10 årstal et forsvar og et forslag Hans Jørgen L. Larsen, lektor, VUC i Vejen Indledning - forsvaret Hvad skal vi bruge historien til? Hvad er nytteværdien af undervisningen i historie? De spørgsmål dukker med regelmæssige mellemrum op i debatten. Det varierer en del hvad svaret på dem er eller hvad vurderingen af historiens nytteværdi er. Da jeg læste på universitetet i slutningen af 1960erne var det tydeligt for os dengang, at vi havde et forklaringsproblem, når man sagde, at man læste historie. I de glade 60ere var fortiden med dens katastrofer, krige, økonomiske problemer noget man havde lagt bag sig og fremtiden så lys og uproblematisk ud. Historiens nytteværdi var begrænset og ikke indlysende. I 1969 følte Den historiske Forening ved Aarhus Universitet det endog nødvendigt at udgive et lille skrift med titlen: Hvad skal det nytte? i forbindelse med foreningens 30-års jubilæum. De daværende historiestuderende havde endda gået i en folke- og gymnasieskole, der havde sørget for en massiv indlæring af historie årstal, konger og deslige, men fornemmelsen af nytteværdien af denne indsats var ikke stor. Den marxistiske vækkelse på universitet, der brød frem o. 1970 gav pludselig historien en nytteværdi eller rettere brugsværdi historien skulle bruges i en aktuel politisk sammenhæng forberedelsen af revolutionen; den pæne maske, der dækkede over udbytningen i den daværende danske samfund skulle rives af med bl. a. den materialistiske historieskrivnings hjælp. Jeg blev ikke selv grebet af den marxistiske vækkelse, der gik over universitetsverden, men blev til gengæld selv grebet af de muligheder for fordybelse i emner / kilder, som 1971 gymnasiereformen indebar. Jeg var årsvikar i gymnasiet i historie i mine sidste år på universitetet og gik da med engagement ind i undervisningen nytteværdien af historieundervisningen lå ikke i den overfladiske indlæring af årstal, vigtigste begivenheder o. lign. i Danmarks og Europas historie fra det gamle Grækenland og frem til 2. Verdenskrig, som jeg selv var blevet trukket igennem i min skoletid, men den lå i at arbejde mere i dybden ved hjælp af bl.a. arbejdet med kilder. Gradvist blev det imidlertid klart for mig, at arbejdet med så snævre emner, som det nemt blev til, når man skulle gå bare lidt i dybden med et emne, ikke var givtigt / nyttigt nok; dertil kom nu er vi oppe midt i 70erne, hvor jeg tog pædagogikum og også havde haft Hf klasser i historie at elevernes faglige grundlag for at arbejde med sådanne emner ikke var af samme karakter, som de første elevers faglige niveau var. Erfaringer fra undervisningen gjorde det klart for mig, at dyrkelsen af det einmalige, kildearbejdet m. m. let fik karakter af noget navlepilleri, der måtte forekomme eleverne noget verdensfjernt og unyttigt. Løsningen på det problem var at give undervisningen et helt andet fokuspunkt end det einmalige. Det måtte i stedet være at se på de fortidige begivenheder i en sammenhæng, der forbandt dem med nutiden og som vil kunne bidrage til at hjælpe eleverne med at forstå fremtiden bedre. Alle historiske perioder kan i princippet anvendes i den form for undervisning, men det vil ikke være påkrævet at arbejde med de samme perioder igen og igen eller med en gennemgang af hele historien. Det vigtige var at give eleverne en fornemmelse af at arbejdet med det fortidige havde en betydning for forståelsen af det nutidige og af det fremtidige dvs. historiebevidsthedsbegrebet. Et begreb som jeg fortsat mener, er uhyre vigtigt for at der kan gives en vedkommende og relevant historieundervisning 1
Nu har jeg arbejdet med historieundervisningen på Hf - niveau (jeg er ansat på et VUC) ud fra de sidstnævnte principper i mange år og har på sin vis været udmærket tilfreds med det og vil mene, at det skulle kunne fortsætte sådan også i fremtiden. Men der er nogle ting, der nager mig i min faglige bevidsthed. Det ene er spørgsmålet om jeg med den undervisning, jeg har bedrevet gennem alle årene, har svigtet mine elever/kursister på et enkelt vigtigt felt. Jeg har gjort, hvad jeg skulle ifølge Hf - bekendtgørelsen, men jeg har et tydeligt indtryk af, at hovedparten af kursisterne ikke har meget mere kendskab til historie, end den de har fået hos mig, og det er jo ikke meget, især ikke om tiden før 1930, og det synes jeg ikke er så godt. Jeg har derfor enkelte gange forsøgt mig med en lang linje-gennemgang, uden noget videre tilfredsstillende resultat. Dernæst er jeg noget bekymret for det fremtidige folkelige arbejde med historie. Det kræver en nærmere forklaring. Igennem de sidste 5 år har jeg på flere forskellige måder været inddraget i netop det folkelige kulturelle arbejde. Da jeg i en årrække ikke var fuldtidsansat blev der tid til at redigere lokalhistoriske årbøger, arrangere udflugter med lokalhistoriske emner, holde en hel del lokalhistoriske foredrag. Hidtil har det i det arbejde været muligt at forudsætte en vis form for danmarkshistorisk fornemmelse begreber som Valdemarstiden, Reformationen, landboreformerne var ikke helt ukendte for modtagerne men som tiden går, vil færre og færre have dette ganske vist meget begrænsede kendskab til den danske historie, og så bliver jeg bekymret på hele den folkelige historieformidlings vegne. Jeg frygter kort og godt, at arbejdet med historiefaget uden for skolens mure vil blive til en sag for de særligt interesserede for eliten. Disse forhold gør mig bekymret, samtidig med at jeg også gerne vil have mig frabedt kun at skulle arbejde med Danmarkshistorien i et 2-årigt Hf forløb. Det vil være for snævert og være forkert i en verden, der er så internationalt orienteret. Det blev til en lang, meget personlig indledning til beskrivelsen af et forsøg på at løse begge mine tidligere nævnte bekymringer - at have svigtet mine kursister ved at have givet dem for lidt historie og i det små indirekte at have bidraget med en eller flere pinde til den folkelige historieformidlings ligkiste. Den lange personlige indledning skulle også tjene til at understrege, at når jeg bringer årstal på banen som noget centralt i undervisningen i historie på Hf, så er det ikke på baggrund af en drøm om at vende tilbage til de gode gamle dage fra før 1971. Endvidere skal den også ses som et udtryk for den berøringsangst, man som moderne underviser i historie kan have over for begrebet årstal i en undervisningsmæssig sammenhæng. Forslaget - de 10 årstal Vi har ved enkelte lejligheder i Historielærerforeningens bestyrelse diskuteret, hvilke årstal man kunne sige ville være absolut nødvendige for en gymnasieelev at have kendskab til, når han/hun forlader gymnasiet. I forbindelse med en sådan diskussion kom det frem, at et af bestyrelsesmedlemmerne havde en ung kollega, der havde sagt til sin 1. G, at der var ti årstal i Danmarkshistorien, han mente, de skulle have kendskab til. Eleverne var gået med på ideen og havde bagefter udtrykt tilfredshed med at have fået den viden. 2
Jeg tænkte da, at det kunne være en god måde at gribe sagen an på frem for en turbo gennemgang af de lange linjer i Danmarkshistorien. Jeg spurgte et aftenhold, der - skal det siges hovedsagelig bestod af modne velmotiverede og interesserede mennesker, om det kunne være en idé, at gennemgå Danmarkshistorien på den måde, og at det ville være den politiske historie, der ville være den, der bestemte hvilke årstal, der skulle danne baggrunden for udvælgelsen af årstallene. Det var de med på. Det siger vel også noget om holdets karakter, at de fleste af årstallene kom de selv med! På grund af holdets særlige sammensætning fik undervisningen hovedsageligt karakter af traditionel lærerstyret gennemgang af stoffet, afvekslende med gruppearbejde. I forbindelse med hvert årstal blev navnene på de konger, der regerede inden for den periode det relevante årstal også nævnt, endvidere blev der arbejdet med grundtræk af den historisk metode i forbindelse med behandlingen af årstallene, da der til hvert årstal var knyttet enkelte eller flere kilder. Det skal understreges, at årstallet og kongenavnene som sådan ikke var andet end et fikspunkt/omdrejningspunkt for det egentlige ærinde, at behandle vigtige udviklingsmønstre i den danske historiske udvikling. Som det vil fremgå af oversigten nedenfor, var det heller ikke meningen at se på den enkelte periode som blot en sum af enkeltbegivenheder, men at de udvalgte perioder og problemstillinger fortæller om samfundsstrukturer og årsagssammenhænge, der også vil have betydning for elevernes forståelse af nutidige forhold. Ca. 960 Kristendommens indførelse Gorm d. Gamle, Harald Blåtand. Emne: Det tidlige stammesamfund og kongemagtens tidlige karakter. Historieskrivningens subjektivitet Materiale: Haue m.fl.: Det gamle Danmark 800 1890 (1995) s. 37 44. C. og E. Harding Sørensen: Danmark i Vikingetiden (1979) s. 158 160 (uddrag af Hal Kochs artikel om det danske samfund i vikingetid og tidlig middelalder) 1170 Kirkefesten i Ringsted Knud d. Hellige til Valdemar d. 2 Emne: Slægtssamfundet og kongemagtens/kongeslægtens kamp for at sikre sig så meget af magten som muligt. Kildelæsning af middelalderkilde Materiale: Haue m.fl.: Det gamle Danmark 800 1890 (1995) s. 54-67. B. Hansen m.fl.: Danmark i tusind år (1986) s. 20 21 (Beretningen om drabet på Knud d. hellige) 1397 Kalmarunionen Valdemar Atterdag, Margrethe d. 1 og Erik af Pommern Emne: Hvordan magten gives videre i det udviklede middelaldersamfund i en uklar situation magtpolitisk set, og dannelsen af over- nationale enheder i middelalderen. Kildeanalyse af forskellige typer kilder omhandlende et specifikt problem Abraham Brodersens domfældelse og henrettelse i 1410 3
Materiale: Haue m.fl.: Det gamle Danmark 800 1890 (1995) s. 95-103. B. Hansen m.fl.: Danmark i tusind år (1986) s. 40 41(Uddrag af unionsbrevet fra 1397) Kildesamling til belysning af Abraham Brodersens domfældelse og henrettelse 1536 Reformationen Christian d. 2, Frederik d. 1 og Christian d. 3. Emne: Kongemagtens forsøg på at omdanne samfundet og øge sin egen magt over det. Magtkamp mellem konge og adel. Materiale: C. J. Bryld: Danmark fra oldtid til nutid (2002) s. 74-85 1660 Enevældens indførelse Frederik d. 3, Christian d. 5 Emne: Kongemagtens sejr over adel og borgerskab og indførelsen af et nyt politisk system Kildeanalyse Materiale: C. J. Bryld: Danmark fra oldtid til nutid (2002) s. 97-107 B. Hansen m.fl.: Danmark i tusind år (1986) s. 115 120 (Fr. d. 3. s håndfæstning. Beretning om begivenhederne i København i 1660, Kongeloven 1665) 1789 Landboreformerne Christian d. 7 Emne: Det enevældige system og dets evne til at reformere samfundet Materiale: C. J. Bryld: Danmark fra oldtid til nutid (2002) s. 116-126 1849 Demokratiets indførelse Frederik d. 6, Christian d. 8 og Frederik d. 7 Emne: Et politisk systems fald og hvorfor det skete Materiale: C. J. Bryld: Danmark fra oldtid til nutid (2002) s. 144-158 1920 Påskekrisen Christian d. 10. Emne: Truslerne mod det nye demokrati fra venstre og højre Materiale: Materiale: C. J. Bryld: Danmark fra oldtid til nutid (2002) s. 185 198 C. Friisberg: Kilder til Det ny Danmark 1914 1985 (1986) kilde 2, 4, 5 og 7 (Grønttorvsoptøjerne 1918 og Påskekrisen 1920) 1933 Kanslergadeforliget Christian d. 10. Emne: Det danske demokratis måde at håndtere Verdenskrisen på (senere så vi i en anden sammenhæng på Weimarrepublikken og Hitlers magtovertagelse, hvilket gav anledning til en diskussion om forskellige måder at behandle store kriser på) 4
Materiale: Materiale: C. J. Bryld: Danmark fra oldtid til nutid (2002) s. 200 209 T. Kårsted og Samuelsen: Kilder til Danmarks politiske historie s. 108 117 R. Andersen: Danmark i 30èrne (1968), s. 78, 79, 99 (et antal billeder) H. W. Andersen: Dansk politik i går og i dag (1972) s. 60 (billede) 1972 Tilslutningen til EF Frederik d. 9 Emne: Af pensummæssige årsager indgik dette årstal i et forløb om Danmark og omverdenen 1945 1972, så årstallet blev slutstenen på en gennemgang af Danmarks tilslutning til NATO og EFTA. EF debatten blev inddraget som et udtryk for en af de største folkelige politiske debatter i Danmark Materiale: H. Haue m.fl.: Det ny Danmark 1890 1985 (1985) s. 229 232, 268 272 E. Foged-Nielsen m.fl.: Fra krig til krise (1983) s. 126 128 C. Friisberg: Kilder til Det ny Danmark (1986) s. 133-139 Slutning Det var så de 10 årstal. De fleste var vel ikke overraskende. De var blevet valgt ud fra en forholdsvis snæver politisk synsvinkel, men som den kortfattede beskrivelse af indholdet viser, så var det også lykkedes at bringe andre aspekter end den gængse politiske historie ind i den. Jeg fornemmer umiddelbart, at jeg med denne udvælgelse har formået at give kursisterne den fornemmelse af deres fortid, som vil forhindre, at de ikke er helt forudsætningsløse, hvis de senere skulle deltage i f.eks. et historisk arrangement. Kursisterne var tilfredse - også med kongerækken! Flere af de yngre gav udtryk for, at de ikke vidste, at Danmarkshistorien var så spændende. Endelig medførte gennemgangen af og diskussionen om demokratiets indførelse i Danmark i 1849, den kommentar fra en yngre kursist: Når vi her har set hvor lang processen har været i Danmark, og hvor vanskelig den har været, så forstår jeg ikke at Bush kan sige, at man i løbet af kort tid kan indføre demokratiet i Irak! 5