsteoretiske spørgsmål. Eksempler på videnskabsteoretiske spørgsmål og problemstillinger Hvilke krav skal opfyldes, før en videnskab er gyldig? Hvad karakteriserer de metoder, videnskaben anvender, hvordan skaber metoderne viden, og hvad giver metoderne deres gyldighed? Giver videnskaben indsigt i den objektive virkelighed? Hvordan er forholdet mellem teori og virkelighed? Kan vi skabe viden på et objektivt grundlag? Hvordan er forholdet mellem de forskellige videnskaber? Da forskning og videnskabeligt arbejde ofte udvikler sig til en praktisk færdighed, f.eks. udvikling af medicin eller teknologi i forskellige virksomheder, kan videnskabsteoretiske problemstillinger forekomme ret»filosofiske«. Man kan sammenligne det at bedrive forskning eller praktisk videnskab med evnen til at gå på line. På samme måde som det ikke er nødvendigt for linedanseren at kunne redegøre for de fysiske love for at kunne holde balancen, behøver det heller ikke at være strengt nødvendigt for forskeren at vide, hvad videnskab er for at kunne bedrive forskning. Når det alligevel er vigtigt for både forskere og almindelige samfundsborgere at vide noget om videnskabsteori, er det fordi, vi lever i et demokratisk informationssamfund, hvor videnskabens forskningsresultater let kan udnyttes og misbruges i det politiske magtspil. Vi tænker ofte sådan, at hvis noget er videnskabeligt bevist, så er det med sikkerhed sandt. I samfundsdebatter og politiske debatter i medierne ser man ofte, hvordan der henvises til videnskabelige undersøgelser og statistikker af forskellig art. Diskussionsparterne henviser til undersøgelser med mere eller mindre modstridende resultater, der skal retfærdiggøre de forskellige synspunkter. Desuden leverer en række private konsulentvirksomheder i stigende grad de data og 10 Videnskabsteori og faglige metoder
analyser, som danner baggrund for de politiske beslutninger, der tages. I et åbent og demokratisk samfund, og i vores moderne tid, hvor videnskaben har fået så stor autoritet, er det derfor vigtigt, at vi kan forholde os til værdien af videnskabelige resultater. At vi på et mere kvalificeret grundlag kan indgå i en kritisk dialog med forskerne og gennemskue, hvad der måske er mindre god forskning. Som sagt har videnskaben vundet indpas på flere og flere områder i vores tilværelse. Flere af os er gået fra blot at være forbrugere til også at være udøvere af videnskab i vores arbejdsfunktioner. Derfor er videnskabsteori blevet en faglig disciplin, man finder på stort set alle videregående uddannelser i Danmark endda også i gymnasiet, hvor emnet er en del af faget almen studieforberedelse (AT). Den forskningsbaserede undervisning har bredt sig fra universiteterne til andre undervisningsinstitutioner. I dag forventes det, at en sygeplejerske kan gennemskue sundhedsvidenskabelige problemstillinger, dvs. kan tage stilling til, hvordan der skabes viden om sygdom og sundhed. I gymnasiet lærer man om fysik, kemi og biologi ved at udføre eksperimenter og om historie ved at studere kilder. Formålet er, at vi skal lære noget om, hvordan naturvidenskabelig og historisk viden bliver skabt. Derfor gentager man eksperimenter, hvor man beviser noget, man allerede godt ved, og man studerer gamle,»nørdede«kilder i stedet for blot at læse en lettere tilgængelig og moderne fremstilling af det samme emne i en historiebog. Følgende fremstilling er en videnskabsteoretisk gennemgang af centrale teorier og metoder inden for de tre faglige hovedområder: naturvidenskab, humaniora og samfundsvidenskab. Men inden vi går over til at beskrive og besvare en række videnskabsteoretiske spørgsmål i relation til fagenes metoder og praksis, må en række vigtige grundbegreber beskrives indgående. På trods af forskellige genstandsfelter og metoder har de enkelte fagområder noget alment til fælles, noget, som præger alle former for videnskabelig stillingtagen. Det er derfor Hvad er videnskabsteori? 11
en god idé at begynde med at sætte sig ind i de metoder og begrundelsesformer, som stort set gælder for al videnskabelig tænkning: deduktion, induktion, abduktion og den hypotetisk-deduktive metode. Desuden må man kende til en række grundbegreber som viden, empiri, metode, forklaring og teori, hvis man vil lære noget om, hvordan videnskaben fungerer. De følgende fire kapitler vil derfor være en introduktion til disse helt fundamentale begreber og den praksis, der gælder i forhold til al videnskab. 12 Videnskabsteori og faglige metoder
Kapitel 2 Hvad er viden og videnskab? Hvad skal man forstå ved videnskabelig viden? Hvordan skabes den? Og med hvilke midler? Al slags viden og kundskab, også en»heksedoktors«, bygger på, at vi har formodninger om noget. Men den videnskabelige viden bygger på en formodning, der kan begrundes pålideligt. Formålet med dette kapitel er dels at forstå, hvad der ligger i udtrykket»pålidelighed«, dels at vise, at meningen med de videnskabelige metoder er, at de skal sikre, at de videnskabelige begrundelser bliver pålidelige. Desuden introduceres vigtige grundbegreber som empiri og teori. Her rejses spørgsmålet: Hvordan er forholdet mellem empirien (videnskabens erfaringsmateriale) og videnskabens teorier? Hvad er sammenhængen mellem empiri og teori? D et lidt højtidelige ord»videnskab«kunne man afdramatisere ved at påstå, at videnskabelige problemstillinger faktisk er til stede overalt i hverdags- og arbejdslivet: Forældre må, for at opdrage deres børn, vide noget om psykologi, enhver pædagog, der har med misbrugere at gøre, må vide noget om årsagerne til stofmisbrug, ligesom vi som demokratiske borgere tvinges til at tage stilling til svære finanspolitiske spørgsmål om skattens betydning for arbejdsløshed og konkurrencedygtighed. Fælles for alle former for videnskab er nemlig, at den skaber viden. Men hvorfor er det mere fornuftigt at lytte til den viden, videnskaben skaber, end den, en Hvad er viden og videnskab? 13
spåkone kommer med? Hvad skal vi forstå ved videnskabelig viden? Lad os begynde med et eksempel. En lærer har en formodning om, at en elev har snydt i dansk stil. Læreren ved det altså ikke, men har på grund af sin erfaring med elevens tidligere afleveringer en formodning (mening) om, at stilen ikke er skrevet af eleven selv, men er hentet fra en opgavebase på nettet. Lad os antage, at det faktisk er tilfældet, at eleven har snydt. Spørgsmålet er nu, hvordan lærerens formodning, dvs. hans tro på, at eleven har snydt, kan omdannes til sikker viden. Lærerens udsagn om, at eleven har snydt, skal altså være sandt, og desuden skal han have en god grund til at mene noget sådant en begrundelse. Sammenfattende kan vi altså sige, at der findes tre kriterier for viden, nemlig mening 1 (dvs. en formodning), sandhed og begrundelse, hvilket stort set har været alment accepteret helt tilbage til Platon (Theaitetos, 201 D). Jeg kan formode, at Danmark er hovedstaden i Sverige, men ikke vide det, for det er ikke sandt. Og det ville virke absurd, hvis nogen sagde»jeg ved, det er sandt, men jeg tror ikke på det«. Hvis jeg ved noget, må jeg også tro, at det er sandt. Man er altså først i besiddelse af viden i det øjeblik, man har en velbegrundet, sand mening om et eller andet (Føllesdahl, s.19). Mening: Læreren formoder, dvs. tror, at eleven har snydt 1 I forbindelse med viden og videnskab er det vigtigt at skelne mellem holdning og mening. Mens holdninger har med værdier at gøre og med, hvordan vi ud fra vore værdier ønsker, at verden skal se ud drejer mening sig i stedet om, hvordan noget faktisk forholder sig. Jeg kan f.eks. mene, at det forholder sig sådan, at»peter slår sin lillesøster Mette«. Her har vi med en mening at gøre, der kan være enten sand eller falsk, hvorimod det normative udsagn»peter bør ikke slå sin lillesøster«handler om mine egne subjektive værdier og derfor hverken er sandt eller falsk. Meningsudsagn kan med et videnskabeligt udtryk verificeres (gøres sande) eller falsificeres (gøres falske). Det kan holdningsudsagn ikke:»dette maleri er smukt«(æstetisk holdningsudsagn),»regeringen fører en uansvarlig politik«(politisk holdningsudsagn) og»man bør ikke lyve«(moralsk holdningsudsagn). 14 Videnskabsteori og faglige metoder
Sandhed: Eleven har snydt Begrundelse: Læreren har god grund til at mene/formode, at eleven har snydt Eksemplet illustrerer på sin vis meget godt, hvad videnskab drejer sig om. På den ene side stræber videnskaben efter sikker viden, men på den anden side bygger denne viden ofte på antagelser og formodninger. En vigtig bestræbelse for videnskaben bliver derfor at kunne begrunde det, man mener eller formoder er sandt. Viden er altså ikke blot det, vi formoder er sandt. Den skal også kunne begrundes. Jeg kan ikke sige, at jeg ved, der findes liv på Mars også selv om denne påstand faktisk skulle vise sig at være sand hvis jeg ikke kan begrunde den ved at henvise til videnskabelige beviser. Påstanden er blot en antagelse, indtil den er begrundet. Det er altså vigtigt at fundere over, hvordan en undersøgelse begrunder sine påstande, hvis man vil vurdere dens videnskabelige værdi. På samme måde må man, hvis man selv kaster sig ud i et projekt eller en undersøgelse, der skal ligne videnskab, nøje overveje sine begrundelser. Meningen med at følge bestemte videnskabelige metoder er, at de netop skal sikre, at undersøgelsen begrundes sikkert, og dermed at den er pålidelig. Metoder Ofte er menneskers almindelige meninger, herunder etiske eller religiøse formodninger, ikke særligt velbegrundede. Men kravene til den formodning, der kaldes videnskabelig, er, at den for det første skal kunne begrundes, og for det andet at denne begrundelse skal være pålidelig. Det er her, de videnskabelige metoder spiller en vigtig rolle. De skal sikre, at de videnskabelige begrundelser er pålidelige. De videnskabelige metoder fastlægger således reglerne for den praktiske adfærd og tænkning hos forskeren i studerekammeret eller i laboratoriet og bruges bl.a. for at opnå sikkerhed for at indsamlingen og behandlingen af undersøgelsens data (empiri) bliver pålidelig, Hvad er viden og videnskab? 15