Social gradient i brug af almen praksis blandt personer med diabetes

Social gradient i brug af almen praksis blandt personer med diabetes Udarbejdet i samarbejde med Sundhedsstyrelsen

Social gradient i brug af almen praksis blandt personer med diabetes Else Marie Dalsgaard Mogens Vestergaard Annelli Sandbæk Peter Vedsted Afdeling for Almen Medicin, Aarhus Universitet Forskningsenheden for Almen Praksis, Aarhus Universitet Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Bartholins Allé 2 8000 Aarhus C ii

Social gradient i brug af almen praksis blandt personer med diabetes Udarbejdet af: Forskningsenheden for Almen Praksis i Aarhus, Aarhus Universitet & Afdeling for Almen Medicin, Aarhus Universitet, i samarbejde med Sundhedsstyrelsen som opdragsgiver. Copyright: Forskningsenheden for Almen Praksis i Aarhus, Aarhus Universitet. Uddrag, herunder figurer, tabeller og citater er tilladt mod tydelig kildeangivelse. Udgivet af: Forskningsenheden for Almen Praksis i Aarhus, Aarhus Universitet Bartholins Alle 2 8000 Aarhus C. Telefon: 89 42 60 10 E post: fe@alm.au.dk Grafisk design: Forskningsenheden for Almen Praksis i Aarhus ISBN: 978 87 90004 52 1 Version: 1. version Versionsdato: 18. oktober 2011 Publikationen er tilgængelig på www.sst.dk og www.alm.au.dk Citeres som: Dalsgaard E, Vestergaard M, Sandbæk A, Vedsted P. Social gradient i brug af almen praksis blandt personer med diabetes. Forskningsenheden for Almen Praksis i Aarhus, 2011. iii

Indholdsfortegnelse Indledning... 1 1. Baggrund... 2 1.1 Sociale forholds betydning for sundhed og sygdom samt brug af sundhedsydelser... 2 1.2. Socioøkonomiske forholds betydning for brug af almen praksis blandt personer med diabetes... 2 2. Formål... 3 3. Design og metode... 4 3.1. Design... 4 3.2. Analyser... 4 4. Resultater... 6 4.1. Beskrivelse af den danske diabetespopulation på socioøkonomiske forhold (Tabel 1. og 2.)... 6... 6... 6... 6... 6 Ydelse 0101 konsultation i dagtid inden for 1. år efter diabetesdiagnose... 6 Ydelse 0101 konsultation i dagtid inden for 3. år efter diabetesdiagnose... 7 4.2. Sammenhæng mellem sociale faktorer og konsultationer i almen praksis i dagtid (ydelse 0101) 1. år efter diabetesdiagnose (Tabel 3 og 4)... 10... 10... 10... 10... 10 4.3. Sammenhæng mellem sociale faktorer og konsultationer i almen praksis i dagtid (ydelse 0101) 3. år efter diabetesdiagnose (Tabel 5 og 6.).... 10... 11... 11... 11... 11 4.4. Sammenhæng mellem sociale faktorer og diabetesrelaterede konsultationer (ydelse 0101) inden for 1. år efter diabetesdiagnose (Tabel 7 og 8.)... 11... 11... 11 iv

... 12... 12 4.5. Sammenhæng mellem sociale faktorer og diabetesrelaterede konsultationer (ydelse 0101) inden for 3. år efter diabetesdiagnose (Tabel 9 og 10)... 12... 12... 12... 13... 13 4.6. Sammenhæng mellem sociale faktorer og forebyggelseskonsultationer (ydelse 0106) 1., 2. og 3. år efter diabetesdiagnose... 13... 13... 13... 14... 14 4.7. Sammenhæng mellem sociale faktorer og årskontrol (ydelse 2304) 1., 2. og 3. år efter diabetesdiagnose... 14... 14... 14... 15... 15 5. Diskussion... 16 Hovedresultater... 16 Styrker og svagheder... 17 Generaliserbarhed... 18 6. Konklusion... 18 7. Referencer:... 19 v

Indledning Sundhedsstyrelsen har social ulighed som et fokusområde. Som opdragsgiver valgte Sundhedsstyrelsen i et samarbejde med Forskningsenheden for Almen Praksis i Aarhus og Afdelingen for Almen Medicin ved Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet, at gennemføre en registerundersøgelse af diabetespatienters brug af almen praksis set i forhold til socioøkonomisk position. Forskergruppen bestående af ph.d. studerende Else Marie Dalsgaard, professor Mogens Vestergaard, professor Annelli Sandbæk og professor Peter Vedsted, blev bedt om at beskrive diabetespatienters brug af almen praksis, når man tog udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens Nationale Diabetesregister. Dette arbejde skal således ses som del af et større pågående arbejde om sociale forholds betydning for prognosen for kronikere. Selve rapporten består af en beskrivelse af opgaven, af metoden og en gennemgang og diskussion af resultaterne. Side 21 32 findes et omfattende tabelmateriale for analyserne. Der er således ikke i denne rapport lavet en litteraturgennemgang for emnet. Rapporten er en deskription af emnet og der pågår ved det almenmedicinske forskningsmiljø i Aarhus en række forskningsprojekter, der går mere i dybden med denne problemstilling og de analytiske udfordringer. Aarhus, juni, 2011 Peter Vedsted, Else Marie Dalsgaard, Annelli Sandbæk & Mogens Vestergaard 1

1. Baggrund 1.1 Sociale forholds betydning for sundhed og sygdom samt brug af sundhedsydelser Der ses en stigende social ulighed i forventet levetid. Fra 1987 til 2009 steg middellevetiden, men samtidig steg forskellen i forventet middellevetid mellem de 25 % fattigste og de 25 % rigeste mænd fra 5,5 år til 10 ekstra leveår. Et tilsvarende mønster viste sig, hvis man så på uddannelsesniveau. For kvinder var den sociale ulighed i middellevetiden også steget, men forskellen er mindre (1). En af forklaringerne kan være, at langvarig sygdom oftere forekommer blandt personer med kort uddannelse, arbejdsløse og enlige (2), men en anden forklaring kan være, at disse sociale grupper har et mindre hensigtsmæssigt forbrug af sundhedsydelser, der forringer prognosen for deres sygdom. Undersøgelser af kontaktmønstret til almen praksis i Danmark har vist, at ældre mennesker har flere konsultationer end yngre, kvinder har flere konsultationer end mænd, personer med lavere indkomster har flere konsultationer end personer med højere indkomster (3), personer med kort uddannelse har flere kontakter til egen læge end personer med lang uddannelse, arbejdsløse flere end erhvervsaktive og enlige flere end samboende (2). Et studie fra Odense kommune viste, at fattige, dvs. personer, der havde en husstandsindkomst på mindre end halvdelen af medianindkomsten, havde 2 3 færre årlige kontakter til almen praksis end de med lav indkomst, mens de med højest indkomst havde færrest kontakter (4). Flere studier har vist, at velstillede gik mere til speciallæge og tandlæge end mindrebemidlede (2,5), hvorimod der ikke var social forskel i hospitalsindlæggelse. Dog ses en tendens i retning af, at de socialt dårligst stillede blev indlagt oftere. 1.2. Socioøkonomiske forholds betydning for brug af almen praksis blandt personer med diabetes Forekomsten af type 2 diabetes er stigende (6), og sygdommen udgør et væsentligt folkesundhedsproblem. Flere undersøgelser har vist, at der var social ulighed i forekomsten og prognosen af diabetes (7 9), ligesom risikofaktorer for diabetes som overvægt og dårlig kost blev fundet hyppigere blandt personer med lavt uddannelses og indkomstniveau (9). Der er en klar sam 2

menhæng mellem uddannelseslængde og forekomst af diabetes. Jo højere uddannelsesniveau, jo lavere forekomst af diabetes, ligesom der også blandt arbejdsløse og enlige er fundet en højere forekomst af diabetes (2). Prognosen for diabetes blandt socialt dårligt stillede er ringere, idet der er højere risiko for udvikling af hjerte kar sygdomme (10,11) og overdødelighed blandt personer med diabetes med lav social position (11,12). Den største del af diabetesbehandlingen foregår i almen praksis, men der er begrænset viden om, hvad socioøkonomiske forhold betyder for brug af almen praksis blandt personer med diabetes. En svensk undersøgelse har vist, at kvinder med diabetes gik hyppigere til læge end mænd (13), og en amerikansk undersøgelse har fundet, at forbruget af sundhedsydelser blandt personer med diabetes var lavere i etniske minoritetsgrupper (14). Denne rapport vil undersøge, om den sociale gradient, der ses i prognosen for diabetes, kan ses i brugen af almen praksis. Vi vil derfor undersøge, hvad socioøkonomiske forhold betyder for brug af almen praksis blandt personer med diabetes i Danmark. 2. Formål Formålet med denne rapport er: at undersøge, om der er en social gradient i brug af almen praksis blandt personer med diabetes at undersøge, om der er en særlig social gradient i brug af almen praksis for personer med diabetes sammenlignet med en tilfældig kontrolgruppe af personer med samme køn og alder, men uden diabetes. 3

3. Design og metode 3.1. Design Vi etablerede et populationsbaseret kohortestudie ved at benytte data fra danske nationale registre. I det Nationale Diabetesregister identificerede vi samtlige 40 80 årige personer, som fik diagnosticeret diabetes i perioden 01.01.2003 31.12.2009. Det Nationale Diabetesregister (6) er etableret på baggrund af allerede eksisterende registre, og indeholder oplysninger om personer med identificeret diabetes, hvis de samtidig opfyldte mindst ét af følgende kriterier 1) registreret i LPR med ICD10 koderne: DE10 14, DH36.0, DH36.0, DO24 (bortset fra DO24.4) eller ICD8 koderne: 249 og 250, 2) registreret i Sygesikringsregistret med ydelsen for Fodterapi for Sukkersygepatienter, 5 blodsukkermålinger inden for 365 dage eller mindst 2 blodsukkermålinger pr. år inden for de sidste 5 år, og 3) registreret i Lægemiddelstatistikregistret med 2. receptindløsning inden for 6 måneder på insulin (ATC kode A10A*) eller antidiabetika (ATC kode A10B). I CPR registret udtrak vi tilfældigt 5 kontrolpersoner (gruppe 1sikrede) for hver person med diabetes, som havde samme alder (født inden for samme måned) og køn, og som var i live og ikke havde fået diagnosticeret diabetes på indeksdato, dvs. den dato hvor diabetespatienten blev inkluderet i registret. I IDA databasen på Danmarks Statistik udtrak vi oplysninger om socioøkonomiske forhold (uddannelse, indkomst, arbejdsmarkedstilknytning og samlivsstatus) for året før indeksdato. I Sygesikringsregistret udtrak vi oplysninger om ydelse 0101, 0106 og 2304 leveret af praktiserende læge i dagtid. 3.2. Analyser De sociale variable blev kategoriseret således: blev kategoriseret i tre grupper ud fra oplysning om højeste gennemførte uddannelse og i henhold til Unescos uddannelsesklassifikation (15): 10 års skolegang, mellem 10 15 år og> 15 års skolegang) (referencegruppe). Erhverv blev opdelt i fire kategorier: personer i arbejde (referencegruppe), arbejdsløse i mindst 6 måneder af året, personer uden for arbejdsmarkedet (kontanthjælp, sygedagpenge mm.) og pensionister/efterlønsmodtagere. blev beregnet som ækvivalensindkomst; et ind 4

komstbegreb, hvor der tages hensyn til antal voksne og børn i familien, for at gøre det muligt at sammenligne indkomsten for forskellige familietyper og størrelser. Vi anvendte den af OECD anbefalede modificerede skala, hvor familiestørrelse beregnes således, at første voksen tæller 1, anden voksen tæller 0,5 og hvert barn tæller 0,3 (16). blev opdelt i percentiler: 20 percentil for de 20 % med lavest indkomst, 20 80 percentil for mellemindkomster, og 80 percentil (referencegruppe) for de 20 % med højest indkomst. blev opdelt op i samboende (referencegruppe) og enlige (enlige, fraskilte, enker og enkemænd). Populationen blev opdelt i 3 aldersgrupper 40 54 år, 55 64 år og 65 79 år. Først beskrev vi forbrug af almindelige konsultationer i dagtid (ydelse 0101) for personer med diabetes opdelt på socioøkonomiske faktorer, køn, alder og tid siden indeksdato (1.år: 0 12 måneder, 3. år: 24 36 måneder). Risikotiden blev beregnet som tid fra inklusion til studiets afslutning, død eller immigration, hvilket end kom først. Risikotid opgøres i person år. Dernæst sammenlignede vi forbruget af ydelse 0101 fordelt på sociale faktorer mellem diabetespopulationen og kontrolgruppen. Det kalder vi her for de diabetesrelaterede konsultationer, idet det er de ekstra konsultationer, man kan antages at have pga. sin diabetes. Diabetesrelaterede konsultationer blev defineret som forskel i antal konsultationer mellem diabetespopulationen og kontrolgruppen. Afslutningsvis beskrev vi andelen af personer med diabetes, der havde mindst én Aftalt forebyggelseskonsultation (ydelse 0106) og mindst én Supplerende specifik forebyggelsesindsats årskontrol (ydelse 2304) afhængig af social position for hhv. 1., 2. og 3. år efter diagnose. Kun personer som var levende og bosiddende i landet i hele studieperioden indgik i disse analyser. For disse sidste analyser så vi kun på personer efter den 01.04.2006 hvor ydelserne blev etableret i Landsoverenskomsten for Almen Praksis. 5

4. Resultater 4.1. Beskrivelse af den danske diabetespopulation på socioøkonomiske forhold (Tabel 1. og 2.) I alt 137.492 personer i aldersgruppen 40 79 år blev registreret som nye tilfælde i det Nationale Diabetesregister mellem den 01.01.2003 og 31.12.2009 fordelt på 61.848 kvinder (45,0 %) og 75.644 mænd (55,0 %). Diabetespopulationen havde lavere uddannelsesniveau end kontrolgruppen uden diabetes. Dette gjaldt både for mænd og kvinder og i alle tre aldersgrupper. Blandt personer med diabetes var en relativt mindre del i arbejde, og flere var på førtidspension og kontanthjælp end blandt personer i kontrolgruppen. Dette gjaldt både for mænd og kvinder blandt 40 64 årige. 85 % af mændene og 92 % af kvinderne i aldersgruppen 65 79 år var pensionister, hvorfor vi ikke undersøger arbejdsmarkedstilknytning i denne aldersgruppe yderligere i denne rapport. Blandt personer med diabetes var der flere med lav indkomst end i kontrolgruppen. Dette gjaldt både for mænd og kvinder og i alle tre aldersgrupper. Blandt personer med diabetes var der færre samboende end i kontrolgruppen. Dette gjaldt både for mænd og kvinder og i alle tre aldersgrupper. Ydelse 0101 konsultation i dagtid inden for 1. år efter diabetesdiagnose Kvinder havde flere konsultationer pr. person år end mænd første år efter diabetesdiagnose. Personer med diabetes havde mere end dobbelt så mange konsultationer sammenlignet med personer i kontrolgruppen. Antallet af konsultationer steg med stigende alder. Forskellen i antal konsultationer mellem diabetespopulationen og kontrolgruppen var størst i den yngste aldersgruppe og mindst i den ældste aldersgruppe. 6

Ydelse 0101 konsultation i dagtid inden for 3. år efter diabetesdiagnose Der var fald i antal konsultationer pr. person år fra 1. til 3. år efter diagnose for diabetespopulationen, mens den for baggrundsbefolkningen var svagt stigende. Forskellen i antal konsultationer mellem diabetespopulationen og kontrolgruppen var således mindsket fra 1. til 3. år. 7

Tabel 1. Beskrivelse af population registreret i det Nationale Diabetesregister 2003-09, samt aldersmatchede kontroller fra baggrundsbefolkningen på socioøkonomiske forhold, kvinder Karakteristika Diabetes 40-54 55-64 65-79 Kontrol Diabetes Kontrol Diabetes Kontrol N =371.008 N=15.350 N=76.750 N=19.214 N=96.070 N=27.284 N136.420 10 år 5.905 (38,4) 20.017 (26.1) 8.789 (45,7) 34.719 (36,1) 17.096 (62,7) 76.991 (56,4) > 10 år og 15 år 6.116 (39,8) 33.865 (44,1) 7.469 (38,9) 40.670 (42,3) 7.237 (26,5) 41.353 (30,3) > 15 år 2.480 (16,2) 21.387 (27,9) 2.358 (12,3) 19.052 (19,8) 2.067 (7,6) 15.251 (11,2) Erhverv I arbejde 9.192 (59,9) 63.083 (82,2) 7.837 (40,8) 53.458 (55,6) 893 (3,3) 6195 (4,5) Arbejdsløse 536 (3,5) 1.938 (2,5) 669 (3,5) 3,151 (3,3) 5 (0,0) 73 (0,0) Førtidspension, kontanthjælp mm. 4.916 (32,0) 9.827 (12,8) 6.092 (31,7) 16.695 (17,4) 1.146 (4,2) 3.934 (2,9) Folkepension og efterløn - - 3.580 (18,6) 17.999 (18,7) 25.001 (91,6) 125.250 (91,8) Andet 706 (4,1) 1.902 (2,5) 1.036 (5,4) 4.767 (5,0) 239 (0,9) 981 (0,7) 20-percentil 2.344 (15,3) 6.194 (8,1) 2.921 (15,2) 9.544 (9,9) 12.148 (44,5) 52.008 (38,1) 20-80-percentil 10.110 (65,9) 48.1836 (62,8) 13.002 (67,7) 61.137 (63,6) 13.682 (50,2) 74.822 (54,9) 80-percentil 2.543 (16,6) 22.323 (29,1) 3.053 (15,9) 25.381 (26,4) 1.111 (4,1) 9.575 (7,0) Enlige 4.607 (30,0) 19.326 (25,2) 5.980 (31,1) 26.466 (27,7) 13.703 (50,2) 64.150 (47,0) Samboende 10.621 (69,2) 57.414 (74,8) 13.139 (68,4) 69.466 (72,3) 13.478 (49,4) 72.256 (53,0) Konsultationer Antal konsultationer i dagtid 1. år efter diabetesdiagnose 9,4 (9,2;9,5) 3,8 (3,8;3,9) 9,0 (8,9;9,1) 4,1 (4,1;4,1) 9,6 (9,6;9,7) 5,4 (5,4;5,4) Antal konsultationer i dagtid 3. år efter diabetesdiagnose 7,5 (7,4;7,7) 3,9 (3,8;3,9) 7,3 (7,2;7,5) 4,2 (4,2;4,3) 8,2 (8,1;8,4) 5,6 (5,6;5,7) 8

Tabel 2. Beskrivelse af population registreret i det Nationale Diabetesregister 2003-09, samt aldersmatchede kontroller fra baggrundsbefolkningen på socioøkonomiske forhold, mænd 40-54 Karakteristika Diabetes Kontrol Diabetes 55-64 65-79 Kontrol Diabetes Kontrol N =453.952 N=20.420 N=102.110 N=26.733 N=133.665 N=28.491 N=142.455 10 år 6.675 (32,7) 24.390 (23,9) 8.765 (32,8) 36.346 (27,2) 12.349 (43,3) 57.234 (40,2) > 10 år og 15 år 10.349 (50,7) 55.258 (54,1) 13.573 (50,8) 69.101 (51,7) 12.070 (42,4) 61.217 (43,0) > 15 år 2.231 (10,9) 19.764 (19,4) 3.558 (13.3) 25.696 (19,2) 3.002 (10,5) 20.483 (14,4) Erhverv I arbejde 14.614 (71,6) 87.07 (85,3) 15.506 (58,0) 92.435 (69,2) 2.733 (9,6) 17.917 (12,6) Arbejdsløse 656 (3,2) 2,274 (2,2) 956 (3,6) 4.115 (3,1) 22 (0,1) 130 (0,1) Førtidspension, kontanthjælp mm. 4.367 (21,4) 10.645 (10,4) 5.554 (20,8) 16.487 (12,3) 818 (2,9) 2.925 (2,1) Folkepension og efterløn - - 3,664 (13,7) 16.893 (12,6) 24.587 (86,3) 120.554 (84,6) Andre 1981 (3,2) 2.110 (2,0) 1.053 (3,9) 3.733 (2,8) 331 (1,2) 929 (0,7) 20-percentil 3.010 (14,7) 9.973 (9,8) 3.236 (12,1) 12.045 (9,0) 9.653 (33,9) 41.306 (29,0) 20-80-percentil 13.117 (64,2) 63.016 (61,7) 16.854 (63,1) 77.890 (58,3) 16.351 (57,4)) 85.424 (60,0) 80-percentil 3.714 (19,2) 29.036 (28,5) 6.165 (23,1) 43.704 (32,7) 2.116 (7,4) 15.709 (11,0) Enlige 7.021 (34,4) 27.869 (27,3) 7.239 (27,1) 29.921 (22,4) 7.821 (27,5) 35.361 (24,8) Samboende 13.133 (64,3) 74.192 (72,7) 19.217 (71,9) 103.719 (77,6) 20.493 (71,9) 107.079 (75,2) Konsultationer Antal konsultationer i dagtid 1. år efter diabetesdiagnose 7,6 (7,5;7,7) 2,5 (2,5;2,6) 8,2 (8,1;8,3) 3,3 (3,3;3,3) 9,6 (9,6;9,7) 5,1 (5,1;5,2) Antal konsultationer i dagtid 3. år efter diabetesdiagnose 5,7 (5,6;5,8) 2,6 (2,6;2,6) 6,5 (6,4;6,6) 3,6 (3,5;3,6) 8,3 (8,2;8,5) 5,5 (5,4;5,5) 9

4.2. Sammenhæng mellem sociale faktorer og konsultationer i almen praksis i dagtid (ydelse 0101) 1. år efter diabetesdiagnose (Tabel 3 og 4) Diabetespatienter med kort uddannelse havde flere konsultationer i almen praksis end de patienter med mellemlange og lange uddannelser. Dette sås både for mænd og kvinder blandt de 40 64 årige samt blandt de 65 79 årige mænd. Blandt de 65 79 årige kvinder sås der ingen forskel i antal konsultationer mellem uddannelsesniveauerne. Diabetespatienter i arbejde søgte læge i mindre grad end de, der var uden for arbejdsmarkedet, arbejdsløse og pensionister. Dette sås både for mænd og kvinder blandt 40 64 årige. I aldersgruppen 65 79 år var ca. 90 % pensionister, hvorfor der ikke blev udført analyser på denne aldersgruppe. Diabetespatienter med de højeste indkomster søgte i mindre grad læge end de med lavt eller mellem indkomstniveau. Dette sås både for mænd og kvinder i alle aldersgrupper. Diabetespatienter, der boede alene, havde flere konsultationer end de, der var samboende. Det sås både for mænd og kvinder blandt de 40 64 årige. For aldersgruppen 65 79 år sås imidlertid både blandt mænd og kvinder, at de samboende var mere lægesøgende end de, der boede alene. 4.3. Sammenhæng mellem sociale faktorer og konsultationer i almen praksis i dagtid (ydelse 0101) 3. år efter diabetesdiagnose (Tabel 5 og 6.). Der er 87.605 personer med diabetes fordelt på 39.948 kvinder og 47.657 mænd, som kunne følges 3. år efter diabetesdiagnose. Antal konsultationer faldt fra 1. til 3. år efter diagnose. Kvinder havde flere konsultationer end mænd blandt de 40 64 årige, mens der i den ældste aldersgruppe sås meget ensartet lægesøgning. Tendensen til stigende lægesøgning med stigende alder var ikke så tydelig 3. år efter diagnosen (se tabel 1 og 2). 10

Kortuddannede diabetespatienter havde flere konsultationer i almen praksis end de med lange uddannelser. Dette sås både for mænd og kvinder blandt de 40 64 årige og for 65 79 årige mænd. Blandt 65 79 årige kvinder sås der en ikke signifikant tendens til flere konsultationer blandt personer med lang uddannelse. For diabetespatienter i arbejde gjaldt det, at de søgte læge i mindre grad end de, der var uden for arbejdsmarkedet, arbejdsløse eller pensionister. Dette sås både for mænd og kvinder blandt de 40 64 årige. I aldersgruppen 65 79 år var mellem ca. 90 % pensionister, hvorfor der ikke blev udført analyser på denne aldersgruppe. Diabetespatienter med højere indkomster søgte i mindre grad læge end de med lavt eller mellem indkomstniveau. Dette sås både for mænd og kvinder blandt de 40 64 årige og for mænd mellem 65 79 år. Blandt 65 79 årige kvinder betød indkomstniveau ikke noget for lægesøgning. Diabetespatienter, der boede alene, havde flere konsultationer end de, der var samboende. Dette sås både for mænd og kvinder blandt de 40 64 årige. Blandt de 65 79 årige sås imidlertid både blandt mænd og kvinder, at de samboende var mere lægesøgende. 4.4. Sammenhæng mellem sociale faktorer og diabetesrelaterede konsultationer (ydelse 0101) inden for 1. år efter diabetesdiagnose (Tabel 7 og 8.) Personer med diabetes havde flere konsultationer end kontrolpopulationen. Blandt de 40 64 årige havde personer med kort uddannede flere diabetesrelaterede konsultationer end personer med lange uddannelser. Blandt de 65 79 årige betød uddannelsesniveau ikke noget for antal diabetesrelaterede konsultationer. Blandt 40 64 årige mænd havde arbejdsløse flere diabetesrelaterede konsultationer end personer i arbejde, mens der ikke var forskel på lægesøgningen mellem de der var på førtidspension eller overførselsindkomster og de der var i arbejde. Blandt de 40 54 årige kvinder havde 11

arbejdsløse, førtidspensionister og kontanthjælpsmodtagere flere diabetesrelaterede konsultationer end personer, der var i arbejde, mens b tilknytning til arbejdsmarkedet ikke betød noget for antal diabetesrelaterede konsultationer blandt de 55 64 årige kvinder. Blandt de 40 64 årige havde personer med lav indkomst flere diabetesrelaterede konsultationer end personer med højere indkomst. Blandt de 65 79 årige mænd sås ligeledes flere diabetesrelaterede konsultationer blandt personer med lav indkomst, mens indkomst blandt de 65 79 årige kvinder ikke betød noget for antal diabetesrelaterede konsultationer. Blandt de 40 64 årige mænd havde enlige flere diabetesrelaterede konsultationer end samboende. Blandt de 40 64 årige kvinder og 65 79 årige mænd betød samlivsstatus ikke noget for antal diabetesrelaterede konsultationer. Blandt de 65 79 årige kvinder havde samboende flere diabetesrelaterede konsultationer end enlige. 4.5. Sammenhæng mellem sociale faktorer og diabetesrelaterede konsultationer (ydelse 0101) inden for 3. år efter diabetesdiagnose (Tabel 9 og 10) Personer med diabetes havde flere konsultationer end kontrolpopulationen. Antal diabetesrelaterede konsultationer faldt fra 1. år til 3. år. Blandt de 40 64 årige havde personer med kort uddannelse flere diabetesrelaterede konsultationer end personer med lange uddannelser. Blandt de 65 79 årige mænd betød uddannelsesniveau ikke noget for antal diabetesrelaterede konsultationer, mens højt uddannede 65 79 årige kvinder fik flere diabetesrelaterede konsultationer end de med lavere uddannelsesniveau. Blandt de 40 64 årige kvinder havde førtidspensionister og kontanthjælpsmodtagere flere diabetesrelaterede konsultationer end personer, der var i arbejde. Blandt de 40 54 årige mænd betød arbejdsmarkedstilknytning ikke noget for antal diabetesrelaterede konsultationer, mens arbejdsløse mænd mellem 55 64 år havde flere diabetesrelaterede konsultationer end personer i arbejde. 12

Blandt de 40 64 årige havde personer med lav indkomst flere diabetesrelaterede konsultationer end personer med højere indkomst. Blandt de 65 79 årige mænd sås ligeledes flere diabetesrelaterede konsultationer blandt personer med lav indkomst, mens indkomst blandt de 65 79 årige kvinder ikke betød noget for antal diabetesrelaterede konsultationer. Blandt de 40 54 årige betød samlivsstatus ikke noget for antal diabetesrelaterede konsultationer. Blandt de 55 64 årige havde enlige flere diabetesrelaterede konsultationer end samboende., mens samlivsstatus blandt de 65 79 årige ikke betød noget for antal diabetesrelaterede konsultationer. 4.6. Sammenhæng mellem sociale faktorer og forebyggelseskonsultationer (ydelse 0106) 1., 2. og 3. år efter diabetesdiagnose Tabel 11 og 12. viser hvor mange i diabetespopulationen, der havde mindst én forebyggelseskonsultation (ydelse 0106) hhv. 1., 2. og 3. år efter diabetesdiagnose i perioden fra 01.04.2006, hvor ydelsen blev indført, og frem til udgangen af 2009. Andelen var højest blandt mænd og i aldersgruppen 55 64 år. Der sås faldende andel, der fik forebyggende konsultationer over tid. Andelen af mænd, der fik mindst én forebyggelseskonsultation, var højere blandt personer med mellemlang uddannelsesniveau sammenlignet med personer med lavt og højt uddannelsesniveau blandt de 40 54 årige 1. år og de 55 64 årige 1. og2. år efter diagnose. Andelen af kvinder, der fik mindst én forebyggelseskonsultation var blandt de 40 54 årige højere for de kortuddannede både 1., 2. og 3. år efter diagnose, mens der blandt 55 64 årige kvinder sås højere andel for de korte og mellemlange uddannelser 3. år efter diagnosen. Der sås ingen sammenhæng mellem den andel, der fik forebyggelseskonsultation og uddannelsesniveau blandt de 65 79 årige. Andelen af mænd, der fik mindst én forebyggelseskonsultation, var højere blandt personer, der var i arbejde end blandt personer, der var arbejdsløse, på kontanthjælp eller førtidspension blandt de 40 54 årige. Dette sås både på 1. og 2. år efter diagnose og blandt de 55 64 årige 1. 13

år efter diagnose. Andelen af kvinder, der fik mindst én forebyggelseskonsultation var højere blandt personer uden for arbejdsmarkedet end blandt personer i arbejde blandt de 40 54 årige 2. og 3. år efter diagnose samt blandt de 55 64 årige 1. år efter diagnose. havde kun ringe betydning for andelen, der fik mindst én forebyggelseskonsultation. Blandt 40 64 årige mænd 1. år efter diagnose samt blandt 64 79 årige 2. og 3. år efter diagnose sås en højere andel af forebyggelseskonsultationer blandt de med høj indkomst end blandt de med lavest indkomst, hvorimod der blandt40 46 årige kvinder sås en højere andel af forebyggelseskonsultationer blandt de med lav indkomst 2. år efter diagnose end blandt de med høj indkomst. Andelen af mænd, der fik mindst én forebyggelseskonsultation, var højere blandt samboende end blandt enlige. Blandt kvinder sås kun sammenhæng mellem den andel, der fik forebyggelseskonsultation og samlivsstatus blandt de 65 79 årige 1. år efter diagnose. 4.7. Sammenhæng mellem sociale faktorer og årskontrol (ydelse 2304) 1., 2. og 3. år efter diabetesdiagnose Tabel 13 og 14 viser hvor mange i diabetespopulationen, der havde mindst én årskontrol (ydelse 2304) hhv. 1., 2. og 3. år efter diabetesdiagnose i perioden 01.04.2006, hvor ydelsen blev indført, og frem til udgangen af 2009. Andelen var højest blandt mænd. Andelen af mænd, der fik mindst én årskontrol var uafhængig af uddannelsesniveau. Andelen af kvinder, der fik mindst en årskontrol var ligeledes uafhængig af uddannelsesniveau bortset fra blandt 40 54 årige 3. år efter diagnose, hvor de lavt uddannedehavde højere andel end de med lange uddannelser. Andelen af mænd, der fik mindst én årskontrol, var højere blandt personer, der var i arbejde, end for personer, der var arbejdsløse, på kontanthjælp og førtidspensionister blandt de 40 54 årige 1. og 2. år efter diagnose og blandt de 55 64 årige 1. år efter diagnose. Andelen af kvin 14

der, der fik mindst én årskontrol, var højere for personer uden for arbejdsmarkedet end blandt personer i arbejde blandt de 40 54 årige 2. og 3. år efter diagnose samt blandt 55 64 årige 1. år efter diagnose. havde kun ringe betydning for andelen, der fik mindst én årskontrol. Der sås højere andel for personer med høj indkomstniveau sammenlignet med personer, der havde lavindkomst blandt 40 64 årige mænd 1. år efter diagnose, og blandt 55 64 årige kvinder 3. år efter diagnose. Blandt de 40 54 årige kvinder var andelen, der fik årskontrol større for de, der havde lav indkomst, end for de, der høj indkomst 3. år efter diagnose. havde kun ringe betydning for andelen, der fik mindst én årskontrol. Andelen var generelt lidt højere blandt samboende end blandt enlige. 15

5. Diskussion Hovedresultater Dette store populationsbaserede kohortestudie viste, at diabetes forekommer hyppigere blandt socialt dårligere stillede personer. Personer med diabetes havde flere konsultationer i almen praksis, hvis de havde kort uddannelse, lav indkomst, eller var uden for arbejdsmarkedet. Blandt de 40 69 årige var enlige mere lægesøgende, mens det modsatte var tilfældet for den ældste aldersgruppe. Dette mønster var tydeligst første år efter diagnose, men gentog sig tredje år. Undersøgelsen viste, at der er en social gradient i brug af almen praksis blandt diabetespatienter, således at personer med lavest socioøkonomisk position opsøgte almen praksis mest. Personer med diabetes havde som ventet markant flere konsultationer end personer uden diabetes, men antallet af konsultationer i kontrolgruppen steg også med faldende socioøkonomiske status. Personer med kort uddannelse og lavt indkomstniveau havde flere diabetesrelaterede konsultationer end personer med længere uddannelser og højere indkomster. Dette gjaldt både i løbet af 1. og 3. år efter diagnose. Vi fandt således, at personer med diabetes og lavere socioøkonomisk position fik lidt flere diabetesrelaterede konsultationer end personer med diabetes med højere socioøkonomisk position. Denne sammenhæng var mest udtalt i første år efter diagnosen, men var også til stede tredje år efter diagnosen, efter vi tog højde for lægesøgningsadfærd hos en kontrolgruppe af personer uden diabetes. For forebyggelseskonsultationerne 0106 og 2304 viste det sig, at der ikke var tydelig forskel mellem de sociale grupper; dog var andelen af personer med diabetes, der fik forebyggelseskonsultationer, højere for samboende mænd end for enlige, men denne forskel ændrede sig 3. år efter diagnosen. Generelt blev disse ydelser ikke i væsentlig grad benyttet til denne gruppe kronikere (ydelse 0106 af ca. 50 % og ydelse 2304 af ca. 20 % af diabetespopulationen). Kvinder havde flere konsultationer end mænd, og også flere diabetesrelaterede konsultationer i de to yngste aldersgrupper, mens mænd i den ældste aldersgruppe havde flest diabetesrelaterede konsultationer. Social position betød mest for antal diabetesrelaterede konsultationer i den yngste aldersgruppe, og mindst for antal diabetesrelaterede konsultationer og for andelen, der fik forebyggelseskonsultationer blandt de 65 79 årige. 16

Styrker og svagheder Studiepopulationen bestod af samtlige nye tilfælde af diabetes registret i det Nationale Diabetesregister i perioden den 1. januar2003 til den 31. december 2009. I alt 137.492 personer med diabetes indgik i studiet, hvilket giver en høj grad af statistisk præcision af de beregnede estimater. Kontrolgruppen var tilfældigt udvalgt og matchet på køn og alder. Diabetikere og kontrolpersoner blev fulgt uden væsentligt bortfald, hvorfor selektionsbias ikke spiller en rolle for vores resultater. I undersøgelse af forebyggelsesydelserne 0106 og 2304 blev studieperioden dog afgrænset til hele kalenderår, hvorfor personer, der døde eller immigrerede i årets løb, blev ekskluderet fra disse analyser. Hvis risikoen for at dø med diabetes stiger med faldende sociale position, kan vi have underestimeret betydningen af den sociale forskel, om end underestimeringen formentlig er beskeden. Vi indhentede data til dette projekt fra valide danske administrative registre, og kvaliteten af data er uafhængig af deltagernes lyst og overskud til at deltage, hvilket reducerer chancen for informationsbias. Det Nationale Diabetesregister er dannet på baggrund af en algoritme, og har en sensitivitet på 91 % og en positiv prædiktiv værdi på 88 % (17). Det Nationale Diabetesregister indeholder kun oplysninger om personer, som er registreret med diabetes, og vi ved, at næsten lige så mange har sygdommen uden at være diagnosticeret. Hvis personer med lav socioøkonomisk position får stillet diagnosen senere, vil det betyde, at diabetes i denne gruppe er mere alvorlig og kræver flere kontakter. Vi har i denne undersøgelse ikke haft mulighed for at tage højde for sværhedsgrad af diabetes og komorbiditet. Det er således muligt, at årsagen til at personer med lav socioøkonomisk status går mere til læge er, at de har mere alvorlig sygdom. Fremtidige studier bør undersøge betydningen af socioøkonomiske faktorer for lægesøgningsadfærd blandt personer med samme sværhedsgrad af sygdom. Denne undersøgelse fokuserer alene på forbruget af sundhedsydelser i almen praksis. Vi kan derfor ikke udelukke, at den fundne sammenhæng mellem socioøkonomiske forhold og lægesøgningsadfærd kan forklares ved, at veluddannede og velhavende personer går til diabeteskontrol hos privatpraktiserede speciallæger eller på hospitalsambulatorier. Det bør belyses i fremtidige studier. 17

Diabetes er en aldersrelateret sygdom, ligesom sociale forhold varierer med alder. Der er stratificeret på køn og alder, da begge faktorer kan være confoundere i undersøgelse, men residual confounding kan ikke udelukkes. En række andre confoundere som f. eks. livsstilsfaktorer kunne spille en rolle, dvs. faktorer som vi ikke havde mulighed for tage højde for. Generaliserbarhed Undersøgelsen beskriver sammenhængen mellem socioøkonomi og lægesøgning for den samlede danske diabetespopulation. Resultaterne kan kun generaliseres til andre populationer med tilsvarende sundhedssystemer. 6. Konklusion Denne undersøgelse viste, at de socialt dårligst stillede personer havde flere diabetesrelaterede konsultationer hos egen læge end socialt bedre stillede personer. Den underliggende årsag til denne forskel er ukendt, men fremtidige studier bør undersøge effekten af diabetessværhedsgrad, komorbiditet og forbrug af sundhedsydelser i det øvrige sundhedsvæsen. 18

7. Referencer: (1) Baadsgaard M", "Brønnum Hansen H. Stigende social ulighed i levetiden. (2) Sundheds og sygelighedsundersøgelsen 2005. interviewskema med svarfordeling. 2006;. (3) Vedsted P. Almen lægepraksis i Danmark. håndbog og opslagsværk. 2005;. (4) Arendt JN, Jensen BT, Nexoe J, Muntzberg G, Sorensen J. Low income and number of contacts with general practice. Ugeskr Laeger 2010 May 24;172(21):1591 1597. (5) Norredam M, Christiansen T. Lack of equity in access to health care. Ugeskr Laeger 2010 Mar 8;172(10):782 784. (6) Carstensen B, Kristensen JK, Ottosen P, Borch Johnsen K, Steering Group of the National Diabetes Register. The Danish National Diabetes Register: trends in incidence, prevalence and mortality. Diabetologia 2008 Dec;51(12):2187 2196. (7) Evans JM, Newton RW, Ruta DA, MacDonald TM, Morris AD. Socio economic status, obesity and prevalence of Type 1 and Type 2 diabetes mellitus. Diabet Med 2000 Jun;17(6):478 480. (8) Agardh EE, Ahlbom A, Andersson T, Efendic S, Grill V, Hallqvist J, et al. Explanations of socioeconomic differences in excess risk of type 2 diabetes in Swedish men and women. Diabetes Care 2004 Mar;27(3):716 721. (9) Drewnowski A. Obesity, diets, and social inequalities. Nutr Rev 2009 May;67 Suppl 1:S36 9. (10) Forssas EH, Keskimaki IT, Reunanen AR, Koskinen SV. Coronary heart disease among diabetic and nondiabetic people socioeconomic differences in incidence, prognosis and mortality. J Diabetes Complications 2008 Jan Feb;22(1):10 17. (11) Chaturvedi N, Jarrett J, Shipley MJ, Fuller JH. Socioeconomic gradient in morbidity and mortality in people with diabetes: cohort study findings from the Whitehall Study and the WHO Multinational Study of Vascular Disease in Diabetes. BMJ 1998 Jan 10;316(7125):100 105. (12) Sørensen J, Juel K, Brønnum Hansen H. Risikofaktorer og folkesundhed i Danmark. Kbh.: Statens Institut for Folkesundhed; 2006. (13) Jonsson PM, Sterky G, Gafvels C, Ostman J. Gender equity in health care: the case of Swedish diabetes care. Health Care Women Int 2000 Jul Aug;21(5):413 431. (14) Harris MI. Racial and ethnic differences in health care access and health outcomes for adults with type 2 diabetes. Diabetes Care 2001 Mar;24(3):454 459. (15) Unesco, International Standard Classification of Education, Paris 1976. 19

(16) http://www.dst.dk/vejviser/dokumentation/omtimes.aspx). (17) Kristensen JK, Drivsholm TB, Carstensen B, Steding Jensen M, Green A. Validation of methods to identify known diabetes on the basis of health registers. Ugeskr Laeger 2007 Apr 30;169(18):1687 1692. 20

Tabel 3. Antal konsultationer inden for 1. år efter diabetesdiagnose for kvinder fordelt på sociale faktorer, alder og forskellen i brug i forhold til den anførte referencegruppe (95 % CI) Sociale faktorer 40-54 år 55-64 år 65-79 år N=75.644 Antal konsultationer Antal konsultationer Antal konsultationer 10 år 10,3 (10,0;10,5) 2,2 (1,8;2,6) 9,4 (9,2;9,5) 1,2 (0,9;1,6) 9,8 (9,7;9,9) 0,4 (01;0,8) > 10 år og 15 år 8,9 (8,7;9,1) 0,8 (0,5;1,2) 8,7 (8,5;8,9) 0,5 (0,2;0,9) 9,5 (9,3;9,7) 0,1 (-0,3;0,5) > 15 år 8,1 (7,8;8,3) Ref. 8,2 (7,8;8,5) Ref. 9,4 (9,0;9,7) Ref. I arbejde 8,2 (8,1;8,5) Ref. 8,2 (8,1;8,3) Ref. - - Arbejdsløs 9,8 (9,2,10,4) 1,6 (1,0;2,1) 8,8 (8,4;9,3) 0,7 (0,2;1,2) - - Førtidspension, kontanthjælp mm. 11,5 (11,2;11,8) 3,2 (2,9;3,5) 10,2 (10,0;10,5) 2,1 (1,8;2,3) - - Folkepension og efterløn - - 8,7 (8,5;8,9) 0,6 (0,3;0,8) - - < 20 percentil 10,8 (10,5;11,2) 3,3 (2,9;3,7) 9,8 (9,5;10,1) 2,0 (1,6;2,4) 9,8 (9,6;9,9) 1,1 (0,6;1,6) 20-80 percentil 9,5 (9,3;9,6) 1,9 (1,6;2,3) 9,0 (8,9;9,2) 1,2 (0,9;1,5) 9,6 (9,5;9,7) 0,9 (0,4;1,3) >80 percentil 7,5 (7,3;7,8) Ref. 7,8 (7,6;8,1) Ref. 8,7 (8,3;9,1) Ref. Enlig 9,6 (9,4;9,9) 0,4 (0,1;0,7) 9,2 (9,0;9,4) 0,4 (0,1;0,6) 9,4 (9,3;9,9) -0,5 (-0,6;-0,3) Samboende 9,3 (9,1;9,4) Ref. 8,9 (8,7;9,0) Ref. 9,9(9,8,10,0) Ref. 21

Tabel 4. Antal konsultationer inden for 1. år efter diabetesdiagnose for mænd fordelt på sociale faktorer, alder og forskellen i brug i forhold til den anførte referencegruppe (95 % CI) Sociale faktorer 40-54 år 55-64 år 65-79 år N=61.848 Antal konsultationer Antal konsultationer Antal konsultationer 10 år 8,2 (8,0;8,4) 1,4 (1,1;1,8) 8,7 (8,5;8,9) 1,5 (1,2;1,8) 9,9 (9,7;10,0) 0,8 (0.5;1,2) > 10 år og 15 år 7,4 (7,2;7,5) 0,6 (0,3;1,0) 8,2 (8,1;8,3) 1,0 (0,7;1,3) 9,7 (9,5;9,8) 0,6 (0,3;1,0) > 15 år 6,6 (6,4;7,0) Ref. 7,2 (6,9;7,5) Ref. 9,0 (8,7;9,3) Ref. I arbejde 7,1 (7,0;7,2) Ref. 7,6 (7,5;7,7) Ref. - - Arbejdsløs 8,8 (7,7,10,0) 1,8 (1,1;2,3) 8,5 (8,1;8,9) 0,9 (0,5;1,4) - - Førtidspension, kontanthjælp mm. 9,2 (9,0;9,5) 2,2 (1,9;2,4) 9,7 (9,4;10,0) 2,1 (1,8;2,3) - - Folkepension og efterløn - - 8,5 (8,3;8,8) 0,9 (0,7;1,2) - - < 20 percentil 8,7 (8,4;9,0) 2,5 (2,1;2,8) 9,2 (7,8;9,5) 2,2 (1,8;2,5) 10,2 (10,0;10,3) 1,8 (1,4;2,2) 20-80 percentil 7,8 (7,6;7,9) 1,6 (1,3;1,9) 8,5 (8,4;8,6) 1,5 (1,3;1,7) 9,6 (9,4;9,7) 1,2 (0,8;1,6) >80 percentil 6,2 (6,0;6,4) Ref. 7,0 (6,8;7,1) Ref. 8,3 (8,0;8,7) Ref. Enlig 8,0 (7,8;8,2) 0,6 (0,4;0,8) 8,6 (8,4;8,8) 0,4 (0,1;0,6) 9,4 (9,2;9,6) -0,4 (-0,7;-0,2) Samboende 7,4 (7,3;7,5) Ref. 8,1 (8,0;8,2) Ref. 9,8 (9,7,9,9) Ref. 22

Tabel 5. Antal konsultationer inden for 3. år efter diabetesdiagnose for kvinder fordelt på sociale faktorer, alder og forskellen i brug i forhold til den anførte referencegruppe (95 % CI) Sociale faktorer 40-54 år 55-64 år 65-79 år N=39.948 Antal konsultationer Antal konsultationer Antal konsultationer 10 år 8,3 (8,1;8,6) 1,9 (1,4;2,4) 7,7 (7,6;7,9) 1,2 (0,8;1,6) 8,3 (8,2;8,5) -0,1 (-0,6;0,3) > 10 år og 15 år 7,0 (6,7;7,1) 0,5 (0,1;0,9) 7,1 (6,9;7,2) 0,6 (0,2;1,0) 8,1 (7,9;8,3) -0,4 (-0,8;0,1) > 15 år 6,4 (6,1;6,8) Ref. 6,5 (6,2;6,8) Ref. 8,5 (8,1;8,9) Ref. I arbejde 6,4 (6,3;6,6) Ref. 6,4 (6,2;6,6)) Ref. - - Arbejdsløs 7,8 (7,1;8,6)) 1,4 (0,8;2,0) 6,9 (6,4;7,4) 0,6 (0,1;1,1) - - Førtidspension, kontanthjælp mm. 9,5 (9,2;9,9) 3,1 (2,8;3,4) 8,8 (8,5;9,1) 2,4 (2,1;2,7) - - Folkepension og efterløn - - 7,1 (6,9;7,4) 0,8 (0,5;1,0) - - < 20 percentil 9,2 (8,8;9,7) 3,3 (2,8;3,9) 8,2 (7,9;8,5) 2,1 (1,7;2,5) 8,3 (8,1;8,5) 0,3 (-0,3;0,9) 20-80 percentil 7,6 (7,4;7,7) 1,7 (1,3;2,1) 7,4 (7,3;7,6) 1,4 (1,1;1,7) 8,2 (8,1;8,4) 0,2 (-0,3;0,8) >80 percentil 5,9 (5,6;6,2) Ref. 6,1 (5,8;6,3) Ref. 8,0 (7,5;8,5) Ref. Enlig 7,8 (7,5;8,1) 0,3 (0,0;0,7) 7,6 (7,4;7,9) 0,4 (0,2;0,7) 8,1 (8,0;8,3) -0,2 (-0,4;0,0) Samboende 7,5 (7,3;7,6) Ref. 7,2 (7,1;7,3) Ref. 8,4 (8,2;8,5) Ref. 23

Tabel 6. Antal konsultationer inden for 3. år efter diabetes diagnose for mænd fordelt på sociale faktorer, alder og forskellen i brug i forhold til den anførte referencegruppe (95 % CI) Sociale faktorer 40-54 år 55-64 år 65-79 år N=47.657 Antal konsultationer Antal konsultationer Antal konsultationer 10 år 6,2 (6,0;6,4) 1,3 (0,9;1,7) 7,1 (6,9;7,3) 1,5 (1,2;1,9) 8,5 (8,3;8,6) 0,8 (0.4;1,2) > 10 år og 15 år 5,5 (5,4;5,7) 0,6 (0,3;0,9) 6,5 (6,3;6,6) 0,9 (0,6;1,2) 8,4 (8,2;8,6) 0,8 (0,4;1,2) > 15 år 4,9 (4,6;523) Ref. 5,6 (5,3;5,8) Ref. 7,6 (7,4;8,0) Ref. I arbejde 5,2 (5,1;5,3) Ref. 6,0 (5,9;6,1) Ref. - - Arbejdsløs 6,0 (5,5;6,4) 0,8 (0,3;1,2) 6,8 (6,3;7,2) 0,8 (0,3;1,2) - - Førtidspension, kontanthjælp mm. 7,4 (7,0;7,7) 2,2 (1,9;2,4) 7,9 (7,7;8,2) 2,0 (1,7;2,2) - - Folkepension og efterløn - - 6,9 (6,7;7,2)) 1,0 (0,7;1,2) - - < 20 percentil 6,8 (6,5;7,2) 2,4 (2,0;2,8) 7,1 (6,7;7,4) 1,7 (1,3;2,0) 8,7 (8,5;9,0) 1,5 (1,0;2,0) 20-80 percentil 5,8 (5,7;6,0) 1,4 (1,1;1,7) 6,9 (6,7;7,0) 1,4 (1,1;1,6) 8,3 (8,1;8,4) 1,0 (0,6;1,4) >80 percentil 4,4 (4,2;4,6) Ref. 5,5 (5,3;5,7) Ref. 7,3 (6,9;7,6) Ref. Enlig 6,0 (5,8;6,2) 0,4 (0,2;0,7) 6,8 (6,6;7,0) 0,3 (0,1;0,6) 8,0 (7,7;8,2) -0,5 (-0,8;-0,3) Samboende 5,6 (5,5,5,7) Ref. 6,5 (6,4;6,6) Ref. 8,5 (8,4;8,6) Ref. 24

Tabel 7. Antal diabetesrelaterede konsultationer inden for 1. år efter diabetes diagnose for kvinder fordelt på sociale faktorer og alder. Tallene i denne tabel er forskellen mellem kontroller og diabetespatienter i hver gruppe og forskellen i brug i forhold til den anførte referencegruppe (95 % CI) Sociale faktorer 40-54 år 55-64 år 65-79 år N=61.848 Antal diabetes relaterede Konsultationer Antal diabetes relaterede konsultationer Antal diabetes relaterede konsultationer 10 år 5,8 (5,6;6,0) 1,0 (0,7;1,2) 4,9 (4,8;5,1) 0,3 (0,1;0,6) 4,3 (4,2;4,4) -0,2 (-0,5;0,1) > 10 år og 15 år 5,1 (5,0;5,2) 0,2 (0,0;0,7) 4,7 (4,6;4,8) 0,1 (-0,1;0,4) 4,1 (4.0;4,3) -0,4 (-0,7;-0,1) > 15 år 4,9 (4,7;5,1) Ref. 4,6 (4,4;4,8) Ref. 4,5 (4,2;4,8) Ref. I arbejde 4,8 (4,7;4,9) Ref. 4,6 (4,5;4,7) Ref. - - Arbejdsløs 5,5 (5,0;5,0) 0,7 (0,2;1,3) 4,7 (4,3;5,1) 0,1 (-0,4;0,5) - - Førtidspension, kontanthjælp mm. 5,4 (5,1;5,7) 0,6 (0,4;0,9) 4,5 (4,2;4,7) -0,2 (-0,3;0,1) - - Folkepension og efterløn - - 4,5 (4,3;4,7) -0,1 (-0,3;0,1) - - < 20 percentil 5,8 (5,5;6,2) 1,5 (1,1;1,9) 5,2 (4,9;5,4) 0,7 (0,4;1,1) 4,2 (4,0;4,3) 0,1 (-0,2;0,5) 20-80 percentil 5,5 (5,4;5,6) 1,2 (1,0;1,4) 4,7 (4,7;4,9) 0,4 (0,2;0,6) 4,2 (4,1;4,3) 0,2 (-0,2;0,5) >80 percentil 4,3 (4,1;4,5) Ref. 4,4 (4,2;4,6) Ref. 4,0 (3,7;4,4) Ref. Enlig 5,5 (5,3;5,7) -0,1 (-0,3;0,1) 4,9 (4,7;5,1) 0,0 (-0,2;0,2) 4,0 (3,9;4,1) -0,5 (-0,7;-0,3) Samboende 5,6 (5,5;5,7) Ref. 4,9 (4,8;5,0) Ref. 4,5 (4,4;4,6) Ref. 25

Tabel 8. Antal diabetesrelaterede konsultationer inden for 1. år efter diabetes diagnose for mænd fordelt på sociale faktorer og alder. Tallene i denne tabel er forskellen mellem kontroller og diabetespatienter i hver gruppe og forskellen i brug i forhold til den anførte referencegruppe (95 % CI) Sociale faktorer 40-54 år 55-64 år 65-79 år N=75.644 Antal diabetes relaterede Konsultationer Antal diabetes relaterede konsultationer Antal diabetes relaterede konsultationer 10 år 5,2 (5,1;5,4) 0,6 (0,1;1,0) 5,1 (4,9;5,2) 0,7 (0,5;0,9) 4,6 (4,5;4,8) 0,3 (0,0;0,5) > 10 år og 15 år 4,9 (4,8;5,0) 0,2 (0,0;0,4) 4,8 (4,7;4,9) 0,4 (0,2;0,6) 4,4 (4,3;4,6) 0,1 (-0,2;0,4) > 15 år 4,7 (4,5;4,9) Ref. 4,4 (4,2;4,6) Ref. 4,4 (4,1;4,6) Ref. I arbejde 4,8 (4,7;4,9) Ref. 4,7 (4,6;4,8) Ref. - - Arbejdsløs 5,5 (4,8;6,3) 0,7 (0,3;1,2) 5,1 (4,8;5,5) 0,5 (0,1;0,8) - - Førtidspension, kontanthjælp mm. 4,7 (4,4;5,0) -0,1 (-0,3;0,2) 4,8 (4,5;6,2) 0,1 (-0,1;0,3) - - Folkepension og efterløn. - - 4,8 (4,6;5,0) 0,1 (-0,1;0,3) - - < 20 percentil 5,3 (5,0;5,6) 1,2 (0,9;1,4) 5,4 (5,1;5,7) 1,2 (0,9;1,4) 4,7 (4,5;4,8) 0,7 (0,3;1,0) 20-80 percentil 5,1 (5,0;5,2) 1,0 (0,8;1,2) 5,0 (4,9;5,1) 0,7 (0,6;0,9) 4,4 (4,3;4,6) 0,4 (0,1;0,7) >80 percentil 4,1 (4,0;4,3) Ref. 4,2 (4,1;4,3) Ref. 4,0 (3,8;4,3) Ref. Enlig 5,2 (5,0;5,3) 0,2 (0,0;0,4) 5,2 (5,0;5,4) 0,4 (0,2;0,5) 4,5 (4,3;4,7) 0,0 (-0,2;0,2) Samboende 5,0 (4,9;5,1) Ref. 4,8 (4,7;4,9) Ref. 4,5 (4,4;4,7) Ref. 26

Tabel 9. Antal diabetesrelaterede konsultationer inden for 3. år efter diabetes diagnose for kvinder fordelt på sociale faktorer og alder. Tallene i denne tabel er forskellen mellem kontroller og diabetespatienter i hver gruppe og forskellen i brug i forhold til den anførte referencegruppe (95 % CI) Sociale faktorer 40-54 år 55-64 år 65-79 år N=47.657 Antal diabetes relaterede Konsultationer Antal diabetes relaterede konsultationer Antal diabetes relaterede konsultationer 10 år 3,8 (3,6;4,1) 0,6 (0,4;0,9) 3,2 (3,0;3,3) 0,4 (0,1;0,7) 2,6 (2,5;2,7) -0,6 (-1,0;-0,3) > 10 år og 15 år 3,1 (2,9;3,3) -0,1 (-0,4;0,2) 2,9 (2,8;3,1) 0,1 (-0,2;0,4) 2,5 (2,3;2,7) -0,8 (-1,2;-0,4) > 15 år 3,2 (3,0;3,5) Ref. 2,8 (2,5;3,1) Ref. 3,3 (2,9;3,6) Ref. I arbejde 2,9 (2,8;3,0) Ref. 2,7 (2,6;2,8) Ref. - - Arbejdsløs 3,3 (2,7;3,9) 0,4 (-0,2;1,0) 2,7 (2,2;3,2) 0,0 (-0,5;0,5) - - Førtidspensionist, kontanthjælp mm. 3,6 (3,3;4,0) 0,7 (0,4;1,1) 3,0 (2,7;3,2) 0,3 (0,0;0,5) - - Folkepension og efterløn - - 2,7 (2,5;2,9) 0,0 (-0,3;0,3) - - < 20 percentil 4,2 (3,8;4,6) 1,6 (1,1;2,0) 3,4 (3,0;3,7) 0,8 (0,5;1,3) 2,6 (2,4;2,7) -0,3 (-0,7;0,2) 20-80 percentil 3,6 (3,4;3,7) 1,0 (0,7;1,2) 3,1 (2,9;3,2) 0,6 (0,3;0,8) 2,6 (2,5;2,8) -0,2 (-0,7;0,2) >80 percentil 2,6 (2,4;2,8) Ref. 2,5 (2,3;2,7) Ref. 2,9 (2,3;3,5) Ref. Enlig 3,6 (3,3;3,8) -0,1 (-0,4;0,1) 3,3 (3,1;3,5) 0,2 (0,0;0,5) 2,7 (2,5;2,8) 0,0 (-0,2;0,2) Samboende 3,7 (3,6;3,8) Ref. 3,0 (2,9;3,2) Ref. 2,6 (2,5;2,8) Ref. 27

Tabel 10. Antal diabetesrelaterede konsultationer inden for 3. år efter diabetes diagnose for mænd fordelt på sociale faktorer og alder. Tallene i denne tabel er forskellen mellem kontroller og diabetespatienter i hver gruppe og forskellen i brug i forhold til den anførte referencegruppe (95% CI) Sociale faktorer 40-54 år 55-64 år 65-79 år N=39.948 Antal diabetes relaterede konsultationer Antal diabetes relaterede konsultationer Antal diabetes relaterede konsultationer 10 år 3,2 (3,0;3,4) 0,4 (0,1;0,6) 3,3 (3,1;3,4) 0,8 (0,5;1,0) 2,9 (2,7;3,0) 0,3 (-0,1;0,6) > 10 år og 15 år 3,0 (2,8;3,1) 0,2 (-0,1;0,4) 2,9 (2,7;3,0) 0,4 (0,1;0,6) 2,9 (2,7;3,0) 0,3 (-0,1;0,6) > 15 år 2,8 (2,6;3,0) Ref. 2,5 (2,3;2,7) Ref. 2,6 (2,3;2,9) Ref. I arbejde 2,8 (2,7;2,9) Ref. 2,8 (2,7;2,9) Ref. - - Arbejdsløs 2,8 (2,3;3,3) 0,0 (-0,5;0,5) 3,2 (2,8;3,6) 0,4 (0,0;0,8) - - Førtidspension, kontanthjælp mm. 2,9 (2,6;3,3) 0,1 (-0,2;0,4) 3,0 (2,7;3,2) 0,2 (-0,1;0,5) - - Folkepension og efterløn - - 2,8 (2,7;3,0) 0,0 (-0,3;0,3) - - < 20 percentil 3,4 (3,1;3,8) 1,2 (0,9;1,5) 3,2 (2,9;4,4) 0,8 (0,5;1,1) 3,0 (2,8;3,2) 0,5 (0,1;0,9) 20-80 percentil 3,2 (3,0;3,3) 0,9 (0,7;1,1) 3,1(2,9;3,2) 0,6 (0,4;0,8) 2,8 (2,6;2,9) 0,3 (-0,1;0,6) >80 percentil 2,2 (2,1;2,4) Ref. 2,4 (2,3;2,6) Ref. 2,5 (2,2;2,8) Ref. Enlig 3,1 (2,9;3,3) 0,0 (-0,2;0,2) 3,2 (3,1;3,5) 0,4 (0,1;0,6) 2,9 (2,7;3,1) 0,0 (-0,2;0,3) Samboende 3,1 (3,0;3,2) Ref. 2,9 (2,8;3,0) Ref. 2,9 (2,7;3,0) Ref. 28

Tabel 11. Andelen af kvinder, der fik aftalt forebyggelseskonsultation (ydelse 0106 ) hhv. 1., 2. og 3. år efter diabetesdiagnose fordelt på sociale faktorer og alder 40-54 år 55-64 år 65-79år 1.år N=6.362 2.år N=3.840 3.år N=1.547 1.år N=7.471 2.år N=4456 3.år N=1792 1.år N=10.211 Sociale faktorer N (%) N (%) N (%) N (%) N (%) N (%) N (%) N (%) N (%) 2.år N5957 3.år N=2.335 10 år 1150 (49,9) 638 (45,3) 253 (44,7) 1806 (55,0) 1055 (52,7) 403 (49,7) 3217 (51,6) 1807 (49,0) 700 (48,0) > 10 år og 15 år 1245 (47,6) 670 (42,6) 274 (43,3) 1657 (55,1) 886 (49,8) 376 (50,9) 1524 (53,5) 793 (49,2) 294 (48,3) > 15 år 448 (41,4) 258 (39,6) 95 (37,0) 510 (53,2) 263 (48,4) 78 (39,6) 417 (51,0) 229 (48,1) 91 (46,7) I arbejde 1884 (48,0) 976 (41,6) 387 (40,4) 1757 (55,7) 922 (50,0) 366 (48,3) Arbejdsløs 99 (43,8) 68 (41,7) 32 (39,5) 153 (55,6) 99 (49,0) 49 (49,0) Førtidspension, kontanthjælp mm. 904 (45,2) 532 (46,6) 214 (49,4) 1142 (51,0) 670 (51,4) 243 (47,3) Folkepension og efterløn - - - 819 (58,4) 451 (52,9) 169 (51,9) < 20 percentil 378 (45,2) 230 (44,1) 113 (52,1) 472 (53,9) 269 (51,3) 92 (46,7) 1865 (51,1) 1037 (48,1) 397 (47,7) 20-80 percentil 1898 (48,1) 1027 (43,2) 400 (42,1) 2647 (55,3) 1494 (51,9) 615 (51,4) 3098 (52,7) 1678 (49,6) 649 (48,4) >80 percentil 720 (46,8) 384 (41,9) 149 (40,4) 957 (53,9) 501 (48,5) 164 (41,6) 314 (48,8) 190 (48,8) 63 (42,3) Enlig 914 (46,1) 538 (44,5) 213 (42,4) 1241 (53,3) 706 (51,1) 287 (49,6) 2548 (50,9) 1418 (48,3) 552 (47,4) Samboende 2082 (48,1) 1103 (42,4) 449 (43,6) 2835 (55,5) 1558 (51,0) 584 (48,3) 2729 (52,9) 1487 (49,7) 557 (48,1) 29

Tabel 12. Andelen af mænd, der fik aftalt forebyggelseskonsultation (ydelse 0106 ) hhv. 1., 2. og 3. år efter diabetesdiagnose fordelt på sociale faktorer og alder 40-54 år 55-64 r 79 år 1.år N=7.997 2.år N=4.837 3.år N=1.939 1.år N=10.303 2.år N=6.151 3.år N=2.489 1.år N=10.517 Sociale faktorer N (%) N (%) N (%) N (%) N (%) N (%) N (%) N (%) N (%) 2.år N=5.950 3.år N=2.253 10 år 1324 (50,8) 752 (46,8) 304 (45,9) 1738 (54,1) 949 (50,2) 360 (47,3) 2301 (51,1) 1297 (49,7) 462 (46,6) > 10 år og 15 år 2140 (52,7) 1126 (46,1) 436 (44,7) 3007 (56,1) 1660 (51,9) 677 (51,3) 2418 (53,1) 1320 (52,6) 4502 (53,2) > 15 år 408 (48,5) 224 (44,5) 84 (42,4) 749 (52,8) 403 (46,9) 152 (46,9) 576 (51,8) 312 (48,9) 121 (52,2) I arbejde 3128 (53,6) 1659 (47,4) 631 (45,6) 3386 (55,7) 1854 (51,0) 745 (51,1) - - - Arbejdsløs 93 (42,9) 73 (46,1) 34 (52,3) 174 (52,6) 104 (43,9) 58 (50,4) - - - Førtidspension, kontanthjælp mm 762 (46,3) 428 (42,6) 177 (42,0) 1053 (51,1) 574 (48,0) 213 (43,9) - - - Folkepension og efterløn - - - 819 (57,5) 472 (56,5) 168 (50,0) - - - < 20 percentil 464 (44,9) 268 (42,0) 114 (40,9) 518 (51,4) 278 (45,8) 116 (47,4) 1460 (50,2) 756 (46,0) 296 (46,2) 20-80 percentil 2462 (52,3) 1352 (47,4) 527 (46,6) 3187 (55,2) 1797 (50,0) 709 (50,6) 3435 (53,5) 1924 (52,9) 693 (51,3) >80 percentil 1146 (53,2) 587 (45,8) 219 (42,9) 1897 (55,4) 1019 (50,1) 397 (48,8) 562 (49,8) 326 (51,3) 135 (54,9) Enlig 1341 (48,8) 724 (43,7) 279 (42,3) 1401 (51,5) 742 (47,6) 301 (46,0) 1417 (49,6) 758 (47,3) 267 (43,3) Samboende 2730 (53,0) 1483 (47,6) 583 (46,1) 4201 (56,1) 2352 (51,9) 921 (51,0) 4040 (53,1) 2248 (52,1) 857 (52,8) 30

Tabel 13. Andelen af kvinder, der fik årskontrol - ydelse 2304 hhv. 1., 2. og 3. år efter diabetesdiagnose fordelt på sociale faktorer og alder 40-54 år 55-64 år 65-79 år 1.år N=6.362 2.år N=3.840 3.år N=1.547 1.år N=7.471 2.år N=4456 3.år N=1792 1.år N=10.211 Sociale faktorer N (%) N (%) N (%) N (%) N (%) N (%) N (%) N (%) N (%) 2.år N5957 3.år N=2.335 10 år 374 (16,2) 233 (16,6) 128 (22,6) 608 (18,5) 408 (20,4) 197 (24,3) 1100 (17,6) 739 (20,1) 312 (21,4) > 10 år og 15 år 396 (15,1) 240 (15,3) 103 (16,3) 591 19,7) 359 (20,2) 166 (22,5) 553 (19,4) 313 (19,4) 125 (20,5) > 15 år 163 (15,1) 109 (16,7) 37 (14,4) 169 (17,6) 107 (19,7) 35 (17,8) 166 (20,3) 102 (21,4) 35 (18,0) I arbejde 634 (16,1) 370 (15,8) 162 (16,9) 627 (19,9) 384(20,8) 166 (21,9) Arbejdsløs 21 (9,3) 24 (14,7) 12 (14,8) 57 (20,7) 39 (19,3) 26 (26,0) Førtidspension, kontanthjælp mm 285 (14,9) 193 (16,9) 102 (23,6) 387 (16,9) 244 (18,7) 127 (24,7) Folkepension og efterløn - - - 287 (20,5) 180 (21,1) 71 (21,7) < 20 percentil 170 (14,2) 74 (14,2) 51 (23,9) 149 (17,0) 96 (18,3) 43(22,4) 674 (18,5) 423 (19,6) 181 (22,0) 20-80 percentil 626 (15,9) 382 (16,1) 172 (18,1) 897 (18,7) 584 (20,3) 279 (23,5) 1061 (18,1) 676 (20,0) 268 (19,9) >80 percentil 240 (15,6) 151 (16,5) 62 (16,6) 359 (20,2) 217 (21,0) 83 (20,4) 123 (19,1) 83( 21,3) 33 (21,3) Enlig 299 (15,1) 191 (15,8) 98 (19,5) 426 (18,3) 264 (19,1) 136 (23,5) 889 (17,8) 536 (18,3) 229(19,7) Samboende 686 (15,8) 416 (16,0) 187 (18,1) 979 (19,2) 633 (20,7) 269 (22,3) 969 (18,8) 646 (21,6) 253 (21,8) 31

Tabel 14. Andelen af mænd, der fik årskontrol - ydelse 2304 hhv. 1., 2. og 3. år efter diabetesdiagnose fordelt på sociale faktorer og alder 40-54 år 55-64 år 65-79 år 1.år N=7.997 2.år N=4.837 3.år N=1.939 1.år N=10.303 2.år N=6.151 3.år N=2.489 1.år N=10.517 Sociale faktorer N (%) N (%) N (%) N (%) N (%) N (%) N (%) N (%) N (%) 2.år N=5.950 3.år N=2.253 10 år 473 (18,1) 318 (19,8) 131 (19,8) 609 (19,0) 391 (20,7) 171 (22,5) 823 18,3) 543 (21,0) 212 (21,4) > 10 år og 15 år 765 (18,9) 483 (19,8) 214 (21,9) 1.119 (20,9) 711 (22,3) 313 (23,7) 881 (19,6) 537 (21,4) 223 (23,7) > 15 år 134 (16,0) 88 (17,5) 40 (20,2) 302 (21,3) 175 (20,4) 71 (21,9) 210 (18,9) 132 (20,7) 58 (25,0) I arbejde 1.114 (19,1) 723 (20,7) 294 (21,2) 1.243(20,5) 752 (20,7) 340 (23,4) Arbejdsløs 33 (15,2) 32 (20,7) 15 (23,1) 60 (18,1) 42 (17,7) 21 (18,3) Førtidspension, kontanthjælp mm 254 (15,4) 15,5 (15,5) 78 (18,5) 380 (18,5) 229 (19,6) 96 (19,8) Folkepension og efterløn - - - 321 (22,5) 243 (29,1) 91 (27,1) < 20 percentil 170 (16,5) 102 (16,0) 50 (18,5) 163 (16,2) 110 (18,1) 52(21,5) 530 (18,2) 323 (19,7) 110 (17,7) 20-80 percentil 851 (18,1) 579 (20,3) 245 (21,7) 1.178 20,4() 799 (23,1) 332 (24,0) 1.239 (19,3) 797(21,9) 330 (24,1) >80 percentil 418 (19,4) 249 (19,4) 101 (19,6) 719 (21,0) 399 (19,6) 181 (21,7) 209 (18,5) 130 (20,5) 66 (26,5) Enlig 490 (17,8) 312 (18,8) 136 (20,6) 502 (18,5) 314 (20,2) 143 (21,8) 487 (17,1) 310 (19,4) 117(19,0) Samboende 949 (18,4) 618 (19,8) 260 (20,6) 1.558 (20,8) 994 (21,9) 422 (23,4) 1.491 (19,6) 940 (21,8) 389 (24,0) 32