Udgående diabetessygeplejerske til sårbare type 2 diabetikere



Relaterede dokumenter
Tværsektoriel diabetesforløbskoordinator (Udgående diabetessygeplejerske) Evaluering af projekt okt dec. 2015

Evaluering af funktionen som forløbskoordinator, knyttet til Rehabilitering under forløbsprogrammerne i Viborg Kommune og medicinsk afdeling,

Tværsektorielt samarbejde

DIABETES OG DEMENS Omsorgs og behandlingsmæssige tiltag hos personer med demens og diabetes

Forløbsudvikling for patienter med type 2 diabetes på tværs af sektorer Samarbejde i øjenhøjde

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske

Sundhedsloven Arbejdsmiljøloven

Min diabetesdagbog. Livsstilsændring skridt for skridt. Få overblik over hverdagen. Din egen diabetesdagbog

DSKS Årsmøde Nyborg Strand 14. januar Truels Schultz Formand Diabetesforeningen Hvordan vil fremtidens patient gerne mødes?

Type 2 diabetes patientinformation

Den fynske model for diabetesbehandling

NetKOL. Brugernes erfaringer. Brugernes erfaringer med OpenTele, Århus 3. februar Ved Allan Green, Telemedicinsk Videncenter

Dialogen med diabetespatienter med anden etnisk baggrund end dansk

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2

Projekt Kronikerkoordinator.

Bilag 2: Brugerbehov og personas

Det sammenhængende patientforløb status og udfordringer Ole Snorgaard

SATS-pulje vedrørende Styrket sammenhæng for de svageste ældre. Region Nordjylland og kommunerne i regionen, dog undtaget Læsø

De nære behandlingstilbud

Det sammenhængende patientforløb indenfor diabetes. Sammenhæng i diabetesbehandlingen

Sammenhængende sundhedstilbud på Vestegnen

Fact om type 1 diabetes

Ældre medicinske patienter nærhed og sammenhæng i sundhedsvæsenet

Sundhed i ældre og handicap

Samarbejdet omkring den psykiatriske patient

Hverdagen med diabetes. Diabetessygeplejersker Lene Kølle Jørgensen og Anne Marie Hertz

3.6 Planlægningsområde Syd

DIABETES OG SVANGERSKAB

Kort fortalt. Type 1½-diabetes.

Patientinformation. Nyopdaget Diabetes. Patientforløb

Shared Care på Vestegnen Et samarbejdsprojekt mellem Socialpsykiatri, Distriktspsykiatri og Almen praksis. Projektbeskrivelse

Resume af forløbsprogram for depression

Her er symptomerne: Opdag diabetes i tide

DIABETES-BEHANDLING DER GIVER MEST VÆRDI FOR PERSONEN MED DIABETES

Interview med Janus Fredag d. 8. april 2011

Tidlig opsporing af sygdomstegn og faldende funktionsniveau hos ældre i Roskilde kommune.

BILAG 1B: OVERSIGTSSKEMA

Sundhedscenter Haderslev

Kort fortalt. Type 1½-diabetes

Kolding Kommune søger midler til to indsats områder: i. Forløbskoordinator for borgere med flere kroniske sygdomme eller ringe egenomsorgsevne

Diskussionsoplæg om samarbejdet i diabetesbehandlingen mellem lægepraksis og ambulatorier

Information og samtykkeerklæring

Interview med Kirsten den 25.maj 2011

Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne. Chefkonsulent Steen Rank Petersen

2. Hospitalsenheden Viborg-Skive

Evaluering Livsstil for familier

Hvordan involveres ældre med multisygdom i behandlingsbeslutninger i almen praksis? Alexandra Brandt Ryborg Jönsson PhD Studerende

Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom

Gitte Juhl Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital

Sygdomsmestrings forløb Diabetes type 2

12. JUNI 2014 Bilag 1 Kommunefordelte data (kan-opgaver)

Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune

forhold i primærsektoren, fx manglende kapacitet eller kompetence i hjemmeplejen

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism)

Opfølgende hjemmebesøg efter udskrivelse

Et kursussamarbejde mellem kronikerprojekt Kompetenceudvikling og SOSU-skoler. Kroniker kurser for hjælpere og assistenter

SUNDHEDSCENTER HADERSLEV

Høringssvar til Sundhedsaftale

Lær at leve med kronisk sygdom

Frase til indledende samtale Indledende samtale om hjerterehabilitering:

Strategiplan for udvikling af det nære sundhedsvæsen

Lige sund i Region Syddanmark et samarbejde mellem sektorer.

3.4 Planlægningsområde Midt

Patientvejledning. Diabetes og operation for overvægt

REKRUTTERING I FREDERICIA KOMMUNE VED TINA LØNGREN REHER TEAMLEDER GENOPTRÆNINGS CENTERET FREDERICIA KOMMUNE

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen

Regionsældrerådets forslag til input til ny Sundhedsaftale okt

Overskrifter for aftalens mål

SAMMENHÆNGENDE REHABILITERINGSFORLØB SET FRA ET FOREBYGGELSESCENTER

Undersøgelse af borgernes oplevelse af information og kontakten til det kommunale sundhedsvæsen

Pakkeforløb for spiseforstyrrelser

3.5 Planlægningsområde Byen

Patientforløbsprogrammer. v. Anne Bach Stisen - Januar 2012

Tværsektorielt Callcenter. Et samarbejdsprojekt mellem Almen praksis, de tre kommuner i Midtklyngen og Akutafdelingen HE Midt.

Ældre medicinske patienters værdighed

Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom

Projektet Gode rammer for hjerterehabilitering en partnerskabsmodel anvender en stratificeringsmodel for patienter med iskæmisk hjertesygdom.

Hvordan sikrer man høj kvalitet i forløbsprogrammer DSKS årsmøde Workshop den 13. januar

Forebyggelse af funktionsevnetab hos ældre borgere En håndbog til kommunerne

Diabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på?

Det overordnede formål med sundhedsaftalen om forebyggelse er:

Forløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver

At leve med en diagnose. Mads Trier-Blom Linedanser

Bilag1: Koncept for forebyggende hjemmebesøg i Frederikssund Kommune

Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle

Transskribering af samtale 1

Diabetes og fødder Som diabetiker er det vigtigt, at du holder ekstra øje med dine fødder.

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Juvenil Idiopatisk Artrit (Børneleddegigt)

bipolar affektiv sindslidelse

angst og social fobi

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet

UNG? Biologisk: Socialt: fysiske, emotionelle og kognitive forandringer

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom

Transkript:

Udgående diabetessygeplejerske til sårbare type 2 diabetikere Pilotprojekt på Hvidovre Hospital, Endokrinologisk afdeling i 2012 Projektledere: Overlæge Ole Snorgaard og afdelingssygeplejerske Ulla Vesth Med økonomisk støtte fra direktionen på Hvidovre Hospital Udførende aktør: Susanne Myrup Houe

Formål: Undersøge om etablering af en udgående diabetessygeplejerske som et tilbud til sårbare type 2 diabetikere vil bedre kvaliteten i diabetesbehandlingen i forhold til: øget egenomsorg bedre diabetesregulation undgå (gen)indlæggelser

Baggrund - Forløbsprogrammet Stratificering Samarbejde mellem sektorer Behandlingsmål forebyggelse og screening Til gruppen af sårbare diabetikere skal ydes en særlig indsats

Hvem er den sårbare diabetiker? Ikke én, men flere kroniske sygdomme mange behandlere/behandlingssteder Fysisk immobile fysisk handicappede Psykiske lidelser eller mentale handicaps Misbrugsproblematik Afhængig af hjælp til daglige fornødenheder mange daglige kontakter med hjemmehjælp og hjemmesygepleje Social isolation manglende netværk (Anden etnisk baggrund?)

den sårbare diabetiker Stratificeres pga. behandlingsgrad og komplikationer til at gå i et diabetesambulatorium Pga. diabetikerens sårbarhed er det fysisk svært at møde op Diabetesambulatoriet flytter ud til borgeren Diabetessygeplejersken som koordinator i forhold til diabetesbehandlingen

Metode: Deltagere rekrutteres efter indlæggelse/eller fra ambulatoriet, hvor de pga. deres sårbarhed aldrig eller sjældent mødte op Følges i et halvt år med minimum tre hjemmebesøg En uge efter indlæggelse Efter en måned Efter et halvt år Herudover telefonkontakter efter behov

Interventioner/Intentioner Egenomsorg Undervisning og vejledning blodsukker måling Insulininjektion Forebyggelse KRAM Anbefalede screeninger Forløbskoordination Praktiserende læge Hjemmeplejen

Deltagere: 29 diabetikere 8 bor på plejehjem eller bosted 21 bor i eget hjem 3 bor med ægtefælle 26 bor alene Aldersfordeling: 2 < 40 år 2 40-50 år 4 50 60 år 8 60 70 år 6 70 80 år 7 > 80 år

Resultater: Egenomsorg: 5 deltagere opnåede egenomsorg i fht. Blodsukkermåling, insulininjektion, viden og handlekompetence i fht. hypo- og hyperglycæmi Alle øvrige deltagere var afhængig af hjælp fra sundhedsprofessionelle fra primær sektor behov for undervisning Kost, rygning og bevægelse Stort set ingen var i stand til at ændre på disse faktorer ikke muligt at intervenere med undervisning og vejledning Ikke hensigtsmæssigt med diabetesrigtig kost til denne gruppe

Resultater: Diabetesregulation målt på HgbA1c 1. besøg 9,62 % 2. besøg - efter 1 måned 8,40 % 3. besøg efter 6 måneder 7,97 % Hypoglycæmi Ved start 6 deltagere hypoglycæmi > 2 x ugen Tre deltagere, opstartet med insulin under indlæggelse fik seponeret insulinen igen

Resultater: 7 diabetikere havde fodsår ved projektstart 4 ved afslutning 1 blev femuramputeret Fokus på daglig fodinspektion Screening hos fodterapeut Genindlæggelser: 1 indlagt grundet hypoglycæmi 11 indlagt med andre diagnoser, heraf 2 indlagt hver fem gange med infektion

Resultater: Tværsektorielt samarbejde: Gennemsnit 3,5 kontakter pr. deltager Primært sygeplejersker Praktiserende læger erfaringer mangler, men. Den praktiserende læge som tovholder og principper om shared care har ud fra dette projekt vist sig svært

Livsbilleder: Jeg er 45 år, bor på et psykiatrisk bosted. Drikker alt for meget. Du skal ikke komme om torsdagen, for der får jeg penge, og så skal jeg på druk. Jeg ved alt om diabetes for jeg har læst medicin, og jeg vil ikke have du laver om i min insulin. Godt nok har jeg lavt blodsukker flere gange om ugen, og personalet er bekymret, fordi jeg falder om. Jeg ta r selv min insulin, mens de kigger på. Okay, så tager jeg mindre insulin og får hjælp til at få noget sodavand med sukker og slik, når jeg har drukket. Jeg er 80 år gammel og bor med min mand, der er pensioneret præst. Jeg har aldrig troet jeg skulle få sukkersyge jeg har altid levet sundt. Men nu er jeg træt, har tabt mig 5 kg, min bugspytkirtel virker ikke orker ikke mere. Min mand laver sund mad uden sukker til mig. Må jeg godt få æblegrød med fløde? Det elsker jeg?. efter tre måneder Jeg tager selv insulin, og har det så godt. Jeg er i haven og er også begyndt at gå til svømning. Min mand har lavet kaffe til os han er ved at sylte grønne tomater. Mit barnebarn er på besøg han er syg og ikke i skole

Styrker og udfordringer Møder diabetikeren i vante omgivelser i diabetikerens hverdag Ændret sundhedspædago gisk fokus Tæt kontakt og dialog med primær sektor mødes hos borgeren

Tak For opmærksomheden!