Højskolepædagogisk Udviklingsprojekt PÆDAGOGISKE DAGE

Relaterede dokumenter
NOTAT fra pædagogisk dag nr. 1

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE

HUP - Højskolepædagogisk Udviklingsprojekt. Inspirationsmateriale til en pædagogisk dag

SKOLE-HJEM-SAMARBEJDE

Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole

UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET

Samarbejde om Kerneopgaven

Køreplan for pædagogisk personale

OPLEVELSER OG ERFARINGER MED HØJSKOLEOPHOLD HØJSKOLEPÆDAGOGIK FORTALT MED ELEVERNES STEMMER

Oplevelser og erfaringer med højskoleophold - højskolepædagogik fortalt med elevernes stemmer

DANNELSE DER VIRKER. efterskolens pædagogik

Velkommen. "Undervisningsobservationer som udviklingsværktøj" Udviklingsforløb for skoleledelser i Guldborgsund Kommune

NOTAT fra pædagogisk dag nr. 5

Procesværktøj om trivsel

NOTAT fra pædagogisk dag nr. 6

INKLUSION I GRUNDSKOLEN

Vejledning til brug af Vores literacymiljø et samtalebaseret redskab til teamsamtaler

Pædagogisk tilsyn tilbagemelding til institutionen

Mindmap, Læringsaftalen og SMART Som et pædagogisk redskab i praksis

OVERGANGE MELLEM GRUNDSKOLE OG UNGDOMSUDDANNELSE

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR

Køreplan for tilsynsmyndighed og pædagogiske konsulenter

Spørgsmål 1 Hvad kendetegner allerede nu jeres arbejde med Den åbne skole?

SPROG- OG LÆSE- KOMPETENCER HOS TOSPROGEDE ELEVER

Interviewguide til Rasmus og Trine

NOTAT fra pædagogisk dag nr. 10

NOTAT fra pædagogisk dag nr. 8

OVERGANGE MELLEM GRUNDSKOLE OG UNGDOMSUDDANNELSE

NOTAT fra pædagogisk dag nr. 13

TEMADAG: DEN ÅBNE SKOLE

Hvad er den gode mobilstil i skolen? Der er sikkert lige så mange svar, som der er lærere og elever. Men de fleste er nok enige om:

Læreruddannelsen Vejledning om trepartssamtalen og kontakt i praktikperioden LU13

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.

NOTAT fra pædagogisk dag nr. 7

Relationsarbejde på Vejrup skole

Studievalgsportfolio. Udviklingsprojekt af lærere, ungdomsuddannelser og UU i Kolding Kommune

Glasset er ikke halvt tomt, men halvt fyldt

Konsekvenspædagogik 1

Guide til klasseobservationer

Fokus på ansvarlighed, samarbejde, sociale kompetencer og selvstændighed et undervisningsmateriale om realkompetencer i efterskolen

Rusmiddelforebyggende. undervisning MODUL 2. Kommunikation

NOTAT fra pædagogisk dag nr. 11

I øjenhøjde. behov. dynamisk. respekterer. åbne privatsfæren rådgiver valgmuligheder udfordrer. selvværdsfølelse tillid ledetråd evner.

Konflikthåndtering Sådan håndterer du svære konflikter!

Skemaet udfyldes af den uddannelsesansvarlige / kliniske vejleder på praktikstedet. Praktikstedets navn: Kontaktperson: Navn: Stillingsbetegnelse : k

KOMMENTARER FRA EN KRITISK VEN FEEDBACK TIL ARKEN

Temadag for inklusionsvejledere og ledere i dagtilbud og UngIAarhus

Projektarbejde vejledningspapir

BEDRE BØRNEMILJØ 0-6 år. Skab rum der virker

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

Fælles Pædagogisk Grundlag

Trin Tid Indhold Hvem 1 15 Velkomst ved leder eller konsulent Formål med seminaret Præsentation af metode og spilleregler brug plancher

Forberedelse - Husk inden:

Den reflekterende praktikvejleder

Farvel til kedelige møder

Udviklingsforløb for skoleledelser og forvaltning i Rudersdal

Kortere virksomhedsforløb for faglærere

Evaluering af Suppleringsuddannelsen i Generel Pædagogik, forår 2010

Velkommen. "Undervisningsobservationer som udviklingsværktøj" Udviklingsforløb for vejledere i Guldborgsund Kommune

Deltagerne i overgangssamtalerne er elev, kontaktlærer og praktikvejleder/uddannelsesansvarlig.

NOTAT fra pædagogisk dag nr. 9

Praksisfortælling. Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence

Sparringsværktøj Kollegial og ledelsesmæssig sparring i Flere skal med

Lærerarbejde på uddannelse & læreruddannelse på arbejde

Indholdsplaner for kurser på folkehøjskoler

Hvordan får vi gjort det vi gerne vil?

Værdigrundlag for Korsager Skole og Frithuset

Vurdering og Handleplan for skolens trivselsmåling

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen

INKLUSIONSVEJLEDER KURSUS FOR LÆRERE, VEJLEDERE OG RÅDGIVERE, DER ARBEJDER MED AT UNDERSTØTTE INKLUSION KURSUSCENTER BROGAARDEN

KISII. Modul E Dannelse & Udviklingsarbejde. Grønlands Erhvervspædagogiske Læreruddannelse

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum

9. Bilagsoversigt. Bilag 1: Interviewguide Familiepædagoger. Bilag 2: Interviewguide Almen pædagoger. Bilag 3: Interviewguide Leder

Velkommen. FIP Teknikfag. FIP Teknikfag marts

Organisatorisk læring

Teambaseret kompetenceudvikling i praksis

SPROG- OG LÆSE- KOMPETENCER HOS TOSPROGEDE ELEVER

Kvalitetsrapport 2010/2011. Skole: Haderslev Kommune. Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole

INTRODUKTION OM SEX & SAMFUND RETTEN TIL SEKSUALITET UANSET ALDER OG SYGDOM

Internt trænings- & repetitionsprogram. Indvendinger. En-til-en træning med indvendinger

UBAK at undervise i og med fag UDKAST

klassetrin Vejledning til elev-nøglen.

I handlingsplanen for lægges der op til at igangsætte et udviklingsarbejde vedrørende samværets betydning

FORENKLEDE FÆLLES MÅL FOR SUNDHEDSUNDERVISNINGEN - ET INDBLIK I TANKERNE BAG

Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver

NOTAT fra pædagogisk dag nr. 3

Velkommen til 6. temadag

EFTER turen. UNDER turen. FØR turen

Børne- og Ungdomsudvalget Norddjurs Kommune Grenaa

FÆLLESSKABER FOR ALLE. En kilde til inspiration for udvikling af øget inklusion på 0-18 års området

FRILUFTSLIV PÅ SKEMAET. Potentialet ved mere friluftsliv i skolen

Aktionslæring som metode

Praktikdokument 1. praktik

Handleplan for den nationale (elev-)trivselsmåling 2016/17. til Slangerup Skole

Transkript:

Højskolepædagogisk Udviklingsprojekt PÆDAGOGISKE DAGE

Dagens platform Fælles spilleregler Formålet med dagen 1. Læg mobiltelefoner væk 2. Læg uret væk 3. Ingen fælles pauser udover frokost (hvis man skal ryge, på toilettet, strække benene eller have lidt frisk luft, lister man lige så stille ud, uden at forstyrre de andre.) 1. Diskutere højskolepædagogik med udgangspunkt i jeres praksis 2. Synliggøre ligheder og forskelle mellem jeres pædagogiske idealer 3. Synliggøre ligheder og forskelle mellem jeres pædagogiske praksis 4. Synliggøre overensstemmelser mellem pædagogiske idealer og pædagogisk praksis

Antagelser Projektet hviler i udgangspunktet på 3 grundlæggende antagelser: Der findes en almen højskolepædagogik. Udviklingen af en almen Højskolepædagogik må ske gennem en refleksion over egen praksis og hvad det er man vil, når man som skole henvender sig til eleven. En almen Højskolepædagogik skal findes i spændingsfeltet mellem almen pædagogik og Livsoplysning.

Er højskolen en pædagogisk institution? Hvordan er I det? Hvornår er I det? Hvorfor er I det? Hvem medvirker til det?

Pædagogikken i alment perspektiv Pædagogikken er normativ Pædagogik handler om dannelsen af fremtidens samfundsborgere Pædagogik handler om videreføring af menneskelige fællesskaber Pædagogikken er paradoksal Pædagogik handler om at forme en fremtid, vi endnu ikke kender Pædagogik handler om at bringe andre til selvbestemmelse ved ydre påvirkning Det pædagogiske forhold må altid både være lige og ulige Pædagogikken understøtter dannelsen Pædagogikken må støtte mennesker til at indgå ansvarsfuldt i fællesskab med andre Pædagogik handler om alt hvad de menneskelige fællesskaber bæres af: etik, religiøsitet, politik, arbejde og kunst

Hvorfor Hvad Hvad er livsoplysning? Oplyse, oplive og vække Livsoplysning skal udspringe af livet: Den skal have rod i den enkeltes og det fælles liv og tage afsæt i både den enkeltes og de fælles erfaringer. Livsoplysning skal sigte på livet: Den skal være om noget, have et sagsforhold. Den skal være til for både det levede liv og menneskelivet. Den rækker ud over sig selv og er ikke kun til for sig selv. Den er på én gang historisk-poetisk, eksistentiel og politisk. Hvordan Livsoplysning skal være levende: Det levende ord: Have noget på hjerte/ville noget med eleverne. Interesseret, engageret og munter. Den levende vekselvirkning: Den ligger ikke inde med færdige svar. Den er ikke et program eller en ideologi. Den bliver til i mødet mellem mennesker. Den er livets og tidens tarv forstået af levende mennesker.

Højskolepædagogik Højskolepædagogik er:

Hvordan kommer højskolepædagogikken til udtryk i praksis? Overvej hvornår hhv. undervisning, samvær og elevernes egen tid er struktureret pædagogisk med henblik på et bestemt lærings- eller dannelsessigte? Notér gerne korte eksempler på, hvornår og hvornår ikke. Undervisning Samvær Elevernes egen tid Pædagogisk strukturerede aktiviteter Delvist pædagogisk strukturerede aktiviteter Sjældent eller aldrig pædagogisk strukturerede aktiviteter

Hvordan kommer højskolepædagogikken til udtryk i undervisningen? Beskriv et fag eller en undervisningssituation fra jeres højskole. Beskriv hvad indholdet af undervisningen består i (indhold), hvordan undervisningen udmøntes i praksis (metoder og praksis) og hvorfor eleverne ud fra en højskolepædagogisk betragtning bør stifte bekendtskab hermed (formål). Fagbeskrivelse Hvad (indhold)? Uddybning Hvordan (praksis og metode)? Hvorfor (formål)?

Kritisk uddybende spørgsmål (Blot eksempler) Hvilken sammenhæng er der mellem undervisningskoncept/metode og det overordnede formål? Ville du undervise anderledes, hvis indholdet var et andet? Kunne formålet også være et formål for andre fag/undervisningssituationer? Hvordan ved du at indhold og undervisning bibringer eleverne det, du ønsker?

Hvilke roller udfylder højskolelæreren/højskoleansatte hvornår? Overvej hvilke roller I som ansatte på højskolen udfylder. Føj gerne andre rollebeskrivelser til. Notér gerne korte eksempler på, hvornår og hvordan de forskellige roller kan komme til udtryk. Roller Undervisning Samvær Elevernes egen tid Underviser Kostskolelærer Vejleder Pædagog Mor/Far Andet

Elevundersøgelse: Overvej hvilke spørgsmål I ville stille jeres elever, hvis I skulle undersøge, hvordan jeres elever oplever den pædagogik de udsættes for, mens de er på højskole og hvad de får ud af at være en del af højskolens pædagogiske sammenhæng. Hvad vil I spørge jeres elever om? Hvorfor vil I spørge dem om det?

Næste skridt Notat Sammenfatning af diskussion og øvelser Sammenfatning af ligheder og forskelle Forslag til udviklingsorienterede arbejdsspørgsmål Analyse Lokalisering af særlige højskolepraksisser Lokalisering af pædagogiske udfordringer Produktion af praksisfortællinger Midtvejsseminar Præsentation af fælles udviklingspapir Lokalisering af udviklingsområder Ideer til indhold og struktur i fælles skriftligt materiale