Børne- og Familieservice

+ Kvalitetsrapport på dagtilbudsområdet i Haderslev kommune 2012 Børne- og Familieservice

Indhold Sammenfatning... 3 1. Indledning... 4 1.1 Dagtilbudsområdet og Haderslevreformen... 4 1.2 Organiseringen af dagtilbudsområdet... 5 2. Nøgletal... 6 2.1 Dagtilbudsstruktur... 6 2.3 Kapacitet i dagtilbud... 8 2.5 Befolkningsprognose... 9 2.6 Medarbejdere... 10 2.7 Ledelse... 11 2.8 Særlige indsatser... 12 2.8 Skoleudsættelse... 13 3. Den faglige kvalitet... 14 3.1 De pædagogiske læreplaner... 14 3.1.1 Evalueringsværktøj... 14 3.1.2 Evalueringsresultater... 15 3.2 Sprogindsats og sprogvurderinger af 3-årige... 19 3.2.1 Sprogvurderinger... 19 4. Indsatsområder og projekter... 21 4.1 Opkvalificering af den tidlige indsats... 21 4.2 Fleksibel skolestart... 21 4.3 Inklusion... 21 4.4 Digitalisering... 21 2

Sammenfatning Kvalitetsrapporten består af 4 kapitler: Kapitel 1 beskriver dagtilbudsområdet set i relation til Haderslevreformen på børne- og ungeområdet samt organiseringen af dagtilbudsområdet Kapitel 2 gennemgår nøgletal på dagtilbudsområdet for 2012 Kapitel 3 omhandler den faglige kvalitet Kapitel 4 beskriver indsatsområder og projekter Nøgletal Nøgletallene omhandler dagtilbudstyper, økonomi, kapacitet (antal indskrevne helhedsbørn og dækningsgrad), medarbejderne og ledelsens uddannelsesniveau og medarbejdernes sygefravær. Denne del af analysen har til formål at sætte fokus på de ressourcer, der er til rådighed for at understøtte og styrke den faglige kvalitet i dagtilbuddene. Herudover omhandler nøgletallene befolkningsprognose, særlige indsatser og skoleudsættelse. Nøgletallene er udtrukket fra KMD Procap og økonomisystemet Prisme. Nøgletal vedrørende uddannelsesniveau er indhentet fra de enkelte daginstitutioner. Faglig kvalitet Rapportens faglige kvalitetsvurderinger tager afsæt i dagtilbuddenes evalueringer af arbejdet med læreplanstemaerne og udviklingsprojekter samt sprogvurderinger. Evalueringerne er de evalueringer, der i efteråret 2012 blev mundtlig fremlagt af dagtilbuddene for kolleger, chefer og pædagogiske konsulenter, og som efterfølgende er blevet nedskrevet. I evalueringerne lægger dagtilbuddene på forskellig vis vægt på henholdsvis børnenes læring og de pædagogiske processer. I Haderslev kommune arbejdes der i høj grad med at stimulere børns tidlige sprogudvikling, bl.a. i form af aktive sprogstøttende indsatser og sprogvurderinger. Et særligt indsatsområde omkring børns sproglige udvikling i Haderslev kommune er Sprogpakken. Indsatsområder og projekter I Projekt Opkvalificering af den tidlige indsats har Haderslev kommune deltaget sammen med andre kommuner om udvikling af opsporingsredskaber og er nu gradvist ved at blive implementeret. Børne- og Familieservices oplæg til Projekt Fleksibel skolestart har hovedfokus på overgangen fra daginstitution til skole, og hvorvidt og hvordan det kan ske på en mere fleksibel måde, end det gør i dag. For at styrke inklusionen i dagtilbud arbejdes der i Haderslev kommune med det relations- og ressourceorienteret redskab: International Child Development program (ICDP). Alle pædagoger i Haderslev kommune gennemfører et halvt års uddannelse i denne pædagogiske tilgang. Digitalisering skal bl.a. ses som del af indsatsen for at sikre den mest optimale borgerinddragelse på området. 3

1. Indledning Kvalitetsrapporten på dagtilbudsområdet er et nyt tiltag, som blev sat i værk i forbindelse med Økonomiaftalen for 2010. Her blev Regeringen og KL enige om at dokumentere oplysninger om den faglige kvalitet i dagtilbud. Det betyder, at der fra 2012 og fremover hvert andet år skal offentliggøres faglige kvalitetsoplysninger på dagtilbudsområdet. Nærværende rapport er den første kvalitetsrapport, som er udarbejdet på dagtilbudsområdet i Haderslev kommune. Kvalitetsrapporten udkommer fremadrettet hvert andet år og godkendes af Udvalget for Børn og Familier i Hadeslev kommune. Formålet med kvalitetsrapporten er: at styrke kommunalbestyrelsens mulighed for at varetage sit ansvar for dagtilbudsområdet at give kommunalbestyrelsen grundlag for at tage stilling til det faglige niveau i kommunens dagtilbud og træffe beslutning om opfølgning herpå at bidrage til at fremme dialogen og systematisere det løbende samarbejde om evaluering og kvalitetsudvikling mellem aktørerne på dagtilbudsområdet at bidrage til åbenhed om dagtilbudsområdets kvalitet I rapporten sondres der mellem følgende typer af dagtilbud: Dagpleje Børnehaver Aldersintegrerede institutioner Rapporten har hovedsageligt fokus de kommunale dagplejere samt de kommunale og selvejende daginstitutioner inden for 0-6-årsområdet i Haderslev kommune. 1 2 Rapporten er en analyse af det samlede dagtilbudsområde i kommunen og tager dermed ikke højde for serviceområdets distrikts- og skoledistriktsopdeling og de enkelte institutioner. De faglige resultater tager udgangspunkt i daginstitutionernes pædagogiske læreplaner og de dertilhørende evalueringer samt sprogvurderinger. Nøgletal (økonomi, kapacitet mv.) er indhentet og bearbejdet af staben i Børne- og Familieservice. 1.1 Dagtilbudsområdet og Haderslevreformen Som del af byrådets beslutning om Haderslevreformen igangsatte Børne- og Familieservice arbejdet med implementering af Helhedsplanen for dagtilbud. Helhedsplanen bygger på reformens hovedprincipper om udvikling, trivsel og læring for alle, tværfagligt samspil og decentrale løsninger. I Haderslevreformen fremgår det således, at Haderslev Kommune: på børneungeområdet skal skabe nye og fleksible rammer for børn og unges udvikling og uddannelse, hvor kvalitet, nærhed og inddragelse er i højsædet, og hvor indsatsen er præget af helhed, sammenhæng og tværfagligt samarbejde. 1 I afsnit 2.1 ses en oversigt over samtlige dagtilbudstyper i Haderslev kommune. 2 De steder i rapporten, hvor betegnelsen daginstitution anvendes, refereres der til de kommunale og selvejende daginstitutioner (eksklusiv dagplejen). 4

Et centralt element i Haderslevreformen er den fremskudte indsats, hvor børnene, forældrene og de ansatte i dagtilbud (og skoler) har direkte adgang til faglig ekspertise i nærmiljøet, som er organiseret i de distriktsopdelte rådgivningsteam. For at styrke samarbejdet mellem dagtilbud og skoler, herunder den tidlige indsats, er et vigtigt indsatsområde i 2013 etablering af Børneuniverserne i Haderslev kommune, hvor fokus er på børn i alderen 0-10 år. I Børneuniverserne vil der bl.a. være fokus på indskoling, inklusion, sundhedspleje og udsatte børn. Den tværfaglige indsats vil være i højsædet i alle dele af Børneuniverset ligesom der vil være fokus på de overgange, som barnet kommer ud for i de første 10 leveår. I et uddannelsesperspektiv har Haderslev kommune en overordnet målsætning om, at 95 % af alle unge, der går ud af 9. klasse i 2015, gennemfører en ungdomsuddannelse. I samarbejde med uddannelsesinstitutionerne i kommunen arbejder Haderslev kommune på, at de unge klædes bedst mulig på til at tage en ungdomsuddannelse. For at realisere denne målsætning er det ikke bare nødvendigt med samarbejde på skole- og uddannelsesområdet men også på dagtilbudsområdet, på beskæftigelsesområdet og socialområdet. Det gælder blandt om at understøtte, at børn opnår den bedste og mest trygge skolestart. Afgørende for et godt samarbejde er, at dagtilbud og skole har samme forståelse af barnets skoleparathed og skolens børneparathed. I forlængelse af ovenstående beskriver kapitel 4 indsatsområder og projekter på dagtilbudsområdet i Haderslev kommune. 1.2 Organiseringen af dagtilbudsområdet Med vedtagelsen af Helhedsplanen er dagtilbudsområdet i dag organiseret på følgende måde: De kommunale daginstitutioner er opdelt i 3 distrikter og 9 områder med reference til distriktscheferne i henholdsvis distrikt Nord, Syd og Vest. Den kommunale dagpleje er opdelt i 3 distrikter med hver sin dagplejeleder og forældrebestyrelse med reference til distriktscheferne i henholdsvis distrikt Nord, Syd og Vest. De selvejende institutioner er opdelt ligeledes i 3 distrikter og 9 områder med reference til deres bestyrelser og indgår i et ledelsessamarbejde med de øvrige kommunale institutionsledere. Denne relativt nye organisering med udgangspunkt i serviceområdets distriktsopdeling - som har resulteret i færre og større institutionsenheder, skal medvirke til en bedre ressourceudnyttelse på området og mere fleksibel pladsudnyttelse. Ledelses- og organisationsstrukturen består af netværksledelse, som gradvist er ved at blive implementeret. Kendetegnet ved netværksledelsen er, at lederne indgår i et sideordnet samarbejde og gensidigt erstatter hinanden ved fravær. Herudover arbejdes der med sammenlagt institutionsledelse, der har til formål at skabe et større institutionsmiljø med større faglig og ledelsesmæssig bæredygtighed. Fokus på ledelsesopgaven er en central faktor for kvalitetsudviklingen og det pædagogiske personales adgang til faglig ledelse og sparring i dagligdagen 5

2. Nøgletal Kapitlet indledes med et overblik over antallet af de forskellige dagtilbudstyper i Haderslev kommune. Dernæst fokuseres der på de ressourcer, der er til rådighed for at understøtte og styrke den faglige kvalitet i dagtilbuddene, samt befolkningsprognose, særlige indsatser og skoleudsættelse. 2.1 Dagtilbudsstruktur I tabel 1 ses antallet af de forskellige dagtilbud i Haderslev kommune, inklusiv puljeordningerne og private børnepassere. Tabel 1: Dagtilbudstyper i Haderslev kommune, 2012. Dagtilbudstyper Integrerede institutioner Børnehaver Specialgrupper 3 Antal dagplejere Dagtilbud i alt Kommunale dagtilbud 8 10 3 209 229 Selvejende dagtilbud 3 12 - - 16 Puljeordninger 1 1-2 Private børnepassere - - - 31 31 Dagtilbud i alt 12 23 3 240 278 Med implementering af Helhedsplanen er vuggestuerne og enkelte børnehaver sammenlagt til integrerede institutioner med henblik på at effektivisere ledelsesopgaven og skabe større sammenhæng og fleksibilitet for forældrene. Tabel 2 viser en oversigt over Haderslev kommunes budgetterede udgifter for 2012, som er fordelt på de forskellige dagtilbud. 3 Specialgrupperne er hver især tilknyttet en kommunal daginstitution. 6

Tabel 2: Økonomi opgjort på årsbasis, vedtaget budget 2012. Dagtilbudstyper Bruttodriftsudgifter 4 (mio. kr.) Udgifter til økonomisk og/eller Tilskud i alt (mio. kr.) Samlede antal indskrevne helårsbørn pædagogisk friplads (mio. kr.) Kommunal dagpleje 79,1 3,5-800 Kommunale og selvejende børnehaver 110,5 4,6-1472 Kommunale og selvejende integrerede 61,4 2,3-707 daginstitutioner Private institutioner - 0,1 2,7 52 Privat dagpleje - - - - Privat pasning - - 5 98 Puljeordninger - 0,1 7,1 115 Pasning af egne børn - - - - I alt 251 10,6 14,8 3.244 I nedenstående tabel fremgår normeringen og åbningstiden i dagtilbuddene. Normeringen er opgjort som en gennemsnitlig normering i forhold til medarbejdere og indskrevne børn. Normeringen tager således ikke højde for, at der på forskellige tider henover åbningstiden er forskellige periodevise normeringer. I Haderslev kommune anvendes lønsumsstyring, hvilket vil sige, at de enkelte institutioner selv sammensætter bemandingen henover dagen. Tabel 3: Personaleressourcer og åbningstid, 2012 Dagtilbudstype Antal helårsbørn 5 opgjort i Gennemsnitlig åbningstid pr. uge Gennemsnitligt antal lukkedage pr. år fuldtidspladser 6 pr. pædagogisk medarbejder 7 Børnehave 9,1 49 5,6 Integrerede daginstitutioner 6,5 49 6,2 Kommunal dagpleje 3,8 49 11 4 Samtlige bruttodriftsudgifter for hele det nævnte område (dvs. børn inden for den dagtilbudstype), inklusiv anlægsog ejendomsrelaterede udgifter mm. 5 Antal børn opgjort på helårsbasis (f.eks. tæller et barn, der benytter dagtilbud fra 01.04.12-31.12.12, som ¾ helårsbarn). 6 Fuldtidsplads er en plads, hvor der er mulighed for at benytte dagtilbuddet i den fulde åbningstid. 7 Stillinger opgjort på helårs- og fuldtidsbasis, inklusiv praktikanter, der indgår i dagtilbuddenes ressourcetildeling. En pædagogisk medarbejder er en medarbejder, der har med børnene at gør (uanset uddannelse). 7

Tabel 4: Takster for dagtilbud, 2012 Dagtilbud Timer Bruttotakst Nettotakst Forældrebetaling Dagpleje Heltid 8.880 6.660 2.220 32 timer 7.548 5.661 1.887 Børnehaver Heltid 6.348 4.761 1.587 2,11 til skolestart 20 timer 3.809 2.857 952 0-6 års institutioner Heltid 9.911 7.433 2.478 0-2,10 år 20 timer 5.946 4.459 1.487 2,11 til skolestart Deltid 20 timer 6.348 4.761 1.587 3.809 2.857 952 2.3 Kapacitet i dagtilbud I tabel 5 ses antal indskrevne helårsbørn i dagplejen og de kommunale og selvejende daginstitutioner fordelt på aldersgruppe. I tabellen ses desuden dækningsgraden i forhold til det samlede antal børn fordelt på de respektive aldersgrupper i Haderslev kommune. Tabel 5: Kapacitet i antal indskrevne børn og dækningsgrad fordelt på aldersgruppe, 2012 Dagtilbudstype Indskrevne 8 helårsbørn 9 10 (Regnskabstal) Dækningsgrad 11 (Regnskabstal) 0-2 år i dagpleje 690 41 % 0-2 år i daginstitution 272 16 % 3-5 år i daginstitution 1765 92 % Her skal man være opmærksom på, at medregnes puljeordningerne fås en samlet dækningsgrad af de 3-5 årige på 97 %. Sammenlagt er der på 0-2 årsområdet en dækningsgrad på 57 %. Puljeordningerne og de private børnepassere er ikke medregnet. Hertil kommer, at de 0-2 årige gennemsnitligt starter i integrerede institutioner og dagplejen i Haderslev kommune, når de er fyldt 10 måneder. 8 Tallene dækker over alle indskrevne børn i de kommunale og selvejende dagtilbud, uanset tilhørskommune. 9 Antal børn opgjort på helårsbasis (f.eks. tæller et barn, der benytter dagtilbud fra 01.04.12-31.12.12, som ¾ helårsbarn). 10 Antal helårsbørn er uafhængigt af, om børnene benytter fuldtids-/deltidsplads. 11 Antal indskrevne børn i dagtilbud i procent af aldersgruppen. 8

Figur 1: Udviklingen i antal indskrevne børn, 2009-2012 2000 1800 1600 1400 1200 1000 800 600 400 200 0 2009 2010 2011 2012 0-2 år i dagpleje 0-2 år i daginstitution 3-5 år i daginstitution Det gradvise fald i antallet af indskrevne børn i dagplejen fra 2010 til 2012 skal ses ud fra et gradvist fald i antal fødte i kommunen; i perioden 2008 til 2012 har der således været et fald på i alt 121. Antallet af indskrevne børn i daginstitutionerne har siden 2010 ligget på et forholdsvis stabilt niveau. 2.5 Befolkningsprognose Befolkningsprognosen har til formål at give et skøn over udviklingen i antallet af børn i 0-5 års alderen på kort og længere sigt samt være med til at bidrage til den overordnede planlægning af kapaciteten på dagtilbudsområdet. Befolkningsprognosen er baseret på en række antagelser og forudsætninger om forskellige forhold i fremtiden. Disse kan ændre sig, men er på nuværende tidspunkt det bedst mulige skøn. Det er ligeledes erfaringen i Børne- og Familieservice, at det faktiske antal børn i aldersgruppen typisk viser sig at være højere end prognosen. Forholdet mellem kapacitet og efterspørgsel afpasses i forhold til prognoser, og at vilkårene for Haderslev Kommunes daginstitutioner herudover giver muligheder for at håndtere pludseligt opståede forhold, hvor det faktiske antal børn er færre eller flere end det normerede antal børn. For at kunne opretholde børnepasningsgarantien er det derfor vigtigt at kunne tilpasse de aktuelle forhold. Flere forhold gør sig gældende i forhold til håndteringen af udbud og efterspørgsel på Dagtilbudsområdet, f.eks.: Det forventede antal børn (prognoserne) svarer ikke til det faktiske antal børn. Tilflytninger er større eller mindre end fraflytninger. Fravalg af orlov Udsættelse af behovsdato. Udsættelse af skolestart. 9

Figur 2 viser prognosen for udviklingen i aldersgruppen i perioden 2013-2022. Prognosen er udarbejdet på baggrund af data fra Danmarks Statistik. 12 Figur 2: Befolkningsprognose for aldersgruppen 0-5 år i Haderslev kommune, 2013-2022. 13 4000 3800 3600 3400 3200 3000 2800 2600 2400 2200 2000 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 Befolkningsprognosen viser, at børnetallet i Haderslev kommune vil falde fra 2013 til 2019 på ca. 300, hvorefter børnetallet igen vil begynde at stige om end kun en svag stigning. 2.6 Medarbejdere I Haderslev kommune kan der inden for den samlede lønsum ansættes personale efter lokal disponering. Det budgetmæssige udgangspunkt er 61 % pædagoger og 39 % medhjælpere (eksklusiv daginstitutionslederen). I tabel 6 fremgår det pædagogiske personales uddannelsesniveau i de kommunale og selvejende daginstitutioner. Dagplejepersonalet indgår således ikke i tabellen. I tabellen er registreret den enkeltes højest opnåede uddannelse. 12 Som styringsredskab i Hadeslev kommune anvendes der normalt en befolkningsprognose, som tager hensyn til serviceområdets distriktsopdeling. 13 FRKM112: Befolkningsfremskrivning 2012, Danmarks Statistik. 10

Tabel 6: Det pædagogiske personales uddannelsesniveau, 2012 Uddannelse Antal fuldtidsstillinger Fuldtidsstillinger i % af det samlede pædagogiske personale Pædagoguddannelse (ekskl. leder, inkl. pædagogisk faglige koordinatorer) 197 57,1 % Kortere pædagogisk uddannelse (PGU/PAU 14 ) 19 5,5 % Uden en pædagogisk uddannelse (Uuddannede medhjælpere) 97 28,1 % Afsluttet diplomuddannelse 1 0,3 % Delvis diplomuddannelse 14 4,1 % I gang med diplomuddannelse 7 2 % Grunduddannelse i ledelse 10 2,9 % I alt 345 100 % Tabellen viser, at den faktiske fordeling mellem uddannede pædagoger og pædagogmedhjælpere (inklusiv PGU/PAU-uddannede) er 66,4 % og 33,6 %. Blandt de uuddannede pædagoger har en mindre andel en kortere pædagogisk uddannelse (PGU/PAU). Nedenstående tabel viser en opgørelse over personalets sygefravær på dagtilbudsområdet i Haderslev kommune fordelt på pædagogisk uddannet personale, pædagogmedhjælpere i de kommunale og selvejende daginstitutioner, dagplejepædagoger og dagplejere i den kommunale dagpleje. Fraværsoversigter på institutionsniveau gennemgås månedligt i de enkelte distrikter på DistriktsMED og ledermøder. Tabel 7: Sygefravær, 2012 Personalegruppe Antal sygedage pr. Sygefravær i procent fuldtidsstillinger Pædagogisk uddannet personale 12,5 4,8 % Pædagogmedhjælpere 10 3,8 % Dagplejepædagoger 15,3 5,8 % Dagplejere 11,1 4,3 % I alt 11,5 4,4 % Af de fire personalegrupper har pædagogmedhjælperne i 2012 haft det laveste sygefravær 1 procentpoint lavere end det pædagogisk uddannede personale. Samlet set ligger fraværet på 4,4 % og dermed en anelse lavere end det samlede fravær i kommunen på 4,8 %. 2.7 Ledelse I tabel 8 ses ledernes uddannelsesniveau i daginstitutionerne. På samme måde som i afsnittet om det pædagogiske personales uddannelsesniveau er det lederens højest opnåede uddannelse, der er 14 Pædagogisk uddannelse (PGU) og pædagogisk assistentuddannelse (PAU). 11

registreret. Haderslev kommune har på baggrund af Trepartsaftalen i 2007 sikret lederne uddannelsestilbud på diplomniveau. Som det vil fremgå, er det ikke alle ledere der i dag har en diplomuddannelse, men det er Haderslev kommunes langsigtede mål, at alle institutionsledere som minimum har en diplomuddannelse i ledelse. I tabellen ses det, at 3 ledere har en delvis masteruddannelse, mens hver fjerde leder har grunduddannelsen i ledelse. De resterende er enten i gang med, har en delvis eller afsluttet diplomuddannelse. Tabel 8: Ledelsens uddannelsesniveau, 2012 Uddannelse Antal ledere Ledere i % af kommunens samlede antal ledere i dagtilbud Afsluttet masteruddannelse 0 0 % Delvis masteruddannelse 3 9,1 % Afsluttet diplomuddannelse 7 21,2 % Delvis diplomuddannelse 5 15,2 % I gang med diplomuddannelse 10 30,3 % Grunduddannelse i ledelse 8 24,2 % I alt 33 100 % 2.8 Særlige indsatser Specialpædagogkorpset i Haderslev Kommune varetager specialpædagogiske opgaver for 0 til 6-årige, der er indskrevet i dagpleje, børnehave, integreret daginstitution eller opholder sig i en af kommunens tre specialgrupper. Specialpædagogen kan være tilknyttet et eller flere børn, tilbyde konsultativ hjælp i form af rådgivning og vejledning, supervision og coaching af institution, forældre og andre samarbejdspartnere samt udføre observationsopgaver. Specialpædagogernes funktion er at yde specialpædagogisk bistand og støtte til børn med fysiske/psykiske handicap eller med udviklingsmæssige, følelsesmæssige og sociale vanskeligheder, herunder observationsforløb over kortere eller længere tid. Dertil har specialpædagogerne en hjælpende, rådgivende og vejledende funktion i forhold til personale i dagtilbud, forældre samt samarbejdspartnere. Tabel 9: Særlige indsatser i dagtilbud Særlige indsatser og specialtilbud Antal indskrevne helårsbørn i specialtilbud i gennemsnit for året Børn med støtte i alment dagtilbud (under dagtilbudsloven 4, stk. 2 og 3) 45 Børn i specialgrupper (under dagtilbudsloven 4, stk. 2 og 3) 29 Børn i særlige dagtilbud (under serviceloven 32) 4 I nedenstående figur ses udviklingen i antallet af indstillinger fra daginstitutionerne til PPR i Haderslev kommune i perioden 2008 til 2012. Her skal man have for øje, at med kommunesammenlægningen 1. januar 2007 blev PPR i Gram delt op og samlet med PPR i henholdsvis Vojens og Haderslev. Det samlede indstillingsantal var markant højere i 2007 (fremgår ikke af figuren), men efter opnormering af 12

psykologerne, talehøremedarbejderne og fysioterapeuterne i PPR blev der opbygget en konsultativ indsats i dagtilbud og skoler, som bevirkede, at indstillingstallet faldt med godt 1/3 af det hidtidige niveau. Figuren viser, at der efter et fald i antallet af indstillinger fra børnehaverne fra 2009 til 2010 er sket en stigning fra 165 til 226 indstillinger i perioden 2010 til 2012. Samme udvikling gør sig gældende på skoleområdet, dog med en noget svagere stigning i antal indstillinger. Figur 3: Antal indstillinger til PPR fra Børnehaver i Haderslev kommune, 2008-2012. 300 250 200 150 100 50 0 2008 2009 2010 2011 2012 2.8 Skoleudsættelse Udsættelse af skolestart i Haderslev kommune sker på baggrund af en individuel vurdering af barnet. Skoleudsættelse kan som udgangspunkt kun søges hos børn, der allerede er i kontakt med PPR. Vurderingen af det enkelte barn sker i samspil mellem PPR, dagtilbudsområdet og skoleområdet. Af tabel 10 fremgår det, at der fra skoleåret 2010/2011 frem til 2013-2014 er sket et gradvist fald på 11 børn, der er blevet vurderet til at skulle have skoleudsættelse. Tabel 10: Antal børn med skoleudsættelse, 2010/2011-2013/2014 Skoleår Antal 2010/2011 46 2011/2012 39 2012/2013 39 2013/2014 35 13

3. Den faglige kvalitet Kapitlet tager afsæt i evalueringerne af de pædagogiske læreplaner samt sprogvurderingerne. 3.1 De pædagogiske læreplaner I Haderslev kommune er der over de sidste 4-5 år sket en stor udvikling i kvaliteten af læreplanerne; dagtilbuddene beskriver i højere grad den pædagogik og de værdier, der ligger til grund for deres pædagogiske praksis. Denne kvalitetssøgning skal bl.a. ses som resultat af serviceområdets gennemførte uddannelsestiltag, herunder kursus i pædagogiske læreplaner, projektstyring for ledere, sprogkurser for pædagoger og certificerede uddannelser for pædagoger i International Child Development Program (ICDP). Haderslev kommune lægger vægt på, at evalueringerne af de pædagogiske læreplaner skal være udviklingsorienterede og meningsgivende for dagtilbuddene samt bidrage til gensidig videndeling og inspiration indenfor den pædagogiske praksis. Dagtilbuddene har derfor frit kunnet vælge et genstandsområde eller et udsnit af praksis til evaluering, som er relateret til et eller flere temaer i den pædagogiske læreplan eller arbejde med udviklingsprojekter/praksisforskning. Evalueringen er gennemført som en mundtlig evaluering, hvor daginstitutionerne har præsenteret deres evalueringsarbejde for et forum af kolleger, chefer og pædagogiske konsulenter. Hver daginstitution har i forbindelse med præsentationen udarbejdet skriftligt materiale med begrundelse for valg af genstand for evalueringen, angivelse af berørte læreplanstemaer, metodeanvendelse, resultater, betydning for det fremtidige pædagogiske arbejde og forhold der ønskes videreformidlet til det politiske udvalg. Den mundtlige evalueringsform har været en stor succes, da den i høj grad har givet gensidig inspiration og ny læring i dagtilbuddene. Det er resultaterne fra denne proces, der formidles i nærværende kvalitetsrapport. 3.1.1 Evalueringsværktøj I Haderslev kommune anvender dagtilbuddene forskellige evalueringsværktøjer. Daginstitutionerne opfordres til at arbejde med udviklingsrettede evalueringer, der kan bidrage til udviklingen af den pædagogiske praksis og anvendelse af resultaterne. Det anbefales, at dagtilbuddene anvender det evalueringsværktøj, der bedst matcher den praksis der ønskes evalueret. Denne tilgang har desuden til formål, at det enkelte dagtilbud udvider sit kendskab til forskellige værktøjer og metoder, således at der på sigt kan opbygges en vidensbase om evalueringsformer og metoder. I 2012 har dagtilbuddene anvendt følgende metoder til evaluering af læreplanen: Smtte og variationer af samme Tegn på læring (EVA) Fokusgruppeinterview Børneinterview Kvalitetsstjernen 14

Børnemiljøvurdering Logbog GLK (Tom Tiller) Video/ICDP (International Child Development Program) Praksisfortællinger Vækstmodellen Langt de fleste daginstitutioner har anvendt enten Smtte-modellen eller Tegn på læring, evt. suppleret med andre redskaber som f.eks. børneinterview. 3.1.2 Evalueringsresultater Nedenstående er et samlet billede af evalueringsresultaterne af de enkelte læreplanstemaer. Det er meget forskelligt, hvordan dagtilbuddene har evalueret deres pædagogiske læreplanstemaer; nogle har taget udgangspunkt i et eller flere læreplanstemaer, mens andre har evalueret læreplanstemaerne som en helhed. Hertil kommer, at evalueringsresultaterne tit og ofte har fokus på enten de pædagogiske processer eller børnenes læring. Som det også påpeges i en evaluering, er det vigtigt at blive mere bevidst om at skelne mellem børnenes og pædagogernes egen læring. Generelt beskriver dagtilbuddene nogle udviklingsområder på baggrund af deres evalueringer, der ikke nødvendigvis kan knyttes til de enkelte temaer, men som er mere brede udviklingsområder både i forbindelse med de pædagogiske læreplaner og den pædagogiske praksis generelt, f.eks. større fokus på inddragelse af forældre, børnenes udviklingstrin, fordybelse inden for de enkelte læreplanstemaer, forenkling af den faglige dokumentation. Barnets alsidige personlige udvikling Børns personlige udvikling trives bedst i en omverden, der er lydhør og medlevende. Voksne, der engagerer sig i og ser børn, er vigtige fødselshjælpere for de drømme og ønsker, børn har. Samtidig med at børn skal have mulighed for at opleve sig selv som afholdte og værdsatte individer, der er beskyttet af et fællesskab, skal de også lære at se og forstå samspillet og de konflikter, der kan opstå med andre både børn og voksne. Børn har brug for at udfolde sig og afprøve deres potentialer. Muligheden for at forfølge små ideer, skabe egne projekter og opleve, at de børn og voksne, de er sammen med i dagtilbuddet, anerkender dem for deres indsats, styrker selvværdet. 15 Et gennemgående fokus i evalueringerne er understøttelse af barnets selvstændighed og eget initiativ samt aktiviteter, der omhandler barnets mulighed for at udforske egen personlighed i fællesskabet. Evalueringerne viser, at børnene har fået større mod på at udforske egne evner og erfare mere om sig selv og relationer til andre børn og voksne. Som eksempel herpå forklarer en daginstitution på baggrund af et konkret tema cirkusforestilling opført for forældre og bedsteforældre: Nogle af børnene har oplevet deres begrænsninger og overskredet dem med hjælp fra voksne. Det var vigtigt, at alle deltog i forestillingen og fik glæden af at opleve sig som en vigtig del af forestillingen. Alle børn stod ved de valg, de foretog. Sociale kompetencer Sociale kompetencer udvikles i fællesskab med andre mennesker i venskaber, grupper og kulturer. De 15 Uddrag fra Ministeriet for Børn og Undervisnings hjemmeside, om læreplanstemaer. http://www.uvm.dk/uddannelser-og-dagtilbud/dagtilbudsomraadet/fakta-om-dagtilbud/paedagogiske-laereplaner-fordagtilbud 15

vigtige elementer i social kompetence er empati, evne til tilknytning og sociale færdigheder. Sociale kompetencer er nøglen til fællesskabet, hvor børnene har mulighed for at udfolde sig i leg, i samarbejde med andre om at løse opgaver og realisere drømme. Det er vigtigt, at børn støttes i at danne venskaber og lærer, hvordan man kommer med i og er en del af en gruppe. Det er i fællesskabet med andre, børnene oplever styrke og betydning og det er her, der er adgang til at give og opnå anerkendelse. 16 Et gennemgående træk for dagtilbuddene er den anerkendende tilgang, der viser sig ved, at den voksnes deltagelse i børnenes leg og støtter dem i deres sociale relationer. Som det påpeges er måden, hvorpå der organiseres og struktureres endvidere med til at sikre fokus på fællesskaber og sociale kompetencer, f.eks. ved at nogle voksne arbejder med fordybelse og andre med at have overblik, eller at der etableres små fysiske miljøer med henblik på at understøtte børnenes sociale kompetencer og skabe grundlag for inklusion. I arbejdet med at styrke børnenes sociale kompetencer fremhæves observationer ligeledes som et vigtigt redskab til at give et indblik i børnegruppens dynamik og det enkelte barns trivsel. Projekter med fokus på fællesskab fremhæves som vigtige indsatser, der er i stand til at udvikle børnenes fællesskaber ved, at de tilbyder hinanden hjælp og siger mere vi end jeg. Projekter mod mobning med anvendelse af bamseven, tolerance, samtalekort, massage og stopsignaler, er eksempler på, hvordan børnene lærer at udvise større omsorg for hinanden. I det fremadrettede arbejde med temaet peges der eksempelvis på, at det (pædagogiske) nærvær og fokus, der skal til for at sikre børns sociale kompetencer og trivsel, fordrer opmærksomme og tilstedeværende pædagoger, samt struktur og planlægning. Sproglig udvikling Sprog er forudsætningen for at udtrykke sig og kommunikere med andre. Der findes mange forskellige sprog, som alle spiller en rolle i børns udviklingsproces og som skal have opmærksomhed. Talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog er blot nogle af de kommunikationsformer, vi alle benytter os af. Sprog skaber kontakt, og evnen til at bruge nuancerne i sproget støtter og fremmer forståelsen af og fra andre. Det er vigtigt at træne dialogen, så børn i fællesskabet kan tale, lytte, stille spørgsmål, give svar og være aktive i at planlægge fælles aktiviteter og projekter. 17 I evalueringerne fremgår det, at der arbejdes på at udfordre børnene til sproglig kreativitet og til at udtrykke sig på mange måder. Til eksempel beretter en daginstitution om, at børnene i højere grad stiller spørgsmål, siger rim og remser, fortæller og lytter og har fået øget interesse for højtlæsning og dialog. Børnene leger mere med sproget, bl.a. gennem nye slagsange. Sproglige aktiviteter har skabt interesse og fællesskab. En daginstitution fortæller om vedvarende konflikter i en børnegruppe, og hvor der blev arbejdet konkret med den verbale konfliktløsning i forbindelse med temaet. På den måde lærte børnene at bruge sproget til at løse problemer og konflikter, således at de var i stand til at sige til og fra og give udtryk for, hvad de mente. I en daginstitution arbejdes med musikaktiviteter med stemmeleg og sang, som udvikler sproget. Når hvert barn får en sangbog, når der synges, legelæser de. 16 Ibid. 17 Ibid. 16

De dagtilbud, der på forskellig vis har arbejdet med temaet, peger på, at det i høj grad er et tema, der også fremadrettet kræver fordybelse. En daginstitution ønsker desuden, at der også fremover videregives information om arbejdet med børnenes sprog til forældrene, således at alle parter er involveret, hvilket har vist sig meget vigtigt for helheden i temaet i den pågældende daginstitution. Krop og bevægelse Krop og bevægelse er redskaber til at erobre verden. Ved at styrke børns udvikling af motoriske færdigheder, udholdenhed og bevægelighed, styrkes også deres forudsætninger for at udvikle sig. I dagtilbuddet er der mangfoldige rammer og muligheder for at udfordre børnene til at bevæge sig. Krop og bevægelse er ikke kun en fysiologisk, men også en sanselig, adgang til verden. Bevægelse baner veje for at udforske, afprøve, nyde og forstå det fysiske såvel som det kulturelle miljø og naturen. 18 Evalueringerne viser, at krop og bevægelse kommer til udtryk på flere forskellige måder i det pædagogiske arbejde. Det kan være gennem musik og sang for at gøre børnene mere bevidste om egen krop og kroppens muligheder. Andre daginstitutioner har f.eks. arbejdet mere indgående med det sundhedsmæssige aspekt i forbindelse med temaet. Her har en daginstitution udfordret børnene i forhold til deres fysiske udholdenhed: "Resultatet af sundhedsugen blev, at alle børn uanset alder i gennemsnit bevægede sig 17,5 km., foruden al den bevægelse deres almindelige leg indebar. Den konkurrenceprægede del af bevægelsen forløb uproblematisk og med stor motivation". Andre fortæller om, hvordan børnene i dagligdagen er blevet mere fysisk aktive på legepladsen, og at der generelt er sket en fysisk forbedring hos børnene. Naturen og naturfænomener Udgangspunktet for at forstå verden er også forståelsen af den natur, mennesker lever i og har ansvar for. Naturoplevelser i barndommen bidrager både til den følelsesmæssige, mentale og fysiske udvikling. En naturfaglig dannelse skabes af oplevelser med, interesse for og viden om naturen i et miljø, hvor der er plads til at undres, stille spørgsmål og finde svar. 19 I evalueringerne af dette tema fremgår det, at dagtilbuddene arbejder med forskellige fokusområder. En daginstitution forklarer, hvordan børnene har fået skærpet deres interesse for dyr, planter og naturfænomener, samtidig med at de udviser stor respekt for naturen. En anden fremhæver de resultater, der er opnået med at styrke børnenes ordforråd ved at tage udgangspunkt i og bruge "naturen omkring os". En tredje har arbejdet med affaldssortering, hvor der har været eksempler på børn, der efterfølgende har sorteret affald, når de kom hjem fra børnehave. Som der gøres opmærksom på er forudsætningerne for at opnå disse resultater bl.a., at der både hos pædagogerne og børnene er plads til fordybelse, og at pædagogerne pirrer til børnenes nysgerrighed og undersøgelsestrang. Kulturelle udtryksformer og værdier Kultur er udtryk for menneskers forståelse af og tilgang til verden. Det er gennem mødet med andre og det anderledes, vi definerer vores eget kulturelle ståsted og genkender vores egne kulturelle rødder. Børn har et klart blik for kulturelle udtryksformer. Jo mere varieret børn får lov at udfolde sig og jo flere kulturelle møder, de oplever, jo mere bredspektret bliver også deres opfattelse af såvel verden, andre mennesker, som deres egne muligheder og potentialer. 20 18 Ibid. 19 Ibid. 20 Ibid. 17

I evalueringerne beskrives, hvordan den nye viden om andre kulturelle udtryksformer indgår i børnenes leg på eget initiativ. Eksempelvis beskriver en daginstitution, hvordan børnene bruger den opnåede viden til eksempelvis at bygge Den Kinesiske Mur i sandkassen og samle ting til fattige mennesker. I et andet eksempel bringer børnene et konkret musikprojekt videre med i legen: Projektet gav meget til børnegruppen som helhed og til det enkelte barn. De fortalte glade derhjemme og legede tromme/musiklege på egen hånd. Disse er eksempler på, at børns læringskompetence opstår, når det formår at omsætte konkret viden opnået i en sammenhæng til en konkret handling i en anden eller lignende sammenhæng. Samtidig udfordres det enkelte barns kreativitet i forhold til at bruge materialer og redskaber på nye måder. I forbindelse med arbejdet med kulturelle udtryksformer og værdier peger flere daginstitutioner på, at det er vigtigt fremover at være mere bevidst om børnenes udviklingsniveau. Samtidig gives der udtryk for, at arbejdsprocessen måske især i forbindelse med dette tema - er vigtigere end selve produktet, da det er i processen, at kreativiteten og det spontane kommer til udtryk, således at der sker en udvikling både menneskeligt og materialemæssigt. Børnemiljø På baggrund af en lovændring i 2010 skal den pædagogiske læreplan også indeholde en beskrivelse af, hvordan arbejdet med et godt børnemiljø bliver en integreret del af det pædagogiske arbejde. 21 Arbejdet med børnemiljøet, som omfatter de fysiske, psykiske og æstetiske forhold, som er til stede i dagtilbuddet, skal inddrages i læreplanen, hvor det er relevant. I størstedelen af evalueringerne fremtræder børnemiljøer dog ikke som et centralt fokusområde for den pædagogiske praksis. Det pædagogiske arbejde med børn med særlige behov Dagtilbuddene skal som udgangspunkt kunne rumme alle børn, hvorfor det er vigtigt, at man som dagtilbud forholder sig til den pædagogiske praksis, som anvendes over for børn med særlige behov: Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvilke relevante metoder, aktiviteter og eventuelle mål, der opstilles og iværksættes for børn med særlige behov. 22 En daginstitution fremhæver arbejdet med musikforløb, som har været givende i forhold til de børn med særlige behov: I musikforløbene blev der fra starten evalueret rigtig meget på, hvordan vi kunne guide og støtte de børn, der havde sværere ved det end andre. Disse børn fik voksenstøtte, så de fik en sejr frem for et nederlag. I evalueringerne er det kun enkelte daginstitutioner, der nævner resultater i arbejdet med børn med særlige behov. Der er i dag kommet mere og mere fokus på inklusion i dagtilbud, hvilket kan være årsagen til at børn med særlige behov ikke har et særligt fokus i evalueringerne. Overgang til skole Enkelte daginstitutioner har i deres evaluering haft fokus på den kommende skolegang, bl.a. i forhold til børnenes sociale kompetencer og sprog. Efter at have opnået positive resultater med forskellige indsatser, lige fra børnenes skrivekundskaber til at sidde stille, har en daginstitution besluttet fremover at 21 Dagtilbudsloven 8, stk. 5. 22 Dagtilbudsloven 8, stk. 4. 18

påbegynde skolestartsforløbet efter efterårsferien. Forældreinddragelse og samarbejde med skolen fremhæves også som et vigtigt parameter for at opnå en god overgang. I evalueringerne er det kun enkelte daginstitutioner, der nævner resultater i arbejdet med børn med særlige behov. 3.2 Sprogindsats og sprogvurderinger af 3-årige Udviklingen af sprog, er noget af det mest betydningsfulde, der sker i et barns liv; sprog giver ikke blot identitet og tilhørsforhold til et fællesskab, men ved hjælp af sprog lærer barnet at forstå sig selv og sin omverden, hvilket er altafgørende for et barns videre udvikling, både intellektuelt, socialt og emotionelt. Haderslev kommune har i høj grad et fokus på at stimulere børns tidlige sprogudvikling, bl.a. i form af aktive sprogstøttende indsatser og sprogvurderinger. Et særligt indsatsområde omkring børns sproglige udvikling i Haderslev kommune er Sprogpakken. 23 Sprogpakken består bl.a. af en uddannelsespakke, der bevirker, at der i alle dagtilbud i dag er minimum to pædagoger med en særlig uddannelse inden for børns sproglige udvikling. Endvidere har en pædagog fra hvert distrikt taget en særlig sproguddannelse og fungerer som nøglepersoner i forhold til den sproglige indsats. Uddannelsesforløbet ledsages af et implementeringsforløb i alle dagtilbud, som I Haderslev kommune foregår inden for en tre års periode. Første år er med særligt fokus på Dialogisk læsning, andet år er med fokus på Samtaler i hverdagen og tredje år med fokus på Tematisk sprogarbejde. Nøglepersonerne og den pædagogiske konsulent understøtter og faciliterer indsatsen i samarbejde med den tværfaglige sprogindsatsgruppe samt forskellige netværk. Den tværfaglige sprogindsatsgruppe er etableret som led i Haderslev kommunes politik om tidlig indsats. Gruppen består af talehørekonsulenter, tosprogsteam, sprogpædagoger fra dagpleje og daginstitutioner, læsekonsulent og pædagogisk konsulent. Formålet med samarbejdet er at skabe en fælles indsigt, der kan danne baggrund for en rød tråd i Haderslev kommunes indsatser indenfor børns sproglige udvikling, fra barnets første spæde kommunikationsforsøg til tale, skriftsprog og læsning. Gruppen har samarbejdet med blandt andre biblioteket, pædagogisk center, læsevejledernetværket, regionalt sprognetværk og skolerne. 3.2.1 Sprogvurderinger Siden juli 2010 er beslutning om sprogvurdering af et barn blevet afgjort på baggrund af, om der observeres sproglige vanskeligheder hos det enkelte barn, hvormed der ikke gives sprogvurderinger til alle 3-årige i Haderslev kommune. Pædagogerne i de enkelte dagtilbud vurderer, om det enkelte barn kan have behov for støtte i dets sproglige udvikling. Hvis barnet skønnes at have behov for støtte kontaktes forældrene og der gennemføres en sprogvurdering. Sprogvurderingen gennemføres af pædagogerne i barnets daginstitution eller dagpleje og former sig som en leg med barnet. Vurderingen gennemføres i den forbindelse ved hjælp af sprogvurderingsmaterialet fra Ministeriet for Børn og Undervisning. Hvis resultatet viser, at barnet har brug for sprogstimulering, foretages denne af dagtilbuddet, evt. i samarbejde med talehørekonsulenter/ppr. 23 Sprogpakken er et projekt, der oprindelig er iværksat af Socialministeriet, og som Haderslev kommune har deltaget i. 19

Den særlige sprogindsats på dagtilbudsområdet har medført en specifik viden og en øget bevidsthed om børns sprog og sprogunderstøttende indsatser hos pædagogerne i dagtilbuddene. Samlet set har såvel den særlige sprogindsats og de gennemførte sprogvurderinger bevirket, at hele den sproglige indsats på dagtilbudsområdet er øget. Børnenes udbytte af denne indsats er ikke målt direkte, men ifølge årsresultater af børnenes senere læsefærdigheder i Haderslev kommune ligger deres resultater i læsning højere end de målinger, der er gennemført hos børn på samme aldersniveau, før sprogvurderingerne blev indført i 2007, herunder uddannelse i sprogudvikling og sprogstimulering. Tabel 11: Antal af sprogvurderede 3 årige, der er blevet anbefalet hhv. en generel, fokuseret og særlig indsats, 2011. Indsats Antal drenge Antal piger Procent af kommunens 3-årige Generel indsats 25 30 8,8 % Fokuseret indsats 9 6 2,4 % Særlig indsats 12 7 3,1 % I alt 46 43 14,3 % Ifølge en undersøgelse fra evalueringsinstituttet EVA fra 2011 har ca. 15 % af alle 3-årige i landets dagtilbud behov for en sprogunderstøttende indsats. 24 Som det fremgår af ovenstående tabel, blev 14,3 % af Haderslev kommunes 3-årige sprogvurderet i 2011, heraf fik 8,8 % en generel sprogunderstøttende indsats. Set i det lys ud fra EVA s målestok sprogvurderer de kommunale daginstitutioner i Haderslev kommune i et tilstrækkeligt omfang. Omfanget af sprogvurderinger varierer dog fra institution til institution, heriblandt enkelte institutioner, som ikke har foretaget sprogvurderinger, hvilket selvfølgelig også skal ses ud fra, at der i dag sprogvurderes efter behov. En af forudsætningerne for en vellykket sprogindsats er, at pædagogerne har tilstrækkelig viden om børns sprogudvikling til at indgå i et vellykket samarbejde med talehørepædagogerne om den særlige sprogindsats. 24 Danmarks Evalueringsinstitut (EVA): Evaluering af særlige sprogindsatser for treårige, 2011. 20

4. Indsatsområder og projekter 4.1 Opkvalificering af den tidlige indsats Haderslev kommune har deltaget i projekt Opkvalificering af den tidlige indsats, som har fokus på anvendelse og udvikling af opsporingsmetoder og redskaber med henblik på en indsats for udsatte børn i 0-10 års alderen. I 2012 blev selvevaluering af den foreløbige anvendelse offentliggjort på kommunens hjemmeside. Selvevalueringen viser generelt en stor tilfredshed med arbejdet med metoderne og redskaberne, som bl.a. tæller det tværfaglige samarbejde i småbørnsteam og trivselsskema. 4.2 Fleksibel skolestart Som led i udviklingen af Børneuniverserne er der i første omgang lagt op til at få udredt, hvordan der kan arbejdes med rullende skolestart og samordnet indskoling (herefter fleksibel skolestart) i Haderslev Kommune. Hovedfokus i forhold til den udredning vil fokusere på overgangen fra daginstitution til skole, og hvorvidt og hvordan det kan ske på en mere fleksibel måde end det gør i dag. I den forbindelse er det muligt for projektet at komme med forslag til, hvordan rammen omkring fleksibel skolestart kan udvides. 4.3 Inklusion Alle dagtilbud arbejder med inklusion som en bevidst pædagogisk tilgang i mødet med det enkelte barn. Et af de redskaber, Haderslev kommune anvender for at understøtte denne tilgang, er at certificere dagtilbudspersonalet i den internationalt anerkendte uddannelse i relations- og ressourceorienteret pædagogik: International Child Development program (ICDP). Alle pædagoger i Haderslev kommune gennemfører et halvt års uddannelsesforløb i denne pædagogiske tilgang, hvorigennem deltagerne - gennem iagttagelse, beskrivelse og analyse af samspil med andre - opnår en udvidet bevidsthed og sensitivitet i forhold til deres samspil med børnene. Pædagogerne får tillige en fælles teoretisk ramme til forståelse af det relations- og ressourceorienterede pædagogiske arbejde. Inden for de sidste fem år er der uddannet omkring 160 pædagoger, og uddannelsen har vist sig at have stor effekt. Fra såvel pædagoger, ledere og samarbejdspartnere udtrykkes der stor glæde over uddannelsesforløbet, idet der dels spores en åbenlys kvalificering af det pædagogiske arbejde, dels er opstået en fælles begrebs- og arbejdsplatform for samarbejdet mellem aktørerne i det daglige arbejde. Kursisterne siger bl.a.: ICDP bidrager til inklusion via et mere ressourceorienteret syn på barnet, familien og andre og via en anderledes tilgang i arbejdet og på møder. ICDP matcher kommunens mål om en ressourceorienteret og inkluderende tilgang. ICDP er omdrejningspunkt for at sætte læring og energi i spil. 4.4 Digitalisering I 2011 blev det muligt for forældrene selv at skrive deres barn op til en dagtilbuds via Digital Pladsanvisning. I Haderslev kommune arbejdes der fremadrettet på at leve op til de nationale krav om 21

implementering af digitale selvbetjeningsløsninger, senest i forbindelse med digitalisering af SFOområdet. 22

Børne- og Familieservice Haderslev Kommune Gåskærgade 26-28 6100 Haderslev 23