Globale erfaringer med E-læring og blended learning i erhvervsskoler Karsten Gynther Docent Leder af forskningsprogram for Teknologi og Uddannelsesdesign, University College Sjælland. kgy@ucsj.dk
Baggrund /metode Oplægget tager afsæt i en rapport til Undervisningsministeriet fra 2014 hvor University College Sjælland har kortlagt den nyeste forskningsviden inden for området (www.eskoler.dk) Der er foretaget et litteraturreview af international forskning og gennem besøg indsamlet udenlandske erfaringer med E-læring i erhvervsuddannelsessystemet i Norge, England, Tyskland og Australien. Oplæggets primære fokus er hvordan man på ledelsesniveau strategisk og taktisk skal forholde sig til innovationsprocesser med fokus på e-læring. Slide 2
E-læring en flydende betegner E-læring er planlagt læring, der er helt eller delvist digitalt medieret med det sigte at skabe en forbedring af en uddannelse. Blended learning er e-læring, der integrerer netbaseret undervisning med tilstedeværelsesundervisning. E-læringsbegrebet er i dag ved at blive erstattet af et andet begreb: digitalisering. Slide 3
Begrundelser for E-læring E-læring herunder blended learning kan begrundes ud fra to forskellige forbedringspotentialer i en uddannelse: 1. Forbedret læring. 2. Forbedret adgang til uddannelse. Begrebet digitalisering indeholder også disse to begrundelsesdimensioner MEN digitalisering begrundes også med rationaliseringsovervejelser. Slide 4
Strategi for den digitale erhvervsuddannelse Strategi for den digitale erhvervsuddannelse --- skal støtte erhvervsskolerne i at øge udnyttelsen af digitaliseringens muligheder i undervisningen med det formål at løfte kvaliteten af undervisningen og opnå bedre ressourceudnyttelse. (Forord) Her kæmper pædagogiske begrundelser med økonomiske. #digitalisering er derved også en flydende betegner, hvorom der for øjeblikket i DK kæmpes om definitionsmagten. Slide 5
E-læring begrundet ud fra et ønske om bedre læring (flere skal lære mere) Fag Læring Elev Teknologi Lærer E-læring med fokus på udvikling af nye undervisningsdesigns (didaktiske designs) Slide 6 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/erhverv/pdf15/mar/150325% 20Den%20digitale%20erhvervsuddannelse%20inspirationskatalog.pdf
E-læring begrundet ud fra et ønske om at tilbyde mere fleksibel adgang til uddannelse Erhvervsuddannelse Adgang Elevgruppe Teknologi Erhvervsskole E-læring med fokus på udvikling af nye uddannelsesdesigns Slide 7 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/erhverv/pdf15/mar/150325% 20Den%20digitale%20erhvervsuddannelse%20inspirationskatalog.pdf
To forskellige teknologisyn i arbejdet med e- læring Teknologi Pædagogik Pædagogik Teknologi Slide 8
Teknologi - syn Landkort for forståelser af E-læring Teknologi / Pædagogik LMS (Platforme mv.) Digitale læremidler (Wikis, blog mv. + didaktiserede digitale læremidler, mv. ) Adgang til viden (Fleksible uddannelser) Begrundelse Læring (bedre læreprocesser) Videndeling, Connectivism, Open Acces, mv. Undervisningsdifferentiering, Praksislæring, Kobling mellem skole og praktik, Autentisk læring, Eksperimentelle læreprocesser, Kollaborative læreprocesser mv. Pædagogik / Teknologi Slide 9
Effekten af e-læring? Pawson og Tilley, 1997, s. 58 Slide 10
Eksterne og interne faktorer Litteraturreview og erfaringer fra erhvervsskoler i udlandet viser at der er to hovedtyper som har betydning for effekten, hvis en erhvervsskole vil innovere sin uddannelse med forskellige former for e-læring: Den organisationseksterne kontekst. Organisationsinterne kontekstmekanismer. Slide 11
Eksterne faktorer Den organisationseksterne kontekst: 1. National kontekst for VET systemet (erhvervsuddannelsessystemet) 2. Nationale forståelser og strategier for E-læring (nationale digitaliseringsstrategier). 3. Deltagerforudsætninger hos eleverne. Slide 12
Interne faktorer Organisationsinterne kontekstmekanismer: 1. Organisationens (skolens) forståelser af e-læring. 2. Erhvervsskolens organisationsdidaktik forstået som en række strategiske-, taktiske- og operationelle didaktiske beslutninger. Slide 13
Organisationsdidaktik Et uddannelsestilbud bliver kun en succes, hvis der foretages en grundig strategisk analyse af, hvorfor denne uddannelse er sat i verden - en taktisk analyse og beslutninger vedr. hvilke forudsætninger, der skal være på plads for, at man kan udbyde kvalificeret undervisning samt udvikling og implementering af en konkret didaktisk praksis. Dette helhedssyn på de organisatoriske beslutninger, det kræver at bedrive skole, kalder vi for en organisationsdidaktik. Udenlandske erfaringer viser, at succesfuld integration af e- læring i en erhvervsuddannelse forudsætter et helhedssyn på de organisatoriske beslutninger en samlet organisationsdidaktik for e-læring. Slide 14
Hierarkisk organisationsdidaktisk model Hvordan skal det didaktiske design se ud så flere kan lære mere og /eller flere kan få en uddannelse? Hvad er forudsætningen for, at vi kan udbyde e-læring? Hvorfor e-læring? Slide 15
Organisationsdidaktisk relationsmodel Slide 16
Det strategiske-didaktiske niveau: Innovationsstrategier for integration af e-læring Hvilke uddannelsesudfordringer er e-læring svaret på? Er det muligt for institutionen at facilitere og organisere en innovationsproces, som kan matche dette behov? Hvilke interne og eksterne interesser og evt. modstandere er der over for et nyt uddannelseskoncept? (bestyrelse, direktion, undervisere, elever men også hele aftagefeltet til uddannelserne og deres repræsentanter i diverse uddannelsesudvalg) Hvad er forretningskonceptet, dvs. hvilke udgifter og indtægter er der forbundet med at udvikle og implementere et e-læringskoncept? Kan e-læringsunderstøttede erhvervsuddannelser mere generelt opfattes som legitime og passer de med institutionens profil, uddannelseskultur og generelle rekrutteringsstrategi? Samlet kan man sige, at den strategiske analyse skal analysere og beslutte om e-læring er legitimt, realiserbart og økonomisk effektivt. Slide 17
Den strategiske analyses fokus Tre forskellige fokusområder: Innovationen. Innovatorerne og dem som skal adoptere en ny praksis. Organisationen. Slide 18
Innovationen: Inkrementel eller radikal innovation? Supplerer eksisterende praksis Digitale læringsressourcer Blended learning, flipped classroom Undervisningsdesign: Nye generiske værktøjer Den papirløse skole Virtuelle klasserum og asynkrone undervisningsformer (fx MOOCs) Uddannelsesdesign: Nye uddannelsesmodeller Transformerer eksisterende praksis Slide 19
Innovatorerne og dem som skal adoptere en ny praksis. E-læringsinnovationer - som kan indgå som en del af den eksisterende praksis, som har været tilgængelig et stykke tid, som kun kræver moderate tekniske kundskaber, og som fortsat er under underviserens kontrol har større chancer for at blive integreret i underviserens praksis. Fordi radikale nye uddannelsesmodeller kræver koncentreret og vedvarende support. Radikale innovationer kræver en meget stærk forankret strategisk beslutning vedvarende og omfattende support samt etablering af eksperimentelle rum for didaktisk udvikling (E-Government). Slide 20
To eksempler på radikale innovationsprocesser en succes og en fiasko.. Nære eller fjerne eksempler (cases)? Slide 21
To eksempler på radikale innovationsprocesser en succes og en fiasko.. 1. Udvikling og implementering af MOOCs til samtlige fag i læreruddannelsen i UCSJ. 2. Udvikling og implementering af en synkron online (100 % netbaseret) ingeniøruddannelse på daværende IHK (Ingeniørhøjskolen i Ballerup). Slide 22
Case 1: Implementering af MOOCs MOOC: Massive Open Online Courses I USA udbyder elite universiteter MOOCs med over 100.000 deltagere. Slide 23
Hvad er den konkrete uddannelsesudfordring? Folkeskolereformens krav om at lærerne fra 2020 skal have undervisningskompetence i de fag, de underviser i. Et estimat (kommunerne kender ikke de præcis tal) er, at over 10.000 lærere skal efteruddannes i et eller flere fag de næste 5 år eller realkompetence vurderes af deres skoleleder. Målgruppen er karakteriseret ved at have flere års undervisningserfaring i faget og besidder derved allerede en række faglige og didaktiske kompetencer. Målgruppen er meget forskellig og besidder meget forskellige kompetencer. Slide 24
Hvad er den konkrete uddannelsesudfordring? Kommunerne i Region Sjælland efterspørger et efteruddannelseskoncept, der er: Tilpasset den enkeltes kompetencebehov. Kan indpasses i skolernes tilrettelæggelse af lærernes arbejde (fleksibilitet). Er ressourceeffektivt (tid samt betaling for ydelser). Slide 25
Aftagerbehov: Elever Personaliserede læringsveje Uddannelse Adaptive uddannelser Uddannelser Slide 26
Hvad er UCSJs efteruddannelsesløsning? UCSJ har udviklet en hybrid MOOC, - en adaptiv MOOC der blender online læring med synkron undervisning og vejledning enten on-campus eller synkront online. Konceptet er udviklet som en del af et designbaseret og eksperimentelt forskningsprojekt, som UCSJ har arbejdet med pt. knap 2 år. (Med afsæt i et erfaringer med MOOCs på Stanford University - besøgt forår 2013). Forskningsprojektet har udviklet et didaktisk design framework, som udvikling af konkrete MOOCs tager afsæt i. Slide 27
Konceptet består af en trefaset studiemodel: Kortlægning af kompetenceprofil Differentieret studiearbejde Eksamen Slide 28
Design framework for UCSJs MOOCs Situeret (PLN) Deltager Adaptivt didaktisk design (MOOC) Fag Situeret (Fagkultur) Komplet curriculum Kompetencebaserede elementer Relaterede differentierede aktiviteter Læremiddelproduktion Underviser Situeret (Institution)
Design framework for UCSJs MOOCs Situeret (PLN) Deltager Adaptivt didaktisk design (MOOC) Fag Situeret (Fagkultur) Komplet curriculum Kompetencebaserede elementer Relaterede differentierede aktiviteter Læremiddelproduktion Underviser Situeret (Institution)
Design framework for UCSJs MOOCs Situeret (PLN) Deltager Adaptivt didaktisk design (MOOC) Constraints Fag Situeret (Fagkultur) Komplet curriculum Kompetencebaserede elementer Relaterede differentierede aktiviteter Læremiddelproduktion Underviser Situeret (Institution)
Design framework for UCSJs MOOCs Situeret (PLN) Deltager Blended Learning Adaptivt didaktisk design (MOOC) Constraints Fag Situeret (Fagkultur) Komplet curriculum Kompetencebaserede elementer Relaterede differentierede aktiviteter Læremiddelproduktion Underviser Situeret (Institution)
Organisationsdidaktiske beslutninger knyttet til implementering af MOOCs i UCSJ. Hvordan skal MOOCs i konkrete fag se ud? Hvad er forudsætningen for, at vi kan udbyde MOOC? Hvorfor MOOC? Slide 33
Case 2: Udvikling af et synkront online miljø til ingeniøruddannelser på IHK IKH: Ingeniørhøjskolen i Ballerup. EU støttet projekt et samarbejde mellem IHK og UCSJ. IHK er i dag fusioneret med DTU. Slide 34
Organisationsdidaktiske beslutninger knyttet til implementering af en online ingeniøruddannelse. Hvordan skal en NET Ingeniør udd. se ud? Hvad er forudsætningen for, at vi kan udbyde en NET ingeniørud? Hvorfor synkron online ingeniøruddannelse? Slide 35
Synkront online læringsmiljø i Ingeniøruddannelsen (IHK): Transformering af f2f undervisningen: Simulering af f2f undervisning. Re-medering af f2f undervisning. Resultater: Det er muligt at simulere (frame) undervisningsrelationen: lærer studerende fagligt indhold til et virtuelt rum. Men man er nød til at re-mediere alle aspekter af undervisningen. Slide 36
Værktøjer og medier som anvendes til design af synkrone onlinelæringsmiljøer Når man designer et synkront online læringsmiljø så skal man inkorporere fem forskellige medier kendt fra f2f undervisningen: 1. Identifikationsmedier. 2. Synkrone dialogmedier. 3. Multimodale medier til at repræsentere og fastholde indhold (lærerpræsentationer og elevudsagn). 4. Kollaborationsmedier. 5. Medier/værtøjer til at organsiere elever (grupper). Slide 37
Slide 38
Lærer Elever Indhold Slide 39
Remediering Slide 40
Slide 41
Indhold Elever Lærer Slide 42
Organisationsdidaktiske beslutninger knyttet til implementering af en online ingeniøruddannelse. Hvordan skal en NET Ingeniør udd. se ud Hvad er forudsætningen for, at vi kan udbyde en NET ingeniørud? Hvorfor synkron online ingeniøruddannelse? Slide 43
Effekten af Den digitale erhvervsskole? Pawson og Tilley, 1997, s. 58 Slide 44